Efter en god nats søvn, var det op og begynde arbejdet som jeg er her for.Vi spiste morgenmad, og så skulle vi afsted.Det første der altid skal ske er at jeg skal have hævet penge. Så ville jeg besøge begge børnehjem, og det uanmeldt, for jeg ville se hvordan det ser ud når jeg ikke er der.
Det første børnehjem var Agape 1. Vi fik købt lidt mad til dem, du kommer ikke tomhændet.
Det var en lidt trist syn der mødte mig, det lignede en svinesti, både ude og inde.
der var nogle børn hjemme, men ikke mama Grais, men til gengæld var der en masse børn, en hune og nogle syge katte.
Jeg havde advaret Innocent om at han ikke skulle blive bange, for jeg ville måske reagere meget hårdt, vende om og gå igen.Jeg havde det på fornemmenlsen, da der er meget Afrikaner skal lære.Jeg var ked af at se som det så ud.
Innocent ringede efter Mamma Grais, og hun sagde at hun ville komme. Så da vi havde ventet et kvater-tyve minutter, sagde jeg at nu går vi igen.Da vi så var på vejen til bilen, kom vi imod Grais, der kom slentrende i ro og mag. Jeg stoppe op, sagde at jeg ikke var glad for hvad jeg havde set. De var selfølgelig overrasket over at se mig, uden de vidste at jeg ville komme, men det var også hensigten. Vi snakkede ganske kort, og hun kunne forstå at jeg var gal.
Derefter var det igen hen at købe mad, og denne gang til Agape 2, og jeg var glad for at Joseph ikke var hjemme. Også der var jeg spændt på at se hvordan det ser ud, når man kommer uandmeldt.Men der er altid Mamma Ester og David tilstede, så det var jeg ikke så bange for. Jeg havde planlagt at at optage besøget der på vidio, så det kan både ses og høres når jeg møder der.
Det var akkurat helt anderledes. De var alle hjemme, og kom stormende ud, med mamma Ester i spidsen, og hujede og råbte af glæde.Der var ro og orden, og hvor var de glade
mandag den 11. oktober 2010
Så oprandt dagen
Endelig blev det den 8/10, og tiden for afrejsen.
Det var bestemt at vi skulle køre kl. 2 nat. Lisbeth insisterede på at ville køre mig til Billund. Det var bare så dejlig, og vild luksus.
Vi kom afsted, og det var rigtig godt vejr, og alting gik bare så godt, og vi var i Billund godt 4. Så var det tid til kaffe, som jeg havde med hjemmefra, da Lisbeth jo skulle retur med det samme, og skulle hjem og holde børnefødselsdag for Clara. Det var skønt at være i god tid, for flyet venter jo ikke på en.
Så kørte Lisbeth hjemad, og tiden var kommet til at tjekke ind, med alt mit bagage. Der var ikke for lidt i mine kufferter, da de var spækket til bristepunktet af gaver og tøj til børnene. Men det gik også denne gang. om end lidt modvilligt.
Jeg havde en vidunderlig flyvetur, og nød i fulde drag, igen at være på vej til Uganda.
Da vi skulle tjekke ind i Brussel, kom jeg til at stå ved siden af en dame, der også havde dansk pas. Jeg holdte mit pas hen til hendes, og vi grinede, og forstod at vi kunne snakke dansk sammen, og det blev indgangen til en hel ny forbindelse. Hun var på vej til Kampala for første gang, for at besøge hendes mand, som arbejder her for Danida. Vi bestemte at vi havde god til at få noget snakket, da vi skulle flyve i 8 timer.Vi så vores sædenr. og forstod at ville skulle sidde kun 4 sæder fra hinanden.
Men jeg skulle først hvile, og samle mine tanker om alt det jeg skulle huske, og lægge en slagplan, det gør jeg altid i flyveren, da der er så god tid.
men vi fik snakket, og hun var så intereseret i det vi lave, så hun fik en brocure, og jeg hendes tlf. da hun meget gerne ville besøge mig/os, da hun også skal bo i Kampala.
Det blev en vidunderlig møde, og vi snakkede så godt sammen, og fulgtes helt igennem lufthavnen med visaansøgning, og bagageudlevering, og helt ud hvor vi havde mødt dem der skulle hente os. Innocent var på pletten, og hvor var det dejligt at se ham igen, han er bare sådan en god og stabil ung mand. Anne Maries mand var det lidt sværere at finde, så hun måtte ringe til ham, og vi ventede til han kom, og at hun var i de bedste hænder. Det var virkelig en oplevelse, og ingen ved hvad det bliver til.
Innocent var bare så glad for at se mig igen, og der blev snakket hele vejen til Kampala. Så kl. 1/2 11 var vi i huset, som virkelig var gjort rent og pyntet op til en "Præsidents komme", uha hvor de havde gjort klar med alting. Der var så skinnende rent, at der ikke kunne ses at der boede mennesker i huset, men det er Innocent, og også Susan. Vi fik en kop te, og så var det med at fine tæpperne, og komme til hvile, efter en vidunderlig dag, med masser af oplevelser.Guds godhed kender ingen grænser. Solveig
Det var bestemt at vi skulle køre kl. 2 nat. Lisbeth insisterede på at ville køre mig til Billund. Det var bare så dejlig, og vild luksus.
Vi kom afsted, og det var rigtig godt vejr, og alting gik bare så godt, og vi var i Billund godt 4. Så var det tid til kaffe, som jeg havde med hjemmefra, da Lisbeth jo skulle retur med det samme, og skulle hjem og holde børnefødselsdag for Clara. Det var skønt at være i god tid, for flyet venter jo ikke på en.
Så kørte Lisbeth hjemad, og tiden var kommet til at tjekke ind, med alt mit bagage. Der var ikke for lidt i mine kufferter, da de var spækket til bristepunktet af gaver og tøj til børnene. Men det gik også denne gang. om end lidt modvilligt.
Jeg havde en vidunderlig flyvetur, og nød i fulde drag, igen at være på vej til Uganda.
Da vi skulle tjekke ind i Brussel, kom jeg til at stå ved siden af en dame, der også havde dansk pas. Jeg holdte mit pas hen til hendes, og vi grinede, og forstod at vi kunne snakke dansk sammen, og det blev indgangen til en hel ny forbindelse. Hun var på vej til Kampala for første gang, for at besøge hendes mand, som arbejder her for Danida. Vi bestemte at vi havde god til at få noget snakket, da vi skulle flyve i 8 timer.Vi så vores sædenr. og forstod at ville skulle sidde kun 4 sæder fra hinanden.
Men jeg skulle først hvile, og samle mine tanker om alt det jeg skulle huske, og lægge en slagplan, det gør jeg altid i flyveren, da der er så god tid.
men vi fik snakket, og hun var så intereseret i det vi lave, så hun fik en brocure, og jeg hendes tlf. da hun meget gerne ville besøge mig/os, da hun også skal bo i Kampala.
Det blev en vidunderlig møde, og vi snakkede så godt sammen, og fulgtes helt igennem lufthavnen med visaansøgning, og bagageudlevering, og helt ud hvor vi havde mødt dem der skulle hente os. Innocent var på pletten, og hvor var det dejligt at se ham igen, han er bare sådan en god og stabil ung mand. Anne Maries mand var det lidt sværere at finde, så hun måtte ringe til ham, og vi ventede til han kom, og at hun var i de bedste hænder. Det var virkelig en oplevelse, og ingen ved hvad det bliver til.
Innocent var bare så glad for at se mig igen, og der blev snakket hele vejen til Kampala. Så kl. 1/2 11 var vi i huset, som virkelig var gjort rent og pyntet op til en "Præsidents komme", uha hvor de havde gjort klar med alting. Der var så skinnende rent, at der ikke kunne ses at der boede mennesker i huset, men det er Innocent, og også Susan. Vi fik en kop te, og så var det med at fine tæpperne, og komme til hvile, efter en vidunderlig dag, med masser af oplevelser.Guds godhed kender ingen grænser. Solveig
torsdag den 7. oktober 2010
Præsidenten kommer
Så er der ved at være klar til afgang. Har lige ringet til Innocent, for at tjekke, at han henter mig i lufthavnen i morgen.Hvilken glæde jeg bliver mødt med, hver gang jeg ringer til ham. han fortalte at Susan( hende jeg har lejet Agape Basen af)hun er ligesom en søster for mig. De to havde gjort rent og pyntet op, som var det præsidenten der kom på besøg. Susan havde gjort mit soveværelse i stand, som var det til en pæsident. Jeg bliver så glad,tænk hvilken kærlighed og glæde de møder mig med, en gammel kone ude fra 17 kartoffelrække. Jeg sagde til Innocent, jamen det er bare mig, og han grinede og sagde, men du er vores general, og vi elsker dig og at du kommer, så ingenting kan være for godt.
Det er lige akkurat den glæde og hengivenhed jeg elsker så meget i Afrika, du møder den overalt.
Klokken er nu 22,15 d.7/10 og om 3 timer kommer Lisbeth og kører mig til Billund.
Ja hviken kærlighed, hun insisterede, at ville køre mig til Billund og hente mig igen. Det var også hende der hentede mig da jeg kom hjem d. 20/4-2010, og Anne Grethe havde huset klar, og købt mad og puttet i køleskabet, så der var noget at begynde med igen, efter 3 mdr. i Uganda. Hvor er det vidunderligt at have sådanne dejlige børn Jeg synes det er så ufattelig stort, det er en lang tur til Billund, og så bare lige retur. Jeg elsker det , jeg vil nyde det, det er ren luksus, og jeg er bare dybt taknemlig, TÆNK at blive leveret. Guds godhed kender ingen grænser. Tak kære Jesus. Solveig
Det er lige akkurat den glæde og hengivenhed jeg elsker så meget i Afrika, du møder den overalt.
Klokken er nu 22,15 d.7/10 og om 3 timer kommer Lisbeth og kører mig til Billund.
Ja hviken kærlighed, hun insisterede, at ville køre mig til Billund og hente mig igen. Det var også hende der hentede mig da jeg kom hjem d. 20/4-2010, og Anne Grethe havde huset klar, og købt mad og puttet i køleskabet, så der var noget at begynde med igen, efter 3 mdr. i Uganda. Hvor er det vidunderligt at have sådanne dejlige børn Jeg synes det er så ufattelig stort, det er en lang tur til Billund, og så bare lige retur. Jeg elsker det , jeg vil nyde det, det er ren luksus, og jeg er bare dybt taknemlig, TÆNK at blive leveret. Guds godhed kender ingen grænser. Tak kære Jesus. Solveig
Vi har også lige på det sidste fået 2 nye sponsorater. En skolesponsorat, til en lille pige som bor ved en alenemor, sammen med 7 andre, og de har alle 8 4 kr. om dagen at leve for, da hendes mor er så heldig at have lidt rengøringsarbejde. men 4 kr. kommer du jo ikke langt, heller ikke i Afrika. Og skole bliver der slet ikke til, så der blev stor stor glæde da de fik at vide at Ebenezer havde fået en sponsor, og kan komme i skole.
Den anden er en ung alene mor på 25 år, som har en lille dreng på 2 1/2 år. Hun havde ingen sted at bo, ingen mad at spise og kunne ikke finde arbejde, så hendes situation var virkelig frygtelig.Så fik hun en sponsor, og det var i sidste øjeblik, der ville ikke være gået lang tid før hun var død.
Da jeg ringede til Innocent og fortalte at hun havde fået en sponsor, blev han meget bevæget, da han havde set hende den dag nede ved kirken, hvor hun gik og græd, og så så sølle ud. han kunne se hun ikke havde fået noget at spise i mange dage, men han havde ikke penge nok til at hjælpe hende med et måltid mad, men det gjorde ham så ondt.Han spurgte om han måtte fortælle hende det dagen efter, da han vidste hvilken håb og glæde det ville bringe, og det måtte har gerne.
Jeg har så hørt hvordan budskabet blev modtaget, da han fortalte at hun nu havde fået en sponsor i Danmark. Hun knælede ned lige midt på vejen, og græd så højlydt af glæde, og hun var totalt ligeglad med at der var mange mennesker omkring hende, og så strakte hun sine arme og hænder i vejret, og takkede og priste Gud, der havde hørt hendes bøn, og set til hendes elendighed. Nu fik hun chancen til at overleve, hvilken mirakel. Det er så vidunderligt at bringe håb ind i en total håbløs verden, det kan ikke beskrives med ord, det er for stort.Så nu skal jeg ned med pengene og se hvad vi gør for hende, for at hjælpe hende fremad. Tænk at få lov at være glædesbudbringer, jeg elsker det. Solveig
Den anden er en ung alene mor på 25 år, som har en lille dreng på 2 1/2 år. Hun havde ingen sted at bo, ingen mad at spise og kunne ikke finde arbejde, så hendes situation var virkelig frygtelig.Så fik hun en sponsor, og det var i sidste øjeblik, der ville ikke være gået lang tid før hun var død.
Da jeg ringede til Innocent og fortalte at hun havde fået en sponsor, blev han meget bevæget, da han havde set hende den dag nede ved kirken, hvor hun gik og græd, og så så sølle ud. han kunne se hun ikke havde fået noget at spise i mange dage, men han havde ikke penge nok til at hjælpe hende med et måltid mad, men det gjorde ham så ondt.Han spurgte om han måtte fortælle hende det dagen efter, da han vidste hvilken håb og glæde det ville bringe, og det måtte har gerne.
Jeg har så hørt hvordan budskabet blev modtaget, da han fortalte at hun nu havde fået en sponsor i Danmark. Hun knælede ned lige midt på vejen, og græd så højlydt af glæde, og hun var totalt ligeglad med at der var mange mennesker omkring hende, og så strakte hun sine arme og hænder i vejret, og takkede og priste Gud, der havde hørt hendes bøn, og set til hendes elendighed. Nu fik hun chancen til at overleve, hvilken mirakel. Det er så vidunderligt at bringe håb ind i en total håbløs verden, det kan ikke beskrives med ord, det er for stort.Så nu skal jeg ned med pengene og se hvad vi gør for hende, for at hjælpe hende fremad. Tænk at få lov at være glædesbudbringer, jeg elsker det. Solveig
Gaver, gaver og gaver
Så er det ved at være tid til at jeg skal afsted igen, og jeg har da sjældent set så mange komme med penge, gaver til børnene, tøj sko, legetøj og jeg ved ikke hvad.
Jeg har sommetider syntes at det har været så utroligt hvor mange der er kommet forbi, og jeg glæder mig højlydt hver gang, da jeg ved hvor megen glæde og håb det vil bringe, til disse små fattige børn. Hvor bliver jeg også glad over at se den giversind der lægges for dagen, og det af egen fri vilje, da jeg ikke vil ud at gå tiggegang. jeg har sagt til Jesus at arbejdet er hans, det er hans kald og værk, og så må han også sørge for midlerne, og det har han sandelig også gjort.
Der er ikke komme helt penge nok ind til at starte et børnehjem mere, men det bliver når han vil, og ikke når vi vil. Men der er ingen der ved hvad der vil ske når jeg kommer til Uganda igen, der kan stadig ske mirakler.
Jeg har ihvertfald kufferterne fulde af tøj, sko, gaver, legetøj, og jeg ved ikke hvad, og det til både børn, unge og begge mammaer, det er helt vidunderligt.
Nu bliver jeg spændt på hvad de siger i Billund, for der er overlæs, selv om jeg har pillet meget af, men jeg skal jo også lige have en lille smule med. Så nu må vi se. Solveig
Jeg har sommetider syntes at det har været så utroligt hvor mange der er kommet forbi, og jeg glæder mig højlydt hver gang, da jeg ved hvor megen glæde og håb det vil bringe, til disse små fattige børn. Hvor bliver jeg også glad over at se den giversind der lægges for dagen, og det af egen fri vilje, da jeg ikke vil ud at gå tiggegang. jeg har sagt til Jesus at arbejdet er hans, det er hans kald og værk, og så må han også sørge for midlerne, og det har han sandelig også gjort.
Der er ikke komme helt penge nok ind til at starte et børnehjem mere, men det bliver når han vil, og ikke når vi vil. Men der er ingen der ved hvad der vil ske når jeg kommer til Uganda igen, der kan stadig ske mirakler.
Jeg har ihvertfald kufferterne fulde af tøj, sko, gaver, legetøj, og jeg ved ikke hvad, og det til både børn, unge og begge mammaer, det er helt vidunderligt.
Nu bliver jeg spændt på hvad de siger i Billund, for der er overlæs, selv om jeg har pillet meget af, men jeg skal jo også lige have en lille smule med. Så nu må vi se. Solveig
Siden sidst.
Vi har nu en bestyrelse der brænder for sagen i Agape Child care. Alle tager fat med fuld kraft, og hvor er det skønt, da vi skulle begynde helt forfra. Anne Grethe har fået lavet en rigtig flot hjemmeside, som hun stadig fylder på med fuld kraft. Helle har fået gjort den nye pjese færdig, og vi har fået dem trykt. Annette har fået lavet medlemskort, og jeg har fået lavet mit kort, og prøver at holde sammen på det hele. Lene har meldt sig til kursus i Fondraising, så det er virkelig en flok der går på med krum hals, og hvor jeg nyder ikke at være alene om arbejdet. Helle har lavet nogle flotte plakater, som nu er hængt op mange steder, Anne Grethe har fået lavet nogle flotte plakater til at stille ud til vejen, samt lavet en flot udspil til en streamer til at sætte på bilen, det drejer sig om markedsføring, markedsføring og markedsføring.
Vi er blevet medlem af Radio Limfjord, for vi vil holde informationsmøder rundt omkring, og samtidig komme længere ud, for at blive kendt.
Vi har holdt den første informationsaften, her hos mig, og der kom en, men vi havde en rigtig dejlig aften, og hende der kom er i sanhed en ambasadør for arbejdet.
Så det breder sig som ringe i vandet, og hvor det glæder mig, da jeg ved at der er så hårdt brug for hjælp derned i Uganda. Solveig
Vi er blevet medlem af Radio Limfjord, for vi vil holde informationsmøder rundt omkring, og samtidig komme længere ud, for at blive kendt.
Vi har holdt den første informationsaften, her hos mig, og der kom en, men vi havde en rigtig dejlig aften, og hende der kom er i sanhed en ambasadør for arbejdet.
Så det breder sig som ringe i vandet, og hvor det glæder mig, da jeg ved at der er så hårdt brug for hjælp derned i Uganda. Solveig
Abonner på:
Opslag (Atom)
