Vi var ude at sige farvel ti Faith, og det var sååå dejligt at se hvordan hun var blomtret op. Hun har god smag, så det lille rum var virkelig så hyggeligt. Det er første gang i sit liv, hun har sin egen madras, sin egen seng og alting, så selv om rummet ikke er stort, så er det en fantastisk ny begyndelse for en smuk ung kvinde. Jeg glæder mig til at se, hvad hun bliver til, når hun er færdiguddanet, for hun er hyberinteligent. Men vi må se.
Vi fik sagt farvel, og så gik turen videre, hjem, vi skulle have noget at spise.
Derefter var det tid at køre ud til det nye sponsorbarn, og meddele dem at hun havde fået en sponsor i Danmark. Innocent havde ringet til dem, og aftalt tid, og vi skulle være der omkring kl. 6. Det er et eventyr hver gang, at komme og fortælle at de nu vil få hjælp fra Danmark, til at betale Agness skolepenge.
Vi havde igen købt en masse mad, da Innocent mener det er bedre end at give dem pengene denne gang.Ellers vil pengene gå til skolen. Men denne gang købte vi en masse mad til huset, ris, poschio, bønner,mel, olie, sæbe, matogi( grønne bananer), brød, mælk, kartofler og jeg ved ikke hvad. Jeg havde købt en dukke, som en hilsen fra Agape Child Care,og havde en penalhus med fra sparekassen thy, med blyanter, viskelæder og balloner i. Jeg havde også noget tøj med, som jeg mente kunne passe en pige på 4 år, som jeg havde haft med fra Danmark. Tøjet var som syet til hende, og alt i alt bragte det vild jubel, glæde og STOR taknemlighed.
Så var det hjemad igen, og så ville vi hygge os det sidste af aftenen, da det var sidste dag Frank var hjemme, han skulle tilbage til skolen i morgen tidlig kl. 7, så vi skulle også tidlig op, så han kunne få noget at spise før han skulle afsted.
Det var så den sidste søndag i Kampala for denne gang. Solveig
tirsdag den 9. november 2010
mandag den 8. november 2010
Søndag d. 7/11 2010
Vi er alle tidlig oppe, vi har i dag en heldags program. Vi ville som det første selfølgelig i Kirke. Det er søndag, og en søndag uden at komme i kirke, er virkelig ikke god.
Så vi gik til 9 gudstjenesten, hvor der var ,jeg tror 6000 mennesker.Også børnene fra AGP 2 kom stormende, og så fik vi knusere i stor stiel, de er altid færdig til at kramme, det får de ikke for meget af. Og de ville gerne at vi ville komme igen idag og besøge dem, kunne ikke bære at det nu var slut for denne gang.
Men vi havde ikke tid, vi måtte videre. Vi skulle ud på Antioch skolen, hvor jeg havde sat Sarah og alle vore sponsorbørn, med pårørende stævne, så de kunne få deres penge for nov.
Det var dejligt at se de fleste af børnene, men selfølgelig ikke alle, vi er i Afrika, men vi havde en dejlig tid med dem, de fik penge, og Innocent er fast mand på cameraen, så der blev taget mange billeder. Jeg fik også nogle breve med hjem.
Videre derfra var vi ude at se om vi kunne finde Alice. Jeg havde ikke set hende, og var ikke glad for at komme hjem uden at have mødt hende, så vi kom alle afsted, Sarah, Frank, mig Sulait, der skulle vise vej og Innocent som var chafør.
Vi fandt også der hvor hun boede nu, sammen med sin mor og bedstemor, men var ikke hjemme. Men det var dejligt at se hvor hun holdt til.
Videre derfra til AGP 1, de skulle have det sidste tøj, penge for nov. og så havde jeg fået et verdenskort sat i ramme til begge hjem, og ingen af dem vidste hvor Afrika var på kortet, så de trænger virkelig til at lære verdenshistorie.
Vi hyggede os lidt sammen med dem, og så videre.
På vejen hjem, skulle vi så ind og sige farvel til Faith, og se, om hun havde fået begyndt det nye liv.Jeg havde købt en fin lille klole til Kaith, som en afskedshilsen denne gang. Det var bare så dejligt at se hvordan Faith blomstrede op, hun var så glad så glad, Havde allerede fået venner at snakke med. Havde virkelig fået indrettet sig flot, og var bare så taknemlig. Det er lige vidunderlig hver gang:::::fortsættelse følger
Så vi gik til 9 gudstjenesten, hvor der var ,jeg tror 6000 mennesker.Også børnene fra AGP 2 kom stormende, og så fik vi knusere i stor stiel, de er altid færdig til at kramme, det får de ikke for meget af. Og de ville gerne at vi ville komme igen idag og besøge dem, kunne ikke bære at det nu var slut for denne gang.
Men vi havde ikke tid, vi måtte videre. Vi skulle ud på Antioch skolen, hvor jeg havde sat Sarah og alle vore sponsorbørn, med pårørende stævne, så de kunne få deres penge for nov.
Det var dejligt at se de fleste af børnene, men selfølgelig ikke alle, vi er i Afrika, men vi havde en dejlig tid med dem, de fik penge, og Innocent er fast mand på cameraen, så der blev taget mange billeder. Jeg fik også nogle breve med hjem.
Videre derfra var vi ude at se om vi kunne finde Alice. Jeg havde ikke set hende, og var ikke glad for at komme hjem uden at have mødt hende, så vi kom alle afsted, Sarah, Frank, mig Sulait, der skulle vise vej og Innocent som var chafør.
Vi fandt også der hvor hun boede nu, sammen med sin mor og bedstemor, men var ikke hjemme. Men det var dejligt at se hvor hun holdt til.
Videre derfra til AGP 1, de skulle have det sidste tøj, penge for nov. og så havde jeg fået et verdenskort sat i ramme til begge hjem, og ingen af dem vidste hvor Afrika var på kortet, så de trænger virkelig til at lære verdenshistorie.
Vi hyggede os lidt sammen med dem, og så videre.
På vejen hjem, skulle vi så ind og sige farvel til Faith, og se, om hun havde fået begyndt det nye liv.Jeg havde købt en fin lille klole til Kaith, som en afskedshilsen denne gang. Det var bare så dejligt at se hvordan Faith blomstrede op, hun var så glad så glad, Havde allerede fået venner at snakke med. Havde virkelig fået indrettet sig flot, og var bare så taknemlig. Det er lige vidunderlig hver gang:::::fortsættelse følger
fortsættelse lørdag:
Vi ( Frank, Innocent og mig)kom afsted mod Agape 2, men der skulle først købes et læs mad igen, for de penge der var tilbage af deres sponsorpenge.Så vi kørte til et sted, vi kunne få mest muligt for pengene, og derefter gik det mod AGP 2.
Det er altid sådan, at når de får øje på os, så er der en hvinen af bare glæde, der næsten ingen ende vil tage. De kan simpelthen ikke være mere glade, end når vi kommer.
Vi fik læsset al maden ind, og så skulle der leges, efter at have delt gave ud til alle. Så der blev sjippet, hoppet i mand, hoppet i ellastik og forskelligt. Jeg havde også endeligt fundet disse små perler der skal bruges til at lave disse spisielle halskæder af ,som de laver her af papir, som børnene så gerne ville lave. Men de havde selfølgelig ingenting, og kunne ikke fortælle hvor jeg kunne købe materialerne, så det har været lidt af en opgave at finde, lim, papir, limstift, og så de små perler. Vi havde taget vor egen saks med i alle tilfælde.
Børnene og Mamma Ester var ellevilde, at vi havde alle tingene, og så kunne vi gå i gang med at fabrikere disse perler af papir.
Gladys tog føretrøjen på, og viste os hvordan det skulle tegnes, klippet, rulles og til sidst limes.
Det var bare så hyggeligt, og alle tog fat, mens de små legede rundt om os, og alle havde en god dag.
Joseph har fået 2 nye børn, så nu bliver det endnu sværere at finde ud af, hvem der skal have hvad, men vi vil finde en løsning.
Vi havde en dejlig eftermiddag sammen med børnene, Joseph så vi ingenting til, og David var der bare 5 min, og tog derefter afsted igen, så vi havde ro, sammen med børnene, hvilket vi nød i stor stiel alle mand.
Gladys fik sin julegave, som jeg havde med fra Anne Grethe og Jens, og hun var strålende jublende glad. Solveig
Det er altid sådan, at når de får øje på os, så er der en hvinen af bare glæde, der næsten ingen ende vil tage. De kan simpelthen ikke være mere glade, end når vi kommer.
Vi fik læsset al maden ind, og så skulle der leges, efter at have delt gave ud til alle. Så der blev sjippet, hoppet i mand, hoppet i ellastik og forskelligt. Jeg havde også endeligt fundet disse små perler der skal bruges til at lave disse spisielle halskæder af ,som de laver her af papir, som børnene så gerne ville lave. Men de havde selfølgelig ingenting, og kunne ikke fortælle hvor jeg kunne købe materialerne, så det har været lidt af en opgave at finde, lim, papir, limstift, og så de små perler. Vi havde taget vor egen saks med i alle tilfælde.
Børnene og Mamma Ester var ellevilde, at vi havde alle tingene, og så kunne vi gå i gang med at fabrikere disse perler af papir.
Gladys tog føretrøjen på, og viste os hvordan det skulle tegnes, klippet, rulles og til sidst limes.
Det var bare så hyggeligt, og alle tog fat, mens de små legede rundt om os, og alle havde en god dag.
Joseph har fået 2 nye børn, så nu bliver det endnu sværere at finde ud af, hvem der skal have hvad, men vi vil finde en løsning.
Vi havde en dejlig eftermiddag sammen med børnene, Joseph så vi ingenting til, og David var der bare 5 min, og tog derefter afsted igen, så vi havde ro, sammen med børnene, hvilket vi nød i stor stiel alle mand.
Gladys fik sin julegave, som jeg havde med fra Anne Grethe og Jens, og hun var strålende jublende glad. Solveig
lørdag den 6. november 2010
Lørdag 6/11 2010
Frank var tidlig oppe, jeg kunne høre han rumsterede. Han er også vant til at stå op kl. 4 hver dag, da han er leder for hele sit arbejdshold på mureskolen, og er den der skal sørge for at alle kommer op, og kommer på arbejde til tiden, så han er også morgenmand. Han har altid en masse tøj der skal vaskes når han er hjemme, så jeg kunne høre han gik i vaskeriet "gnubbe". Derefter gil han igang med alle gulvene i hele huset, så der var nyvasket over det hele, da jeg bestemte mig til at stå op kl. 8.Innocent var i gang med strygning, hjemmet skal jo fungere, og opvasken var også stor efter igår, men Frank også den. Jeg ville til computeren, for nu var mit hoved fuld, den måtte tømmes.
Da de havde lavet morgenmad, og vi sad og spiste, havde lige begyndt, så ringede det igen på lågen. Det var de to fattige piger vi havde set på vejen, der gik og samlede papir og plastik, for om muligt at have noget at spise. Innocent havde set den lille pige på 10 år mange gange, og havde sagt at de måske var et emne til sponsor, da vi ikke havde så mange børn mere, og de var virkelig fattige.
De kom ind, blev trakteret med morgenmad, som bekom dem godt, de havde ikke fået noget at spise, så de fik brød med smør og marmelade, kiks, saftevand og mælk. De spiste med god appetit. Vi stillede dem nogle spørgsmål, så vi kunne vide lidt om deres baggrund, og de trænger virkelig til hjælp, men det må blive i et hjem.
Å Jesus, giv mig penge nok til at starte den hjem for piger!!!!
Den store var 13 år Silvia, den lille 10 år Nadia, og virkelig fattige. Vi tog billeder af dem, og fortalte dem hvorfor vi havde bedt dem om at komme til vores hjem. Så da de var gået igen, hver med 10,000ugx, i hånden, så de kunne få mad idag, og måske i morgen.
Kl. er nu 11, og vi skal have lavet mad, og derefter afsed til Agape 2.
fortsættelse følger::: Solveig
Da de havde lavet morgenmad, og vi sad og spiste, havde lige begyndt, så ringede det igen på lågen. Det var de to fattige piger vi havde set på vejen, der gik og samlede papir og plastik, for om muligt at have noget at spise. Innocent havde set den lille pige på 10 år mange gange, og havde sagt at de måske var et emne til sponsor, da vi ikke havde så mange børn mere, og de var virkelig fattige.
De kom ind, blev trakteret med morgenmad, som bekom dem godt, de havde ikke fået noget at spise, så de fik brød med smør og marmelade, kiks, saftevand og mælk. De spiste med god appetit. Vi stillede dem nogle spørgsmål, så vi kunne vide lidt om deres baggrund, og de trænger virkelig til hjælp, men det må blive i et hjem.
Å Jesus, giv mig penge nok til at starte den hjem for piger!!!!
Den store var 13 år Silvia, den lille 10 år Nadia, og virkelig fattige. Vi tog billeder af dem, og fortalte dem hvorfor vi havde bedt dem om at komme til vores hjem. Så da de var gået igen, hver med 10,000ugx, i hånden, så de kunne få mad idag, og måske i morgen.
Kl. er nu 11, og vi skal have lavet mad, og derefter afsed til Agape 2.
fortsættelse følger::: Solveig
Fredag 5/11 2010
En splitny dag var begyndt. jeg havde sovet godt, og nu havde smerten lagt sig, og jeg havde tiltro til at tingene ville fungere beder i dag.
Innocent havde været oppe siden 6 for at læse, så var det den sidste eksamen. jeg havde lagt plan for i dag, men nu måtte der ro på før han skulle afsted, så jeg ville ikke vi skulle noget før han var færdig.
Men du kan ikke læse i 8 timer ad gangen, du må have en pause, så han synes vi skulle køre hen og se om der var penge idag, og ellers måtte vi ind til midtbyen, hvilket kan være frygtelig, da trafikken kan stoppe os total, og vi bare sidder fast, men vi måtte have penge ud.
Vi bestemte at bruge en time, og så måtte vi være hjemme igen.
Vi kørte til ATMm og håbede at nu var der penge der, men nej, så måtte vi ind til byen, oa fandt en anden ATM, men nej den sagde det samme. Jeg var meget glad for jeg vidste at pengene var der, så vi fandt en anden, det samme resultat, ingen penge.
Så var det nok, jeg ville ind i Banken og spørge hvad der var i vejen, hvis de kunne fortælle mig det.
Bankmanden, vi snakkede med sagde at det kunne være vi havde hævet for mange penge på for kort tid, og at det var det der var skyld i at den var blokeret. Det samme som med internettet. Det er ikke Danmark her, det bliver vi mindet om hele tiden, du kan aldrig vide.
Så var det bare hjem igen uden penge, og jeg måtte igen i kontakt med bannken, for at høre hvad de kan gøre. men denne gang måtte det blive på mail, da det koster dyrt at ringe herfra, så lad os se.
Jeg havde heldigvis mit eget kort, så måtte vi se om den ville give penge. Vi kørte hjem og hentede den, og så tilbage til ATM igen, og så havde vi penge igen.Dejligt.
Pyha alle de chok man får undervejs.Så var det hjem, og vi købte noget færdig mad med hjem til innocent, så han kunne få noget at spise før han skulle til eksamen igen, jeg havde helt mistet appetitten, det kan blive FOR meget ind imellem.
Men han kom afsted, og jeg kunne komme videre med programmet.
Vi skulle have fat i Judith igen, hun skulle også have penge, og jeg glædede mig til at høre, hvordan hun syntes om sit arbejde, og se hende igen efter hun havde fået" chancen ".
Innocent kom flyvende glad hjem, endelig endelig færdig med eksamen, så nu var der mere tid at gøre med igen.
Vi fik lidt at spise, og glædede os over at han nu var færdig for denne gang.
Derefter skulle vi på handel, jeg ville have købt små gaver til alle på Agape 2, hvor vi vil køre til imorgen,lørdag,vi ville igen købe en masse mad til dem for deres penge,så Joseph ikke rejser pengene op.Vi ville bruge eftermiddagen sammen med dem, og lave perlekæder, som de så gerne ville,og vi har prøvet at finde materialer til det i 14 dage, men ikke har kunne finde noget.
Men idag fandt vi hvad vi skulle bruge, så nu skal der laves perler af papir, og jeg ved ikke hvad. Vi ville hygge os med dem, før det var farvel.
Så hjem igen med alle indkøbene, og så skulle vi spise lidt.
Så kom Judith, og hvor var det skønt at se hende.Hun strålede som en sol, var bare så taknemlig at hun havde fået af chance for en fremtid. Hun var glad for sit arbejde, og var nu ved at forstå lidt af det hele. Hun står op hver morgen kl. 4 for at være på sit arbejde kl. 7, og er første hjemme igen kl. 7-8 om aftenen, og det hver dag, også lørdag og søndag, til at begynde med. Men hun er stærk, og har virkelig i sinde at gøre det godt, øjner nu en fremtid for hende og hendes lille dreng, hun var så glad så glad. Hun fik noget at spise sammen med os, da hun kom lige fra arbejde.
Mens vi sad der og spiste, ringede det igen på lågen, det var Frank der kom hjem på wekend, også for at sige farvel. Han sad lidt, og ville så gerne have et bad, så længe jeg igen lavede mad til ham, da han også var hundesulten. Så sad vi alle og snakkede og hyggede os, så uendelig taknemmelige for vort hjem, at vi har denne vidunderlige plads at arbejde i og ud fra.Det er virkelig en velsignelse.
Så var det tid til godnat, og så i tæpperne, efter endnu en heftig, men vidunderlig dag her i Kampala. Solveig
Innocent havde været oppe siden 6 for at læse, så var det den sidste eksamen. jeg havde lagt plan for i dag, men nu måtte der ro på før han skulle afsted, så jeg ville ikke vi skulle noget før han var færdig.
Men du kan ikke læse i 8 timer ad gangen, du må have en pause, så han synes vi skulle køre hen og se om der var penge idag, og ellers måtte vi ind til midtbyen, hvilket kan være frygtelig, da trafikken kan stoppe os total, og vi bare sidder fast, men vi måtte have penge ud.
Vi bestemte at bruge en time, og så måtte vi være hjemme igen.
Vi kørte til ATMm og håbede at nu var der penge der, men nej, så måtte vi ind til byen, oa fandt en anden ATM, men nej den sagde det samme. Jeg var meget glad for jeg vidste at pengene var der, så vi fandt en anden, det samme resultat, ingen penge.
Så var det nok, jeg ville ind i Banken og spørge hvad der var i vejen, hvis de kunne fortælle mig det.
Bankmanden, vi snakkede med sagde at det kunne være vi havde hævet for mange penge på for kort tid, og at det var det der var skyld i at den var blokeret. Det samme som med internettet. Det er ikke Danmark her, det bliver vi mindet om hele tiden, du kan aldrig vide.
Så var det bare hjem igen uden penge, og jeg måtte igen i kontakt med bannken, for at høre hvad de kan gøre. men denne gang måtte det blive på mail, da det koster dyrt at ringe herfra, så lad os se.
Jeg havde heldigvis mit eget kort, så måtte vi se om den ville give penge. Vi kørte hjem og hentede den, og så tilbage til ATM igen, og så havde vi penge igen.Dejligt.
Pyha alle de chok man får undervejs.Så var det hjem, og vi købte noget færdig mad med hjem til innocent, så han kunne få noget at spise før han skulle til eksamen igen, jeg havde helt mistet appetitten, det kan blive FOR meget ind imellem.
Men han kom afsted, og jeg kunne komme videre med programmet.
Vi skulle have fat i Judith igen, hun skulle også have penge, og jeg glædede mig til at høre, hvordan hun syntes om sit arbejde, og se hende igen efter hun havde fået" chancen ".
Innocent kom flyvende glad hjem, endelig endelig færdig med eksamen, så nu var der mere tid at gøre med igen.
Vi fik lidt at spise, og glædede os over at han nu var færdig for denne gang.
Derefter skulle vi på handel, jeg ville have købt små gaver til alle på Agape 2, hvor vi vil køre til imorgen,lørdag,vi ville igen købe en masse mad til dem for deres penge,så Joseph ikke rejser pengene op.Vi ville bruge eftermiddagen sammen med dem, og lave perlekæder, som de så gerne ville,og vi har prøvet at finde materialer til det i 14 dage, men ikke har kunne finde noget.
Men idag fandt vi hvad vi skulle bruge, så nu skal der laves perler af papir, og jeg ved ikke hvad. Vi ville hygge os med dem, før det var farvel.
Så hjem igen med alle indkøbene, og så skulle vi spise lidt.
Så kom Judith, og hvor var det skønt at se hende.Hun strålede som en sol, var bare så taknemlig at hun havde fået af chance for en fremtid. Hun var glad for sit arbejde, og var nu ved at forstå lidt af det hele. Hun står op hver morgen kl. 4 for at være på sit arbejde kl. 7, og er første hjemme igen kl. 7-8 om aftenen, og det hver dag, også lørdag og søndag, til at begynde med. Men hun er stærk, og har virkelig i sinde at gøre det godt, øjner nu en fremtid for hende og hendes lille dreng, hun var så glad så glad. Hun fik noget at spise sammen med os, da hun kom lige fra arbejde.
Mens vi sad der og spiste, ringede det igen på lågen, det var Frank der kom hjem på wekend, også for at sige farvel. Han sad lidt, og ville så gerne have et bad, så længe jeg igen lavede mad til ham, da han også var hundesulten. Så sad vi alle og snakkede og hyggede os, så uendelig taknemmelige for vort hjem, at vi har denne vidunderlige plads at arbejde i og ud fra.Det er virkelig en velsignelse.
Så var det tid til godnat, og så i tæpperne, efter endnu en heftig, men vidunderlig dag her i Kampala. Solveig
fredag den 5. november 2010
anden halvdel toorsdag
Så blev jeg afbrudt af besøg.
men videre torsdag, efter choket.Vi kunne ikke køre hjem og tjekke hvad der stod på contoen, på computeren, da jeg have brugt vulumen på internettet, selom jeg troede jeg havde købt en måned, men nej nej nej. Så internet havde vi ikke, så jeg kunne ikke komme nogen vegne.
Men vi måtte hjem, for nu var det nødvendigt at ringe til banken hjemme, koste hvad det ville. Da jeg kom hjem til min danske tlf, som næsten ingen strøm havde, jeg bruger den jo ikke så tit, bad igen at det måtte slå til, så ringede jeg straks til banken om de ville tjekke hvad der stod på vores conto. Det gjorde de lynhurtigt, og Tak himmelske far, alle pengene var der, det var ikke der problemet lå. Jeg var lettet, men det tog det meste af dagen at komme over dette chok, og så andre folks penge, det var bare så frygtelig.
Vi havde købt mere internet, men det tog tid at få det instaleret, så det måtte vente. Så havde vi 20 min tilbage før Innocent skulle til eksamen, så vi fløj igen ud af døren, og hen at få noget at spise med 100 km. i timen. Derefter tilbage med samme fart, og præsis kl 2, hoppede jeg af bilen, og han kørte til eksamen. Dette var ikke den bedste begyndelse til eksamen, og det var ikke lige hvad jeg havde tænkt for idag, der skulle ro på, men men men.
Men han kom til eksamen og så måtte det gå som det kunne.
Jeg blev bare hjemme, og trængte bare til at sidde stille og bede, så denne smerte ville fortage sig,jeg var virkelig lammet, det havde virkelig ramt mig dybt.Det havde gjort så frygtelig ondt.
Det er sådan i dette arbejde at vi aldrig skal tro vi kan rive små mennesker ud af Satans hånd,fattigdom og elendighed, til en ny begyndelse, og så bare tro at han vil klappe i sine små hænder, nej han vil prøve at stoppe os med alle midler, og det ved vi godt, og det er prisen vi er parat til betale, men det kan gøre ondt. Satan har jo kun et ønske, at stjæle, slagte og ødelægge mennesker, og hvis nogen vil noget andet, vil han prøve ved alle midler at stoppe det, han ønsker ikke at se mennesker får/har et godt velsignet liv, nej nej nej.MEN VI FORTSÆTTER.
Innocent kom hjem fra eksamen, og tak himmelske far, at det var gået så godt
efter den start.Vi snakkede om hvad der kunne være i vejen med ATM maskinen, måske var der ikke flere penge i den???? Vi sundede os lidt, at der nu kunne falde lidt ro på os, det var lige ved at være FOR meget.Jeg havde lige akkurat penge nok, så Innocent kunne køre efter i flaske gas, så vi igen kunne lave mad, og derefter fik han internettet op at køre igen, så nu begyndte det at lysne. Men han skulle jo hurtigt igen til at læse, skulle igen i morgen til eksamen, så det var bare igang igen. Jeg fik ringet til Sarah, i Antioch, om hun ville kontakte alle børnene, jeg ville komme søndag kl. 2 til Antiock, og ville gerne at alle børnene var der med deres familier, de skulle have penge igen, før jeg skulle hjem.Så måtte vi se om vi kunne hæve penge i morgen, ellers måtte jeg bruge min egen visa kort.
Det var en "almindelig torsdag" her i Kampala
men videre torsdag, efter choket.Vi kunne ikke køre hjem og tjekke hvad der stod på contoen, på computeren, da jeg have brugt vulumen på internettet, selom jeg troede jeg havde købt en måned, men nej nej nej. Så internet havde vi ikke, så jeg kunne ikke komme nogen vegne.
Men vi måtte hjem, for nu var det nødvendigt at ringe til banken hjemme, koste hvad det ville. Da jeg kom hjem til min danske tlf, som næsten ingen strøm havde, jeg bruger den jo ikke så tit, bad igen at det måtte slå til, så ringede jeg straks til banken om de ville tjekke hvad der stod på vores conto. Det gjorde de lynhurtigt, og Tak himmelske far, alle pengene var der, det var ikke der problemet lå. Jeg var lettet, men det tog det meste af dagen at komme over dette chok, og så andre folks penge, det var bare så frygtelig.
Vi havde købt mere internet, men det tog tid at få det instaleret, så det måtte vente. Så havde vi 20 min tilbage før Innocent skulle til eksamen, så vi fløj igen ud af døren, og hen at få noget at spise med 100 km. i timen. Derefter tilbage med samme fart, og præsis kl 2, hoppede jeg af bilen, og han kørte til eksamen. Dette var ikke den bedste begyndelse til eksamen, og det var ikke lige hvad jeg havde tænkt for idag, der skulle ro på, men men men.
Men han kom til eksamen og så måtte det gå som det kunne.
Jeg blev bare hjemme, og trængte bare til at sidde stille og bede, så denne smerte ville fortage sig,jeg var virkelig lammet, det havde virkelig ramt mig dybt.Det havde gjort så frygtelig ondt.
Det er sådan i dette arbejde at vi aldrig skal tro vi kan rive små mennesker ud af Satans hånd,fattigdom og elendighed, til en ny begyndelse, og så bare tro at han vil klappe i sine små hænder, nej han vil prøve at stoppe os med alle midler, og det ved vi godt, og det er prisen vi er parat til betale, men det kan gøre ondt. Satan har jo kun et ønske, at stjæle, slagte og ødelægge mennesker, og hvis nogen vil noget andet, vil han prøve ved alle midler at stoppe det, han ønsker ikke at se mennesker får/har et godt velsignet liv, nej nej nej.MEN VI FORTSÆTTER.
Innocent kom hjem fra eksamen, og tak himmelske far, at det var gået så godt
efter den start.Vi snakkede om hvad der kunne være i vejen med ATM maskinen, måske var der ikke flere penge i den???? Vi sundede os lidt, at der nu kunne falde lidt ro på os, det var lige ved at være FOR meget.Jeg havde lige akkurat penge nok, så Innocent kunne køre efter i flaske gas, så vi igen kunne lave mad, og derefter fik han internettet op at køre igen, så nu begyndte det at lysne. Men han skulle jo hurtigt igen til at læse, skulle igen i morgen til eksamen, så det var bare igang igen. Jeg fik ringet til Sarah, i Antioch, om hun ville kontakte alle børnene, jeg ville komme søndag kl. 2 til Antiock, og ville gerne at alle børnene var der med deres familier, de skulle have penge igen, før jeg skulle hjem.Så måtte vi se om vi kunne hæve penge i morgen, ellers måtte jeg bruge min egen visa kort.
Det var en "almindelig torsdag" her i Kampala
Torsdag d 4/11 2010
Vi har sovet som sten i nat, men Innocent har igen været tidlig oppe for at læse.Det med skolan er næsten noget han skal snyde sig til, da vi altid har så meget der skal gøres.Men nu måtte han have læst, så jeg ville ordne noget på computeren, og så havde han ro. Vi havde ingen gas, ikke tid at hente det, så jeg besluttede at i dag ville vi gå ud at spise kl. 1, så havde vi ro til vort hjemmearbejde begge to.
Kl. 1 kørte vi så afsted, og jeg mente vi havde god tid til at hæve penge igen, og så få spist, før Innocent skulle til eksamen igen kl. 14.
Vi kom til Atm maskinen for at hæve penge, og jeg fik et chok, den sagde at der ingen penge var på contoen. Jeg kan ikke beskrive hvordan jeg havde det, jeg gik totalt i chok. Ingen penge, jeg vidste at der skulle være masser af penge.Der gik, jeg ved ikke hvor lang tid, før hovedet igen begyndte at fungere, og jeg hørte mig selv bede, Jesus lad det ikke være muligt at nogen har luret koden, og tømt vore conto for penge, lad det ikke være sket. jeg var lammet, i chok, og tænkte alle disse penge der er givet af kærlighed fra mennesker i Danmark, til at hjælpe disse børn og unge, lad det ikke være muligt at nogen har stjålet det hele
Kl. 1 kørte vi så afsted, og jeg mente vi havde god tid til at hæve penge igen, og så få spist, før Innocent skulle til eksamen igen kl. 14.
Vi kom til Atm maskinen for at hæve penge, og jeg fik et chok, den sagde at der ingen penge var på contoen. Jeg kan ikke beskrive hvordan jeg havde det, jeg gik totalt i chok. Ingen penge, jeg vidste at der skulle være masser af penge.Der gik, jeg ved ikke hvor lang tid, før hovedet igen begyndte at fungere, og jeg hørte mig selv bede, Jesus lad det ikke være muligt at nogen har luret koden, og tømt vore conto for penge, lad det ikke være sket. jeg var lammet, i chok, og tænkte alle disse penge der er givet af kærlighed fra mennesker i Danmark, til at hjælpe disse børn og unge, lad det ikke være muligt at nogen har stjålet det hele
Abonner på:
Opslag (Atom)
