fredag den 10. december 2010
Innocent lands in Amsterdam
onsdag den 8. december 2010
To me i see Agape child care as a gift that has been given to people in Africa by God himself, i first heared about agape child care from the mouth of Solvieg when she was in Africa. it is mainly focused on helping children in Uganda, but i can tell you , it has not been only children that have been blessed, but also the adults in Uganda. like the family of vivi, a young child who had been left to go through life without a chance to see any happiness or and opportunity to go to school or have even food due to the fact the money that her father was so inadequate that they barely could afford food. A young girl like Lilian who one day saw Solvieg in our church and she came to her hoping that solvieg may be could help her, she was very sad and very scared due to the fact that she lost every one of her relatives and had no one to call mum or dad or sister. but one day GOD helped her through Agape child care when i went to her and told her that some one wanted to help her and that some one was concerned about what she was going through and that she wanted to help her out. today that girl is one of the most happy young girls you can come across in Uganda. she now has a sponsors in Denmark and it has actually improved her performance in school.
Faith, a teenage girl who got pregnant by mistake and every one of her family members abandoned her and she almost died due to lack of basic needs. to day she got a sponsor and she now has hope agian. sulait a young boy at the age of about 8 years whose parents died due to HIVAIDS and left him with his two siblings who he had to take care of by trying to sell boiled eggs , today Sulait got a sponsor and three of them have a new home and go to school. i myself
but today i will begin to tell you about our daily life starting from when i should go to Denmark.
it was a tuesday when i should fly. i was so happy and could not wait to the time that i should go to AIR PORT, but i had to wait, for it is part of life, so around 5 oclock uganda time i call the air port tax to take me to the air port , we agree on time, and by 7pm we begin driving, i was so happy that now i have a man to drive me and that it is he with the problem of dealing with the trafic for there's a lot of trafic during that time . so we drive and i remember the driver asked me, how can i also get a chance to fly, and my answer was so simple, for i told him that it depends on God's Asignement for your life.
so we reach the air port and i had to wait a bout 3 hours for my first flight and my first time to fly. after i had waited for about an hour, they call us to check in, there is where every thing began to be new to me for i had never gone beyond that point. so i reach at the klm agent and i was asked to produce my pass and i was given two bording cards, so they took my laggage and told me that i will not see it until i reach billund, i was allowed to go with my hand bag, it was so beautiful accordindg to my eyes at the airport after checking in for i had never seen that area before in my life. so i had to wait about 1 and a half hours before borbing in. so about 30 minutes before departure i got into the air plane, men once i sat there i felt like i had achieved a biger goal in my life, which was actually true, so i begin to send out messages to diffrent people telling them of my triumph. so we begin to move and i was not so scared because solvieg had warned me about pain you get when the plane is taking off, before i knew it we were in the air, it was like i was dreaming to finally be in the air after a long wait for the Denish visa. the fact that i was going to see my friends in Europe and because most of them mean a lot to me.
tirsdag den 7. december 2010
THE GENESIS
I remember it was one morning when i woke up from my small room that i used to live in before i met Solvieg, And i headed to church to do my voluntaly work, it used to be a very had time for me concerning the basic necessities due to the fact that i used not to be paid. but that morning a freind of mine told me about a man who was looking for a driver to help him drive his guest. so we went there and the man gave me this big car as a way of testing me to see if i can really drive, And miraculously God helped me to pass the man's test and he told me that tomorrow you will bigin to drive a woman from Europe around town , for it will be a temperary job cause i may not need you when she is gone. i was so happy that am going to do some work and that am going to drive a mzung,
during the work i and Solvieg dindn't really talk due to the fact that she had a helper to help her in all thing and also she was very focused on the work, but one day i got a chance to talk with her , we were in a certain place and we had to wait for some one , so durind the wait, we happen to talk a litle bit and given that time frame we exchanged contacts, and afterwards we didn't talk until she was gone.
so when she was gone i went back to my nomal life without much work and also the little money i used to get whenever i could drive her was no more. but one day i got a message from her, she was just saying hi to me, i was so happy to see that a white person could even take some of her precious time and send me a message. long story short, we begin to talk through face book and before i knew it she was telling me that she is about to come back to uganda and she wish that i will be her driver again, i was so flirtured, and just a week before she could come, she gave me a call and asked me if i can pick her from the airport, you know, according to my life that was a big thing i had never done before and it was such a big responsibility and it looked like i was so young to do it or unqulified to do such a thing. i promised her that i will do every thing i can to convice the owner of the car to lend it to me and i promised him that when she comes she will again use his hotel, so he agreed and i went to the airport.
Long story short, she asked me if i could help her out cause she had lost contact with her helper in Uganda, so before i knew it she was telling me how her mission this time was to take me also back to school , men i was so happy, so after taking me back to school in that little time frame she had, she also told me a bout how she would like to rent a house so that Danish people could stay their whenever they come to Uganda. so we got the house and before i knew it, she was asking me if i can stay in the house when ever she not in Uganda, for it was such a nice house and it really is like denish standard.,
Long story short, she also told me that she also had a plan of buying a car on her mission and that she was so tired of renting cars whenever she comes to Uganda, and she asked me if i can be her driver and also take care of the car as well. so i agreed and we found a cheap car cause she was now short on cash.
long sotry short , she was now about to go back to her home country and she asked me if i can also get really involved in her work cause i had began to pick interest in it. so she left me the responsibility to take care of the work too, and that when ever she sends money she would like me to be the one to give it out to these different people.
tomorrow i shall begin to tell you about what i have seen the work Agape child care has done in our lives,
posted by Innocent Kayiza.
thank you.
mandag den 15. november 2010
Hjemme igen
Jeg har igen haft en fantastisk tur til Uganda. Det er lige livsbekræftende hver gang, at se flere og flere får håb og livsmod igennem Agape Child Care,
Denne gang har vi fået 5 nye sponsorater, Det er simpelthen et mirakel hver gang, og hvor ville jeg ønske at nogen kunne opleve dette, når vi kommer ud med besked om, at nu vil de få hjælp fra Danmark. Der er lys, håb og glæde i deres øjne,så det næsten ingen ende vil få, der hvor der kun var mørke og håbløshed før. Det er et fantastisk arbejde, som jeg er totalt solgt til. Jeg har haft godt hjælp af Innocent, min dreng, som bor i Agape Basen, ja uden ham kom jeg ikke langt. Han er uvuderlig, og kan snakke det lokale sprog, som er nødvendig somme tider, når vi er ude ved nogen der aldrig har gået i skole. Men jeg kan fortælle at glæden ikke er mindre der, det er ubeskriveligt.
Innocent er 21 år, og går på buisnisskole.
Innocent kommer til Danmark, den 1 dec. Jeg skal hente ham i Billund, og så bliver han her til d. 14/1 2011, så der bliver rig mulighed til at høre fra hans mund, hvad vi har lavet.Jeg glæder mig til han kommer, og skal fortælle alle der gider høre, hvordan han oplever arbejdet i Agape Child care.
Innocent er kasser i foreningen i Uganda, så han har fod på tingene. Så alle skal være velkommen til at besøge os, han vil være at finde for det meste i butikken, hvor han også skal arbejde, og hjælpe mig. Men kom forbi og få en snak, og hør hvad der sker i Uganda, set med en indfødts øjne.
Lige nu har jeg forrygende travlt med at få lavet kalenderlysdek. juledek, og kranse, så jeg igen kan få åbnet butikken, der skal penge i kassen, det koster alt sammen, og det hele går til Afrika.
Herfra de kærligste hilsner, og tak for følgeskab til Uganda. Solveig
tirsdag den 9. november 2010
Tirsdag aften
Lisbeth kommer og henter mig i Billund i morgen kl.11, så det er bare vidunderligt.
Jeg er dybt taknemlig til min elskede Jesus, for hvad han vil at jeg skal gøre, og at han lader det lykkes. Al ære til ham. Dette her kunne jeg ikke gøre af mig selv, det lader sig kun gøre fordi han velsigner, giver kræfter, helbred og lyst til det.
Så Agape Child Care, gror hver dag, hver måned, og det går bare fremad.Solveig
Tirsdag d.9/11
Han har været en uvuderlig hjælp, altid parat, altid klar, han er simpelthen den bedste hjælp der kan fåes, de fåes ikke bedre.Jeg ved ikke hvordan jeg kan fortælle det så han forstår det helt, men er bare så glad at han kan gøre noget til gengæld, for hvad jeg gør for ham.Også han er så fuld af kærlighed og glæde over at være en del af arbejdet i Agape Child Care.
PS. jeg glemte helt at fotælle at i aftes var vi igen ude ved Kirsten, og Fransis var der med de færdige papier til underskrift ag registreingen hernede i Uganda. Det tog også 4 timer, så missionen varede lige til sidste øjeblik.Men nu er papierne underskrevet, og klar til de sidste stempler.
Mandag morgen
Frank havde travlt med at skrive og tegne noget til mig, før jeg skulle hjem. De har deres egen forskellige måde at sige ting på,Innocent og Frank, men de gør det af hjertet.Jeg fik lavet morgenmad, og vi fik spist. Han havde lavet en fantastisk flot tegning af en elefant,han er virkelig god til at tegne. Elefanten holdt et lille dyr med snablen. Han pegede på det lille dyr, og sagde , Mum det er mig, og elefanten med snablen rundt om ham var mig. Mum, never let me fall, og så kikkede han på mig med disse vidunderlige øjne, så fuld af kærlighed og taknemlighed.Han håbede at jeg ville holde fat på ham, til han er færdig med sin eksamen som murer , og kan stå alene.
De er bare 2 dejlige drenge Innocent og Frank, og de tænker så dybt, og er såååå taknemlige for den chance de har fået begge to.
Så måtte han afsted, og han ønskede mig glædelig jul, og godt NYTÅR, og væk var han.
Jeg sad lidt bagefeter og tænket over hvad jeg får lov at være med i, og hvad mine små penge formår at gøre, og også jeg er bare såååå taknemlig for at se, hvordan de kan rejse op, og give nyt liv.Det er simpelthen et under.
Mandag ville vi så ud at spise, en sidste gang, Innocent og mig, og så skulle vi igen ud til Antioch skolen, for at tage billeder af Alice, som ikke var der i går. Jeg ville gerne møde hende, og se med egne øjne, hvordan hun har det.
Derefter skulle der vaskes lidt, lidt til computeren, og ellers nyde den sidste dag, for denne gang.