Fredag d. 7/10

Fredag morgen sov jeg længe. Innocent skulle i skole hele dage, så nu skulle jeg hvile ved computeren hele dagen.
Så jeg stod først op kl 1/2 10, det var bare dejligt med en lang nats hvil, å hvor jeg også trængte til det.
Så fik jeg lavet morgenmad, og spist. Derefter ringede jeg til Kirsten, men hun havde ikke fået et møde i stand, fordi hun havde været så syg. Det er som alle er syge denne gang.
Derefter ringede jeg til Faith, nu ville jeg have en forklaring.
Hun havde været på hospitalet med Kaith, da hun havde malarie, men nu var i bedring, og de ville komme tilbage til Agape 3 fredag. Ellers havde de det udmærket, men hun havde selfølgelig ikke været i skole, da hun havde boet ved en i nærheden af hospitalet.
Derefter var det computertid, og afslapning.
Så ringede min dreng Frank, ham der er i murelære, han har længtes efter at komme hjem og besøge mig, men der har ikke været tid. Han ville komme idag, omkring kl. 6, samtidig med at Innocent kommer fra skole, så nu skal der laves mad, til de kommer hjem begge to.
Det er faktisk koldt idag. Jeg sidder her på terassen i min flistrøje. Solen har ikke skinnet idag, men det har tordnet , lynet,og regnet.
Jeg sidder på terassen, for det er det eneste sted jeg kan regne med at internettet virker det meste af tiden.
Men nu må i have det så godt, alle der følger os. Jeg vil ønske en Guds velsignet weekend til jer alle. Nu må der laves mad, til drengene kommer hjem. Knus Solveig

tosdag d.6/10

Torsdag morgen kom, og nye opgaver ventede. Der er ikke tid til de store hvilepauser lige nu.

Nu var møblerne på plads i det nye Agape 1, så nu manglede vi bare mama Ester. Jeg havde ringet til hende, om onsdagen, og spurgt om hun var klar, og det sagde hun hun var.

Innocent havde snakket med hende om aftenen, hvor vi skulle samle hende op, for hun skulle komme os i møde.Så de havde aftalt en tid.

Så da vi havde spist, ventede opgaverne . Vi skulle igen ud for at købe talerkner, kopper, gryder, potter pander, håndklæder, sæbe, lamper,ja alt, da alt var total ødelagt i den forrige Agape 1. Så vi kørte til" Trust"den lille supermarked vi plejer, for at finde alle tingene.

Vi fik købt det mest nødvendige, pris 259,000 ugx, og så manglede vi et fyrtøj, som de kan lave mad på, samt gardiner og mad.

Vi havde bestemt os at mødes med mama Ester et sted, langt ud, kl.11, så ville hun være der. Så det arbejdede vi os frem imod. Da vi ankom, var hun der ikke. Innocent ringede til hende, hvorpå hun meddelte, at hun ikke kom, da der var en i familien der var død, og hun var taget afsted, for at være der, og at hun ikke ville komme tilbage de næste 3-4 dage. Hva gør man så....

Det er til at blive rasende over, ingen besked, og vi var kørt langt efter hende, og så stod vi her, uden mama, og var igen bremset, af disse afrikanske skikke, der ikke kender til respekt for 5 shilling.

Ja vi kunne køre tilbage, og så køre til Agape 3 med alle sagerne, og pakere dem der, og så se om hun kom. Men vi kan heller ikke lade børnene bo alene, så de er også nødt til at blive på Agape 3, til vi måske har en mama. Det er til at få spat af, en gang imellem.

Nå vi kom til Agape 3, og fik alle tingene slæbt det sidste stykke, da det ikke kan lade sig gøre at køre de sidste 500 m.der skal alt slæbes fra.

Da vi kom der var Millie og Faith der ikke,kun Dorcas som var syg, og så de små. Millie var taget afsted for at købe sæbe. Så vi ventede og ventede, for så til sidst at ringe til hende. Da var hun på hospitalet, da hun var syg.

Nå så kunne vi tage Sulait med os, for jeg havde bestemt, at nu skulle vi have set på den brok, der plagede ham. Faith var der ingen der vidste hvor var.

Vi kom afsted , Innocent, Sulait og mig, og så gik det mod hospitalet.

Vi fandt da også langt om længe, hvor vi skulle ind, og frem til det sted vi skulle begynde.

Så vi meddelte at vi ønskede at få kikket på Sulait. Så skulle vi vente, og der sad nok 25 og ventede i forvejen, så.......

Da vi havde ventet et stykke tid, jeg ved ikke hvorlænge, da det er som ur slår fra her i Afrika, når vi bliver sat i venteposion. men pludselig kom en mand og kaldte på os. Innocent og Sulait gik ind, og snakkede med dem. Innocent kom lidt efter, og sagde at det kostede 30,000 bare at få lov at snakke med en læge. Ok, så måtte det betales, og vi kunne vente igen.Efter lidt tid, kom manden og sagde, at vi ikke behøvede at sidde der og vente, da vi ikke kunne regne med at komme til før kl. 2, så vi kunne gå lidt omkring, hvis vi havde lyst. Jeg Takkede for oplysningen, så ville vi bruge de 1 1/2 time til noget andet.

Innocent foreslog, vi tog på Solovalo og fik noget at spise, og brugte tiden på noget fornuftigt. Det synes jeg var en fantastisk ide, det ville også blive en oplevelse til min lidt nervøse dreng Sulait. Han er ikke vant til at spise på hotel, så det var godt at bruge ventetiden der.

Så vi kørte derned, og fik dejlig mad, til stor oplevelse for Sulait. Godt for ham også at lære hvordan man geberder sig på hotel.

Da tiden var gået, kørte vi tilbage, og fandt vores plads på bænken, og ventede endnu 1/2 time, hvor Sulait heldigvis faldt i søvn, oven på den dejlige mad. Så kom manden, og viste os over på en helt anden afdeling, hvor Sulait skulle ind og tilses af en læge. Så ventede vi der.

Så endelig kom turen til os. En læge dukkede frem frem fra et rum, måske en opperationsstue, det er ikke let at se her hvad der hvad. Men han var en moden mand, der synes at have forstand på hvad han gjorde.

Da så Sulait kom ud igen, kunne lægen meddele at han behøvede en opperation, ellers ville han aldrig få det bedre, hvilket jeg havde regnet ud.

Han havde også lavet et stykke papir, med hvad det ca. ville koste, 800,000 UGX, da der ikke er gratis sygehuse her, som i Danmark. Det kom ikke bar på mig, da jeg allerede, havde kalkuleret med 1 mio, som jeg er nødt til at finde i min egen lomme, drengen trænger til hjælp.

Jeg spurgte lægen, hvornår de kunne foretage opperationen, og han sagde på tirsdag i næste uge, hvortil jeg svarede at det ville vi gerne.

Lægen sagde også, at hvis han blev i stor pine, mellem nu og tirsdag, måtte vi endelig ringe, for så skulle det gøres med det samme, det var i sidste minut.

Så kørte vi tilbage til Agape 3 igen, og da var Millie også kommet hjem igen. Sandelig om ikke der var en form for ro og orden, over det hele.Jeg spurgte hende hvor Faith var, da jeg ikke havde set hende de sidste 3 dage, men fik bare det svar, hun var et eller andet sted, det vidste hun ikke. Innocent vidste det heller ikke. Men nu var det nok, nu ville jeg finde ud af hvor hun var, måske trængte hun til hjælp, å altså Afrika.

Da vi så kom hjem om aftenen, sagde jeg til Innocent, at nu måtte jeg have Faiths nr. nu ville jeg ringe til hende, det var der tilsyneladende ikke nogen af de andre der havde tænkt sig.

Derefter var jeg total færdig, og sagde godnat kl. 1/2 8, og så ventede tæpperne. Godnat

Sommetider føler jeg mig som en hvid idiot, men det må man bare lære at leve med i kaldet, men det kan være hårdt.

Onsdag d. 5/10

Dagen oprandt, med dejlig fuglesang, solskin, og alle disse spisielle lyde af Afrika.


Innocent skulle i skole til kl. 1, og derefter skulle vi så i aktion igen.


Vi siger tit til hinanden, når vi kører afsted, at nu er Agape Child Care i aktion, og det er vi er dag, på den ene eller anden måde.


Da Innocent kom fra skole, og jeg havde spist, ringede jeg til politiet, at nu var vi klar, hvis de var klar. Det var de , hvis vi var der kl. 2, så ville de rige efter Mama Graice, så vi var tilstede begge to.Så det var et godt tegn, hvis de ville lytte.


Jeg havde haft en vidunderlig morgen, hvor Jesus havde givet mig, hvad jeg skulle sige, hvad jeg skulle forlange, og hvad jeg ønskede af Politiet. Så derfor var jeg fuldstændig rolig, og klar til hvad der måtte komme, og stolede på at Jesus og sanheden ville sejre.Jeg havde også bedt om, at jeg måtte kende, at vandre i Guds forudberedte gerninger.


Innocent var ikke glad, men han prøvede at skjule det, men det var ikke let for ham, da han aldrig havde troet dette muligt, at han frivillig kørte til en politistation.Jeg aner ikke hvad der sker i hans hoved, men det var heldigvis mig der var anklaget, og ikke ham.


Vi fandt da også stationen. Ja her kan jeg også lige fortælle, at det absolut ikke var en dansk politistation.Et lille lille hus, hvor fangerne var lige ved siden af dig, og du kunne se dem bag tremmerne i vinduet i døren. Og på gulvet, lige foran mine fødder lå en gammel kvinde og vred sig, og i et hjørne på gulvet sad to forskræmte kvinder, den ene med en lille baby. Så var der en bænk til to, hvor Innocent og mama Grais kunne sidde. Den var et lille bord, hvor der sad 2 betjente, en stol, hvor jeg kunne sidde. Lige foran mig sad endnu en mand, bag et lille bord, og så var huset stuvende fuldt.


Den ene betjent spurgte mig, om jeg kendte hende, og pegede på mama Graice, hvortil jeg svarede, ja det gjorde jeg. Så fortalte han hvad hun forlangte, som jeg vidste i forvejen.


Derefter spurgte jeg ham, om de var intereserede i at høre sagen fra min side. Det var de. Så fortalte jeg det hele fra begyndelsen, som Jesus havde sagt mig, og de lyttede virkelig meget intenst. jeg fortalte om vores arbejde, om vores forening, og hvad jeg havde lovet hende som farvel og tak, men som hun ikke ville tage imod.Det lev en lang forklaring, men det var sandheden, og jeg mærkede at de forstod og var på min side.


Så da vi kom til ende,prøvede de, om jeg ville give hende 500,000 ugx, og så få en ende på det, hvortil jeg svarede, nej og atter nej, løbet var kørt, jeg havde 2 gange budt hende 300,000 som hun havde afvist, så det løb var kørt.


De så lidt fortvivlet ud, vidste jeg havde ret, men vidste også at hun var helt i hampen. Så de prøvede igen, om jeg ville give hende 500,000, og så få en ende. Jeg sagde nej og atter nej.


Men jeg har et forslag. " givet af Jesus selv her til morgen" hvis i vil eskorte mig til Agape 1, og sørge for at døren som hun har låst, bliver lukket op, så vi kan få vore ting ud, og så skal i se den svinesti, som hun mener at skal have 2,9 mio tilgode for, og have budt børn, så ville jeg give hende 100,000, og det er mit sidste bud, så nu er det op til jer. Men hvis i vil hjælpe mig at få vore møbler til børnene ud, og få det afsluttet, ville jeg blive meget glad.Ellers er vi bare færdige, og jeg klappede i bordet, så de kunne forstå, at nu havde hun budt mig nok.


De kikkede på hinanden, og sagde så, ok, vi vil tage med jer til Agape 1, og hjælpe dig med hvad du ønsker. Tak sagde jeg, hun skal få de 100,000 når der er åbent, og vi har har hængelåsen i vores hænder, vi har aldrig ville snyde hende, det er bare ikke os, og sådant gør vi ikke i Danmark, og derfor heller ikke her.Det tiltalte politiet.


Så vi kom 5 mand, 2 politifolk, mama Graice, Innocent og mig, i vores gamle bil, ad nogle veje, vi absolut ikke kender i danmark, vi har ikke en markvej i så søjje stand. Så jeg sagde til Innocent, at han måtte køre forsigtig, for ellers overlevede vores bil ikke dette, og hvem skulle betale.


Så det gik stille ned ad vejen, og så kom vi da til Agape 1. Lidt mærkeligt at komme sammen med to betjente, og alle kikkede, men jeg var glad. Vi kom frem, og mama Graice gik ind for at hente nøglen til hængelåsen, og døren gik op.Jeg bad de to betjente gå ind først, for at se, hvor vi havde bjerget børnene ud fra, så de med egne øjne kunne se den svinesti, som hun mente sig berettiget til 2,9 mio for. De kom ud igen, og jeg takkede dem mange gange for deres hjælp. Mama Graice fik sine 100,000, mens de så på det. Derefter kunne vi betille tømre til at skille sengene ad. bestille en flyttebil til at fragte alle tingene til det nye Agape 1, og Agape 3, hvor pigerne skal være nu.


Jeg sagde til betjentene, om jeg måtte ringe igen, hvis der blev problemer, man kan aldrig vide med hende. Det kunne jeg bare gøre, og de ville være der med det samme.De hjalp os med at finde en tømmer, og så sagde vi farvel til dem, men lovede at ringe til dem, når alt var bragt til ende. Det lovede jeg.


Så fik vi travlt, og det blev en lang dag, uden mad og drikke. Men 1/2 8 om aftenen, var alle tingene flyttet på plads. jeg var så glad, træt og sulten, men det var der råd for.


For at det ikke sulle være løgn, så kom endelig den store dreng tilbage fra den landsby han var rendt til. Han var ikke kommet før, fordi han havde haft malarie, men nu var han der pludselig midt i alt dette flytteri.Han var i store smerter, da han har været plaget af brok, siden han var 5 år, ja måske fra fødslen, men der har aldrig været nogen der har haft råd til at hjælpe ham, han har kun fået piller til at tage smerterne. Men nu kunne han sove i en ny seng, efter at have fået et bad, i det nye Agape 1. Han var så glad. Brokken måtte vi tage senere, nu er det bare nok for idag. Dorcas er syg, Kait er syg, og Millie er begyndt at hænge med ørene. men ellers er alt bare skønt, vi kom til ende.


Kun mangler vi nu at betale, ejeren af Agape 1, for rengøring, maling, vindue der er smadret og jeg ved ikke hvad, men det må komme senere. jeg har sagt til ham, at jeg ikke render fra dette, det er ikke os, og han ved at han kan stole på mig, så det tager vi når Mama Graice er ude også.


Godnat, og tak for en fantastisk afslutning. Det onde som hun havde tænkt os, blev til gode for os på alle måder.


Den der graver en grav for andre, falder selv i den. Tak for i dag, Himmelske far, at du aldrig svigter dine børn. Solveig

Tirsdag d.4/10 2011

Så kom endnu en ny dejlig dag, med solskin og varme.
En lidt mærkelig dag, da jeg følte jeg var sat skak mat af situationen i Agape 1, kunne ikke andet end vente, og så glæde mig over at børnen har det godt, og det er da bestemt ikke uvæsentlig. Børnene stortrives på Agape 3, og kommer sig dag for dag.
Men jeg havde bestemt at nu var det tide at komme videre med registreringen af Agape Child Care. Vi mangler to stemler, af 4, for at det kan blive gjort endelig færdig. Så nu måtte vi videre. Men det er lidt hårdt at skal slås på alle fronter altid. Jeg ved ikke hvorfor, men det er som Innocent prøver at bremse, og det er hårdt at skulle træde op imod ham også hele tiden, men det må jeg gøre. Vil han hjælpe eller ikke, ellers må jeg finde en anden, jeg lader mig ikke bremse, nu skal vi videre.
Vi kom så afsted, og i løbet af 1/2 time, havde vi stemlet, vi havde ventet på 1/2 år eller mere, så nu gjalt det det sidste. Men også her var der modstand, og han skulle snakke med Fransis, og jeg ved ikke med sikkerhed hvad de snakkede om, men nu må jeg om ad Kirsten, den anden Dansker der er hernede, nu må vi se at blive færdige, så vi kan komme videre.
"På kommunekontoret hvor vi skulle have en stempel", er en oplevelse i sig selv. Vi skulle være parat til at vente i flere timer, sagde Innocent, men vi fik jo ikke stemplet, af ikke at begynde. Han ville ikke jeg skulle med, da det ikke var godt, og kunne blive dyrt, når de så en hvid, men denne gang insisterede jeg på, at ville være med, nu er det nok.
Vi kom dertil, fandt pladsen. Så skulle vi et sted hen for at købe en mappe, til at gemme alle kopierne i. Det fik vi så gjort, den kostede5,000 ugx, derefter skulle vi et sted hen for at have vore papier"vedtægter" kopieret. Vi kom derhen, men deres maskine var i stykker. Så måtte vi ud i byen, for at få kopieret, og så tilbage. Op på den første kontor igen, og fortælle lidt om vores arbejde, og så ud at vente. Men det var ikke lang tid, som jeg havde forberedt mig på, efter Innocent. 10 Minutter, og vi havde det tredie stempel, og skulle betale 13,000 ugx. Så det var sandelig til at overse, og pludselig var vi færdige.
Jeg mente så, lad os tage fat på den sidste stempel. Men Nej, Innocent skulle først ringe til Fransis, sagde han. Jeg sagde, kan vi ikke gøre det nu. Det gjorde han så, meget modvillig, jeg ved ikke hvorfor. Men han ringede, og de skulle snakkes igen torsdag, sagde han.
Så nu måtte vi igen vente.
Innocent skulle i skole fra 4-6, så jeg havde lidt tid til computeren.
Mens jeg sad der, ringede telefonen. Det var fra Politiet. Mama Grais, havde anmeldt mig/Agape Child Care, for ikke at have betalt hende sin løn i 3 år, og hun havde 2,9 mio, tilgode, som vi ikke ville betale hende, så nu var vi meldt. Jeg skulle komme til en samtale, så de kunne høre det fra min side.
Jeg sagde til dem, at det ville jeg komme, men at min chafør var i skole, og også skulle i skole i morgen til kl. 1, men derefter ville jeg ringe, og evt. komme, hvis det passede dem.
Det var en underlig fornemmelse, at blive anmeldt til politiet af en, som vi har hjulpet i 3 år, ja ikke alene hende, men hendes 2 børn.
Politiet her er så¨korupte, at de vist ikke er til at stole på, så jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro. Men også her, var bønnen vejen frem. Der er intet her der går uden bøn, så ville det hele være stoppet for længe siden.Jeg bad Jesus bane vejen, og gå foran. Han alene vidste, hvorfor dette var sket, men jeg bad også om at sanheden måtte sejre, og at politiet ville lytte og forstå.
Da Innocent kom hjem, fortalte jeg ham det, selv om jeg ikke var glad for det, da jeg vidste at han ville blive meget bange, det var da det sidste han ønskede, og han ville mene at det var min egen skyld, da jeg ikke bare betalte hende pengene. Han undskyldte på hele nationens vegne, at dette var hændt, det var ikke en god gerning at gøre til os, der kommer for at hjælpe nationen med børnene.Han var i chok, det var virkelig hårdt for ham, og han var bange.
Jeg hvilede fuldstændig i, at Jesus altid er i kontrol, også selv om det ser anderledes ud, og valgte, atville tro på at sandheden ville sejre.
Men jeg havde da aldrig troet at jeg skulle have noget med politiet at gøre. Man kan aldrig vide.
Der står i Biblen: At vil du fred, så vær forberedt på krig. For Gud ved at hans ærkefjende fører krig imod ham og hans, endnu, indtil hans tid er forbi.
Men der står også skrevet: Alle ting, samvirker tilgode for dem der elsker Gud. Så det forventede jeg, da jeg elsker Jesus af hele mit hjerte, og mit liv er totalt i hans hænder.
Men nu ville vi se i morgen hvad der kommer ud af det.
Endnu en begivenhedsrig dag var til ende, og der er ikke to der ens. Godnat. Solveig

Mandag d.3/10 2011

Så blev det mandag d. 3 okt. og jeg har et barnebarn der bliver 10 år, så jeg skal have sendt en hilsen hjem.
I dag skal der altså ses til bilen, der totalt er ved at rasle fra hinanden, og det er et Guds under at den ikke har bukket under for lang tid siden. Vi kører i den hver dag, og vejsystemet her er absolut ikke bilvenlig. Bedst som vi kører slalom selfølgelig mellem alle hullerne i astfalten, kan vi komme til et hul, vi kan næsten blive væk i. Trafikken er tæt som i en myretue, og jeg er Gud meget taknemlig hver gang vi kommer levende hjem, og at bilen også klarede dagen. Innocent prøver på bedste vis, at manurere igennem, og det er absolut ikke let. Der siges, at kan man køre bil her, kan man køre i hele verden, og jeg tror virkelig der er noget om det. Og så kører de i den forkerte side.
Men det er absolut ikke en bilvenlig by, ikke tale om.
Men altså, bilen skal på værksted, og Innocent er taget afsted. Den skal have nye forhjulslejre, og koblingen er gået, og så skal olien skiftes, og ellers skrues sammen alle vegne, inden vi taber det halve af bilen.
Jeg var på bloggen, og fik skrevet der, sendt mail hjem, og ordnet andre ting.
Fik også sendt en mail til Tina, som vi har fået en masse flot tøj af til vore piger, og hun skulle have nogle billeder af dem , så hun kan se det kommer i de rigtige hænder, og hvilken glæde det bringer.
Solen skinner, og jeg tror vi nærmen os de 30 grader, det er rigtigt varmt.
Jeg venter på at Innocent kommer hjem, for så skal vi ud på Agape 3, de trænger vist til pengene til mad, da de er mange munde nu, så de skal have pengene. 350,000 UGX til 1 måned. Millie skal have 150,000 ugx for det arbejde hun gør, hun tager sig virkelig af børnene, som en mor. Faith skulle have 50,000 ugx, til transport, til og fra skole, samt lidt privat.
Da vi kom derud, kom Ismar hjem fra skole, og hvor var det dejligt at se at Millie var i gang med aftensmaden, og samtidig lavede hun "tapati" en slags pandekager, så Ismar kunne få noget at spise og drikke så snart han kom hjem. Han kunne spise nu, men det kunne han ikke de første dage, da deres maver var holdt op med at spørge efter mad, det var i sidste øjeblik jeg kom herned. Hvor er jeg den levende Jesus taknemlig for, at vide lige akurat hvad der skal gøres, og hvordan situationenen er, han ser alt, og talte til mig, at det er nu, og det kan bare gå for langsomt.
Derfor var jeg nødt til at rejse sammen med Innocent, selv om jeg havde glædet mig vildt og inderligt til 14 dage alene, inden jeg skulle afsted. Men Gud så at det var nu, og det var NU.
Ismar fortalte også, at skolen ville sende ham hjem, hvis han ikke kom i sin skoleuniform inden onsdag, og den er låst inde med møblerne.
Vi havde en dejlig stund sammen med dem alle, og de fik pengene. Det er bare så skønt at se hvordan børnene bliver bedre og bedre, og begynder også at sige noget nu.
Der er kun Ismar der går i skole, de andre trænger til afstresning og ro, samt heling, og så skal de i en anden skole.
Rashid er en lille charmetrold, han plejede altid at være fuld af liv. Hvor det glædede mig at se igår, at han begynder at komme til sig selv igen, og det glade og skælmske blik begynder at komme tilbage, det har været totalt ulidelig for dem. Ikke så mærkelig at de var mere end parat til at følge med os, den første dag vi kom, godt de blev flyttet.
Vi skulle kl. 17,30 mødes med ejeren af Agape 1, og han ville sige til Mama Graice, at nu måtte hun betale, eller forlade hans hus,da vi ikke mere var dem der betalte.
Men hun ville hverken det ene eller det andet, og truede med både politi og kommune , hun ville have mindst 2,9 mio, for at låse op, og forlade huset.
Men hun kan intet gøre , og det er frygtelig at se på, for nu er hendes egne børn heller ikke i skole, de har ingen penge, ingen mad, ingenting, men at tage imod de 300,000 UGX som jeg ville give hende, til en ny begyndelse. Nej og atter nej.
Vi kunne intet gøre, men ejeren sagde, at nu havde hun til søndag, og hvis hun ikke var ude ville han komme med en fra kommunen der ville hjælpe at åbne døren til hans egen hus.
Innocent gav Graice endnu en chance, at hvis hun ringede før kl. 12 i morgen tirsdag, ville hun få de 300,000 ,men nej hun ville aldeles ikke.
Så vi kørte hjem igen, og jeg ringede til Millie, om hun ville sørge for at Ismar fik en ny skoleuniform i morgen , da drengen ikke skulle have flere problemer med det. Det kunne da løses for små penge, og det lovede hun at tage sig af.
Så var det sengetid, og endnu en dag var gået. Solveig

Søndag aften, i Afrika

Jeg fik den ide, at prøve at fortælle- male et billede af Afrika ved aften.
Jeg sidder og nyder det på terassen. Strømen er selfølgelig gået, så jeg sidder endnu i mørke, og bare lytter og suger, til den sorte Afrikanske aften.Kl. er ca. 1/2 9
Jeg kikker op på himmelen, hvor skyerne truer med regn. Jeg sidder her i varmen, ca. 24-26 og ser op under palmerne, mangotræerne, og kan lige ane deres frugter, samt bananklaser fra palmerne. Fra palmerne hænger også stor frøstande i alle farver, som kæmpestore parykker. Stuebirken er her store træer, yogopalmerne ligeså. Bukenvillerne i alle farver pryder hegnet til vores hus, og alle buskene her i haven er Hibiskus, og andre stueplanter derhjemme. Duften af Afrika er så spisielt, og så alle de lyde, fra spisielle fugle, og dyr, det er slet ikke til at blive færdig med at indsuge alt, virkelig spisielt
Jeg sidder ganske stille, og lytter til sikaderne der synger alle veje, jeg elsker den lyd, og pludselig ser jeg et firben på va 10-12 cm ,løbe forskrækket på muren lige ved siden hvor jeg sidder, og samtidigt pusler det i buskene, og der kommer andre farvestråelde dyr ud, men de løber forskrækket væk, da de mærker at de ikke er alene.
Jeg kan sidde sådan i timevis, og bare insnuse Afrika, med alle den spisielle lyde og lugte. Lugte af varm jord, støv, affald, røg fra plastik og affald, en meget spisiel sammenblanding, som er duften af Afrika. Jeg tænker på" Mit Afrika", som Karen Blixen skildrede. Jeg tænker hun har siddet på samme måde som mig nu, på sin terasse.
I nobolaget kan jeg høre musik, og Innocent fortæller at det er et før bryllupsgilde.Det er stadig sådant, at før en datter skal giftes væk, holdes der et gilde der er større en selve brylluppet, hvor hele den kommende mands familie kommer med gaver i stor stil, til pigens familie, for på den måde at købe og betale for pigen. Det kan være en ko, en ged, et fjernsyn, et køleskab, høns, ja måske en bil. Når så selve bryllupet findes sted, som en lille fest, føres pigen til mandens hjem, næsten som slave, da hun jo er betalt i dyre domme, og så bare har at makke ret. Hun skal føde børn, passe hus og mand, og hendes frihed er totalt slut. Det er sådant et gilde de holder i nobolaget, og Innocent kommer ud og skutter sig, han kan ikke lide den måde, det er så frygtelig. De er ikke kristne, kan han høre på musikken, og skutter sig igen, uha, det vil han aldrig være med til, det er simelpthen en handel.
Et andet sted kan jeg høre nogle synge, jeg tror der også er et kristent møde et sted, og det er muligvis udendørs. Da alting er meget meget lydt her, kan man bare næsten ikke blive færdig med at indsnuse Afrika, med alle dens dufte, lyde dyr så farverige, så hele paletten er i brug.
Jeg håber at du kan få et lille billede af hvodan Afrika lugter og føles ved aften. Klokken er nu elleve, og det er tid at komme i seng.Godnat Afrika, godnat til enhver der følger. Solveig

Søndag d. 2/10 2011

Jeg sidder nu her på terassen, og nyder det gode vejr. Det har lige regnet, så det er vældig frisk.
Vi er næsten lige kommet hjem fra Kirke, Innocent tog afsted til Gudstjenesten kl. 9, men jeg ville vente, havde brug for at være alene. da jeg så bestemte mig til at gå kl. 10,30, mødte jeg vore to venner fra England, som bor ovenpå i 2 1/2 måned. De er på jordomrejse et år, og skal være her i 2 mdr. endnu. De er også kristne, og tager hver dag ud i slummen, for at undervise børnene der, og gøre noget for dem. Det var første gang at de ville gå i Mirakelcentret, og havde været på vej, men var nu på vej tilbage, da de ikke kunne finde det. Der mødte jeg dem så, og vi fulgtes ad.
Da jeg kom hjem, havde David, ejeren af Agape 1 ringet til Innocent. Han havde været ude, for at tale med Mama Graice, flere gange, men hun var der ikke. Så nu havde han skrevet en besked til hende, som naboerne ville give hende. Han ville komme i morgen mandag, ud for at snakke med hende, og han syntes at vi skulle mødes derude kl 17,30, så det vil vi gøre, og så se om det kan hjælpe.
Ellers ligger det hele lidt stille, og der bliver tid at slappe af, med at vaske vinduer, gulve og skrubbe terasse. Der er også lidt der skal ordnes i vaskeriet" gnubbe", og der skal altid laves mad.
Der skulle også lige hæves penge til at betale husleje. Og selfølgelig var automaten ude af drift, så vi var nødt til at køre langt, for at få hævet, og derefter betalt husleje.
Jeg ser på internettet at det er næsten sommerlig i Danmark, så jeg håber virkelig at i nyder det derhjemme. Herfra de kærligste hilsner Solveig