Sidste dag i danmark.

Hej alle venner.
Her kommer en hilsen til alle som følger.
Kl. 6 i morges kom en sms fra min kære Frank i Uganda. Han glædede sig til at se mig igen, har savnet mig. han ville ønske mig en velsignet rejse derned.
 Så var der en hilsen til jer alle fra ham. Jeg skulle sige en stor tak til jer alle, jer der gør det muligt at hjælpe så mange børn, unge, og familier i Uganda. Han er vældig godt klar over, at hvis ikke i var med af hele jeres hjerter, kunne vi ikke gøre det vi gør, og han er så taknemlig for den hjælp og velsignelse vi bringer til Uganda.Hermed hilsen bragt til jer alle.

Så er kufferterne pakket, og der er overvægt i dem begge, men jeg beder til at det går. Denne gang er der kommet så mange gaver, breve, hilsner, at det tog hele pladsen. Men hvilken glæde det bliver at dele al jeres kærlighed ud til alle de små vidunderlige børn, der ikke havde en chance uden jer. Jeg er så glad for at min nye camera kan tage video. Det vidste jeg ikke da jeg købte den, den var meget billig, da det var den sidste de havde, men kan altså tage ganske gode video, og billeder, så den skal blive flittigt brugt, så i skal få  en masse billeder at se, altså hvis vi har el. det er lang fra sikker altid, men jeg vil prøve.

Jeg har også idag lige fra kl 9, haft besøg med hilsner, og hele dagen, hvor mennesker har ønsket mig god tur. De følger rigtig meget med i hvad vi laver, og hvad der sker hver gang jeg skal afsted.

Der er også mennesker der er kommet med pengegaver, og derfor var jeg lige i banken for at få dem sat ind, så de er til rådighed, når vi skal gøre noget dernede.Stor tak for alt hjælp,jeg skal gøre mit bedste, for at få mest mulig ud af dem, tak.

Denne gang vil jeg ud på alle skolerne( 8) for at høre hvordan det går( vore) børn, for det er ikke meningen at de bare skal spise pengene op, tingene skal flytte sig.

Men først skal der kikkes på brandskaderne på Agape 3, og så skal der vaskes, males, ny glas i vinduer og døre, og så igen nye møbler og alt det der, og så kommer alt det andet efter.

Jeg skal nu lige til mit barnebarns 11 års fødselsdag, og derefter hjem og sove lidt, for at være klar til at køre herfra Øsløs til Ålborg kl. 1/2 4 i nat. Skal flyve fra Ålborg kl. 6,15 i morgen tidlig, og venter at være fremme i Kampala kl ca. 1, natten til torsdag.

 Jeg ønsker alle en vidunderlig nat. Hav det godt. Må Gud velsigne jer alle for jeres giverhjerter, det er helt fantastisk.    Kærligst  Solveig

Forberedelse til Uganda 2012

Kære alle venner, støtter, intereserede. Så er den store forberedelse igang til igen at rejse til Uganda tidlig onsdag morgen d. 3/10 kl 1/2 4.

Innocent er vel hjemme igen, han rejste d. 8/9, så nu har jeg fået lidt hvilet og kommet til kræfter. Det er et kæmpearbejde at have en ung sulten mand boende i 2 måneder, samt vi har været rigtig meget rundt. Godt min gamle Volvo bare har kørt, den har ikke fået lov at stå i garagen en dag over, så den trængte også til hvile. Håber bare ikke den hviler så meget mens jeg er væk, at den ruster sammen, da den skal synes så snart jeg kommer hjem.Og det er jo en ældre dame fra 1987.

 Der er mange tin der skal gøres klar, inden man tager afsted. Der er alt mit eget og så skal der bud ud til alle sponsorer og støttere, at nu er jeg på vej, hvis der er nogen der vil have en hilsen med til deres børn.

 Her hos mig skal det hele gøres vinterklar, da det jo nok er frostvejr når jeg kommer hjem d. 12/11. Drivhuset skal tømmes, de sidste grønne tomater skal syltes, samt augurkerne. Rødbeder og gullerødder skal op. Porrer og sellerier skal i drivhuset så det er til at komme til i vinter. Kartoflerne skal dækkes, havemøblerne ind, og alle pelagonierne, så de kan overleve i vinter.
Så skulle æblerne plukkes, og dækkes ned, hængekøjen skal på loftet osv. Solvarmen skal tømmes for vand.
Der skal lukkes ned i butikken. og gøres klar til Jul, da det er på høje tid med pyntning når jeg kommer hjem
 Billetten bestilles og betales, og så gøres der klar til pakning. men jeg ved aldrig hvor meget jeg har plads til ud over gaver, breve osv.
 Men en ting vidste jeg, Johanne er ved at strikke dukketøj, til 5 babyborn dukker, og det vil fylde en hel del.

Der har været en opbakning, og medleven helt ud over det sædvanlige, også denne gang har det stømmet ind med støttekroner, tøj, gaver, hilsner, så jeg er dybt rørt over den medleven i Agape Chil Care, for jeg ved, at om ikke der var nogen der var med og gav, kunne vi ikke stille meget op. Tusind tak for jeres sponsorstøtte, men også alt den kærlighed og ekstra ting i har sendt med, også denne gang .

I lørdags var jeg til fødselsdag på mine 2 oldedrenge, Nicolaj på 6 år, og Mathias på 3. De bor på Fyn, og havde bestemt at slå det sammen, og holde det ved Anne Grethe og Jens, da de var bange for ikke hele familien ville komme til Fyn.Så skal jeg også lige nå  mit barnebarn Claras fødselsdag tirsdag aften, da hun bliver 11 år den dag jeg rejser, og derfor ikke kan komme. men så er tingene også ved at være klar, nu mangler der bare en til at trampe i kufferterne for at få dem lukket, men der er en hel dag ednu, og vi ved ikke hvad der sker. Tak for følgeskab, med ønsket om Guds rigeste velsignelse over enhver giver og medlever.
  

Tirsdag d. 18/10 2011

Meget tidlig op, og det har igen regnet så kraftig, at alt sejler. Men ingen vej uden om, vi skal ud for at hente Sulait, og så til hospitalet.
Vi kom til kørende, og jeg forstår nu når Innocent snakker om regnvejr i Danmark, så bliver alt så rent, men her det er rødt afrikansk lerbladder, der klæber sig til alting, og skal skrubbes af med omo.
Nå men afsted, på veje der er ved at forsvinde på grund af den megen regn, det skylle undegrunden væk, og så synker astfalden ned, og der er så store huller at vi kan blive helt væk, med bil og det hele. Det er ren slalom kørsel, og over bumpe så store at de skraber under bilen, og så i alle de huller, hvor bladder sprøjter overalt. menneskenes fodtøj er 5 ganga så stor af rød lerbladder, virkelig et søle.
Vi kom ud hvor vi skulle dreje fra ind mod vore huse, og det er en jordvej, der er ved at være bundløs, så det var om at holde på hat og briller, og så sprang Innocent ud med bilen, og håbede på vi ikke gik i stå, for så sad vi der, og var fanget.
men vi kom igennem, men bilen, er der ingen der kan se hvilken kulør den har, det er bladder bladder.
Nå men vi fik fat i Sulait, der var på pletten til tiden, og så kom vi afsted, en gang mere igennem mudderhullet så stor, og også denne gang gik det godt.
Vi kom til hospitalet, og så kunne vi vente. Vi sad længe, før der kom en og snakkede, og så ventede vi igen. 2 timer, for så at få at vide at vi kunne hente alle de papier fra i tirsdags, som vi selfølgelig ikke havde med. Så tilbage til vores hus, det var nærmest,og ikke så bladret.
Så tilbage, og vente, for langt om længe der kom en læge for at se på Sulait.
Så ind til undersøgelse, og får så den besked

Mandag d. 17/10 2011

Mandag morgen var det regnvejr, og det så kraftig at alt sejlede. Så det var tid til computerarbejde, og planlægning af den sidste tid, nu er der ikke meget tilbage at gøre godt med.


Kl. 2 skulle vi køre ud for at købe det første mad til den nye Agape 1, så de kan få startet for dem selv, nu den nye mama kommer.
Vi kom først til Agape 3, med nogle gryder som de manglede, som vi også havde købt. Vi fik en snak med Millie, men mama Maggi var endnu ikke kommet, og klokken var 1/2 4. Det er Afrikansk, men jeg sagde at jeg ville gå ned i Agape 1 med alt maden som vi havde købt. Innocent fulgte med, men gik hurtigt tilbage til Agape 3.
Mens vi ventede, havde jeg taget min computer med, så Sulait kunne skrive det færdig han var begyndt på, til stor fornøjelse for Rashid, der sad og så på vidunderet. Sulait nød det i stor stil, og var idag rigtig glad og godt tilpas, jeg tror han har fundet ud af, at det er godt at adlyde, så er man glad og godt tilpas.
Huset var så rent og pænt, Sulait havde været i bad, så der duftede så godt i huset, så det var en ren fornøjelse.
Så kom Ismar hjem fra skole. og også han var så glad og godt tilpas, og så hvad Sulait sad og skrev, så stod han også og så på, indtil Sulait blev færdig.
Da han var færdig, og de havde fået noget af det brød vi havde købt, at spise, da Ismar kom fra skole, var det hans tur til at skrive på computer, til meget stor fornøjelse også for ham.
Så klokken 5 kom den nye mama, hendes lille dreng Milli og Innocent, og vi kunne byde hende
velkommen.
Jeg tror hun var parat til at tage fat, virkede meget glad og taknemlig.
Hun fik sine første 50,000 til hende privat, og 100,000 til mad til resten af oktober.
Så da vi havde snakket lidt om, at Millie ville hjælpe hende igang, med det hun ikke vidste, og ikke kunne finde ud af, da det var et helt nyt sted for hende at leve, så hun vidste ikke hvor hun skulle købe dit og dat, men de vil hjælpe hinanden.
Drengene ved også hvor de skal finde tingene, så de må hjælpes ad.
Derefter gik vi tilbage til Agape 3, hvor Millie havde en liste så lang fra Lilian, der nu var kommet i den alder, hvor hun behøvede noget helt privat, samt et passersæt,så jeg gav Millie 30,000 til at få købt hvad hun behøvede. Millie fik også 20,000 til en skoletaske til Maddie.
Derefter snakkede vi lidt, om hvordan det gik med de store piger i Agape 3, men der var nu fred og ro, så vi håber at tingene falder på plads.
Vi havde ringet til den læge der havde oppereret Sulait, om vi skulle komme for at få stingene fjernet, hvortil de svarede at vi skulle komme i morgen tirsdag, så er det en uge siden han blev oppereret.
Så skulle vi hjem, for i dag skulle vi altså have lavet ordentlig mad, da det altid kniber med tid til os selv, og vi skal have godt mad ellers går vi ned.
Vi kom hjem, og fik lavet mad, samtidig med at vi fik sorteret det sidste tøj vi havde med, for nu skulle drengene have deres tøj, når nu huset begyndte at fungere.
Så vi fik spist, og derefter fik vi besøg af Pastor Artur, som en en dejlig mand, og som har hjulpet Innocent rigtig meget, og jeg holder også rigtig meget af ham, så han ville komme og besøge os, inden jeg skulle hjem.Han har før været her, også med sin familie.
Så vi havde en dejlig aften, og Innocent dækker op på Dansk når vi har gæster, han ved at så skal vi have noget på bordet, og det gør vi også her. Men det er ikke afrikansk, her får de ingenting, så det er altid til stor fornøjelse at komme her, hvor de bliver trakteret på dansk.
Derefter var det igen tid til tæpperne, for vi skulle igen meget tidlig op, for at køre ud og hente Sulait, og køre til hospitalet. Godnat og tak for i dag. Solveig

Søndag d. 16/10 2011

Søndag morgen med fuld solskin, fuglesang og en lang dag forude.
Vi ville i kirke kl. 9 i Mirakelcentret, for det er vores kirke.
Derefter skulle vi have hævet 1 mio. igen, der er ingen forslag i pengene denne gang, der er så mange behov.
Derefter skulle vi i Antioch, med de sidste penge for oktober, inden jeg skal hjem. Jeg skulle også møde de 3 jeg ikke så sidste gang jeg var der. Jeg havde også sagt til Sara at når jeg kom denne gang, ville jeg have et brev fra dem alle med til sponsorerne i Danmark, og havde de ikke et brev med fik de ingen penge, kort og kontant. De skal også gøre noget. ikke blot tage imod og så smile, de har at forstå at de bør være taknemmelige, og være det aktivt, færdig. Jeg kan somme tider blive så træt af alle deres undskyldninger, så lad os se om det hjælper denne vej.
Vi var derude ved 12 tiden, men gudstjenesten varede til kl. 3, så først derefter kunne vi begynde at få betalt pengene, taget billeder, givet de sidste gaver osv. Og selfølgelig var der nogen der ikke havde skrevet brev, og jeg var klar til at sige, at så fik de ingen penge.
Så kunne meget hurtigt, komme ud at købe et stykke papir, konvolut, og så skrive brev i kirken, for nu havde de forstået at det var alvor, og jeg mente det meget alvorligt, de ville ikke få deres penge nu, hvis ikke!!!!!.De trænger til opdragelse i stor stil.
Så mens vi ordnede alle disse ting, havde jeg sagt til Millie og den nye Mama om at gå til Agape 3, så ville vi komme der for at snakke, da dette ville tage tid, og børnene var sulten, skulle hjem og have noget at spise.
Så da vi var færdige, ca. 1/2 5, uden mad og drikke, kørte vi til Agape 3, for at snakke med den nye Mama, om hun var parat til at tage opgaven på sig.
Vi fik en god snak, og min første indtryk var god af hende.
Jeg spurgte om hvor meget hun skulle have for arbejdet, hvortil hun svarede 150,000 pr. måned, hvortil jeg svarede at det kunne der på ingen måde blive tale om, da vi ikke havde sponsor til hende. Jeg ville finde 50,000 til hende + kost og logi, indtil vi fandt en sponsor til hende, så var det op til hende. Hun spurgte om hun måtte have sin lille drend på 2 1/2 år hos sig, ( det er ikke normalt her) hvortil jeg svarede at det måtte hun, hvis de kunne sove i den samme seng.
Så efter en lang og god snak, snakkede vi om drengene som hun skulle tage sig af, og at den store er 17 år, og har sine egne meninger, så der ville blive brug for en kærlig men meget fast hånd. Vi ville komme med vore husregler, som vi ville have overholdt.
Så kom drengene, de skulle hilse på hinanden, og prøve at lære hinanden at kende. Det ville ikke blive et problem med de andre, det ville kun blive den store, men det kunne også blive slemt.
Men hun var parat til at tage kampen op, og Millie ville hjælpe hende, og Millie kender den nye mama, og hun kender drengene, så vi må prøve.

Derefter skulle hun se den nye Agape 1, og vi gik derned for at se det nye hjem for hende og sin lille dreng.
Vi blev samlet alle sammen, også Millie og Innocent, og snakken gik meget heftig. Sulait er ikke meget for ikke at være chef, er ikke glad for at underordne sig, hvortil jeg svarede at det skulle han, for ellers ville det være ud af lemmen, også uden den helt store diskution, da vi ikke havde tid til at det kævl.
Han protesterede kraftig, og kom med mange undskyldninger, som jeg ikke vil komme ind på her, og han blev også så gal at han sagde, at hvis jeg ville give ham 20,000 til en busbillet var han den der var gået. Da blev jeg gal, tog min pung op, fandt en 20,000 seddel, og sagde her, og smaskede den i bordet, så han var klar over at jeg ikke holdt på ham, hvis det var det han ønskede, kunne han gå, og det nu.
De fik alle en chok, Millie, Innocent og ikke mindst Sulait, og da forstod han at han havde overtrådt min grænse, og jeg mente hvad jeg sagde, og han blev meget stille, så efter lidt tid i nervøs stilhed, kom det fra ham, at han gerne ville blive. Det er ok sagde jeg, men du har af at gøre hvad der bliver sagt, for ellers bliver du smidt ud, vi vil ikke finde os i dette, så nu er det sidste udkald, bliv og bøj dig, eller skrid, og det nu. Men han ville gerne blive.
Jeg sagde at jeg gerne ville hjælpe ham, men kun hvis han ville opføre sig ordentlig, ellers ville det være lynhurtigt slut.
Så efter en heftig snak, blev der sluttet fred, og den nye mama var ikke blevet forskrækket af dette, så nu ville hun tage ud i landsbyen, for at hente sin lille dreng, og så komme i morgen kl. 2, og så ville vi være der med de første madvarer, så hjemmet kan komme til at fungere selv, og de kan blive flyttet fra Agape 3.
Så var det tid at komme hjem, for at få lidt at spise, inden den sidste møde den dag.
Vi havde inviteret Moses, Niger Destebnis fader, til at komme og hente de sidste penge, samt noget tøj til sine andre børn.
Han kom , fik te og kiks, bananer og vi snakkede. Han fik de sidste 100,000, og var så taknemlig at det halve kunne være nok. Han havde aldrig troet dette muligt, at han skulle komme så nær en musongo( hvid), og oven i købet blive hjulpet, og vide at der er flere hvide i Danmark der ønsker dem det allerbedste her, det var så ubeskriveligt stort for ham, ja han havde også fundet ud af, at når dette kunne ske, var det fordi Gud var en levende realitet, for ellers var dette umuligt.
Så da han var gået, var det tid til tæpperne, vi var så trætte, at vi ikke kunne noget som helst, kun vælte om i vore senge og sove.
Som i nok kan se, er det ikke en ferie det her, det er benhårdt arbejde, og det med levende
mennesker i alle afskygninger.
Herfra en kærlig hilsen. Solveig

Lørdag d. 15/10 2011

Lørdag kom med det skønneste solskin og fuglesang. Det var lige vejr til at tage fat på alle opgaverne.
Så efter vi havde spist, vasket op og vasket vore gulve, var det tid at komme afsted.
Det første vi skulle, var at hæver flere penge 1 mio., da vi øser ud hele tiden.
Så skulle der igen besin på bilen for 50,000, da vi kører hele tiden.
Så da vi var kommet afsted, ville jeg igen på Mengo hospital, for at besøge den unge mand, for at se om han var kommet hjem, ellers ville jeg betale ham ud, jeg kunne ikke få ham ud af hovedet, han skulle hjem og tage vare på sin familie.
Innocent gøs ved tanken om igen frivillig at køre til hospitalet, han hader det, men der var ingen vej uden om, jeg måtte derind, og han fulgte med frivilligt, selvom jeg sagde at han kunne vente i bilen, det ville ikke tage lang tid, men nej det ville han heller ikke, men fulgte med.
Da vi kom ind, så vi at sengen var tom, hvor skønt. Jeg spurgte nogle af de andre, om han var kommet hjem, hvotil de svarede, ja, han er udskrevet. Å hvor var jeg glad på hans vegne, og dybt taknemlig til Jesus, der aldrig svigter sine børn. Hvor var det dejlig, nu kunne jeg få ro i hjertet.
Derefter gik turen til Agape 3, hvor vi havde sat ejeren stævne. Det var d. 15 og der skulle betales husleje 1 mio. for 2 måneder.
Ejeren var der , og vi fik betalt. Å hvor de glæder sig over dansk standardt, at der bliver betalt til tiden, de er bare så glade og taknemelige, det er virkelig nyt for dem, men hvor det passer dem godt . Så han takkede så meget for at tingene gik efter aftale, det kan alle mennesker godt lide, så ved vi hvad vi har med at gøre.
Innocent viste ham et par ting der trængte til at blive set til, og som han ville tage sig af.
Så snakkede vi med Millie, og der var en del problemer med de tre store piger, der alle er i teenanter alderen, og har deres svingture, sa der er altid nok at tage vare på.
Så skulle vi lige have trukket stregerne op, og igen sætte tingene på plads, og så håbe på ro og orden.
Millie havde også sendt bud efter en, der måske kunne blive ny mama i Agape 1, som vi må se at finde, så de kan blive delt.
Damen kom, men det var vi hurgtigt færdig med, da hun ikke kunne et ord engelsk, havde 4 børn, så det var slet ikke noget. Så havde Millie en dame mere, som hun vidste kun havde 1 lille dreng, og ringede til hende, da vi nu må se at få det gjort færdig, også inden tiden løber ud.
Den nye dame var ikke i nærheden, og kunne ikke komme den dag, men ville komme til Antioch, i morgen søndag, så kunne vi snakke med hende der.
Derefter skulle jeg ned i Agape 1, og se hvor pænt drengene havde ordnet det, og jeg ville tage mål til en hylde, som jeg skal have en tømmer til at lave, hvor de kan sætte kopper, talerkner, og alt på, da der ikke er noget at sætte fra på.
Så ringede ejeren af den gamle Agape 1. Innocent havde ringet til ham, og han ville ringe når han var der, så vi kunne få det afsluttet med ham. Så gik vi derop til ham, og han fik 100,000 til maling og rep. af et vindue de var smadret. Han var bare så glad for, at få disse penge, da det ikke er normalt her, da render man bare fra alting, men sådan gør vi ikke fra Danmark.Han var dybt taknemlig. Jeg takkede ham for godt samarbejde i 3 år.
Derefter var vi ved tømmeren, og fik bestilt reoelen, og måtte selfølgelig give udbetaling, på 100,000, da han ellers ikke har noget at lave af, og så kunne vi betale de sidste 50,000 når reolen var færdig, på onsdag. Det er ganske normalt, det har jeg da lært.
Så gik turen hjemad, og dagen var gået, så vi fik noget at spise, og så manglede der bare at betale elregningen her hos os selv.
Innocent var inde hos Susan, og spurgte om hvor meget vi skulle betale, og han kom tilbage og sagde , at vi skyldte hende 70,000, da hun havde betalt mens han var i Danmark. jeg sagde at det kunne ikke passe, da der ikke har været brugt noget som helst strøm i 3 måneder, men det var altså svaret. Jeg blev så rasende en gang mere over at de altid ser en chance til at hugge penge, bare fordi jeg er hvid, det er allevegne, og bare så træls.
Nå men dagen var gået, jeg var såååååååå træt, og ville bare tidligt i seng, da jeg havde planen klar for i morgen søndag, og det var også en heldagsprogram, så nu ventede tæpperne, og det skulle blive dejligt bare at lægge ned, og gøre ingenting.
Herfra Kampala, Uganda, de kærligste hilsner og ønsket om Guds egen velsignelse over enhver der følger os. Knus Solveig

Fredag

Fredag morgen var det regnvejr, og det på afrikansk. Det står ned i tove, så det er godt jeg bare skal på kontoret i dag.

Innocent skal i skole hele dagen, så jeg har dagen for mig selv.

Vi havde et dejligt møde hos Kirsten i aftes, og er nu klar til at forberede den sidste stempel, så registreringen af Agape Child Care, Uganda, kan blive en realitet, nu har det også snart taget to år.

Vi fik snakket omkring mange ting, og Fransis og Kirsten laver det sidste, og derefter skal Innocent hente det hele, og køre det til et bestemt kontor, hvor det så sulle blive det sidste.

Jeg fik ordnet en masse ting. Taget mange kopier af forskellige ting, udskrevet nogle breve, skrevet på bloggen ordnet regnskab, og slappet af.

Så skulle jeg til købmanden efter nogle småting, og gik bare stille og roligt og nød turen.

Det er som om jeg ser mere af alle de spisielle ting her i Afrika, når tiden er ved at være løbet ud, men det er måske fordi, at når jeg kommer herned, er det altid med en arbejdsplan der er bukket, og det er bare om at komme igang.

Det regnede det meste af dagen, så alt sejlede, men det er kun en 1/2 time, så er alt tør igen, meget spisielt.

Jeg ringede til Millie, for at høre hvordan de havde det der, og hvordag det gik med Sulait. men alt var bare godt.

Jeg fik også ringet til Sarah, for om hun vil tjekke at alle børn kommer i Antioch, hvor vi skal på søndag, med de sidste penge. Og denne gang vil jeg se alle børnene, da jeg ikke så Rogers, Alice og Nicolaus, sidste gang. jeg vil se dem, for at vide hvordan de har det.

Da Innocent kom fra skole, skulle vi spise, og så bare hygge os med ingenting om aftenen, det var lige til at holde til.

Jeg har også lavet progam for i morgen, så da går det løs igen.