Onsdag d.27/2 2013

Endnu en dejlig morgen her i Uganda. Solen skinner så jeg næsten bliver svedet hvis jeg går ud.
Jeg har sovet rigtig dejlig, og var bare så glad for at have skaypet med Lisbeth  og familie i går aftes. det var så hyggeligt. Utroligt hvad teknologi kan gøre. De sad og spiste i Øsløs, og jeg var her, og vi kunne snakke som vi sad i samme rum. Jeg kunne vise dem rundt i mit hus her, så de kunne se hvordan jeg bor, er det ikke utroligt, bare skønt.

Nå men en ny dag ventede, og jeg skulle have lidt købt ind til huset, var ved at være ude med mad. men ellers skal jeg bare hvile og skrive også i dag, jeg er stadig meget træt.
Jeg var kommet så meget til at længes efter de forskellige frugter her, så jeg kunne lave en frugttalerken om eftermiddagen, med annanas, melon, mango, passion og banan, uhmmmm det er bare en drøm. Så det blev købt, og jeg glædede mig allerede.
Så igen computer arbejde, og hvile. jeg snakkede med Millie, og hun havde fået den første nye pige ind på børnehjemmet.Snakkede med Bridget, som sidder i prøve på universitetet. men hun vil gerne komme, men det må vente.Har snakket med Judith, og hvor var det skønt at se at også hun nu har fred og ro fra Innocent, som også har været så hård ved hende, men nu er der bare fred og ro, skønt skønt skønt.

Det der ikke tåler dagens lys, vil aldrig blive til velsignelse, men kun blive til elendighed.

Kl. 2 ringede Millie, at nu var de kommet med den anden pige til børnehjemmet, og om jeg kunne komme.Jeg fik ringet efter taxien, kom afsted. Skulle så først til en ATM for igen at hæve penge, og sandelig den virkede denne gang. Jeg havde allerede købt undertøj og håndklæder til de to nye piger, og vidste af erfaring, at der skulle mange flere penge til, da de intet har når de kommer.
Jeg kom ud på Agape 3, og der sad så bedstemoderen som havde bragt den lille pige, og hun var så lykkelig at hendes lille barnebarn nu kunne få et godt liv, som hun ikke kunne give hende. Den anden kvinde som var til den første pige, var søster til den lille piges mor som var død, men fattidom sås i alt hvad hun var. Så om ikke den lille pige fik et sted at være nu, ville hun blive sendt ud i bushen, hun kunne ikke have hende.
Så de var lykkelige at deres piger fik en chance. De var ellevilde over at se jeg gav dem helt nye smarte håndklæder, samt undertøj, så lå de på deres knæ af taknemlighed.
Millie havde lavet en liste over ting de behøvede, og det vidste jeg , for de behøvede alt. Så godt jeg havde hævet penge, for her skulle der 250,000 ugx til, for at de kunne få begyndt.
Så nu skal vi gerne finde sponsorer til dem, så de kan komme i skole, da jeg ikke kan løft mere nu.
På vejen hjem var jeg omkring den supermarked som solgte dukke, da jeg havde lovet Johanne at købe 2 dukker til de nye piger, og hun havde strikket flot tøj til dem, som jeg havde med hjemmefra.De skulle også have dukke, som de andre børn, som jeg havde med til sidste gang.
Jeg fandt 2 dukker, men de er ikke så store, så jeg vil prøve at finde nogen et andet sted, men det er ikke så nemt, men jeg vil prøve. Så var det hjem.

Da det blev aften ville jeg i kirke. De har Gudstjeneste her også om onsdagen. Det starter kl 1/2 6, og jeg gik derned. da jeg var kommet igennem sikkerhedstjekkene (det er som nogen lufthavn, på grund af muslimer), stod Innocent og ventede på mig. Han ved at jeg kommer når der er gudstjeneste, han ved hvad jeg gerne vil. Så der stod han. Vi fulgtes ind, og var så til en helt eventyrlig stærk gudstjeste, som først var færdig kl 1/2 11, helt utroligt.
Jeg havde bestemt at ville tage en taxi hjem, men Innocent ville følge mig hjem, så OK, jeg er ikke bange for ham mere, men ellers er der ikke noget.
Vi kom hjem, og jeg bød på en kop te, og spurgte igen til hans liv. Spurgte ham hvorfor han var hvor han var. Det vidste han ikke, han forstår ikke helt hvad han har gjort, men han lægger som han har redt, jeg kan ikke hjælpe ham.
Han gik igen efter teen, og jeg var stagetræt, så det var på hovedet i seng

Torsdag

Total hviledag.

Tirsdag

Hej alle venner af Agape Child Care.
Så blev det tirsdag, og jeg var meget træt. jeg havde kørt meget hårdt på med alle gøremålene, da jeg ved at de 18 dage går meget hurtigt.
Men solen skinnede, fuglene sang og duften af Afrika slog mig i møde fra alle sider.
Nu var der tid til en hviledag herhjemme, og jeg havde en masse computerarbejde. Så jeg bare nød det i fulde drag, kunne lægge mig og slappe af, når jeg ville, og fik så startet på bloggen, så i kan vide lidt om hvad der sker her. Der er så fredfyldt denne gang, og det elsker jeg.
Jeg fik skrevet en del, fik ordnet andre ting, alt kan jo næsten styres herfra. jeg hvilede og hvilede og var meget mere træt end jeg anede, så det var dejlig med en hel dag fri.

Men jeg ringede til Moses om eftermiddagen, og indbød ham til en kop te, og en snak om den lille forretning som de arbejdede så hårdt på at få.
Hans kone har aldrig arbejdet med forretning, men Moses var gået i companiskab med en dame, og så skulle hans kone arbejde der. Meningen fra Moses side var at træne hende til at have deres egen lille butik, så hun ville vide hvordan det er at drive forretning,så de kunne have lidt flere penge, og få et bedre liv. Hun har arbejdet et halvt år nu, og ved hvordan man skal gøre.Moses stiler også efter at få sit eget hus, men Rom blev ikke bygget på en dag, men han arbejder for at nå sit mål. han havde samlet lidt penge, men behøvede flere, før deres drøm om egen butik kunne blive en realitet.
 Jeg havde på hjerte at hjælpe dem, og jeg gav ham de sidste penge til at leje og starte deres egen lille butik. han var så glad, og lovede at jeg ville se det før jeg igen skulle til Danmark.
Er der større velsignelse end at give, og hjælpe dem som stræber. Begyndelsen er altid, at de selv arbejder og gør noget, ellers er der ikke en mening med at hjælpe. Så han var glad, og jeg var glad, kan det blive bedre.
Vi fik en meget lang snak, og han fortalte at børnene igen og igen snakkede om turen til svimmingpooelen de havde haft, de var vilde med svømning.
Da Moses var gået, var det igen tid til at hvile, og jeg kunne bare takke Jesus, og prise ham, at jeg har lidt penge at hjælpe med, det er sådan en velsignelse.Jeg elsker at at se,mennesker bliver løftet til et bedre liv.
Hav det godt alle venner, her nyder jeg livet i fulde drag.Kærlig hilsen  Solveig

mandag

Hej kære venner.

Så blev det mandag, Frank er her stadig, men er ved at gøre klar til at tage tilbage til ekvator, hvor han bor.
Men vi snakkede og snakkede, og han kreerede i tanker og på papir. Han havde virkelig fået noget at arbejde med. Mens han sad der og tegnede, tegnede han hans  sit drømmehus, og jeg bare grinede, for det er et normalt hus, og ikke en som de har flest her. han har set andet.

Så spurgte Frank, om han måtte invitere sin halvbror Steven om, da han gerne ville se hvor Frank opholdt sig når han var i Kampala.Og selfølgelig måtte han det, hvis det skulle være interesandt.
Så kom Steven, en dejlig ung mand på 19 år, og han var både glad og stolt at finde Frank i sådant et hus, her sammen med mig, der havde betalt hans uddannelse, Han var så  overrasket og glad. Frank fandt saftevand, og serverede for ham, samt kage og kiks fra Danmark. han har lært at sådan gør vi i Danmark, og altså også her, når der kommer besøg. men det er absolut ikke afrikansk. Så alle undrer sig når de besøger mig, da de altid bliver budt på noget, det gør de ikke her, for de har ingenting. men jeg ved at det er plantet ind i Frank, når han engang bliver mand i sit eget hus, vil det foregå på den måde.
Vi fik en dejlig snak med Steven, og så var det blevet middag. Frank spurgte om vi skulle varme det sidste kylling og ris fra igår, så vi kunne spise, før han skulle afsted. han ville også gerne at Steven skulle smage sådan et herreret, og se hvad vi spiser her, så gik han til gryderne. Det var en superskøn formiddag, vi spiste, og helt naturligt skiftedes de til at bede til bords, der var bare fredfyld stemning her.
Efter de havde spist, og Frank havde pakket, fik han pengene med sig til at købe jord for, og han var klar til at slås, hvis nogen ville prøve at sjæle dem. men de blev godt gemt i en inderlomme af sine nye sjorts, som han brugte som underbukser, så de kunne bare komme an.
Så gik de begge to, dejlige drenge. Det var så skønt at være sammen med dem, for de er virkelig kærlige, og meget betænksomme begge to.
Frank gav mig Stevens tlf. nr. hvis jeg fik brug for en soldat, så ville han passe godt på mig, da han er meget nær. Frank er 2 timers kørsel fra Kampala, så han kan ikke lige komme, hvis. Vi grinede bare, det var så hyggelig og kærlig.  Så var de væk.

Derefter bestemte jeg mig for at ringe til Innocent, for at høre nærmere om hvad han mener om livet nu, og jeg inviterede ham ud at spise, da han var meget sulten. men han er nede, men han har selv sørget for at komme i den situation.Jeg prøver at finde ud af hvad der er løgn og hvad der er sandt.

Da jeg skulle hjem var det mørkt, og jeg skulle have en taxi. jeg sagde at han kunne stoppe oppe ved hvor den lille vej går ned, men han sagde nej, det er aften, jeg kører dig helt hjem. Jeg betalte, og takkede for turen, men han blev holdende og lyste, så jeg kunne få låst gaten op, og han kørte ikke før jeg var indenfor.
Å jeg bliver så glad for at se den kærlighed og omsorg. han er meget glad for at køre for mig, da disse taxier"spisielle hejre" er der ikke mange af, og mange der bruger, så han er glad for at tjene lidt penge.
han er nu også begyndt ikke at ville have penge, før jeg er hentet tilbage, det er virkelig ikke noget der sker her i Uganda, men han ved at han ikke skal være bange for sine penge. Å hvor bliver jeg glad, når folk fatter tillid.Vi snakker også om mangt og meget når han kører.
Det er bare så fredfyldt at være i Uganda denne gang, så man næsten skulle tro det var løgn fra sidste gang, men hvilken forskel. De kærligste hilsner  Solveig

Søndag

Søndag morgen var igen det flotteste solskin. Vi fik spist morgenmad, mens Frank snakkede og snakkede om hvad han havde planlagt i nattens løb. han havde vist ikke sovet særlig meget, var bare så overvældet over at det nu var mulig for ham at købe jord, og komme videre.
Da vi havde spist morgenmad, ville vi i kirke, og fulgtes ad til Mirakel centret.Det var en dejlig gudstjeneste, med det sande ord forkyndt af Robert Kajanja selv.
Da vi var færdig til at gå, kom Franks halvbror Steven og hilste på. Han er så stolt af Frank, og Frank er bare så kærlig til alle.
Steven er nu i Massakogarden, der hvor jeg fandt Frank. Steven er 19 år, og håber på et mirakel til at komme på universitetet, hvor han vil læse ingenør i mattematik, som han er meget dygtig til.

Da vi kom hjem, skulle vi spise, og vi bare snakkede og snakkede, det bare væltede ud af ham.Jeg fik lært en helt ny Frank at kende, nu vi var alene. da Innocent også var her, klappede han meget samme, men nu, det var bare så dejlig.Han er virkelig en dejlig kristen ung mand, der har en lovende fremtid foran sig.
Da jeg havde hvilet lidt, ville jeg ud på Agape 3 med de 25 kg. tøj, jeg havde med denne gang. Det meste var totalt nyt, og det var det Innocent ikke mente var godt nok til dem, men sanheden var at han ikke undte dem det.
Frank kunne slæbe den tunge kuffert, og det var også ham der fik fat i en taxi, da min normale taxi ikke kunne. Så vi kom afsted. Undervejs var vi inde at købe sodavand og kager til dem, nu skulle der nydes.
jeg havde også gaven med fra Bodil til Lilian, og så 11 sjippetov fra Kirsten i Sæby, samt penge fra Per og Lone.

Da vi kom derud, var Millie ikke hjemme, da hendes mor var blevet meget syg, men vi kunne da pakke ud alene.Børnene var så glade, og det var så flot nyt tøj, så de lignede virkelige prinsesser, det ved de der har set dem på facebook.
Vores taxichafør sad og ventede, og han frydede sig højlydt, over at se de fik så meget nyt tøj. Der blev også lidt til Frank, og han var glad.

Da vi var færdig med det, skulle vi hjem og lave mad, lidt interemistrisk, da vi ikke har et fuldt køkken at arbejde i, men vi da stegt kylling, og kogt ris. Frank gnækkede, han får vist aldrig sådan luksus, uden når han er hjemme ved mig, han nød det i fulde drag.
Aftenen brugte vi igen til at snakke, som om vi aldrig rigtig har talt sammen, skønt skønt.
jeg er sååååååå glad for at jeg har mit "gamle " hus, for her er plads at være på, det er en ren velsignelse.
Ha det rigtig godt alle som følger med. Kærlig hilsen  Solveig

Frank

Lørdag aften fortsatte jeg at snakke med Frank, og lytte til hans planer. Han har forskelligt arbejde, noget ved byggeri, og har han ikke det så tager han arbejde ved dyrkning af grøntsager, og er der ikke det, går han i buschen med køer i 2-3 dage for at vogte dem. Han ved godt at de griner af ham, da han nu er udlært murer, men han har også lært at penge ikke gror på træer, men kun kommer fra arbejde. Han har en plan, og den går han efter. han er 24 år, og arbejder på at spare penge til jord, der vil hjælpe ham til at lave sten og sælge, samt bygge et hus til sig selv og en familie, når tid er. Samtidig vil han sælge forskellige ting til byggeri, og rådgive dem der er selvbyggere.
Det var bare så dejlig at høre at han arbejder hårdt på at nå et mål, og stille og rolig bliver  kendt.

Frank havde nær tabt munden, da jeg spurgte ham, hvad kunne du få ud af 3mio ugx( ca. 10,000 dk), hvis du havde dem i hånden nu.Uhhhhhhhh han kunne købe et stykke land, han ville gemme lidt, og så ville han  lave sten og bygge et lille hus til sig selv, sammen med der var andet arbejde.

Jeg fortalte ham om de penge som nær var blevet væk, som vi fik for den gamle bil af Flemmeing fra Æbeltoft, og som min svigersøn Jens masede med at få solgt, og som Innocent nær havde smidt væk. men Halleluja, Jesus er levende, og han gjorde et mirakel, at vi fik bilen tilbage, og solgt, og  pengene er nu tilbage på contoen. Jeg havde igen spurgt Flemming om hvad han gerne ville pengene skulle bruges til, hvortil han svarede, at det måtte jeg om. men nej, 7000,00, er mange penge, så jeg ville gerne vide hvad han ønskede. men det vidste han ikke, så jeg foreslog,  måske at købe jord for dem, hvortil han hurtig syntes at det var en rigtig god ide.
Så her kommer Frank ind i billedet, og jeg ville se hvordan han reagerede, for jeg ved også at 3 mio, ikke er meget til køb af jord, så derfor blev jeg meget glad for at høre, hvor meget han kunne få ud af dem.
Der ville være mennesker der ville sige, at det var ingenting, men jeg ved, at kan man få noget ud af lidt, så kan man få meget ud af mere.

Jeg fortalte ham, at han nu ville have 3 mio. at arbejde med, og at jeg gerne ville se jorden inden jeg rejste til Danmark igen. Han troede ikke sine egne ører, og kom farende og gav mig et kæmpeknus, det her var bare for vildt.han kunne købe jord nu juhuuuuuuuu, en ren drøm.

Den nat sov han ikke, han drømte, og planlagde, og regnede og regerede, det var bare så stort, Frank kunne købe jord juhuuuu..

Også jeg drømte, og jeg vidste at jeg også ville give ham lidt. Så da det blev morgen, var han totalt selvlysende, og havde lyst til at råbe du ud over hele verden, HAN KUNNE KØBE JORDDDDD.
Jeg bad ham tegne hans drømme hus, og da han havde gjort det, kunne jeg ikke andet end grine og være så glad. Han havde tegnet spisestue, sofastue, soveværelse, gæsteværelse, badeværelse, og køkken. Det er bare fordi han har set andet end det der er normalt her, for et hus i normale drømme her ville have været 2 rum og dermed færdig. Jeg blev så glad, det er lige akkurat det jeg så gerne vil plante ind i deres hoveder her i Uganda, noget bedre, noget at gå efter. Derfor alle de oplevelses ture som jeg har haft med alle mine børn. for et godt liv er mere end mad.
Nå men da jeg var færdig med at grine sagde jeg til Frank, du kan bygge dit drømme hus, jeg vil give dig resten, og de vil blive sat på din conto, så du kan bruge dem, lige som det er nødvendigt.
Igen troede han ikke sine egne ører, og glæden ville ingen ende tage.
Så var det blevet søndag morgen.

Lørdag eftermiddag d.23/2 2013

Kl. var ca. 1, så var Moses med familie her. Moses havde lejet en bil, så vi var mere frit stillet end i taxi, da vi skulle flere steder.hele familien var glade og i stor forventning, noget sådant var aldrig sket for dem, så jeg håber i forstår hvor stort det er for sådan en lille familie, og ikke mindst for børnene.Forventning var til at føle på.

Vi blev alle læsset, Frank inklusive, også han glædede sig allerede til at skulle ud at bade i svimmingpol for anden gang i sit liv, woooow.
Så satte vi kursen mod Kampala citty. Jeg ved af erfaring, at hvis børnene er sulten, kan de hverken lege eller bade, så jeg spurgte Moses om de havde spist noget idag. Og tænk kl. var 1 og de havde ikke spist, det var godt jeg havde spurgt, for så vidste jeg at vi skulle begynde med at spise, hvilket jeg ville have gjort til sidst. men en bil uden becin kan ikke køre, sultne børn kan hverken lege eller svømme uden mad, såååååååå.

Ok, så satte vi kursen mod Cafe Java, min favorit plads, midt i Kampala, hvor de mest Internationale folk flokkes. Et dyrt sted, men nu skulle der opleves.Børnene hang ved vinduerne, en hel ny verden fløj forbi, en verden de aldrig havde set. Moses havde været der, når han havde kørt for nogle pastorer, men har altid været ladt tilbage i bilen, havde aldrig været inviteret ind at spise, så det siger lidt om situationen. men jeg har været her mange gange, så jeg kunne vise vej.
Det var stort at komme ind og bestille bord til 7 personer, og hvor de sprang for at gøre et bord klar til os. De kender mig nu, og byder mig velkommen tilbage. De har observeret at jeg har været væk, ha ha ha .
 for ar være sådant et fint sted. Der var så galt rigtig toelet med vand, som jeg ikke ved om de nogensinde har prøvet. Så der blev tisset, og vasket hænder i rindende vand, så længe vi ventede på maden. Så kom de med den friskpresset mango  djus som vi havde bestilt, og det var børnene helt vilde med. De var hurtigt faldet til, det var lidt værre med Magret, Moses kone, hun skulle have lidt mere tid. men en mor glæder sig altid, når hun ser børnene får noget godt.
Så kom de med kylling og pommerfritters, samt ris, som børnene var helt vilde med. De spiste og spiste, så det stod dem ud af ørene, men kunne selvfølgelig ikke spise det hele, da de ikke har børneportioner, men du kan til gengæld få det sidste med dig hjem, så skaden var ikke så stor, så havde de også til aften.
Da maden var sat til livs, var det tid til næste stop legepladsen.Vi fik betalt, og kom ind, for nu skulle der leges, hoppes, slynges og rutsjes.Pladsen var meget forfalden i mine øjne, men børnene nød det i fulde drag.
Da vi havde været der en times tid, var det tid til næste stop, swimmingpoolen. Nu skulle der svømmes.
Frank var den første i vandet, han elsker det. Desteny Niger var den næste, også hun var ellevild, og til sidst Good Hart, den mindste, hun var også helt vild med vand. Kun Weis, var ikke glad for vand, så han blev på land.
Det var dejligt at se børnene og Frank bade, for det er absolut kun for rige mennesker. Det jeg vil med de oplevelser er, jeg vil putte andre ting ind i deres hoveder, end det de ser til hverdag, det vil give dem drømme, og noget at gå efter, og det er absolut nyt her i Uganda, hvor i morgen ikke eksistere for vi ved ikke om vi lever så længe.
Da krudtet var brugt, og alle var trætte, var vi nødt til at sætte kursen hjemad igen. men det havde været en mægtig oplevelse for dem. Tænk Moses havde været uden for, men aldrig inviteret ind at spise, og han er 32 år. Han var en meget glad far, og en meget kærlig far kunne jeg se, for børnene hængte om ham. Vi kom hjemad, og jeg skulle lige forbi en ATM og hæve flere penge, men først skulle vi have en is, til at runde det hele af med. Det var en flok trætte, men glade og taknemmelige børn og forældre der kørte hjemad.
Jeg havde også en pose små biler med som Weis fik, nogle små dukker til Desteny Niger, og en lidt større til Good Hart.( Hun er opkaldt efter mig) Ja hvad gir i.
Vi fik takket af, og alle var taknemmelige for en rigtig dejlig dag.

Da Frank og mig igen var alene, fortsatte vi snakken om fremtiden, og jeg tog vist totalt pusten fra ham, mere om det senere. Tak himmelske far for al din kærlighed og velsignelse til både store og små, tak for i dag.Solveig