fredag den 8. marts 2013

Torsdag d.7/3 2013


En dejlig varm morgen. Det har ikke regnet nu i 10 dage, så luften er ved at være godt tynd, og det er meget varmt.

I dag har jeg Inviteret Innocent på te, for at få en snak, for at se hvor han er.
Det blev en meget lang snak, og han var med mig ude at købe nogle kurve, kæder og andre ting til at sælge, som jeg vil have med mig hjem.
jeg håber igen i sommer at kan sælge Afrikanske varer, og tjene nogle penge som kan komme tilbage her til børnene.
Vi havde en god tur, og han handlede prisen ned, på mange af varene, selv om han ikke har noget at gøre med Agape Child Care at gøre mere, så jeg fik mange ting for 500,000 UGX, til at supplere med.

Da vi kom hjem, snakkede vi videre, og så var dagen gået.

Så var det om at komme tidlig i seng, da jeg skal tidlig op i morgen.Og jeg ved at de næste 3 og sidste dage bliver meget travle.
Så tak for i dag, sov godt. En vaaaaarm hilsen fra Kampala

Onsdag


Onsdag formiddag havde jeg en masse småting der skulle ordnes. Så jeg var glad for at jeg havde lært at køre boddaboda, det er nemt og billigt til små ture.

Så havde jeg inviteret Anne Mette, og hun kom meget tidlig, da hun ikke bryder sig om at køre når der fuld trafik, og meget kø.
Vi snakkede og hyggede og med kaffe, kage, og til sidst is. Vældig dansk, for sådan gør de absolut ikke her. Men vi havde det rigtig hyggeligt.Hun er meget spændt på om hendes mand er færdig med at arbejde for Danida til nytår, som det er meningen, og at de kan blive hjemme i danmark, og nyde deres otium.

Da hun var kørt, tog jeg i kirke, men det blev meget kort, da jeg var meget træt.
En dejlig dag, når nu tiden rinder ud, der er jo ikke mange dage tilbage for denne gang.

Herfra de varmeste hilsner. Solveig

onsdag den 6. marts 2013

Tirsdag.


En dejlig ny dag her i Uganda, med lutter velsignelser. Nu skal det være, idag skal jeg altså lære at køre med Boddaboda, det kan ikke passe at jeg ikke kan finde ud af det. De er allevegne, er billige hvis du kun skal en lille tur.
 Så da jeg havde spist morgenmad, skridtede jeg ud, fandt den første boddaboda, spurgte ham og han kunne give mig et kursus i at køre med på sådan en. Han smilede, og tænkte sit, men var bare så venlig. Så stille og rolig kom jeg op, og sagde til ham at det var første gang, så han skulle køre forsigtig.Det var en stor oplevelse, og det gik meget glat, han var bare så betænksom. Så det blev til 3 ture igår, da jeg var rundt at ordne en masse ting, og det går så hurtigt med boddaboda, og det er rørende billigt.

Om efter middagen var jeg så ude på skolen Visdom, hvor børnene går fra børnehjemmet, for at spørge til om det går som det skal, og de var meget glade for at have vore børn, som gør det rigtig godt.

Derefter var jeg på børnehjemmet, hvor der skulle tales med store bogstaver i forskellige sammenhænge.
Det er virkelig nødvendig at følge arbejdet tæt, der skal opdragelse til.

Så kørte jeg hjem, men denne gang med taxi, da det er for langt med borddaborda, og så var der andre ting der skulle forberedes.

Men ellers er det bare vidunderlig at være her denne gang. Der er fred og ro over hele linjen, menneskene er så søde, rare og hjælpsomme, en ren fryd.

Hav det godt alle venner, og tak for støtte og følgeskab. Må Gud velsigne enhver. Kh. Solveig

mandag den 4. marts 2013

Mandag.


Mandag morgen blev jeg så glad, det syntes at blive overskyet i dag, og det kunne jeg godt trænge til.Jeg har vist fået lidt rigelig sol igår, mens jeg var i vandet, tænkte slet ikke på det.
Men der gik ikke mere end en time så skinnede solen fra en skyfri himmel, og det var bare så varmt. Det har ikke regnet mens jeg har været her, så ilt er der ikke meget af, og ude i solen er der 50 grader, og 30-35 i skyggen.

Nå men jeg havde dømt hviledag idag, skulle bare en tur i vaskeriet "gnubbe", jeg skulle have ryddet op på alt badetøjet og håndklæderne, samt vasket noget af mit eget. Det er så dejligt at være her i mit "gamle hus" så er jeg fri til at gøre alle ting, som ikke kan gøres hvis jeg boede på hotel.

Så jeg blev i skyggen og bare hvilede, og gik først til købmanden efter frisk mælk, da det var ved at blive aften, jeg tålte ikke solen idag.

Så har vi ikke haft strøm hele dagen, så alt i køleskabet er lige til skralderen, sådan er det her, man ved aldrig, men man er meget taknemlig hvis alt fungere.
Hav det rigtig godt alle sammen. En vaaaaaaaaarm hilsen her fra Kampala.  Solveig

Søndag-- strøm igen 1/2 8.


fortsættelse:

Taxien var klar til tiden, det var da det første, og jeg var glad. Den kom og hentede mig, og vi kørte ud til hjemmet.
Lige før vi var der, ringede jeg til Millie, at nu kunne de godt komme ud, vi var klar. Så stimlede det ud med rene, fine og forventningsfulde børn, og Millie og Bridget til sidst.Øjnene strålede bare ved at se den store bil, og den skulle de ud at køre med, wauuuu.
Ind kom de alle, og vi kunne komme afsted. jeg spurgte om de var klar til at komme ud at svømme, hvortil de råbte i kor jaaaaaaaaaaaa.
Så kørte vi afsted, og vi skulle ikke langt, før de aldrig havde været der. Også Millie nød det i fulde drag, og var bare så glad og så flot. ( Hun har fået lønforhøjelse).
Da vi så kom ind i centrum, blev der totalt stille, alle havde nok at gøre med at kikke, og følge med i alt det store og nye.
Så kom vi til svimmingpoolen, og der lød glade hvin, da de fik øje på den. Det er sådan et godt sted, for de har en til de mindste, hvor alle kan bunde, og så en for de store, og vi var jo i alle aldre.
Det var bare så dejligt at se, at alle var klar til at komme i vandet, det er nemlig ikke sikkert her, men denne gang var de mere end klar, og de boltrede sig ellevildt.
Jeg fik de 4 baderinge pustet op, så de havde noget at lege med, og jeg fik betalt, men fik sandelig rabat da vi var så mange.
Jeg have troet at Bridget også ville bade, men nej, så det blev mig til at hoppe i, og prøve at lære dem at svømme, og lege med dem.
men før jeg hoppede i, havde jeg bestilt kylling, ris, og pommefrites til 14 personer om en time, samt 1 flaske vand og en sodavand til hver.
Så badede vi, og legede så det var en lyst.

Så kom de og sagde at nu var maden klar, og vi kom op, og ind i et gæste hus, hvor det var dækket op, bare så skønt. Børnene spiste og spiste, det her er ren luksus.

Da vi så var færdig med at spise, skulle der fejres fødselsdag på Middi, Maddi og Lille Lilian( en af de nye), så der blev sunget og klappet og danset, som nu Afrikanerne kan, og så fik de gaver. Maddi stod oppe på en stol og dansede som en lille prinsesse, med det nye hår, og prinsessekjole fra danmark, det var bare så skønt at se så mange glade børn.( Der var ikke en der kunne se hvor disse små og store piger kom fra, de lignede alle velhaverbørn)

Så skulle der bades og leges igen, og de muntrede sig totalt fantastisk, og blev ved til det sidste.
men 1 time efter igen, havde jeg bestilt is til alle, og så var dagen gået. Det blev nydt i største andægtighed.
Så ringede vi efter bilen, han var ikke langt væk, var der bare for os, så dejligt.
Da vi så kom ombord igen, så spurgte Millie, om ikke vi kunne gå en tur i Nakomat( en international supermarked)hvor der var ingen af dem der nogensinde havde været, blot hørt om. Det ville være så skønt bare at se, syntes hun, og jeg sagde ok, det kan vi nemt, vi er jo her lige ved. Så da vi igen var ude af bilen, og samling på alle tropperne, så vi jo elefanten der står udenfor(af cement men stor), og selvfølgelig skulle Grais og Maddie op at sidde på den. Derefter gik vi ind, og jeg ville de skulle have en tur på rulletrapperne, nu de var på oplevelse. Det var til stor morskab for nogen, andre var bange for sådan noget.
Derefter skulle vi så gå en runde, og var heldig at få 3 børnevogne, hvor de mindste til stor morskab kunne sidde inde i, og lege de kørte bil.
Så vadede vi en runde, og øjnene var ved at trille ud af at se så mange skønherligheder, de intet anede om fandtes.
Så var det hjemad da vi var færdig på rundturen i Nakomat, og så var der absolut heller ikke meget krudt tilbage.
Det er så skønt at se Dorcas, Millis ene datter, og Middi, de er så gode til at hjælpe de små, og er der altid for dem, hvorimod Lilian og Karen har nok i sig selv, og ikke hjælper uden det bliver sagt. Men Dorcas hun er en knag for alle de små, og Middi også.
Så da vi var hjemme ved Agape 3, kom alle trætte og matte af, efter at have oplevet så meget de aldrig havde troet muligt. De var så glade, og meget trætte.
Derefter kørte taxien mig hjem, med et enkelt stop. jeg skulle lige ind i en supermarked jeg kender, hvor de plejer at have billige dukker, da jeg har lovet Johanne at købe to, til de to nye piger, og som hun også har strikket tøj til son jeg havde med.Jeg var heldig, de havde lige hvad jeg søgte, og så var det hjem, og få afregnet med taxien 120,000 for sådan en tur.
 Men det var hver en øre værd. Der er blevet taget vidio af turen, så i kan se det når jeg kommer hjem.
Herfra de varmeste hilsner  Solveig

Søndag.


Så skal i have en skøn søndagshistorie  fra virkeligheden.
Først var jeg i kirke til en vidunderlig gudstjeneste, og derefter hjem og have lidt at spise. Så skulle der opleves. Jeg havde arbejdet hårdt på at få alle ting til at passe sammen, da jeg havde inviteret hele børnehjemmet på store svømmedag, og inviteret Bridget" den ny Innocent" til at være med.
Først skulle jeg finde en bus vi alle kunne være i. Så skulle Mille forstå at de alle skulle være færdig kl 1. præsis, for da ville jeg være der med bussen. men da jeg ved at det med tid, er for de fleste her, en by i Rusland, havde jeg inskærpet alle, at de måtte holde tiden, da det koster mange penge det her, så jeg forventede at de forstod.
Og jeg siger jer, det blev en fantastisk svømmedag med alle pigerne, de nød det i fulde drag.
fortsættelse følger, men der er ingen strøm nu...................

lørdag den 2. marts 2013

Lørdag d. 2/3 2013


Først en helt fantastisk dag at blive vågen her i Uganda. Jeg huskede 33 år tilbage, da havde jeg alting klar til at hænge mig selv, var total færdig med livet, kunne ikke mere. Men Halleluja halleluja Gud er en levende realitet, han ser alt, og han så også hvordan jeg havde det, men det var ikke hans plan, han havde andre ting for med mig. Så da jeg var færdig til at dø, greb den levende og almægtige Gud ind, og frelste mig fra hele skidtet, og gav mig en totalt nyt liv, et liv med Jesus som Herre. Jeg siger ikke i dag at det har været let, for det har mange gange været meget meget svært, men nu var der en der kæmpede for mig, og jeg var aldrig ladt alene. Det har været de mest spændende år i mit liv, og hvis jeg skulle skrive ned alle de mirakler Jesus har gjort, ville et bibliotek ikke være nok. men altså så finder jeg mig selv her i Uganda 33 år efter. En gammel kone ude fra 17 kartoffelrække, ja hvad gir i, men det er FANTASTISK.

Nå men op kom jeg, jeg skulle have handlet lidt mere ind, inden det blev for varmt, da jeg havde inviteret nogle af vore sponsor børn.

Men efter jeg havde været ude at handle ind, skulle hele huset gøres rent, og der skulle vaskes gulv, nu var støvet blevet for meget.

Kl 1 kom Judith, en ung mor, der har en dreng på 5 år. Hun har sponsor i Danmark, og er meget lykkelig for dette, uden det gik det ikke. Også hun har mærket "kærligheden fra Innocent" og har også været bange for ham.
Vi fik en meget lang snak om hendes liv og fremtid, det var bare så skønt. Alle får de saftevand, kiks, muffens og is, og det er det rene luksus for dem, det er noget de aldrig får, for de har ikke råd, men de nyder det i fulde drag.
Efter hun var gået, hun skulle ned at synge, hun synger i et stort kor i Mirakel Centret, og der skulle øves til i morgen.

Derefter kom Elisabeth, med de tre børn der har sponsor i Danmark også.
De var alle så glade, så det var en ren fryd. Det er så skønt at der nu er fred og glæde over hele linjen, det glæder mig så meget.
Det var så dejligt at se dem, og børnene er så frimodige nu, og bare snakkede løs, ville gerne vide alting om hele verden, og i hvert fald om Danmark, som er så god mod dem. De fortalte om deres skole, og de er så dygtige, og snakker flydende engelsk, skønt skønt.
De spiste og spiste af alle lækkerierne, så det kendte ingen grænser, og troede ikke deres egne øre, da jeg spurgte om de ville have en is. Det får de aldrig, så jeg kan fortælle jer, at den blev nydt med største andægtighed, en is også wauuuuuuu.

Vi fik en lang og dejlig snak, og de fik lidt ekstra penge på lommen, og tog så glade afsted igen, og så var det næsten blevet mørk. Men jeg havde fået taget nogle gode billeder, mens solen skinnede, men de kommer senere.
Nu synger zikaderne igen, men det er sengetid, en ny og lang dag venter i morgen, da jeg skal have hele børnehjemmet på svømmetur.
Hav en rigtig dejlig nat, og søndag i Jesu navn.  Solveig