Fredag d.7/2-2014

Hej kære venner.

Så er dagen kommet hvor arbejdet med videoen skal afrundes.Benny skal rejse hjem i aften, med alle klippene, og så venter der ham det helt store redigeringsarbejde, godt det ikke er mig.

Vi har besluttet at vi ikke ville noget særligt i dag. Benny vil have et snak med mig i dag, ville lave nogle klip med Jens, og ellers skulle kufferterne pakkes, huslejen betales, og han ville efterlade penge til Emanuels familie så de kunne få en vandtank,300,000 UGX som vil ændre en masse for dem.
Han var også faldet i snak med hushjælpen Joysten her, som har 2 børn, som bor ved hendes mor, da de ikke må være her. Hun har arbejdet et år her, for at tjene penge til at starte en lille købmandsbutik, men hun tjener 80,000 ugx i måneden( Ca 200) kr., og dem skal hun betale skolegang til sine to børn og mad til dem alle, så det har lange udsigter, at nå dertil. Igen var Benny på pladsen, og ønskede at hjælpe, men vidste ikke hvordan, for vi skal nemlig være meget forsigtige med at give dem for meget, for de kan ikke springe de 100 år over, som de er bag efter, det vil bare ødelægge dem, det har vi oplevet. Men vi blev enige om at vi en dag skulle tage hende med ud i bushen  hvor de bor, og se på forholdene. De går i en meget billig skole. Det er sådant her i Uganda, at du har skoler i alle prisklasser, og selvfølgelig er der også forskel på undervisningen under et træ, eller en god skole hvor der undervises på engelsk. Det er noget af det vi skal ud at se på, måske skal de i en bedre skole, med støtte fra Benny, som så kan hjælpe Joysten til at spare mere op til sin butik.Vi skal altid passe på at de bevarer gejsten til at arbejde, for det er det der vil føre dem frem til et bedre liv. Men vi støtter kun dem der har drejvet, og selv yder hvad de kan, de skal ikke bare sætte sig ned, og spise pengene. Men det bliver senere, først skal vi have besøgt alle børnene vi har, deres familier og skolerne hvor de går, jeg følger altid med i om det flytter sig, for det skal det.

Benny og jeg fik den sidste snak til videoen, Jens blev taget til den sidste gang, og så ville vi bare slappe af.
Benny og Jens skulle afsted for at hæve penge i ATM maskinen, og det på en Bodada, så vi kunne få betalt vores husleje.

Der blev ringet efter en taxi( spisel hejer) for at hente Benny og køre ham til lufthavnen. Vi ville have taget med, det plejer vi, men han syntes ikke vi skulle, det kunne han sagtens klare selv, og han er også så velbefaren. Han kom afsted kl. 7, 2 timers kørsel til Enteppe, og så er han på vej tilbage i kulden.Godt det ikke er os.
Det har været en himmelsk uge, hvor vi har nydt hinandens selskab for fulde gardiner, men det har også været højkoncentreret, så nu trænger vi til at slappe af en dag eller 2, for så at tage fat igen

Vi glæder os så meget til at se hvad Benny får strikket sammen, og hvordan folk vil tage imod det.

Så idag fik vi en sms fra Per, formand i bestyrelsen i Danmark, at 2 damer, Kirsten Andersen og Hanna Falberg som ville støtte den lille familie  Emanuel, som var så fattige at det skreg til himmelen, og de ville give 5000,00kr.Vi blev bare så overvældet lykkelige, og jeg vidste at jeg måtte administrere de penge, for hvis vi gav dem for 2 mio, som det er i UGX, vil det totalt ødelægge familien, det er for meget på en gang. Men jeg har tænkt over hvor vi begynder, og jeg tror vi vil købe nye madrasser, til dem alle, og så sende et barn mere i skole, og så gemmer jeg resten til senere, men øremærket den lille familie,
Når vi skal derud igen, vil vi tage en kuffert fuld af dejlig tøj , som vi har med fra Danmark,så de kan få de trevler der hængte på snoren smidt væk, var lige til at brænde, og så skal de få helt nyt. Mere går ikke i første omgang.

Hvilken glæde det er for os, at i følger med derhjemme, bliver grebet af arbejdet, for det er bare så fantastisk arbejde fra Jesus selv, vi er bare hans redskaber, hvilket vi er overlykkelige for at være agtet værdige til
 Må Gud velsigne jer alle. De kærligste hilsner og knus.  Solveig og Jens

Torsdag d.6/2 2014

Hej kære venner.

Endnu en pragtfuld dag, solen skinner, fuglene synger, og der er gang i byen. Benny skramler med camera og teknik fra kl 6-7 stykker, han knokler derudaf. Han har en energi, der bare rykker fremad.

Vi begynder dagen med bøn og morgenmad. Vi har lavet dagens program dagen før, da vi skal prøve at få så mange grene med som muligt af vort arbejde på videoen.

I dag går turen ud til Rose. Rose er en der fik en helt ny symaskine sponsoreret, lige efter jeg var komme hjem sidste år. Nu skulle jeg endelig se hvad hun har fået ud af det, og hvordan det er gået hende.
Rose er en vidunderlig kvinde der arbejder målbevidst fremad, men fattes kapital.Hun er bare sååå kreativ, dygtig, og har bare et drejv der siger spar to.
Men hendes store problem var at hun ingen butik havde. Hun bor med sine to børn inde bagved i treide led, hvor du skal bevæge dig ind mellem skrald og vasketøj, flagrende om ørene, og enhver kan forstå at der ikke kommer mange kunder der. Hun havde et lille rum som de nu har, og der bor hun med sine 2 børn, symaskine, og fabrikationen af mange forskellige ting, hun er virkelig super dygtig.

Men enhver kunne se at det ikke var det optimale, så jeg spurgte hende, hvad det ville koste at få lejet en container, hvor hun kunne have sin symaskine, og have udstilling til gaden, og dermed et større salg. da jeg så hendes kreativitet og drejvet i hende, fik jeg virkelig lyst til at hjælpe hende videre, og spurgte hvor meget det ville koste at leje en container et godt sted, og hun svarede 50,000 ugx,pr, måned, og de første 4 måneder forud.Et uoverskueligt beløb for en enlig mor.. Altså 200,000 ugx( ca 500,00kr.). da jeg ved at der også skal hylder op, stativer til at stille, hænge ting på,  samt materialer,og det koster alt sammen penge som hun ikke har. Jeg besluttede at give hende 400,000 ugx af vor egen lomme, for at hjælpe hende videre. Moses som var med, lovede at hjælpe hende med at sætte hylder op, og jeg glæder mig til at se butikken, når hun har fået alle sine ting arrangeret.Der vil blive lagt billeder ud på facebook, når det er sket.
En fantastisk pige. jeg spurgte om det var sikker at lade symaskinen stå i containeren , hvortil hun svarede, nej hun ville tage det øverste med hjem hver aften, og bare lade det nederste stå. En dame der vidste hvad hun ville, om hun havde muligheden.
Jeg gav hende pengene, og vi fulgtes ud til hovedgaden, hvor hun viste mig hvordan hun ville gøre, og det var bare så skønt. Jeg ønskede hende god arbejdslyst, og ville høre fra hende når hun var klar.

Så gik turen videre, da vi nu var i det område hvor jeg plejer at købe madrasser og sengetøj, jeg skulle have købt 11 nye sæt sengelinned til børnehjemmet, da det var totalt slidt op. Jeg skulle have købt et moskittonet til Lilian, som ingen havde.Vi fik lavet en ordentlig handel.
Så gik turen ud at se på skoletaske til Lilian. Men jeg kunne ikke finde en ordentlig kvalitet der på markedet, så det måtte vente, nu skulle hun have en ordentlig taske.

Derefter kørte vi hjemad, men måtte vende om, for jeg havde set et sted de solgte vandtanke i alle størrelse, og synes det var en nem løsning til at have vand, for dem der har et pladetag, så jeg ville høre priserne.
Benny blev så grebet af sagen, til sin fattige familie, som har et lille pladetag, men når det regner her i Uganda, så giver det vand, og det kunne hjælpe familien til at have vand til at vaske, gøre rent, og drikke hvis det blev kogt over bålet.Vi fik spurgt til prisen, da jeg også ville vide prisen på en større til Frank, der køber en masse vand til at bygge i, det er jo vanvittigt, når de kan have det hele gratis fra himmelen.
Vi fik spurgt til priserne, og alt tilbehøret, som tagrende, nedløb, kroge osv. og det endte med at familien kunne have det vand de har brug for, for 300,000UGX, som Benny gerne ville give dem, hvis Jens og Frank ville sætte det op. Ja Benny ville sååå gerne have haft 8 dage mere, for selv at hjælpe, men det har han ikke, men betale det ville han.

Så gik turen efter Sammoses, som vi skulle have til middag. aftensmad, og så var det hjem at slappe af.

Da det var sidste aften Benny var her, ville han gerne ud på Agape 3, når alle børn var hjemme, han ville overraske dem med en stor is og slikkepind til hver. han elsker disse børn, og giver sig helt til dem, de har taget ham med storm.
Så vi bestemte at køre i god tid, og der blev igen ringet efter taxien, og jeg ville i god supermarked jeg kendte, og købe en skoletaske til Lilian, nu skulle hun have en god en.Vi fik købt skoletaske, og en super lommeregner til LiIlian, en termokande  og strygejern til huset. Derefter var vi på Cafe Java, for selv at få en is, som Benny og Jens havde glædet sig til rigtig længe, så skulle det være, så var det nu.

Isen var en udsøgt fornøjelse.

Så afsted, imod Lugala, klokken var omkring 7, og alle børn ville være hjemme idag. Så skulle der købes is til alle børn, og Benny og Jens fulgtes ad, og kom grinende tilbage, da der de havde købt is, ikke kunne forstå at de skulle have 15 af de store, det havde de aldrig oplevet, og det tog sælgeren lang tid at fatte at det var 15 og ikke 5. Det er Uganda i en nøddeskal.
De fik isen købt, og vi kom ned til Agape 3, og aldrig var vi nærheden før børnene kom styrtende og omfavnede os, så vi nær var væltet, vi er bare så velkommen, og Benny er ved at tabe hele sit hjerte til dem. De blev sat omkring bordet, og så delte han is ud til alle, og resten kom i fryseren.
Derefter ville børnene synge for os igen, og det tager os med storm hver gang. Benny havde selvfølgelig hele grejet med, og der skulle filmes, snakkes, grinet og hygges.En dejlig afsked, selvom det ikke er let at forlade dem, de er bare så dejlige. Milly gør virkelig et godt stykke arbejde. helt vidunderlig.
Så havde Benny købt 30 slikkepinde, og så blev der delt slikkepinde ud, ja det var næsten som juleaften for disse dejlige små mennesker.

Så var det afgang, og der var absolut ikke mere krudt, alt var brændt af, men det vil blive helt eventyrligt, det Benny får lavet for os, det er jeg sikker på, så glæd jer. Men det er et kæmpe arbejde, både her og der for Benny, og alt er betalt fra TV Nord i Danmark, hvilken gave.

Ingen er vel i tvivl om, at sengen næsten sprang på ryggen af os, inden vi nåede inden døre.
Men må Gud velsigne jer alle, der er med til at løfte dette arbejde.
Jesus siger: Hvad i har gjort for en af mine mindste små, det har i gjort for mig.
God nat og sov godt.  

Onsdag d. 6/2 2014

Hej alle kære venner.

Håber i alle har det godt, det har vi her. Vi arbejder på højtryk, og ikke mindst Benny, han knokler løs med videoen, og lader ikke gerne et øjebliksbillede gå forbi sin næse.
At få lavet en video af den karat, er ikke en lille ting, det er simpelthen en Guds mirakel. At have en ekspert til dette arbejde, kan ikke beskrives, og vi er meget taknemmelig og spændt på hvad det vil give når det bliver sendt.
Benny har virkelig øje for detaljerne, og skal bare have det hele med. Han har vist indtil nu optaget ca. 8 timer, og så venter der den store redigeringsarbejde når han kommer hjem, at få det hele kogt ned til en halv time, fordelt på 2 udsendelser.Godt det ikke er mig, det synes helt umuligt, men Benny er virkelig super dygtig til sit arbejde. En Guds gave for Agape Child Care.  Glæd jer til at se videoen.

Men det hele har været vældig koncentreret om at få så mange grene med af vores arbejde, så der bliver meget at gøre for at komme rundt til dem alle, når Benny er taget hjem på fredag, men Jens og mig har god tid. efter.

I dag skal vi ud at betale skolepenge, og besøge skoler, og det med hele grejet. Det er heller ikke bare lige, for vi har altid den store video camera med, stativ, og den lille camera, og det bliver flittigt slæbt rundt af Jens og Benny, stillet op og pillet ned, et kæmpe arbejde.

Vi kom af sted i en taxi, kom ud til skolen, som var totalt lukket, men de havde indrettet en midlertidig inde i kirken, indtil den nye er klar sidst på ugen.Vi fik betalt skolepenge for vore børn, og Benny fik taget en masse video af skoleundervisningen som han gerne ville have. Børnene var ellevilde, og ville gerne røre ved de hvide musungoer.
Jens fik en vældig snak med en engelsk lærer, uden at kan ret meget engelsk, men han kaster sig frimodigt ud i det, og det er bare så dejligt, så han hurtigt får det lært. Han nyder det i fulde drag, og siger igen og igen, at han simpelthen er født det forkerte sted, for det er her han hører hjemme, han stortrives.
Børnene elsker ham, og de ståler af glæde når de råber mor og far efter os, de elsker os så meget de kære børn.

Da vi var færdige der, havde hilst på Rogers og nogle af de andre af vore børn, måtte vi videre til næste skole.
Vi kom på skolen Visdom, hvor børnene går fra børnehjemmet. Vi skulle have betalt skolepenge, da jeg nu havde bestemt at de får lov at fortsætte, trods det stiger over det vi har penge til, men det er en fantastisk skole, og børnene er bare så dygtige.
Vi blev hjertelig modtaget alle tre, af direktøren, skoleleder og masser af børn.
Vi fik en rundvisning, og fik også at se de nu har lavet swimmingpool, for at give børnene mulighed for at lære at svømme. De har computerrum, og bibliotek, en udsædvanlig god skole, så selvfølgelig koster det penge.De har toiletter med vandskyld, som er en fantastisk ting, for en skole i Uganda med 700 børn.

Så skulle vi have betalt, og fik tallet lagt sammen for dem alle, inc. mad, koste, sukker og alt, og regningen lød på 1,550,000 UGX, men så begyndte forhandlingen, som jeg sagde til skolelederen, da vi har så mange børn der, måtte de give lidt rabat. Da de ikke gerne vil af med os, da de altid får pengene til rette tid, er de til at snakke med, så jeg fik prisen ned til 1,250,000, så de 300,000 var da også værd at tage med.
Milly var med hele vejen, og hun havde begyndt med at gøre dem opmærksom på at måske blev vi nødt til at skifte skole.

Da vi var færdige der, gik vi om på Agape 3, hvor Benny gerne ville have flere billeder.De mindste børn var da kommet hjem, hvilket var dejligt for os alle, de er bare så kære, og dygtige.
Vi fik en snak igen med Milly, om hvad de manglede i huset, da alt skal rettes op, nu jeg er her.
Jens havde set at sengetøjet var totalt slidt op, så de skulle have nyt til alle 11 senge,samt en strygejern, termokande. Lilian havde ingen skoletaske, og manglede en lommeregner. Det forstod jeg ikke, da jeg vidste at hendes sponsor havde givet Innocent mange penge til at købe dette til hende, men det viste sig. at hun bare havde fået en billig skoletaske, og aldrig lommeregneren.
Så det var et chok mere, men godt jeg fik det at se, for nu vil jeg sørge for, at tingene bliver bragt i orden, hun er sådan en dygtig og dejlig pige.
Der skulle også lige lidt ekstra penge til skolesko,da prisen er steget, så der var ikke blevet penge nok, fra dem hun fik den anden dag, så der skulle flere til.

Så var dagen og os, også ved at være brugt, så nu var det tid at komme hjem.Når vi så er herhjemme, sætter vi lige ned for at slappe af over noget koldt at drikke, for så at klø på med opladning af batterier, lagring af videoer, opladning af tlf. og computer,regnskab, samt alt det andet der følger med.
Jens går til hånde både her og der, og alle arbejder vi bare så godt sammen, hvilket ikke er en selvfølge, men en sand Guds gave.

Herfra de varmeste og kærligste hilsner. Benny, Jens og Solveig

Tirsdag d. 4/2

Hej kære venner.

I dag ville vi tage det lidt med ro, da der er meget computerarbejde der skal gøres. jeg skal have ført regnskab, så jeg har styr på, samtidig med at jeg  skal hæve igen og igen da vi i morgen skal ud at betale skolepenge for mange børn, så der skal være penge klar.

Benny har en masse arbejde med at gemme på ekstern harddisken alle optagelserne. Indtil nu har han taget 7 timer, og det hele skal koges ned til en halv time. men han arbejder på højtryk.

Benny og Jens er solgt til Uganda, det er fantastisk at se hvordan børns og menneskers liv i det hele taget påvirker dem. De er bare helt med, og det er ikke længere bare et arbejde. Børnene rører dem igen og igen, og de nyder varmen i fulde drag, om end engang imellem er de ved at koge over. Men vi bor et dejligt sted, og de kan få et brusebad, som er himmelsk når man koger og er fedter, så bliver man helt ny igen.

Benny var med mig i morges, da jeg skulle ned for at købe mælk, og jeg ville tage en boda boda, så ville han med og filme. Så i dag blev det hans deby på boda boda. De vidste ikke at jeg havde bestemt at vi alle skulle ud at køre boda boda  senere idag. Nå men mælken blev købt, og hjem kom vi endnu en oplevelse rigere.
Så kl. et ville vi på Solovalo( en Afrikansk resturan) billig, hvor de plejede at have afrikansk buffet, og der skulle vi alle køre boda boda til.
Men da vi kom derhen havde de ikke buffet, det havde de droppet, men de havde noget andet, det ville bare tage lidt tid. Godt vi havde en stille dag.
Vi fik bestilt kylling i et eller andet, som viste sig at være ananas. Det var så godt og flot, og blev serveret i en halv ananas, og som smagte rigtig godt, med frisk ananas djus. Det var pragtfuld.

Tirsdag den 4/2 14

Så skulle vi ud for at købe halskæder, kurve og Masai tæpper i stor stil.Vi kom ud på markedet og det var drønende varmt, men det varede ikke længe før handlen gik for fulde gardiner.
Jeg fik købt en masse til at sælge på torvet, og andre steder, for at få penge i kassen til ekstra ting.
Jens fik købt gaver, og det samme gjorde Benny, så vi havde en dejlig eftermiddag.
Så skulle vi bare hjem igen, for der var forskellige ting der skulle gøres, og vi trængte bare til at slappe af.
 Vi nød aftenstilheden og lyden af cikaderne der sang for fuld knald.
En varm hilsen her fra os tre     Solveig, Jens og Benny.

Buschen

Hej alle kære venner.

Så kom dagen hvor vi skal ud og se Franks hus, ude i bushen, og hvad han går og laver. Frank har været hos os siden i lørdags, så nu skulle han med i bilen hjem, så vi var fuld læs, men hvor der er hjerterum er der plads. Vi fik hyret en spiciel hejer( taxi) og kom afsted. Benny var bare klar fra morgenstunden, og vi fik rigget til med mikrofon, nu skulle der bare ikke gå en chance forbi hans næse, uden den blev fanget.Vi kom afsted i bilen alle 4, med stor og lille camera og alt i udstyr. han tog video ud af Kampala, og fortsatte langt ud.
Pludselig blev vi stoppet af politiet, der forlangte at se taxi chaufførens kørekort. han gav ham papirerne, men det blev en vældig ballade. Det viser sig at han kun er under træning, og ikke har et kørekort, og så kom den helt store ballade. Politiet kom rundt og viste os, hvor farligt det var, det vi var ude på, og lavede en farlig postyr. Han jagede ham ud, nu kunne han gå hjem, og vi havde et stort problem. Benny sad med den styre camera, og øjnende at der også blev ballade på grund af den,Men så begyndte jeg at sige at vi havde internationale kørekort, og så, så tingene helt anderledes ud. Men jeg sagde også at vi ikke havde dem med. Men det virkede, for så blev Benny ordet til at sætte sig om på føresædet og køre bilen, og chaufføren fik endelig lov til at sætte sig ind ved siden af, formedens 5000,000 ugx. Glade var vi, og var ved at revne af grin, nu fik Benny pludselig sin de-by i bilkørsel i Uganda, og han har ingen international kørekort, men lige meget, det hele drejer sig bare om penge. Vi grinede af fuld hals, men Benny gjorde det superflot, og det lige til politiet var ude af syne, så byttede de igen, og vi kom igen afsted, en oplevelse rigere.

Videre ud, og så var vi pludselig på ækvator. Så skulle vi ud og tage både billeder og video, når vi nu stod der lige midt på jorden. De skulle jo også se vandet drages mod polerne, og Benny fik sin diplom.

Vi fik noget koldt at drikke, og så gik turen videre. Men aldrig så snart var vi afsted igen, før vi skulle dreje ud i bushen, hvor Frank bor. Vi skulle først ud at se den kirke han kommer i, derfor ud at se grusgraven hvor de laver sten. Benny fik taget en masse video, og fik at se hvordan de laver sten med hånden, 2 og 2.

Derfra skulle vi ud at se til hans bedstefar, og hilse på ham, og så gik turen endelig ud til huset, som vi var meget spændt på at se, og ikke mindst mig.Det var bare rigtig dejlig at se, hvordan det begynder at tage form, se og høre hans planer. Se det han har færdig, høre ham fortælle om det endelige resultat. Det er tydelig at se at han har set noget andet, end det sædvanlige.
Frank har taget naboens dreng i pleje, så han har en at snakke med, og så får han mad hver dag, og de hygger sig rigtig meget, og han hjælper Frank med at gå til hånde.

Vi snakkede og Jens og Benny filmede med både den store og den lille camera, så vi fik noget i kassen.

Frank og mig sad og snakkede om naboens , da vi kunne se at der var børn i alle alderstrin, i meget dårlig stand, og han fortalte at de havde 7 børn, men ingenting af noget som helst, intet håb. Ingen jord, ingen vand, og hvis de var heldige fik de et måltid om dagen, og det var aftensmad, ellers intet. Ingen gik i skole, virkelig håbløst. jeg sagde til Frank, at det netop var sådanne børn og familier vi var for at hjælpe, for at bringe håb, hvor ingen håb var.
Så kom Benny, og hørte hvad der blev snakket om, og han fik ideen til om det kunne tænkes han kunne få lov at filme hos dem, for at se forskellen.Der blev sendt en stafet afsted, og han kom tilbage, med besked at det måtte vi gerne, fomedens 2000,000 ugx.Vi bevægede os deropad, og jeg spurgte Frank. om de ville misforstå det, hvis jeg ville tage billeder af nogle af børnene, for at sætte dem på hjemmesiden, for om muligt at få dem i skole, give dem et håb i håbløsheden, og det blev der så spurgt efter, da jeg ikke ville give dem et falsk håb,jeg kunne jo ikke bestemme om der er nogen der vil hjælpe et barn, men ville gerne prøve. Frank snakkede med dem, og også det fik vi tilladelse til.
Vi kom op til familien, og faderen, var kommet hjem, så de var der allesammen.Benny filmede og filmede, og fik også spurgt om han måtte filme indvendig. Det fik han også lov til. Det var et chok for ham at se, at i et sort møjbeskidt lille rum sov alle 7 børn, på noget der engang havde været en madras. Det stank derinde, og som jeg sagde til Benny, her kan jeg ikke være ret længe, så brækker jeg mig, føj føj. I et andet lille run sov forældrene så, og i midten var der så plads til de få høns,ænder og hunden de ejede,  som der skulle beskyttes om natten. Det var virkelig Afrika, som mange fattige mennesker lever, intet intet, håbløst.

Men nu blev det nok for Benny, nu kunne han ikke modstå det at hjælpe længere, og pludselig udbrød han, at han gerne ville blive sponsor for den ældste dreng, så han kunne komme i skole. Ja det var virkelig hjertegribende, midt i alt deres håbløs-hed, tændtes der pludselig et håb. Familien var dybt rørt, og det var vi alle, og jeg ved hvor meget det betyder for dem allesammen, det vil ændre hele familien. Frank vil blive den der har ansvaret for at det hele går som det skal, og han vil også hjælpe ham med lektier. Skolen startede jo lige akkurat i dag, så det var lige tiden.

Benny var bare klar til at betale lige på stedet, og vi var alle så tindrende glade.
Vi blev færdig der, og gav familien 10.000 ugx, og de var lykkelige.

Derefter kørte vi lige om på skolen, hvor Franks bror er lærer, og fik Emanuel skrevet ind til skolestart i morgen. Med skolepenge, skoleuniform og alt det andet. Benny betalte lige på stedet, og skolen var lykkelige for at vi kom, og ville have en dreng i deres skole.
Så gik turen videre ud mod ækvator igen, nu skulle vi have noget at spise. Frank fulgte med, for nu skulle der købes sko, skoletaske, bøger, sukker, blyanter osv. så Emanuel var klar til at starte i morgen.

Vi bestemte os til en tapatti, som er en slags pandekage med æg og tomater i, og så en sodavand tiil, og det gjorde godt.
Vi fik sagt farvel til Frank, der nu skulle på handel, og så gik det bare hjemover.
Vi var kogte, trætte, men meget glade for hvad der var hændt, og jeg takkede Benny for han ville blive sponsor til et barn i Agape Child Care.Skønt skønt. Gud er god.
Da vi kom hjem, fik betalt taxien som var på 170,000 ugx, var det bare ind og på langs for mit vedkommende. men en vidunderlig dag var til ende, og vi var alle i god behold og ved godt mod, efter en tur på 150 mil, på veje i Uganda.

Hav det godt derhjemme.Herfra de kærligste hilsner   Solveig, Jens og Benny.  

 

Søndag d.3/2 2014

Hej kære venner. Så igen en lille hilsen fra Kampala.

Søndag var vi ved at være en lille smule normale, Det er varmt og og det skal man bare lige vænne sig til. men der er rigtigt travlt, og der skal hæves penge hver dag, for i morgen skal alle børnene starte i skole, på et nyt skoleår, som altid er meget dyrt, fordi der skal de have det hele, uniform sko, tasker, bøger, blyanter, sukker, koste, vc papir, osv. så jeg er fast kunde ved ATM maskinerne, da jeg kun kan hæve 800,000 ugx, hver dag,og nu skal der bruges milioner.
 Men idag vil vi kirke i Mirakelcentret, og det har jeg glædet mig til at have Benny og Jens med. Vi havde prøvet at få lov at tage video dernede, men det er en meget meget lang proses, og det lykkedes ikke at få tilladelsen til søndag, så nu venter vi på om vi kan få lov på onsdag. Bed for os.

Efter vi havde spist morgenmad, Frank, Jens, Benny og mig, kom vi afsted. Jens havde glædet sig til at komme ind den store kirke, som kan rumme 10,000 på en gang, men som har ca. 23-25000 i kirke hver søndag.Det var virkelig en oplevelse, og Robert Kajanja var hjemme, og det var ham der prædike, så det var en dejlig oplevelse. da vi gik ud derfra kom vi imod Esau, og hilste på ham, og han var bare også så glad for at se os igen. Vi snakkede også med Moses, og var ellers til Gudstjeneste. Mens vi sad på  Pastor Arthur kontor, kom Innocent pludselig ind af døren, og var vædlig storsmilende da han så Jens, for han har set ham en gang i Sæby. Men glæden fik en ende da han så mig, så stivnede smilet, og han var godt klar over at det ikke er det samme mere. Han er ude.

Efter gudstjenesten gik vi hjemad, men var ikke kommet længere end lidt op af bakken, så kom der nogen rendende, og sandelig, jeg troede ikke mine egne øjne, det var Gladys, og Nakato, fra Agape 2, som vi var nødt til at lukke. De havde set mig, og bestemt at det måtte være mig, så de kom rendende i fuld galop.
Det var bare såååå vidunderlig at se dem igen, at det næsten ikke kan beskrives, et hjertegribende øjeblik. De elsker mig stadig som før, og jeg dem, det er jo mine piger, som jeg aldrig vil glemme. men de havde det godt nu, og de gik i skole. helt tydelig at Josef er blevet gift, og der er en mor til at tage sig af dem. men hvor var det skønt. Helt ubeskriveligt.

Vi kom hjem, fik noget at spise, og så afsted ud på Antioch, hvor Sarah endnu engang havde fået tromlet folkene sammen. Først skulle jeg vide, hvad det var med skolen, som jeg havde hørt var lukket, og hvad så med børnene. men myndighederne havde lukket den fra 1 klasse og op, da det simpelthen var for dårligt, og jeg forstår dem sååå godt, det var virkeligt dårligt. men de har fundet andre bygninger, og der bliver skole som sædvanligt, bare et andet sted, lige i nærheden. De ville blive færdig med inretningen i denne uge, og så skulle det køre igen, og jeg vil tage billeder af stedet, før vi kommer hjem.
Benny er på videoen hele tiden, han slipper ikke et øjeblik, men arbejder sååå koncentreret, så han gør virkelig hvad han kan. Han ærger sig somme tider over at han tager en pause, for så sker der bare noget helt vildt, og han fik det ikke. men det er jo ganske umuligt. men allered nu, tror jeg han har mere end han skal bruge, men det bliver hans arbejde, når han kommer hjem, at få stykket det hele sammen.Et kæmpe arbejde.

Skønt at se alle børnene, som virkelig er blevet et år ældre, og større. men de har det alle så godt, og hvor et det skønt at se det virkelig nytter. De fik deres gaver, og penge, så de kunne betale imorgen, når skolen starter, og de var alle glade. men så fik vi et problem, Bennys videokamere gik død, og det samme gik vores kamera, som Jens var på. Så stod det hele stille, men Tak Jesus, Benny fik klaret hans problem, og det samme gjorde Jens, og så gik det videre.
Da vi var færdige der, kom Milly os i møde, og så fulgtes vi ad allesammen om på Agape 3, hvor de alle ventede på os. Benny var på kameraet som sædvanligt. Vi kom til døren, og ud fløj de alle sammen og hilste os velkommen, så det greb alles hjerter. De tog lige så hjertelig imod Jens, som nu er blevet deres far, da jeg er deres mor, og det var så dejligt at se. De har det så godt allesammen. Er så pæne og rene, og øjnene stråler, så det er en sand lyst, de lyser som stjerner. Milly gør virkelig et stort og godt stykke arbejde, og hun kæmper som en hest, for at beskytte dem, og har virkelig givet sit liv for Agape Child Care.
Det samme har Bridget, som også kom nu, så vi var alle sammen til stede. Sammen så går det, men det kræver virkeligt også at alle gør deres bedste.

De fik alle nye skoletasker fra Sparekassen Thy, på nær de store.Men Lilian skal have en ny, da hendes var rigtig dårlig, men hun gør det bare så godt, og er virkelig blevet en stabil, stærk, målbevidst og dejlig pige. De har det bare helt i top. Karen og Dorcas, og Middi, som er de største, gør det bare så godt, og hvor det glæder mig at se dem igen, stærke og målbevidste. Det nytter det nytter kære venner. Fantastisk.

Så fik de 120,000 til bøger til alle de små, 120,000 til sko til 4 af dem, 60,000 til bøger til Lilian, og så vil jeg betale skolepenge for dem alle på onsdag, samtidig med at besøge skolen.Bridget kom med 450,000 til mad, 200,000 til Milliy, 20,000 til Karen, Dorcas og Lilian i lommepenge til hver, og de var lykkelige. men penge skal der til. Så skal der være milioner klar onsdag, da det er en dyr skole, så godt vi har fået ekstra penge ind. Børnene var jublende glade, at jeg havde givet grøn lys for at de kunne fortsætte på deres skole, for jeg havde truet med, at vi kunne blive nødt til at skifte, fordi pengene ikke slår til.   Men det er bare en super skole, så de bliver, og de jublede alle sammen.

Så var dagen ved at være brugt, så vi skulle hjem og hvile, og Bridget fulgte med os hjem for at se billeder fra vores bryllup, som er til stor fornøjelse for dem alle hernede. Så spiste hun sammen med os, og så var det bare slut, der var ikke mere krudt at finde.
Frank blev bare, og ventede til imorgen, da turen går ud til ham, og så krydser vi Ekvator.
Tak kære venner at i står med, i er virkelig en velsignelse for disse guldklumper. Se deres øjne stråle som stjerner, og huske tilbage på hvor de startede. Tak for jeres trofasthed.
Maddie, en super sej pige, og Dorcas blev begge interviewet af Benny, med helle maskineriet på, men de er seje  stærke piger. Halleluja.

Tak for i dag kære venner. vi høres ved.
Må Gud rigt velsigne jer for jeres trofasthed.                 Solveig, Jens og Benny