Huset

Da Gud kaldte mig til at rejse denne gang, og for 3 mdr, var det for at starte et hus, der skulle være til besøgende og volontører fra Danmark, som havde lyst til at se arbejdet, og være sammen med børnene.
Jeg havde allerede i oktober sagt til Joseph, at han skulle sige til ejeren af det hus ved siden af Agape 2, om at være tomt til første jan. 2010.
Og det regnede jeg med, men nej. Huset var ikke tomt, og blev det ikke før måske sidst i feb. da var jeg klar over at der var noget helt galt. jeg måtte virkelig bede Gud vise mig hvad der var meningen. Det så fuldstændig håbløs ud. Joseph har jeg haft problemer siden den første dag jeg kom, hvor han hele natten skældte mig ud over at jeg havde bedt Innocent hente mig i lufthavnen. Det havde jeg gjort fodi jeg ikke havde hørt fra Joseph i 14 dage. Han var stiktosset og skældte ud hele natten, så jeg var smadret fra den første dag. Og så det med huset, jeg forstod ingenting.
men Gud har hans måde at gøre tingene på. Der gik nogle dage før jeg var oppe at stå igen, og så fik jeg en omgang mere af Joseph, det har været frygtelig hårdt, at finde hoved og hale i. Men Innocent har været mig en utrolig støtte og hjælp. Han er så forstående og hjælpsom, og seludslettende. Godt jeg havde ham, for jeg var ved at overveje flere gange at tage hjem igen, jeg kunne ikke finde hoved og hale i det hele.
me nej, jeg giver ikke op, den sejr skal Djævelen ikke have, så jeg bad og bad, om at få besked på hvad han ville.Jeg skulle have et hus, så der måtte være et hus et sted, men jeg vidste ikke hvor. Jeg ville have det lige i nærheden af Mirakelcentret, da det er min kirke, og jeg vil gerne komme der så tit jeg har mulighed for det. Og pladsen er lige midt i det hele, midt mellem de to børnehjem. Jeg spurgte flere, om de vidste om et hus, men alle sagde at det skulle blive et mirakel at finde et hus lige her, det var umuligt.Men nu kender jeg Jesus, og han gør mirakler, så jeg bad meget, at der måtte ske et mirakel.Jeg skulle have et hus jeg kunne betale, det skulle være tomt, lige til at flytte ind i, da det var dyrt at bo på hotellet, 3 mand. Umuligt, blev der sagt allevegne. Men igen blev Innocent ham der fik forbindelse. han gav sig til at ringe til alle sine venner og spurgte om nogen kendte nogen der kendte nogen. Og pludselig kom der hjælp. Der var en der kendte et hus der var ledigt, lige til at flytte ind i, lige her i området, i gåafstand til Mirakelcentret, i et meget godt kvater, et kvater for velhavere, et område med sercuritas alarm, hvilket ikke er uvæsentlig hernede. Har kom farende på sin cykel, og spurgte om vi var parate til at gå og se huset, og vi var mere end parate. Det var mandagd.2/2 2010. Vi kom ned at se huset, og vi troede ikke vores egne øjne, kunne dette være sandt. Et dejligt hus, i et dejligt kvater, med total sikkerhed, næsten fuld møbleret. I to etager, så den øverste kunne være til besøgende med egen toelet og bad, og den nederste til mig og mine to drenge, med bad og tolet. Et dejligt køkkenmed komfur og 2 køleskabe. Det var som lavet til formålet. Susan som ejeren hedder er en meget sød dame, hun er katolik, og hun havde bedet om at få hvide lejere, da hun havde størst tillid til dem, da det hele er med god standard, og det ville hun gerne bibeholde. Jeg tror vi var lige ivrige,jeg følte mig hjemme fra første sekund, ja det gjorde vi alle. Alle jublede , trodede næsten ikke vore egne øjne, miraklet var sket.Prisen var så noget højere end hvad jeg havde regnet med, men så var alle de væsentlige ting der, såsom senge og indbo. Vi skulle bare købe madrasser, sengelinned tæpper moskittonet og alt i husgeråd, men det var ikke så slemt. Prisen pr. mdr 1,3mio. Ugx, dvs ca. 3000 dk.Det samme som det koster på hotel en uge. Jeg lejede huset, betalte for et halvt år, og torsdag gjorde vi rent, og fredag flyttede vi ind i vores nye elskede hjem.Her trives vi alle så utroligt godt, er bare hver eneste dag så taknemlig for vores dejlige hus.Tak til Gud for hans ledelse,dette er virkelig en mirakel, som ingen forstår.

Dukker og bamser.

Vi har været på Agape 2 med store dukker til pigerne og bamser til drengene.
Jeg syntes de trængte til nogen at kramme, når de kom i seng, da der ikke er meget kærlighed og kram til børn her i Uganda. Børn er ligesom noget der bare er, og så må de selv om at klare sig.
men Joseph var ikke glad for at jeg kom og gav dem dukker og bamser, han ville hellere have haft pengene, men børnene var totalt ellevilde. De kære børn forstår at vi gerne vil hjælpe dem, og de er så glade og taknemmelige hver gang vi kommer derned. Vi får mange kram af dem alle hver gang vi kommer, de har så frygtelig hårdt brug for at krammes, da det er livsvigtig for et hvet barn at føle sig elsket og værdsat.

Maling

jeg vil også fortælle at vi har været ude at male på Agape 1, da det trængte hårdt. Så måtte vi til byen for at få købt maling og alt grej, da der er ingen der har noget som helst. Malingen kostede også mange penge, da det skulle være noget ordentlig, så det kunne vaskes af. Vi skulle køre efter det, det koster, og så skulle i ud at gøre det, for det ved de ikke noget om. Alting er besværligt, men det blev rigtig godt.Det var som et helt nyt hus igen, men vinylen var vi nødt til at pille af gulvet, da det var helt slidt op. Maleholdet var Innocent, Jeanette og mig. jeanette og Innocent gav hver et bidrag til køb af maling, og de hjalp ved at male. Det er bare så skønt at se hvordan det hele kan lade sig gøre, når vi hjælper hinanden med at hjælpe andre.

Jeg prøver igen

Siden sidst

Så må jeg prøve at samle lidt op på hvad der er sket den sidste måned. Der har været meget travlt med mange ting, og er derfor ikke blevet tid til at holde jer asur med hvad der sker her.
Det er vidunderlig at være her , det er så dejligt at se børnene, og gøre noget for dem. De er vidunderlige børn, men de har ikke oplevet noget, og er ikke vant til at der i det hele taget gøres noget spisielt for dem.
vi har været på skolen Antioch flere gange, og har betalt skolepenge for alle sponsorbørnene. Vi har besøgt Agape 1 ( børnehjemmet) flere gange, har været der med gaver, tøj, penge til mad og mamma Grais. Vi har været ude at bade med dem alle fra Agape 1, og det er ikke så lige en sag, da jeg skal leje en stor bil for at vi alle kan være der. Det koster 120,000 Ugx + bensin 60,000 ugx + mad til hele holdet. Så skal vi køre 40 km. og derefter skal vi betale for at komme ind. Alting er så hammrende besværligt her i Afrika, det som ikke er noget særligt i Danmark, koster meget arbejde og tilrettelæggelse, men er det hele værd. De havde aldrig været ude at bade, eller kørt i sådan en stor bil, så det var en dejlig oplevelse for dem. Vi havde en del badetøj med fra Danmark, men ellers måtte jeg købe resten. Selv mamma Grais ville gerne ud at bade da det kom til stykket, men havde aldrig prøvet det. Innocent, ( min chafør) og Frank, var også med den dag, samt mig , Jeanette og Ellen Marie. jeanette sagde at det havde været den bedste dag i hendes liv, at se disse børn lege, bade og tumle, ja de kunne ikke blive færdige.
Vi havde al maden med, så de legede spiste og svømmede igen.
da vi var færdige, kørte vi til Lufthavnen i Enteppe. Jeg ville at de skulle se en rigtig Lufthavn, hvilket de heller aldrig havde set, hverken Frank, Innocent og Mamma Grais. Det var også en stor oplevelse for dem alle, men kostede også penge at komme ind og se. Alt koster penge. Så gik turen hjemad, men inden skulle vi ind og købe skolebøger, blyanter, og andet skolegrej til alle, da de ingenting havde, og skulle starte i skole mandag, som dette var lørdag.
Så da vi kom hjem, var det med en flok trætte og glade børn, og en stab af voksne der var helt færdige, men utroligt glade.