7/12-2013 Siden sidst.

Kære alle venner af Agape Child Care.

Så skulle endelig alle nyhedsbrevene være sendt ud med post og på mail. Det bliver nok sidste gang, for ellers vil det blive sådant at den kan hentes på den nye hjemmeside jeg personligt har investeret i, og som jeg håber bliver mere interessant at følge med på.

Men her er der sket en masse ting, og efter hvad jeg ved og hører fra Bridget, så går det bare godt i Uganda, men jeg må nok sige at jeg virkelig glæder mig til at komme ned og se det med egne øjne.

Vi rejser d. 31/1- 2014 , og da er Jens med for første gang, og så skal vi have TV2 NORD med, som vil lave 2 udsendelser med vort arbejde, og det glæder jeg mig virkelig til, det er da en drøm at få en professionel mand til at lave en video om vort arbejde, som vil blive sendt Skær Torsdag og Lang Fredag.

Samtidig vil jeg nok også have lavet en video, som kan komme på hjemmesiden, de andre, vil der blive et link til, så folk kan se dem igen og igen.

Så alle kære venner. Hvis i ønsker brev eller gaver med til børnene, så giv besked, så tager vi det med som sædvanligt.

Så før vi rejser, skal jeg have en masse planlagt, og jeg ved at der skal males på børnehjemmet både ude og inde, så det fremstår rent og pænt, så det jeg mig penge til.

Men ellers kommer vi alle til at bo, hvor jeg altid har boet, hos Susan, og Benny ( tv manden) bliver der i 8 dage, hvor videoen skal laves, og derefter bliver Jens og jeg der alene til d. 5/3 2014.

Jeg håber at i vil gøre brug af vores nye hjemmeside, da jeg håber den løbende bliver udbygget og spændende at følge med på.
Ellers skriver jeg på bloggen, som jeg plejer når jeg er i Uganda, og så kan i der har lyst følge med i hvad vi foretager os. Jeg vil også sende billeder til hjemmesiden, så følg med. jeg sendte også gerne videoer, men jeg er bange for at strømmen ikke kan gøre det fra Uganda, men vil prøve,

Vi ønsker jer alle herfra, en rigtig Glædelig Jul, samt et velsignet NYT-ÅR i Jesu navn.
Tak for jeres støtte og trofasthed i 2013.
                                                         Må Gud velsigne jer alle
                                                        De kærligste hilsner  Solveig og Jens

Opsumering Tirsdag d. 13/8 2013

Kære alle venner af Agape Child Care.

Tro ikke der ingenting sker, bare fordi jeg ikke har tid til at skrive på blokken, men nu vil jeg lave en opsummering.
Der kommer rigtig mange hilsner og tak osv.  dernede fra, og de har det godt.
Der er altid nogle småproblemer, men dem klarer vi hen ad vejen.Der var et problem med vandtanken i Agape 3, som ejeren ikke ville reparere, så måtte jeg helt op i stolen, og så fik Bridget det klaret.Hun gør et godt stykke arbejde, og er konsekvent.

Vi har fået sponsor til de 2 sidste små piger, ( en aften jeg var i Århus)som jeg fik ind på børnehjemmet sidst jeg var i Uganda, så der er glæde på Agape 3. Vi har også fået et nyt skolesponsorat, og nye medlemmer, så tingene står ikke stille.

Hjemmesiden er ikke kommet op endnu, Danmark har haft ferie, og så går alt i stå.
Men nu må der følges op.
Vi har også haft Event igen på store torv i Thisted, Som var ganske udmærket, selv om vi havde valgt ingen annonce at koste på, vi ville gerne have lidt ekstra penge i kassen.
Jeg har været på Torvet til torvedage 6 mandage, for at sælge Afrikanske ting, samt ærter, kartofler, tomater, agurker, marmelade osv, så vi har nu lidt ekstra penge i kassen.

Og ekstra penge er der altid brug for.

Jeg blev ringet op en lørdag aften fra Moses i Uganda, og så var jeg klar over at der var noget helt spisielt. Jeg ringede tilbage, da det er alt for dyrt for ham. Og det viste sig at han og hans søster stod i uovervindelige problemer.
Der havde været røvere og banditter inde hos Moses forældre, og havde tærsket dem sønder og sammen, og hans far havde de brækket benet på, så det stak ud, samt at han var totalt ødelagt, og så havde de stjålet alt de havde. Der stod de med en far der havde brug for hospital hjælp, men der er ingen hjælp at få, om du ikke har penge. Og dettte ville blive en uovervindelig beløb for dem, de havde ingen penge, i forhold til hvad hospitalet forlangte. Så Moses så ingen anden udvej, end at ringe til mig, om der var en chance, at jeg ville hjælpe.

Og selvfølgelig ville vi hjælpe et menneske i nød, så jeg lovede at sms til Bridget samme aften om at sætte 500,000 ugx ind på Moses conto ca. 1200 kr, som var det hospitalet ville have før de rørte en finger. Jeg sagde til Moses at han kunne sige, at pengene var på vej, men de var totalt ligeglade, han kunne dø hvis ikke de fik penge så de gjorde  ingenting. Det var lørdag aften, og Moses kunne tidligst have pengene Tirsdag, så det var lang tid at lægge der med åben benbrud, men sådan er livet i Uganda. Men Onsdag blev han opereret og sat sammen, og har det godt nu, og de er så overud lykkelige og taknemmelige for hjælpen, de ikke så nogen udvej for.
Vi kan nok alle sætte os i en sådan situation, og så erkende at vi har det supergodt her i Danmark, hvor vi ikke behøver at tælle penge før vi kan få hjælp.

Frank ( min dreng) er med jævne mellemrum ude på børnehjemmet med en sæk ekstra mad, når han er i Kampala, og det elsker de alle sammen, at få lidt ekstra godt. han siger at de har det rigtig godt, og at tingene fungerer.
Bridget er nu ved at lave eksamen, og hun bliver færdiguddannet Socialrådgiver i oktober, så hun har hendes at bakse med, men hun klarer det hele hurtigt og godt.

Ellers kører det derudaf, jeg er næsten i kontakt med dem hver eneste dag, den ene og den anden, så det ligger ikke stille, men der har været så meget.

Herfra de kærligste hilsner til jer alle, og tak for jeres trofasthed. Solveig Vinther

Søndag d.14/7 2013

Hej alle venner.

Nu skal i lige have lidt nyheder.
Det går rigtig godt i Afrika, jeg hører fra forskellige af dem hver dag, så forbindelsen er varm.
Jeg har været i gang med at få lavet en ny og profesonel hjemmeside, og den skulle være klar til at komme onlin, men vi venter på nogle koder fra den gamle, som skal komme fra Hotmaster, og så skulle i kunne se videoer og andet godt nyt.

Bestyrelsen arbejder på at lave et Event igen på store Torv i Thisted d. 22/7. Det vil blive lidt anderledes end sidste år, da vi ikke har fået penge til annoncering, og da de indkomne midler går ubeskåret til Uganda, er det af egen lomme vi må punge ud. Men vi har en plan klar, og er enige om at nu skal det give penge i kassen, om muligt, til at gør nye tiltag i Uganda. Lone er hyper aktiv, hun har lavet en masse forskelligt afrikansk mad det skal sælges i år, og så vil der også være frugt, som fra Uganda, plus citrussaftevand. Der vil igen være neglelakering, og så vil der være mere fletning af hår fra afrikanske unge piger.
Der vil være sang fra cenen på torvet om formiddagen fra Sæby gruppen fra kl. ca 10,00, og derefter afrikansk gospel kl. 12,30, fra det afrikanske kor" The Kingdom of Crist", som også hele dagen vil arbejde sammen med os.Der vil blive banansalg fra en ægte afrikaner, og afrikansk musik, en masse gospel både på afrikansk og dansk. Vi håber og beder om rigtig  godt vejr, og en festdag på Torvet, hvor Afrika vil komme til Thisted.

Jeg har været på torvet 2 mandage nu, for at sælge afrikanske varer, og det har været dejlig at komme ud med budskabet, og der er rigtig mange der nu ved at Agape Child Care er en forening der kan stoles på. Jeg har fået rigtig mange gode snak med mennesker, og samtidig kan jeg få lejlighed til at fortælle dem at Gud er en realitet, for ellers var jeg ikke her i dag, og at arbejdet gøres ene og alene fordi han har kaldet mig til at rejse derned og starte børnehjem, hvis ikke han havde kaldet var jeg aldrig aldrig aldrig taget afsted. Men jeg er så taknemlig og lykkelig  for at være agtet værdig til at arbejde og blive sendt af den levende og almægtige Gud, det er bare så fantastisk.
Det at få lov at se hvad Gud kan gøre for små midler i Afrika, er bare så vidunderligt.

Frank, min dejlige dreng, har igen været på børnehjemmet med en stor sæk mad og herligheder, han er bare sådan en velsignelse, og børnene elsker ham.

Bridget gør sit arbejde så fint nu, og har forstået at hun ikke bare skal hæve penge når hun har lyst, men først når jeg har givet besked. Så hun arbejder og kæmper for os, og børnene elsker hende.

Moses er en fantastisk mand, der altid har fingeren på pulsen, og er bare en super medarbejder, og skal snart give besked hvis der er noget der skal rettes ved.

Så kære venner, så går det rigtig godt, og der kommer mange hilsner dernede fra, og de er også til jer, der på den ene og den anden måde står med os i arbejdet. Må Gud selv rigt velsigne enhver af jer, og tak for jeres trofasthed.

Ps. Hvis der er nogen der har tid og lyst, så kunne vi godt bruge flere hænder d. 22/7 på storetorv. Så hvis du vil give en hånd med så lad mig det vide, det ville være dejligt.
På alles vegne, de kærligste hilsner  Solveig

Håber at samle penge nok ind til at få lavet en rigtig video om vort arbejde i Uganda, næste gang jeg skal derned, men alt koster penge, så jeg håber det vil lykkes.

Søndag d. 9/6

Hej alle venner af Agape Child Care.
Nu er alle børn så i skole, og det har været meget besværlig, da de har hævet skolepengene med 50 procent, og det kan der overhovedet ikke blive til, det har bare lige akkurat kunne hænge sammen, så jeg måtte meddele Bridget, at hun skulle finde en anden skole. da jeg så havde gjort det, satte de prisen 30% ned, og jeg sagde ok denne gang, men næste gang må vi finde en anden, det bliver simpelthen for dyrt, og jeg vil ikke ud igen med en forhøjelse af kontinggenten. Men nu er de igang i de næste 3 måneder, så må vi se.
Jeg har også sendt de sidste 2 nye i Antioch skole, for egne midler, da de ikke har sponsor endnu.

Noget helt nyt er at jeg længe har søgt en mulighed for en mere levende hjemmeside, uden held. jeg har spurgte på VUC om de havde et kursus, det havde de ikke, jeg har spurgt i Århus hos CISU, men nej, jeg har søgt med lys og lygte, men nej. Jeg ville så gerne kunne vise lidt af livet i Uganda, også når jeg ikke er der, for der sker altid noget. Som noget nyt er Frank( min dreng der er blevet murer) begyndt at tage små videoer på hans tlf, og sende til mig, men jeg ville gerne de også kunne ses på hjemmesiden.

Så en dag i sidste uge blev jeg ringet op af en der lavede professionelle hjemmesider, og jeg sagde først nej, da det kostede en bondegård og en jetjager, hvortil han svarede at det gjorde det ikke.
Han var på disse kanter, og han ville komme forbi, så kunne vi tage en snak. han var fra København, men havde boet i Ålborg.

Han kom så d.5/6 og viste mig hvordan det kunne fungere, og se ud. jeg var meget skeptisk, men vidste også at det var som Jesus havde set og hørt min bøn om en levende hjemmeside, og nu havde sendt Nicolai fra SkandiaWeb.
Jeg blev så glad for alt det han sagde kunne komme til at ske, og at jeg bare skulle sende det hele til dem så gør de det, og de er der også hvis der er forskellige problemer.
Jeg vil gerne have at alle kan logge ind på deres barn, og se alle ting, når det passer dem. jeg vil gerne have at de kan se små videoklip fra Uganda, også når jeg ikke er der.
Det er ikke professionelle klip Frank kan tage på sin tlf., men det er bedre end ingenting, men alle disse ting er ikke bare for mig, og jeg har ikke tid til at sende dem til jer alle, men hvis de er lagt ind på hjemmesiden, kan alle der er intereseret gå ind og se.

Så kom det sidste chok, prisen var 22,800 kr. som skulle betales over de første 6 måneder.
Samtidig var der et engangsbeløb på 1999kr, som startgebyr.
Nej nej nej sagde jeg det kan jeg ikke løfte. men så afslog han engangsbeløbet, og spurgte hvordan jeg kunne betale. Jeg sagde at jeg ville prøve med 3800kr hvert halve år , dvs. 7600 kr om året de første 3 år, men servisen på hjemmesiden varer 6 år.Samtidig ville de tegne et sponsorat til et af vore børn. Så skulle vi få mulighed for at blive set af alle deres virksomheder og komme ud med budskabet, hvilket den hjemmeside vi har nu ikke er koblet op på verdensplan med link til forretningfolk.
Jeg ved det er vildt, det er næsten en rejse til Uganda hvert år, men jeg vil så gerne have en mere levende hjemmeside, så nu tog jeg springet i TRO, og håber der er nogen der bliver så glade for den, at de vil støtte og hjælpe med at betale.
hav en rigtig velsignet sommer. Kærlig hilsen  Solveig

Event

Kære alle.

Vi har i bestyrelsen arbejdet på at søge penge igen til at holde Event igen i Thisted, men har desværre fået totalt afslag på ansøgningen.
Jeg har været i Århus til 2 møder, og har brugt meget tid på at skrive ansøgning, men det blev bare et nej.
Så nu vil vi se hvad vi kan gøre uden penge.
Jeg har meldt mig til Torvedage i Thisted igen i år, men har ikke fået besked endnu, da de har fået en ny Citymedarbejder, og hun arbejder ikke hurtigt, så jeg ventet og venter, så nu ringer jeg snart igen, jeg ved ikke for hvilken gang.
Jeg har igen i år sået en masse ærter, som jeg håber på at få kræfter til få  plukket og solgt,så der kan komme lidt ekstra penge i kassen, det er ikke sjovt når der ikke er lidt fri kapital til tøj og når der er nogen syge, der er altid brug for ekstra penge.
Lige nu er jeg ved at gøre brugte syltetøjsglas rene for klistermærker,  som jeg er blevet givet,så vi kan få kogt noget marmelade af de sidste solbør og ribs fra sidste år, som kan blive solgt, og så har jeg jo alle de afrikanske varer
 også, men som jeg har betalt.
Ved du nogen der har glas, så vil jeg gerne have dem, da vi skal bruge mange, så vær venlig at samle hvor du er, så skal jeg nok gøre dem rene.Men det er bedst med glas med låg.
Det var bare lidt om hvad der sker her.
Vi har også søgt et andet sted om penge til at købe jord til at bygge skole, men det blev også afslag.
Nu håber jeg at få tid til at få søgt tipsmidlerne her inden 24 juni, men det tager en frygtelig tid, så hvis der er nogen der har tid, og vil bruge den på fondreisning ville det være dejligt, da jeg snart ikke kan overkomme det hele.
Det var bare lidt om hvad der sker her. Kærlig hilsen  Solveig

Skole.

Hej alle venner. Så er alle børnene begyndt i skole igen efter 1 termin sluttede for 14 dage siden, og de har haft en lille ferie.
jeg har sendt en masse penge til Uganda, for at betale skolepenge, bøger, blyanter, toiletpapir o.m.m .
Det har været et frygteligt stort arbejde denne gang, da skolerne har sat betalingen op, med 50 %, og der simpelthen ikke er penge nok. Så kniber det også med betalingen fra nogle her i Danmark, så det koster mig megen tid og penge at holde det hele kørende dernede. Skolerne starter jo til deres tid, og venter ikke på at pengene kommer ind.
 De har på nuværende tidspunkt ikke fået madpenge på børnehjemmet, da der mangler så mange indbetalinger her, at der ikke er penge til det.
Men børnene er meget glade, da vi fik en hilsen i lørdags gennem Bridget, der fortalte at de alle var så taknemmelige og glade for deres skolepenge, det betyder så meget for dem.
Jeg håber snart der kommer penge ind fra sponsorerne så de også kan få mad denne måned.
 Kære alle venner jeg har modtaget skolepapir fra dem alle dernede på børnehjemmet, men har desværre ikke haft tid til at få dem videresendt. Er der nogen der har for meget tid, ville det være dejligt med hjælp til kontorarbejdet, da det er et stort arbejde, at få alt sendt videre.

Det ville være dejligt med en levende hjemmeside, så alle selv kunne gå ind at hente det, men det koster også både tid og penge, men jeg håber det bliver en realitet en dag, det ville være godt for alle parter.

Ellers hav en rigtig god sommer, og nyd det fantastiske vejr her i Danmark som vi har nu, vi ved jo ikke hvor længe det holder, det er ikke som i Uganda, der har de altid godt vejr.
Må Gud velsigne jer alle, og kærlig hilsen  Solveig

Mission Symaskine

Så kom endelig dagen hvor "Mission Symaskine" skulle rende af stablen.
Påskedag var jeg sammen med en kvinde som gerne ville give en symaskine til en kvinde i Uganda, hvis det kunne gøre en forskel for hende og hendes familie.
Jeg fik sendt besked derned til 3 personer om der var nogen der kendte nogen. Der kom en besked, og det er hende der nu er blevet ejer af en splitterny Singer bordsymaskine, og hun var lykkelig. Samtidig sendte jeg penge med til at hun kunne købe saks, tråd og stof, så hun har noget at begynde med. Så det bliver rigtig skønt at følge hende, og se hvordan det vil forvandle livet for hende, sine 2 børn og mand.
Det er fantastik at få lov at være med at bringe velsignelse til sådanne små mennesker, der ikke har mange chancer.
Ellers går alting godt dernede hele vejen rundt.
Frank er færdig med at bygge fundament til sit hus, og er nu ved at gøre klar til murene, og han er overlykkelig, og en ren velsignelse til alle omkring ham.
 De kærligste hilsner  Solveig

Nb. Der er lige i dag sendt ansøgning til Cisu om penge til at lave Event igen i år.
Der er sendt ansøgning til Thisted by, om torveplads.

Generalforsamling d.16/4,2013

Meddelse til Avisen.

Jeg skriver til jer i håb om at i vil bringe denne meddelse til vore medlemmer og sponsorer.
Gerne i de små aviser, Fjerritslev avis,Thisted posten, samt Hanstholmposten.

Agape Child Care har afholdt generalforsamling, hvor regnskabet blev gennemgået, og som har viste en lille stigning.

Helle Bertelsen og Lene Bertelsen ønskede ikke genvalg, men tak til dem for de 4 år de har arbejdet for Agape Child Care.

Nyvalgt blev Ebba Larsen, Stenbjerg, og Jeanette Larsen, Thisted.

Solveig Vinther fortalte sidste nyt fra Uganda feb- marts 2013.

Frank ( som er den første i Agape Child Care, der er kommet igennem til en uddannelse, og er nu murer), han har fået penge til at købe jord, og er ved at bygge et hus og forretning op, hvor han vil sælge alt til byggeri, og rådgive selvbyggere.

Moses og hans lille familie har fået penge til at starte en lille købmandsbutik, som kan hjælpe familien til et bedre liv, da det at få arbejde, er næsten umiligt i Uganda.

En kvinde har fået penge til en helt ny symaskine, som vil hjælpe den lille familie til en bedre fremtid, og måske kan hjælpe deres børn til at komme i skole.

Så har vi taget to små forældreløse piger mere ind  på børnehjemmet, og håber nu at finde sponsorer som kan hjælpe dem til at komme i skole( de skulle ellers have være lukket ud i buschen, da de ikke kunne give dem mad længere, hvor de var, en døende bedstemor og en moster der ikke kunne føde sine egne 2 børn) så hjælp os at finde sponsorer, De er begge 7 år.

Det næste Agape Child Care arbejder på er at købe jord, bygge skole, som først skal tjene børnenes vel, men også uddanelse i jorddyrkning, computer og engelsk for voksne, da der ikke er mange over 30 år der kan engelsk ude på landet.Det kræver mange penge, men vi håber på de vil komme.

Ellers er der rigtig god optimisme i arbejdet efter rejsen i feb. marts, hvor alt gik rigtig godt dernede.



                                                    Med venlig hilsen  Solveig Vinther
                                                                         Agape Child Care
                                           Tlf. 97993633/ 20649933 mail: skv@mail.dk

Fredag.

Tidlig op fredag morgen, for at være klar til at taxien kommer og kører mig til Ekvator, og ud i buschen.
Jeg skal ud at se det jord Frank har købt, jeg skal se hvor han bor. jeg skal se det hus han lige er færdig med at bygge, og se om han kan gøre det, og gøre det ordentlig.
Det er første gang, han arbejder selvstændig, siden han kom ud af skolen, derfor er jeg meget interreseret i at se, om han har lært at gøre tingene profesonelt, da han er udlært murer, og jeg vil gerne se, om det er noget der kan bruges til noget.

Det var bare så skønt at se bygningen. Det var virkelig godt lavet, han har forstået, og han kan gøre det. han fortalte om gode sten og dårlige sten, han er murer, og hvor er jeg glad på hans vegne.
Vi var også nede at se hvor de laver de gode sten, og hvad de koster at købe, hvis ikke han har tid selv at lave dem.
Til sidst var vi hos hans gamle bedstefar, som ejer det hus, som Frank har boet i når han havde ferie fra skolen, og som han igen bor i nu, og betaler kostpenge. men det er meget dejligt, for så er maden klar når han komme hjem fra arbejde.

Så blev jeg overrasket, han tog mig med om bag huset, der havde han lagt en kæmpe sæk søde kartofler, som han selv har avlet. Det skulle være en gave til Agape 3, for den gave han har fået til køb af jord. Han havde tænkt meget over hvad han skulle gøre, han måtte bare velsigne andre, når han selv var blevet så velsignet. jeg blev så glad så glad, og gav ham et ordentlig knus, og takkede ham af hele mit hjerte, og sagde til ham at han havde hjertet på rette plads. Giv og der skal gives jer. Det er lutter velsignelse.

Så de fik læsset den store tunge sæk, jeg tror 100 kg, og så skulle vi tilbage til Kampala, men skulle nu rundt om Lugala, til hjemmet med gaven.

Da vi kom ud til børnehjemmet, blev Millie meget overrasket over at se så mange søde kartofler, og så høre at det var en gave fra Frank. De elsker søde kartofler, men de er meget dyre at købe, så det får de næsten aldrig, men nu skulle de spise mindst 14 dage, ren luksus. Mille sagde til Frank at han ville blive en rig mand, da hun ved, at hvis vi giver, vil der blivet givet til os, og hun ønskede Guds velsignelse over ham, i alt hvad han gør.

Så kørte vi igen, og fik noget at spise, og så var det hjem, jeg trængte til at hvile.
Frank tog igen en boddaboda ind til byen, han havde nogle ting han skulle ordne, nu han var i Kampala.

Dagen er gået, og det har bare været så velsignet alt sammen. Tak for i dag.

Torsdag d.7/3 2013

En dejlig varm morgen. Det har ikke regnet nu i 10 dage, så luften er ved at være godt tynd, og det er meget varmt.

I dag har jeg Inviteret Innocent på te, for at få en snak, for at se hvor han er.
Det blev en meget lang snak, og han var med mig ude at købe nogle kurve, kæder og andre ting til at sælge, som jeg vil have med mig hjem.
jeg håber igen i sommer at kan sælge Afrikanske varer, og tjene nogle penge som kan komme tilbage her til børnene.
Vi havde en god tur, og han handlede prisen ned, på mange af varene, selv om han ikke har noget at gøre med Agape Child Care at gøre mere, så jeg fik mange ting for 500,000 UGX, til at supplere med.

Da vi kom hjem, snakkede vi videre, og så var dagen gået.

Så var det om at komme tidlig i seng, da jeg skal tidlig op i morgen.Og jeg ved at de næste 3 og sidste dage bliver meget travle.
Så tak for i dag, sov godt. En vaaaaarm hilsen fra Kampala

Onsdag

Onsdag formiddag havde jeg en masse småting der skulle ordnes. Så jeg var glad for at jeg havde lært at køre boddaboda, det er nemt og billigt til små ture.

Så havde jeg inviteret Anne Mette, og hun kom meget tidlig, da hun ikke bryder sig om at køre når der fuld trafik, og meget kø.
Vi snakkede og hyggede og med kaffe, kage, og til sidst is. Vældig dansk, for sådan gør de absolut ikke her. Men vi havde det rigtig hyggeligt.Hun er meget spændt på om hendes mand er færdig med at arbejde for Danida til nytår, som det er meningen, og at de kan blive hjemme i danmark, og nyde deres otium.

Da hun var kørt, tog jeg i kirke, men det blev meget kort, da jeg var meget træt.
En dejlig dag, når nu tiden rinder ud, der er jo ikke mange dage tilbage for denne gang.

Herfra de varmeste hilsner. Solveig

Tirsdag.

En dejlig ny dag her i Uganda, med lutter velsignelser. Nu skal det være, idag skal jeg altså lære at køre med Boddaboda, det kan ikke passe at jeg ikke kan finde ud af det. De er allevegne, er billige hvis du kun skal en lille tur.
 Så da jeg havde spist morgenmad, skridtede jeg ud, fandt den første boddaboda, spurgte ham og han kunne give mig et kursus i at køre med på sådan en. Han smilede, og tænkte sit, men var bare så venlig. Så stille og rolig kom jeg op, og sagde til ham at det var første gang, så han skulle køre forsigtig.Det var en stor oplevelse, og det gik meget glat, han var bare så betænksom. Så det blev til 3 ture igår, da jeg var rundt at ordne en masse ting, og det går så hurtigt med boddaboda, og det er rørende billigt.

Om efter middagen var jeg så ude på skolen Visdom, hvor børnene går fra børnehjemmet, for at spørge til om det går som det skal, og de var meget glade for at have vore børn, som gør det rigtig godt.

Derefter var jeg på børnehjemmet, hvor der skulle tales med store bogstaver i forskellige sammenhænge.
Det er virkelig nødvendig at følge arbejdet tæt, der skal opdragelse til.

Så kørte jeg hjem, men denne gang med taxi, da det er for langt med borddaborda, og så var der andre ting der skulle forberedes.

Men ellers er det bare vidunderlig at være her denne gang. Der er fred og ro over hele linjen, menneskene er så søde, rare og hjælpsomme, en ren fryd.

Hav det godt alle venner, og tak for støtte og følgeskab. Må Gud velsigne enhver. Kh. Solveig

Mandag.

Mandag morgen blev jeg så glad, det syntes at blive overskyet i dag, og det kunne jeg godt trænge til.Jeg har vist fået lidt rigelig sol igår, mens jeg var i vandet, tænkte slet ikke på det.
Men der gik ikke mere end en time så skinnede solen fra en skyfri himmel, og det var bare så varmt. Det har ikke regnet mens jeg har været her, så ilt er der ikke meget af, og ude i solen er der 50 grader, og 30-35 i skyggen.

Nå men jeg havde dømt hviledag idag, skulle bare en tur i vaskeriet "gnubbe", jeg skulle have ryddet op på alt badetøjet og håndklæderne, samt vasket noget af mit eget. Det er så dejligt at være her i mit "gamle hus" så er jeg fri til at gøre alle ting, som ikke kan gøres hvis jeg boede på hotel.

Så jeg blev i skyggen og bare hvilede, og gik først til købmanden efter frisk mælk, da det var ved at blive aften, jeg tålte ikke solen idag.

Så har vi ikke haft strøm hele dagen, så alt i køleskabet er lige til skralderen, sådan er det her, man ved aldrig, men man er meget taknemlig hvis alt fungere.
Hav det rigtig godt alle sammen. En vaaaaaaaaarm hilsen her fra Kampala.  Solveig

Søndag-- strøm igen 1/2 8.

fortsættelse:

Taxien var klar til tiden, det var da det første, og jeg var glad. Den kom og hentede mig, og vi kørte ud til hjemmet.
Lige før vi var der, ringede jeg til Millie, at nu kunne de godt komme ud, vi var klar. Så stimlede det ud med rene, fine og forventningsfulde børn, og Millie og Bridget til sidst.Øjnene strålede bare ved at se den store bil, og den skulle de ud at køre med, wauuuu.
Ind kom de alle, og vi kunne komme afsted. jeg spurgte om de var klar til at komme ud at svømme, hvortil de råbte i kor jaaaaaaaaaaaa.
Så kørte vi afsted, og vi skulle ikke langt, før de aldrig havde været der. Også Millie nød det i fulde drag, og var bare så glad og så flot. ( Hun har fået lønforhøjelse).
Da vi så kom ind i centrum, blev der totalt stille, alle havde nok at gøre med at kikke, og følge med i alt det store og nye.
Så kom vi til svimmingpoolen, og der lød glade hvin, da de fik øje på den. Det er sådan et godt sted, for de har en til de mindste, hvor alle kan bunde, og så en for de store, og vi var jo i alle aldre.
Det var bare så dejligt at se, at alle var klar til at komme i vandet, det er nemlig ikke sikkert her, men denne gang var de mere end klar, og de boltrede sig ellevildt.
Jeg fik de 4 baderinge pustet op, så de havde noget at lege med, og jeg fik betalt, men fik sandelig rabat da vi var så mange.
Jeg have troet at Bridget også ville bade, men nej, så det blev mig til at hoppe i, og prøve at lære dem at svømme, og lege med dem.
men før jeg hoppede i, havde jeg bestilt kylling, ris, og pommefrites til 14 personer om en time, samt 1 flaske vand og en sodavand til hver.
Så badede vi, og legede så det var en lyst.

Så kom de og sagde at nu var maden klar, og vi kom op, og ind i et gæste hus, hvor det var dækket op, bare så skønt. Børnene spiste og spiste, det her er ren luksus.

Da vi så var færdig med at spise, skulle der fejres fødselsdag på Middi, Maddi og Lille Lilian( en af de nye), så der blev sunget og klappet og danset, som nu Afrikanerne kan, og så fik de gaver. Maddi stod oppe på en stol og dansede som en lille prinsesse, med det nye hår, og prinsessekjole fra danmark, det var bare så skønt at se så mange glade børn.( Der var ikke en der kunne se hvor disse små og store piger kom fra, de lignede alle velhaverbørn)

Så skulle der bades og leges igen, og de muntrede sig totalt fantastisk, og blev ved til det sidste.
men 1 time efter igen, havde jeg bestilt is til alle, og så var dagen gået. Det blev nydt i største andægtighed.
Så ringede vi efter bilen, han var ikke langt væk, var der bare for os, så dejligt.
Da vi så kom ombord igen, så spurgte Millie, om ikke vi kunne gå en tur i Nakomat( en international supermarked)hvor der var ingen af dem der nogensinde havde været, blot hørt om. Det ville være så skønt bare at se, syntes hun, og jeg sagde ok, det kan vi nemt, vi er jo her lige ved. Så da vi igen var ude af bilen, og samling på alle tropperne, så vi jo elefanten der står udenfor(af cement men stor), og selvfølgelig skulle Grais og Maddie op at sidde på den. Derefter gik vi ind, og jeg ville de skulle have en tur på rulletrapperne, nu de var på oplevelse. Det var til stor morskab for nogen, andre var bange for sådan noget.
Derefter skulle vi så gå en runde, og var heldig at få 3 børnevogne, hvor de mindste til stor morskab kunne sidde inde i, og lege de kørte bil.
Så vadede vi en runde, og øjnene var ved at trille ud af at se så mange skønherligheder, de intet anede om fandtes.
Så var det hjemad da vi var færdig på rundturen i Nakomat, og så var der absolut heller ikke meget krudt tilbage.
Det er så skønt at se Dorcas, Millis ene datter, og Middi, de er så gode til at hjælpe de små, og er der altid for dem, hvorimod Lilian og Karen har nok i sig selv, og ikke hjælper uden det bliver sagt. Men Dorcas hun er en knag for alle de små, og Middi også.
Så da vi var hjemme ved Agape 3, kom alle trætte og matte af, efter at have oplevet så meget de aldrig havde troet muligt. De var så glade, og meget trætte.
Derefter kørte taxien mig hjem, med et enkelt stop. jeg skulle lige ind i en supermarked jeg kender, hvor de plejer at have billige dukker, da jeg har lovet Johanne at købe to, til de to nye piger, og som hun også har strikket tøj til son jeg havde med.Jeg var heldig, de havde lige hvad jeg søgte, og så var det hjem, og få afregnet med taxien 120,000 for sådan en tur.
 Men det var hver en øre værd. Der er blevet taget vidio af turen, så i kan se det når jeg kommer hjem.
Herfra de varmeste hilsner  Solveig

Søndag.

Så skal i have en skøn søndagshistorie  fra virkeligheden.
Først var jeg i kirke til en vidunderlig gudstjeneste, og derefter hjem og have lidt at spise. Så skulle der opleves. Jeg havde arbejdet hårdt på at få alle ting til at passe sammen, da jeg havde inviteret hele børnehjemmet på store svømmedag, og inviteret Bridget" den ny Innocent" til at være med.
Først skulle jeg finde en bus vi alle kunne være i. Så skulle Mille forstå at de alle skulle være færdig kl 1. præsis, for da ville jeg være der med bussen. men da jeg ved at det med tid, er for de fleste her, en by i Rusland, havde jeg inskærpet alle, at de måtte holde tiden, da det koster mange penge det her, så jeg forventede at de forstod.
Og jeg siger jer, det blev en fantastisk svømmedag med alle pigerne, de nød det i fulde drag.
fortsættelse følger, men der er ingen strøm nu...................

Lørdag d. 2/3 2013

Først en helt fantastisk dag at blive vågen her i Uganda. Jeg huskede 33 år tilbage, da havde jeg alting klar til at hænge mig selv, var total færdig med livet, kunne ikke mere. Men Halleluja halleluja Gud er en levende realitet, han ser alt, og han så også hvordan jeg havde det, men det var ikke hans plan, han havde andre ting for med mig. Så da jeg var færdig til at dø, greb den levende og almægtige Gud ind, og frelste mig fra hele skidtet, og gav mig en totalt nyt liv, et liv med Jesus som Herre. Jeg siger ikke i dag at det har været let, for det har mange gange været meget meget svært, men nu var der en der kæmpede for mig, og jeg var aldrig ladt alene. Det har været de mest spændende år i mit liv, og hvis jeg skulle skrive ned alle de mirakler Jesus har gjort, ville et bibliotek ikke være nok. men altså så finder jeg mig selv her i Uganda 33 år efter. En gammel kone ude fra 17 kartoffelrække, ja hvad gir i, men det er FANTASTISK.

Nå men op kom jeg, jeg skulle have handlet lidt mere ind, inden det blev for varmt, da jeg havde inviteret nogle af vore sponsor børn.

Men efter jeg havde været ude at handle ind, skulle hele huset gøres rent, og der skulle vaskes gulv, nu var støvet blevet for meget.

Kl 1 kom Judith, en ung mor, der har en dreng på 5 år. Hun har sponsor i Danmark, og er meget lykkelig for dette, uden det gik det ikke. Også hun har mærket "kærligheden fra Innocent" og har også været bange for ham.
Vi fik en meget lang snak om hendes liv og fremtid, det var bare så skønt. Alle får de saftevand, kiks, muffens og is, og det er det rene luksus for dem, det er noget de aldrig får, for de har ikke råd, men de nyder det i fulde drag.
Efter hun var gået, hun skulle ned at synge, hun synger i et stort kor i Mirakel Centret, og der skulle øves til i morgen.

Derefter kom Elisabeth, med de tre børn der har sponsor i Danmark også.
De var alle så glade, så det var en ren fryd. Det er så skønt at der nu er fred og glæde over hele linjen, det glæder mig så meget.
Det var så dejligt at se dem, og børnene er så frimodige nu, og bare snakkede løs, ville gerne vide alting om hele verden, og i hvert fald om Danmark, som er så god mod dem. De fortalte om deres skole, og de er så dygtige, og snakker flydende engelsk, skønt skønt.
De spiste og spiste af alle lækkerierne, så det kendte ingen grænser, og troede ikke deres egne øre, da jeg spurgte om de ville have en is. Det får de aldrig, så jeg kan fortælle jer, at den blev nydt med største andægtighed, en is også wauuuuuuu.

Vi fik en lang og dejlig snak, og de fik lidt ekstra penge på lommen, og tog så glade afsted igen, og så var det næsten blevet mørk. Men jeg havde fået taget nogle gode billeder, mens solen skinnede, men de kommer senere.
Nu synger zikaderne igen, men det er sengetid, en ny og lang dag venter i morgen, da jeg skal have hele børnehjemmet på svømmetur.
Hav en rigtig dejlig nat, og søndag i Jesu navn.  Solveig

Onsdag d.27/2 2013

Endnu en dejlig morgen her i Uganda. Solen skinner så jeg næsten bliver svedet hvis jeg går ud.
Jeg har sovet rigtig dejlig, og var bare så glad for at have skaypet med Lisbeth  og familie i går aftes. det var så hyggeligt. Utroligt hvad teknologi kan gøre. De sad og spiste i Øsløs, og jeg var her, og vi kunne snakke som vi sad i samme rum. Jeg kunne vise dem rundt i mit hus her, så de kunne se hvordan jeg bor, er det ikke utroligt, bare skønt.

Nå men en ny dag ventede, og jeg skulle have lidt købt ind til huset, var ved at være ude med mad. men ellers skal jeg bare hvile og skrive også i dag, jeg er stadig meget træt.
Jeg var kommet så meget til at længes efter de forskellige frugter her, så jeg kunne lave en frugttalerken om eftermiddagen, med annanas, melon, mango, passion og banan, uhmmmm det er bare en drøm. Så det blev købt, og jeg glædede mig allerede.
Så igen computer arbejde, og hvile. jeg snakkede med Millie, og hun havde fået den første nye pige ind på børnehjemmet.Snakkede med Bridget, som sidder i prøve på universitetet. men hun vil gerne komme, men det må vente.Har snakket med Judith, og hvor var det skønt at se at også hun nu har fred og ro fra Innocent, som også har været så hård ved hende, men nu er der bare fred og ro, skønt skønt skønt.

Det der ikke tåler dagens lys, vil aldrig blive til velsignelse, men kun blive til elendighed.

Kl. 2 ringede Millie, at nu var de kommet med den anden pige til børnehjemmet, og om jeg kunne komme.Jeg fik ringet efter taxien, kom afsted. Skulle så først til en ATM for igen at hæve penge, og sandelig den virkede denne gang. Jeg havde allerede købt undertøj og håndklæder til de to nye piger, og vidste af erfaring, at der skulle mange flere penge til, da de intet har når de kommer.
Jeg kom ud på Agape 3, og der sad så bedstemoderen som havde bragt den lille pige, og hun var så lykkelig at hendes lille barnebarn nu kunne få et godt liv, som hun ikke kunne give hende. Den anden kvinde som var til den første pige, var søster til den lille piges mor som var død, men fattidom sås i alt hvad hun var. Så om ikke den lille pige fik et sted at være nu, ville hun blive sendt ud i bushen, hun kunne ikke have hende.
Så de var lykkelige at deres piger fik en chance. De var ellevilde over at se jeg gav dem helt nye smarte håndklæder, samt undertøj, så lå de på deres knæ af taknemlighed.
Millie havde lavet en liste over ting de behøvede, og det vidste jeg , for de behøvede alt. Så godt jeg havde hævet penge, for her skulle der 250,000 ugx til, for at de kunne få begyndt.
Så nu skal vi gerne finde sponsorer til dem, så de kan komme i skole, da jeg ikke kan løft mere nu.
På vejen hjem var jeg omkring den supermarked som solgte dukke, da jeg havde lovet Johanne at købe 2 dukker til de nye piger, og hun havde strikket flot tøj til dem, som jeg havde med hjemmefra.De skulle også have dukke, som de andre børn, som jeg havde med til sidste gang.
Jeg fandt 2 dukker, men de er ikke så store, så jeg vil prøve at finde nogen et andet sted, men det er ikke så nemt, men jeg vil prøve. Så var det hjem.

Da det blev aften ville jeg i kirke. De har Gudstjeneste her også om onsdagen. Det starter kl 1/2 6, og jeg gik derned. da jeg var kommet igennem sikkerhedstjekkene (det er som nogen lufthavn, på grund af muslimer), stod Innocent og ventede på mig. Han ved at jeg kommer når der er gudstjeneste, han ved hvad jeg gerne vil. Så der stod han. Vi fulgtes ind, og var så til en helt eventyrlig stærk gudstjeste, som først var færdig kl 1/2 11, helt utroligt.
Jeg havde bestemt at ville tage en taxi hjem, men Innocent ville følge mig hjem, så OK, jeg er ikke bange for ham mere, men ellers er der ikke noget.
Vi kom hjem, og jeg bød på en kop te, og spurgte igen til hans liv. Spurgte ham hvorfor han var hvor han var. Det vidste han ikke, han forstår ikke helt hvad han har gjort, men han lægger som han har redt, jeg kan ikke hjælpe ham.
Han gik igen efter teen, og jeg var stagetræt, så det var på hovedet i seng

Torsdag

Total hviledag.

Tirsdag

Hej alle venner af Agape Child Care.
Så blev det tirsdag, og jeg var meget træt. jeg havde kørt meget hårdt på med alle gøremålene, da jeg ved at de 18 dage går meget hurtigt.
Men solen skinnede, fuglene sang og duften af Afrika slog mig i møde fra alle sider.
Nu var der tid til en hviledag herhjemme, og jeg havde en masse computerarbejde. Så jeg bare nød det i fulde drag, kunne lægge mig og slappe af, når jeg ville, og fik så startet på bloggen, så i kan vide lidt om hvad der sker her. Der er så fredfyldt denne gang, og det elsker jeg.
Jeg fik skrevet en del, fik ordnet andre ting, alt kan jo næsten styres herfra. jeg hvilede og hvilede og var meget mere træt end jeg anede, så det var dejlig med en hel dag fri.

Men jeg ringede til Moses om eftermiddagen, og indbød ham til en kop te, og en snak om den lille forretning som de arbejdede så hårdt på at få.
Hans kone har aldrig arbejdet med forretning, men Moses var gået i companiskab med en dame, og så skulle hans kone arbejde der. Meningen fra Moses side var at træne hende til at have deres egen lille butik, så hun ville vide hvordan det er at drive forretning,så de kunne have lidt flere penge, og få et bedre liv. Hun har arbejdet et halvt år nu, og ved hvordan man skal gøre.Moses stiler også efter at få sit eget hus, men Rom blev ikke bygget på en dag, men han arbejder for at nå sit mål. han havde samlet lidt penge, men behøvede flere, før deres drøm om egen butik kunne blive en realitet.
 Jeg havde på hjerte at hjælpe dem, og jeg gav ham de sidste penge til at leje og starte deres egen lille butik. han var så glad, og lovede at jeg ville se det før jeg igen skulle til Danmark.
Er der større velsignelse end at give, og hjælpe dem som stræber. Begyndelsen er altid, at de selv arbejder og gør noget, ellers er der ikke en mening med at hjælpe. Så han var glad, og jeg var glad, kan det blive bedre.
Vi fik en meget lang snak, og han fortalte at børnene igen og igen snakkede om turen til svimmingpooelen de havde haft, de var vilde med svømning.
Da Moses var gået, var det igen tid til at hvile, og jeg kunne bare takke Jesus, og prise ham, at jeg har lidt penge at hjælpe med, det er sådan en velsignelse.Jeg elsker at at se,mennesker bliver løftet til et bedre liv.
Hav det godt alle venner, her nyder jeg livet i fulde drag.Kærlig hilsen  Solveig

mandag

Hej kære venner.

Så blev det mandag, Frank er her stadig, men er ved at gøre klar til at tage tilbage til ekvator, hvor han bor.
Men vi snakkede og snakkede, og han kreerede i tanker og på papir. Han havde virkelig fået noget at arbejde med. Mens han sad der og tegnede, tegnede han hans  sit drømmehus, og jeg bare grinede, for det er et normalt hus, og ikke en som de har flest her. han har set andet.

Så spurgte Frank, om han måtte invitere sin halvbror Steven om, da han gerne ville se hvor Frank opholdt sig når han var i Kampala.Og selfølgelig måtte han det, hvis det skulle være interesandt.
Så kom Steven, en dejlig ung mand på 19 år, og han var både glad og stolt at finde Frank i sådant et hus, her sammen med mig, der havde betalt hans uddannelse, Han var så  overrasket og glad. Frank fandt saftevand, og serverede for ham, samt kage og kiks fra Danmark. han har lært at sådan gør vi i Danmark, og altså også her, når der kommer besøg. men det er absolut ikke afrikansk. Så alle undrer sig når de besøger mig, da de altid bliver budt på noget, det gør de ikke her, for de har ingenting. men jeg ved at det er plantet ind i Frank, når han engang bliver mand i sit eget hus, vil det foregå på den måde.
Vi fik en dejlig snak med Steven, og så var det blevet middag. Frank spurgte om vi skulle varme det sidste kylling og ris fra igår, så vi kunne spise, før han skulle afsted. han ville også gerne at Steven skulle smage sådan et herreret, og se hvad vi spiser her, så gik han til gryderne. Det var en superskøn formiddag, vi spiste, og helt naturligt skiftedes de til at bede til bords, der var bare fredfyld stemning her.
Efter de havde spist, og Frank havde pakket, fik han pengene med sig til at købe jord for, og han var klar til at slås, hvis nogen ville prøve at sjæle dem. men de blev godt gemt i en inderlomme af sine nye sjorts, som han brugte som underbukser, så de kunne bare komme an.
Så gik de begge to, dejlige drenge. Det var så skønt at være sammen med dem, for de er virkelig kærlige, og meget betænksomme begge to.
Frank gav mig Stevens tlf. nr. hvis jeg fik brug for en soldat, så ville han passe godt på mig, da han er meget nær. Frank er 2 timers kørsel fra Kampala, så han kan ikke lige komme, hvis. Vi grinede bare, det var så hyggelig og kærlig.  Så var de væk.

Derefter bestemte jeg mig for at ringe til Innocent, for at høre nærmere om hvad han mener om livet nu, og jeg inviterede ham ud at spise, da han var meget sulten. men han er nede, men han har selv sørget for at komme i den situation.Jeg prøver at finde ud af hvad der er løgn og hvad der er sandt.

Da jeg skulle hjem var det mørkt, og jeg skulle have en taxi. jeg sagde at han kunne stoppe oppe ved hvor den lille vej går ned, men han sagde nej, det er aften, jeg kører dig helt hjem. Jeg betalte, og takkede for turen, men han blev holdende og lyste, så jeg kunne få låst gaten op, og han kørte ikke før jeg var indenfor.
Å jeg bliver så glad for at se den kærlighed og omsorg. han er meget glad for at køre for mig, da disse taxier"spisielle hejre" er der ikke mange af, og mange der bruger, så han er glad for at tjene lidt penge.
han er nu også begyndt ikke at ville have penge, før jeg er hentet tilbage, det er virkelig ikke noget der sker her i Uganda, men han ved at han ikke skal være bange for sine penge. Å hvor bliver jeg glad, når folk fatter tillid.Vi snakker også om mangt og meget når han kører.
Det er bare så fredfyldt at være i Uganda denne gang, så man næsten skulle tro det var løgn fra sidste gang, men hvilken forskel. De kærligste hilsner  Solveig

Søndag

Søndag morgen var igen det flotteste solskin. Vi fik spist morgenmad, mens Frank snakkede og snakkede om hvad han havde planlagt i nattens løb. han havde vist ikke sovet særlig meget, var bare så overvældet over at det nu var mulig for ham at købe jord, og komme videre.
Da vi havde spist morgenmad, ville vi i kirke, og fulgtes ad til Mirakel centret.Det var en dejlig gudstjeneste, med det sande ord forkyndt af Robert Kajanja selv.
Da vi var færdig til at gå, kom Franks halvbror Steven og hilste på. Han er så stolt af Frank, og Frank er bare så kærlig til alle.
Steven er nu i Massakogarden, der hvor jeg fandt Frank. Steven er 19 år, og håber på et mirakel til at komme på universitetet, hvor han vil læse ingenør i mattematik, som han er meget dygtig til.

Da vi kom hjem, skulle vi spise, og vi bare snakkede og snakkede, det bare væltede ud af ham.Jeg fik lært en helt ny Frank at kende, nu vi var alene. da Innocent også var her, klappede han meget samme, men nu, det var bare så dejlig.Han er virkelig en dejlig kristen ung mand, der har en lovende fremtid foran sig.
Da jeg havde hvilet lidt, ville jeg ud på Agape 3 med de 25 kg. tøj, jeg havde med denne gang. Det meste var totalt nyt, og det var det Innocent ikke mente var godt nok til dem, men sanheden var at han ikke undte dem det.
Frank kunne slæbe den tunge kuffert, og det var også ham der fik fat i en taxi, da min normale taxi ikke kunne. Så vi kom afsted. Undervejs var vi inde at købe sodavand og kager til dem, nu skulle der nydes.
jeg havde også gaven med fra Bodil til Lilian, og så 11 sjippetov fra Kirsten i Sæby, samt penge fra Per og Lone.

Da vi kom derud, var Millie ikke hjemme, da hendes mor var blevet meget syg, men vi kunne da pakke ud alene.Børnene var så glade, og det var så flot nyt tøj, så de lignede virkelige prinsesser, det ved de der har set dem på facebook.
Vores taxichafør sad og ventede, og han frydede sig højlydt, over at se de fik så meget nyt tøj. Der blev også lidt til Frank, og han var glad.

Da vi var færdig med det, skulle vi hjem og lave mad, lidt interemistrisk, da vi ikke har et fuldt køkken at arbejde i, men vi da stegt kylling, og kogt ris. Frank gnækkede, han får vist aldrig sådan luksus, uden når han er hjemme ved mig, han nød det i fulde drag.
Aftenen brugte vi igen til at snakke, som om vi aldrig rigtig har talt sammen, skønt skønt.
jeg er sååååååå glad for at jeg har mit "gamle " hus, for her er plads at være på, det er en ren velsignelse.
Ha det rigtig godt alle som følger med. Kærlig hilsen  Solveig

Frank

Lørdag aften fortsatte jeg at snakke med Frank, og lytte til hans planer. Han har forskelligt arbejde, noget ved byggeri, og har han ikke det så tager han arbejde ved dyrkning af grøntsager, og er der ikke det, går han i buschen med køer i 2-3 dage for at vogte dem. Han ved godt at de griner af ham, da han nu er udlært murer, men han har også lært at penge ikke gror på træer, men kun kommer fra arbejde. Han har en plan, og den går han efter. han er 24 år, og arbejder på at spare penge til jord, der vil hjælpe ham til at lave sten og sælge, samt bygge et hus til sig selv og en familie, når tid er. Samtidig vil han sælge forskellige ting til byggeri, og rådgive dem der er selvbyggere.
Det var bare så dejlig at høre at han arbejder hårdt på at nå et mål, og stille og rolig bliver  kendt.

Frank havde nær tabt munden, da jeg spurgte ham, hvad kunne du få ud af 3mio ugx( ca. 10,000 dk), hvis du havde dem i hånden nu.Uhhhhhhhh han kunne købe et stykke land, han ville gemme lidt, og så ville han  lave sten og bygge et lille hus til sig selv, sammen med der var andet arbejde.

Jeg fortalte ham om de penge som nær var blevet væk, som vi fik for den gamle bil af Flemmeing fra Æbeltoft, og som min svigersøn Jens masede med at få solgt, og som Innocent nær havde smidt væk. men Halleluja, Jesus er levende, og han gjorde et mirakel, at vi fik bilen tilbage, og solgt, og  pengene er nu tilbage på contoen. Jeg havde igen spurgt Flemming om hvad han gerne ville pengene skulle bruges til, hvortil han svarede, at det måtte jeg om. men nej, 7000,00, er mange penge, så jeg ville gerne vide hvad han ønskede. men det vidste han ikke, så jeg foreslog,  måske at købe jord for dem, hvortil han hurtig syntes at det var en rigtig god ide.
Så her kommer Frank ind i billedet, og jeg ville se hvordan han reagerede, for jeg ved også at 3 mio, ikke er meget til køb af jord, så derfor blev jeg meget glad for at høre, hvor meget han kunne få ud af dem.
Der ville være mennesker der ville sige, at det var ingenting, men jeg ved, at kan man få noget ud af lidt, så kan man få meget ud af mere.

Jeg fortalte ham, at han nu ville have 3 mio. at arbejde med, og at jeg gerne ville se jorden inden jeg rejste til Danmark igen. Han troede ikke sine egne ører, og kom farende og gav mig et kæmpeknus, det her var bare for vildt.han kunne købe jord nu juhuuuuuuuu, en ren drøm.

Den nat sov han ikke, han drømte, og planlagde, og regnede og regerede, det var bare så stort, Frank kunne købe jord juhuuuu..

Også jeg drømte, og jeg vidste at jeg også ville give ham lidt. Så da det blev morgen, var han totalt selvlysende, og havde lyst til at råbe du ud over hele verden, HAN KUNNE KØBE JORDDDDD.
Jeg bad ham tegne hans drømme hus, og da han havde gjort det, kunne jeg ikke andet end grine og være så glad. Han havde tegnet spisestue, sofastue, soveværelse, gæsteværelse, badeværelse, og køkken. Det er bare fordi han har set andet end det der er normalt her, for et hus i normale drømme her ville have været 2 rum og dermed færdig. Jeg blev så glad, det er lige akkurat det jeg så gerne vil plante ind i deres hoveder her i Uganda, noget bedre, noget at gå efter. Derfor alle de oplevelses ture som jeg har haft med alle mine børn. for et godt liv er mere end mad.
Nå men da jeg var færdig med at grine sagde jeg til Frank, du kan bygge dit drømme hus, jeg vil give dig resten, og de vil blive sat på din conto, så du kan bruge dem, lige som det er nødvendigt.
Igen troede han ikke sine egne ører, og glæden ville ingen ende tage.
Så var det blevet søndag morgen.

Lørdag eftermiddag d.23/2 2013

Kl. var ca. 1, så var Moses med familie her. Moses havde lejet en bil, så vi var mere frit stillet end i taxi, da vi skulle flere steder.hele familien var glade og i stor forventning, noget sådant var aldrig sket for dem, så jeg håber i forstår hvor stort det er for sådan en lille familie, og ikke mindst for børnene.Forventning var til at føle på.

Vi blev alle læsset, Frank inklusive, også han glædede sig allerede til at skulle ud at bade i svimmingpol for anden gang i sit liv, woooow.
Så satte vi kursen mod Kampala citty. Jeg ved af erfaring, at hvis børnene er sulten, kan de hverken lege eller bade, så jeg spurgte Moses om de havde spist noget idag. Og tænk kl. var 1 og de havde ikke spist, det var godt jeg havde spurgt, for så vidste jeg at vi skulle begynde med at spise, hvilket jeg ville have gjort til sidst. men en bil uden becin kan ikke køre, sultne børn kan hverken lege eller svømme uden mad, såååååååå.

Ok, så satte vi kursen mod Cafe Java, min favorit plads, midt i Kampala, hvor de mest Internationale folk flokkes. Et dyrt sted, men nu skulle der opleves.Børnene hang ved vinduerne, en hel ny verden fløj forbi, en verden de aldrig havde set. Moses havde været der, når han havde kørt for nogle pastorer, men har altid været ladt tilbage i bilen, havde aldrig været inviteret ind at spise, så det siger lidt om situationen. men jeg har været her mange gange, så jeg kunne vise vej.
Det var stort at komme ind og bestille bord til 7 personer, og hvor de sprang for at gøre et bord klar til os. De kender mig nu, og byder mig velkommen tilbage. De har observeret at jeg har været væk, ha ha ha .
 for ar være sådant et fint sted. Der var så galt rigtig toelet med vand, som jeg ikke ved om de nogensinde har prøvet. Så der blev tisset, og vasket hænder i rindende vand, så længe vi ventede på maden. Så kom de med den friskpresset mango  djus som vi havde bestilt, og det var børnene helt vilde med. De var hurtigt faldet til, det var lidt værre med Magret, Moses kone, hun skulle have lidt mere tid. men en mor glæder sig altid, når hun ser børnene får noget godt.
Så kom de med kylling og pommerfritters, samt ris, som børnene var helt vilde med. De spiste og spiste, så det stod dem ud af ørene, men kunne selvfølgelig ikke spise det hele, da de ikke har børneportioner, men du kan til gengæld få det sidste med dig hjem, så skaden var ikke så stor, så havde de også til aften.
Da maden var sat til livs, var det tid til næste stop legepladsen.Vi fik betalt, og kom ind, for nu skulle der leges, hoppes, slynges og rutsjes.Pladsen var meget forfalden i mine øjne, men børnene nød det i fulde drag.
Da vi havde været der en times tid, var det tid til næste stop, swimmingpoolen. Nu skulle der svømmes.
Frank var den første i vandet, han elsker det. Desteny Niger var den næste, også hun var ellevild, og til sidst Good Hart, den mindste, hun var også helt vild med vand. Kun Weis, var ikke glad for vand, så han blev på land.
Det var dejligt at se børnene og Frank bade, for det er absolut kun for rige mennesker. Det jeg vil med de oplevelser er, jeg vil putte andre ting ind i deres hoveder, end det de ser til hverdag, det vil give dem drømme, og noget at gå efter, og det er absolut nyt her i Uganda, hvor i morgen ikke eksistere for vi ved ikke om vi lever så længe.
Da krudtet var brugt, og alle var trætte, var vi nødt til at sætte kursen hjemad igen. men det havde været en mægtig oplevelse for dem. Tænk Moses havde været uden for, men aldrig inviteret ind at spise, og han er 32 år. Han var en meget glad far, og en meget kærlig far kunne jeg se, for børnene hængte om ham. Vi kom hjemad, og jeg skulle lige forbi en ATM og hæve flere penge, men først skulle vi have en is, til at runde det hele af med. Det var en flok trætte, men glade og taknemmelige børn og forældre der kørte hjemad.
Jeg havde også en pose små biler med som Weis fik, nogle små dukker til Desteny Niger, og en lidt større til Good Hart.( Hun er opkaldt efter mig) Ja hvad gir i.
Vi fik takket af, og alle var taknemmelige for en rigtig dejlig dag.

Da Frank og mig igen var alene, fortsatte vi snakken om fremtiden, og jeg tog vist totalt pusten fra ham, mere om det senere. Tak himmelske far for al din kærlighed og velsignelse til både store og små, tak for i dag.Solveig

Lørdag formiddag d. 23/2 2013

Lørdag morgen var endnu en vidunderlig morgen, med sol og varme, afrikanske lyde, og hvor alt igen ånder fred og idyl. Men i nat er der sket noget meget slemt. Jeg blev vågen lige efter jeg var faldet i søvn, ved at kunne høre nogen græd så hjertesskærende og kaldte på hjælp. Jeg var klar over at noget meget slemt var sket, men vidste ikke hvad. Det varede ca, 2 timer, hvor mennesker virkelig var i nød, og jeg lå og ventede på at der måtte komme en ambulance og hente dem, men jeg hørte ingenting,  uden skrigene,men efter 2 timer var der ro. Men det tog en god del af min nattesøvn, og jeg tænkte på hvad der var sket.

Nå men jeg skulle op og være klar. Jeg havde igår også ringet til Frank( mureren), som selvfølgelig blev overrasket og vildt begejstret, at jeg igen var i Uganda. og han ville selvfølgelig gerne komme "hjem"  på weekend, og jeg havde sagt at han skulle komme om formiddagen, da vi skulle på oplevelse om eftermiddagen, og at han selvfølgelig kunne være med. Jeg havde igår fået badetøj og håndklæder med fra Agape 3, hvor jeg havde  lade det opbevare, nu jeg ikke havde mit hus, fordi jeg ved de ikke har noget, og at jeg  må jeg have det hele med, hvis jeg invitere ud.

Frank kom kl. ca.10, og strålede over hele hovedet over at vi havde "vores hus" igen, så der også var plads til ham at overnatte. Han var så glad for at se mig igen, det er virkelig skønt.Han fik noget at spise, da han ikke havde fået noget, men var faret ud af sit rum for at nå bussen, det kunne bare gå for langsom med at komme hjem til mor.

Vi snakkede og snakkede om hvad der var sket siden han blev udlært, om han havde arbejde, og hvordan alting gik. han var kommet til skade med en finger, som drillede ham lidt, men han klør på, kan han ikke gøre det ene, så gør han det andet, han kan ikke stå stille. Han ved også at penge ikke gror på træer, men der må arbejdes, og han har en plan han går efter. han vil samle penge til at købe jord, så han kan komme til at lave sten, og sælge, sammen med andre ting til byggeri, og så vil han rådgive selvbyggere.Men der må arbejdes, så der kan spares lidt op. Jeg bliver altid så glad når jeg hører at nogen har en vision, en plan, og den går de efter med hele deres liv.

Tiden gik og vi måtte se at blive færdige til Moses med familie kom, og vi skulle på tur.

Fredag d. 22/2 2013

Efter at have sovet en dejlig nattes søvn, her i sengen jeg har brugt de sidste 3 år, var det tid til at stå op kl 9.
Jeg havde bestilt taxien til at hente mig kl. 10, da jeg var nødt til at skulle ud at lede efter mit visa kort.
Jeg har "heldigvis" prøvet det en gang før, så jeg vidste hvordan man skulle gøre i en sådan situation, og det var jeg glad for, for ellers stod jeg med håret i postkassen.
Jeg spiste morgenmad, medbragt fra Danmark,og var så klar til at komme afsted.
Jeg var i Afrika igen, og varmen slog mig i møde, samt alle lydene, duftene og sproget, da alting her er meget lydt, kan alt tydelig høres, men det var bare skønt.

Taxien kom, og vi kom afsted mod centrum til Bachles bank. Vi kom igennem alle sikkerhedtjekkene, og det siger ikke så lidt, det er nemlig ikke bare at gå ind, nej nej.
Men vi kom ind, og forlagde problemet, hvortil damen sagde, at vi nok var nødt til at køre til Enteppe, for det var der den var blevet ædt. Jeg var virkelig ikke glad for den besked.  Damen ringede til banken i Enteppe, jeg tror 15 gange, men de tog ikke telefonen. Så hun sagde, at vi var nødt til at køre der, for at finde ud af, om de havde fundet kortet.

Så der var ikke andet at gøre, det var afsted til Enteppe igen idag, koste hvad det ville, jeg måtte have mit visa kort tilbage, om det var muligt.
Jeg havde mit pas, og alle mine papir med, det vidste jeg ville blive nødvendig, hvis jeg skulle få mit kort, så jeg var rustet til tænderne.

Da vi så kom til Enteppe skulle vi finde Bachles bank der, og måtte spørge om vej, men vi fandt den. Kom igen igennem alle sikkerhedstjekkene, og kom endelig frem til damen, hvor jeg kunne forelægge mit problem.
Selvfølgelig var det første hun spurgte efter mit pas, så hun kunne se, jeg talte sandt. Hun fik mit pas, tog den og forsvandt. Efter et godt stykke tid, kom hun tilbage med tre kort, som maskinen i lufthavnen havde ædt, og den ene var min. Jeg var bare så glad, og bare priste Jesus af bare taknemlighed, over at kortet ikke var kommet i forkerte hænder.Så efter at have udfyldt et skema, fik jeg endelig mit kort tilbage, halleluja.
her i Uganda, er der ikke meget der er en selvfølge, men heldigvis sker der mange mirakler.

Da vi så havde kortet, kunne vi køre mod Kampala igen. Det er virkelig en lang tur,og sulten begyndte at melde sig. Jeg skulle også have købt mad til huset, samt Internet, så vi bestemte at at finde et stort supermarked, hvor vi kunne få noget at spise, og købt ind, og også internet.
Derefter var det videre hjemad.

Da jeg kom hjem fik jeg aftalt med Moses, at vi dagen efter skulle på oplevelsesstur, med hele hans familie, da det var noget af mit program. Denne gang ønskede jeg bare at det skulle være gode ting der måtte ske, og ikke som sidste gang, uha uha,vi skulle videre.

Derefter tog jeg igen en taxi ud til Agape 3, uden at de vidste det mindste om at jeg kom, jeg ville komme totalt uanmeldt.
Millie var hjemme, og blev meget glad og overrasket over at se mig her i Uganda igen. men der var fred og ro, ingen uro og frygt som sidste gang. Hun var alene hjemme, da børnene ikke var kommet fra skole endnu, så vi kunne rigtig få snakket i fred og ro. Det var bare så dejligt, og vi fik vendt en masse ting.
Så kom de 5 små hjem fra skole, Middi, Nasanga, Shelly, Motony og Grace og de var ellevilde da de så, at jeg var der igen, de kom stormende ind og omfavnede mig alle på en gang, de var bare såååååååå glade.det var dejlig at se at de så godt ud, var rene og pæne, og har fået god mad. De var glade piger, og det siger ikke så lidt her.
Jeg sagde også til Millie, at vi gerne skulle have to nye piger ind denne gang, for sidste gang gik alt næsten i kaos, men denne gang skulle 2 mere have chancen for et godt liv, og så kan der ikke være flere på Agape 3. Jeg spurgte Millie om hun kendte nogen, og det gjorde hun, og hun ville hente den første allerede den næste dag, da det var en der har spurgt om hjælp i meget lang tid, så det var bare at hente hende.Den næste ville komme nogle dage senere.
Alt var bare fred og idyl, og jeg kunne tage hjem, og slappe af, og bare glæde mig over at arbejdet kører videre, og vil gro stærkere og større, det vil bare vokse, og mange flere vil blive velsignet.
Så var jeg meget træt, jetlaget var vist ikke helt forsvundet, men nu kunne jeg hvile, og bare glæde mig over at at være tilbage, i fred og ro. Al ære til Jesus der gør dette muligt. Kærligst  Solveig

Kampala d.21/2 2013

Hej alle kære venner og følgere af Agape Child Care.

Jeg er igen vel ankommet til Kampala, efter en dejlig flyvetur.Jeg fløj fra Danmark d. 20/2 kl 6,20 om morgenen, og via Amterdam, Kigali ankom jeg til Enteppe for 9 gang, kl 22,20. Så gik den vilde jagt for at få visa, og derefter ud efter min bagage. Denne gang skulle jeg så hæve penge i lufthavnen til at komme fra Enteppe lufthavn til Kampala, da ingen vidste at jeg kom. Så var det bare en velkomst til Uganda, da jeg satte mit visakort i ATM maskinen, åd den kortet, og lukkede bare hele systemet, så der stod jeg, kortet var væk, jeg havde ingen penge til Taxi, så føler man sig Ikke særlig velkommen. men jeg havde heldigvis kortet fra Agape Child Care, så jeg måtte bede taxien om at stoppe på vej til Kampala, så jeg kunne prøve et andet sted.
Endelig kom jeg ud og fandt taxien klar til at køre for mig, og så gik det mod Kampala.
Jeg fortalte ham om problemet, og han var villig til at stoppe et andet sted, hvor jeg kunne prøve.
Jeg gik en lille smule bange, for hvis det samme skete en gang til  stod jeg skønt i det, uden flere muligheder.
Men der var kun at prøve, og heldigvis virkede denne ATM, og jeg havde penge til taxien, og til at begynde med. men det mistede kort, måtte jeg se at finde dagen efter. Jeg har prøvet det en gang før, og det var en værre mas at få kortet igen, men det er bare at mase på, men sikke et besvær.
Vi ankom til Kampala ca. kl. 12, som jeg havde sagt til Susan, som jeg havde bestilt et værelse at bo i. Susan var hende jeg havde lejet hus af i 3 år, men var nødt til at rende fra sidste gang, på grund af problemer med Innocent, men jeg vidste hun havde et andet rum oppe på loftet, og det ville jeg gerne have, da jeg er mere fri, til selv at kunne lave mad, og vaske, samt når Frank kom på besøg, så kunne vi være der, så det var jeg rigtig glad for.
Da vi var fremme, ringede jeg til Susan, og hun kom og åbnede gaten for os, så vi kunne komme ind, det var skønt, men meget mærkeligt at være her hvor jeg flygtede fra sidste gang.

Det var bare så skønt at se Susan, hun er virkelig som en søster til mig, den søster jeg aldrig har haft.
Hun bød mig en meget stort velkommen og jeg fik et ordentlig knus.
Derefter blev jeg bare så overrasket over at hendes tjenestedreng kom og gav mig nøglerne til mit "gamle" hus. Susan havde ikke lejet det ud igen, og havde gjort det klar til mig. Det var virkelig mærkelig at gå ind i det samme hus, som jeg var flygtet fra. men alt var gjort klar, sengen var redet, der var købt vand, kaffe, te, bananer, mælk, sæbe, og der var fundet håndklæder, da jeg jo ingenting havde her mere. Det var virkelig en overraskelse, at være tilbage det samme sted, og meget skønt.
da følte jeg mig virkelig velkomme til Uganda igen.
Taxien kørte igen, Susan gik ind til sig selv, og jeg var alene tilbage i mit "gamle" hjem.Jeg sad lidt efter at have pakket lidt ud, og bare takkede Jesus for altid at drage omsorg for mig, og at han altid ønsker at velsigne. jeg var målløs og stille, af bare taknemlighed.
                                               De kærligste hilsner    Solveig

Fredag d. 18/1 2013

Så har der igen været livlig aktivitet på mail til Uganda. Jeg fik endelig besked om at den famøse bil var solgt. Ja det er næsten så meget sagt, da prisen næsten var til gis væk, men vi har ikke mere brug for den,og så tager den da ihvertfald ikke flere penge.

Jeg har mailet til Bridget, da skoleferien er ved at være slut, og de skal alle starte i skole d. 4/2, så skal der betales en masse penge. Måske skal der også nye skoleuniformer til, plus sko, bøger, det er en kæmpeudgift, og der bliver brug for hver en krone.
Men ellers har de det godt, og har det rigtig varmt nu, og sikke et held, så der ikke skal bruges penge til brændsel som herhjemme.
Vi venter stadig på eksamenspapierne på Lilian, og ved først senere hvor hun skal i 8 klasse.

Jeg er lige blevet færdig med regnskabet, et stort arbejde, men det skal gøres.

Der har også været mange og fået billeder og vidioer overført til USB stik, så det er dejligt, og de kan alle glæde sig over, både at kan se og høre.

Johanne har været her idag for at vise mig hvad hun nu har strikket af dukketøj, til de to dukker jeg er blevet givet, til at have med derned næste gang. Det er så flot så flot, hun er smadderdygtig til at strikke. Det bliver en fryd at give 2 små piger en dukke med hele udstyret Det var også hende der gav 6 dukker sidste gang jeg var der, en kæmpegave.
Jeg har idag begyndt at lave en liste over alle børnene til Bridget, hvor og hvormeget der skal betales de forskellige steder. Hun skal nu ud på Antioch skolen for første gang, da jeg gav dem penge til og med dec,da jeg var dernede, så nu får til skolepenge, som også rækker til at hjælpe familierne.
Men ellers er det rigtig dejligt at bruge dropbox, det er et sted jeg kan se alt det Bridget bruger penge til, og hvad der bliver betalt, dejligt, det skulle vi have haft for længe siden, men bedre sent end aldrig.
Herfra ønskes alle en rigtig god weekend. Hilsen  Solveig

Hilsen fra Kampala

Hej igen. jeg har lige fået en mail fra Bridget, som har været rundt for at betale mad, mamma, lommepenge osv. De har det godt, og jeg skulle hilse jer alle fra dem i Uganda inc. Bridget, hun er så glad fordet arbejde i gør for børnene dernede.
Hun har også snakket med Karen, det skulle holde sig fra Facebook, og Karen siger at hun ikke er der mere, men ved ikke hvordan hun skal få den slettet. Hun har lovet Bridget at hun vil være en sød og lydig pige, fordi hun ved vi elsker hende, og vil hende det bedste.

De har alle det godt nu, og venter bare på at skolen starter igen.            Kærligst  Solveig

Bridget venter på at vi får penge til en computer, internet, da det er dyrt at gå på internetcafe, da hun nu er tilbage på Universitetet.

0 Januar 2013

Kære alle læsere.Jeg vil igen begynde at skrive på bloggen, da der selvfølgelig altid sker noget i Agape Child Care, også selvom jeg er i Danmark.

Det var en brat afslutning på bloggen sidste gang i oktober, det var simpelthen at det var for farlig at skrive.
Men jeg er godt hjemme igen, men kunne godt have undværet de sidste 14 dage i Uganda hvor jeg flyttede fra hotel til hotel.
Det blev en meget kedelig afslutning med Innocent, som desværre var blevet konge i det hele, og var begyndt at tage selv, og som måtte stoppes hurtigst mulig, og det blev en farlig kogttail.
Men han er nu totalt ude, og jeg har fundet en ny til at varetage opgaven i Uganda.

Bridget er nu den der skal betale de ting der skal betales, og se til at alt går som det skal.
Vi vil også få instaleret dropbox så jeg kan følge alt her fra, samt vi har 2 andre der overser hvad der bliver betalt, og det ser jeg frem til at få til at køre.

Bridget har mødt alle sponsorbørnene og familierne, så de kender hende, og kan også kontakte hende, hvis der er noget jeg skal vide, som hun så vil give mig besked om.

Blandt andet var Middie syg, og der skulle betales 35,000 UGX til lægen, som hun tog sig af.
Karen skulle stoppe med at være på Facebook, da det simpelthen er for farlig i Uganda.
Der skulle betales madpenge, lommepenge, Millies løn og andet, og hun har helt tjek på det, men jeg glæder mig til at se kvitteringerne på dropbox.

Vi venter stadig på Lilians eksamenspapier, så vi kan finde ud af  hvilken skole hun skal starte på i 8 klasse, men før vi har papierne kan vi ikke gøre noget, men vi er klar så snart vi har dem.

Ellers er alt ved det gamle, og alt fungerer godt dernede. Skolen har stadig deres lange ferie, men starter her sidst i januar/ 1 febuar på et nyt år, og da skal der mange penge afsted, men Bridget vil tage hånd om det.

Vi har her pr. første Januar fået et nyt sponsorbarn, og det er en kæmpe opmuntring, både for barnet og ikke mindst familien, der trænger til en hjælpende hånd rent økonomisk.

Ellers ønsker jeg alle et rigtigt godt Nyt År, med en stor tak for jeres trofasthed i 2012. Håber at 2013 bliver endnu bedre, og at flere børn får sponsorer, og dermed chancen for at komme i skole.

Bliv sponsor- Gør en forskel i et barns liv for 150 kr. pr måned. GODT NYTÅR:       Solveig