Fredag.

Tidlig op fredag morgen, for at være klar til at taxien kommer og kører mig til Ekvator, og ud i buschen.
Jeg skal ud at se det jord Frank har købt, jeg skal se hvor han bor. jeg skal se det hus han lige er færdig med at bygge, og se om han kan gøre det, og gøre det ordentlig.
Det er første gang, han arbejder selvstændig, siden han kom ud af skolen, derfor er jeg meget interreseret i at se, om han har lært at gøre tingene profesonelt, da han er udlært murer, og jeg vil gerne se, om det er noget der kan bruges til noget.

Det var bare så skønt at se bygningen. Det var virkelig godt lavet, han har forstået, og han kan gøre det. han fortalte om gode sten og dårlige sten, han er murer, og hvor er jeg glad på hans vegne.
Vi var også nede at se hvor de laver de gode sten, og hvad de koster at købe, hvis ikke han har tid selv at lave dem.
Til sidst var vi hos hans gamle bedstefar, som ejer det hus, som Frank har boet i når han havde ferie fra skolen, og som han igen bor i nu, og betaler kostpenge. men det er meget dejligt, for så er maden klar når han komme hjem fra arbejde.

Så blev jeg overrasket, han tog mig med om bag huset, der havde han lagt en kæmpe sæk søde kartofler, som han selv har avlet. Det skulle være en gave til Agape 3, for den gave han har fået til køb af jord. Han havde tænkt meget over hvad han skulle gøre, han måtte bare velsigne andre, når han selv var blevet så velsignet. jeg blev så glad så glad, og gav ham et ordentlig knus, og takkede ham af hele mit hjerte, og sagde til ham at han havde hjertet på rette plads. Giv og der skal gives jer. Det er lutter velsignelse.

Så de fik læsset den store tunge sæk, jeg tror 100 kg, og så skulle vi tilbage til Kampala, men skulle nu rundt om Lugala, til hjemmet med gaven.

Da vi kom ud til børnehjemmet, blev Millie meget overrasket over at se så mange søde kartofler, og så høre at det var en gave fra Frank. De elsker søde kartofler, men de er meget dyre at købe, så det får de næsten aldrig, men nu skulle de spise mindst 14 dage, ren luksus. Mille sagde til Frank at han ville blive en rig mand, da hun ved, at hvis vi giver, vil der blivet givet til os, og hun ønskede Guds velsignelse over ham, i alt hvad han gør.

Så kørte vi igen, og fik noget at spise, og så var det hjem, jeg trængte til at hvile.
Frank tog igen en boddaboda ind til byen, han havde nogle ting han skulle ordne, nu han var i Kampala.

Dagen er gået, og det har bare været så velsignet alt sammen. Tak for i dag.

Torsdag d.7/3 2013

En dejlig varm morgen. Det har ikke regnet nu i 10 dage, så luften er ved at være godt tynd, og det er meget varmt.

I dag har jeg Inviteret Innocent på te, for at få en snak, for at se hvor han er.
Det blev en meget lang snak, og han var med mig ude at købe nogle kurve, kæder og andre ting til at sælge, som jeg vil have med mig hjem.
jeg håber igen i sommer at kan sælge Afrikanske varer, og tjene nogle penge som kan komme tilbage her til børnene.
Vi havde en god tur, og han handlede prisen ned, på mange af varene, selv om han ikke har noget at gøre med Agape Child Care at gøre mere, så jeg fik mange ting for 500,000 UGX, til at supplere med.

Da vi kom hjem, snakkede vi videre, og så var dagen gået.

Så var det om at komme tidlig i seng, da jeg skal tidlig op i morgen.Og jeg ved at de næste 3 og sidste dage bliver meget travle.
Så tak for i dag, sov godt. En vaaaaarm hilsen fra Kampala

Onsdag

Onsdag formiddag havde jeg en masse småting der skulle ordnes. Så jeg var glad for at jeg havde lært at køre boddaboda, det er nemt og billigt til små ture.

Så havde jeg inviteret Anne Mette, og hun kom meget tidlig, da hun ikke bryder sig om at køre når der fuld trafik, og meget kø.
Vi snakkede og hyggede og med kaffe, kage, og til sidst is. Vældig dansk, for sådan gør de absolut ikke her. Men vi havde det rigtig hyggeligt.Hun er meget spændt på om hendes mand er færdig med at arbejde for Danida til nytår, som det er meningen, og at de kan blive hjemme i danmark, og nyde deres otium.

Da hun var kørt, tog jeg i kirke, men det blev meget kort, da jeg var meget træt.
En dejlig dag, når nu tiden rinder ud, der er jo ikke mange dage tilbage for denne gang.

Herfra de varmeste hilsner. Solveig

Tirsdag.

En dejlig ny dag her i Uganda, med lutter velsignelser. Nu skal det være, idag skal jeg altså lære at køre med Boddaboda, det kan ikke passe at jeg ikke kan finde ud af det. De er allevegne, er billige hvis du kun skal en lille tur.
 Så da jeg havde spist morgenmad, skridtede jeg ud, fandt den første boddaboda, spurgte ham og han kunne give mig et kursus i at køre med på sådan en. Han smilede, og tænkte sit, men var bare så venlig. Så stille og rolig kom jeg op, og sagde til ham at det var første gang, så han skulle køre forsigtig.Det var en stor oplevelse, og det gik meget glat, han var bare så betænksom. Så det blev til 3 ture igår, da jeg var rundt at ordne en masse ting, og det går så hurtigt med boddaboda, og det er rørende billigt.

Om efter middagen var jeg så ude på skolen Visdom, hvor børnene går fra børnehjemmet, for at spørge til om det går som det skal, og de var meget glade for at have vore børn, som gør det rigtig godt.

Derefter var jeg på børnehjemmet, hvor der skulle tales med store bogstaver i forskellige sammenhænge.
Det er virkelig nødvendig at følge arbejdet tæt, der skal opdragelse til.

Så kørte jeg hjem, men denne gang med taxi, da det er for langt med borddaborda, og så var der andre ting der skulle forberedes.

Men ellers er det bare vidunderlig at være her denne gang. Der er fred og ro over hele linjen, menneskene er så søde, rare og hjælpsomme, en ren fryd.

Hav det godt alle venner, og tak for støtte og følgeskab. Må Gud velsigne enhver. Kh. Solveig

Mandag.

Mandag morgen blev jeg så glad, det syntes at blive overskyet i dag, og det kunne jeg godt trænge til.Jeg har vist fået lidt rigelig sol igår, mens jeg var i vandet, tænkte slet ikke på det.
Men der gik ikke mere end en time så skinnede solen fra en skyfri himmel, og det var bare så varmt. Det har ikke regnet mens jeg har været her, så ilt er der ikke meget af, og ude i solen er der 50 grader, og 30-35 i skyggen.

Nå men jeg havde dømt hviledag idag, skulle bare en tur i vaskeriet "gnubbe", jeg skulle have ryddet op på alt badetøjet og håndklæderne, samt vasket noget af mit eget. Det er så dejligt at være her i mit "gamle hus" så er jeg fri til at gøre alle ting, som ikke kan gøres hvis jeg boede på hotel.

Så jeg blev i skyggen og bare hvilede, og gik først til købmanden efter frisk mælk, da det var ved at blive aften, jeg tålte ikke solen idag.

Så har vi ikke haft strøm hele dagen, så alt i køleskabet er lige til skralderen, sådan er det her, man ved aldrig, men man er meget taknemlig hvis alt fungere.
Hav det rigtig godt alle sammen. En vaaaaaaaaarm hilsen her fra Kampala.  Solveig

Søndag-- strøm igen 1/2 8.

fortsættelse:

Taxien var klar til tiden, det var da det første, og jeg var glad. Den kom og hentede mig, og vi kørte ud til hjemmet.
Lige før vi var der, ringede jeg til Millie, at nu kunne de godt komme ud, vi var klar. Så stimlede det ud med rene, fine og forventningsfulde børn, og Millie og Bridget til sidst.Øjnene strålede bare ved at se den store bil, og den skulle de ud at køre med, wauuuu.
Ind kom de alle, og vi kunne komme afsted. jeg spurgte om de var klar til at komme ud at svømme, hvortil de råbte i kor jaaaaaaaaaaaa.
Så kørte vi afsted, og vi skulle ikke langt, før de aldrig havde været der. Også Millie nød det i fulde drag, og var bare så glad og så flot. ( Hun har fået lønforhøjelse).
Da vi så kom ind i centrum, blev der totalt stille, alle havde nok at gøre med at kikke, og følge med i alt det store og nye.
Så kom vi til svimmingpoolen, og der lød glade hvin, da de fik øje på den. Det er sådan et godt sted, for de har en til de mindste, hvor alle kan bunde, og så en for de store, og vi var jo i alle aldre.
Det var bare så dejligt at se, at alle var klar til at komme i vandet, det er nemlig ikke sikkert her, men denne gang var de mere end klar, og de boltrede sig ellevildt.
Jeg fik de 4 baderinge pustet op, så de havde noget at lege med, og jeg fik betalt, men fik sandelig rabat da vi var så mange.
Jeg have troet at Bridget også ville bade, men nej, så det blev mig til at hoppe i, og prøve at lære dem at svømme, og lege med dem.
men før jeg hoppede i, havde jeg bestilt kylling, ris, og pommefrites til 14 personer om en time, samt 1 flaske vand og en sodavand til hver.
Så badede vi, og legede så det var en lyst.

Så kom de og sagde at nu var maden klar, og vi kom op, og ind i et gæste hus, hvor det var dækket op, bare så skønt. Børnene spiste og spiste, det her er ren luksus.

Da vi så var færdig med at spise, skulle der fejres fødselsdag på Middi, Maddi og Lille Lilian( en af de nye), så der blev sunget og klappet og danset, som nu Afrikanerne kan, og så fik de gaver. Maddi stod oppe på en stol og dansede som en lille prinsesse, med det nye hår, og prinsessekjole fra danmark, det var bare så skønt at se så mange glade børn.( Der var ikke en der kunne se hvor disse små og store piger kom fra, de lignede alle velhaverbørn)

Så skulle der bades og leges igen, og de muntrede sig totalt fantastisk, og blev ved til det sidste.
men 1 time efter igen, havde jeg bestilt is til alle, og så var dagen gået. Det blev nydt i største andægtighed.
Så ringede vi efter bilen, han var ikke langt væk, var der bare for os, så dejligt.
Da vi så kom ombord igen, så spurgte Millie, om ikke vi kunne gå en tur i Nakomat( en international supermarked)hvor der var ingen af dem der nogensinde havde været, blot hørt om. Det ville være så skønt bare at se, syntes hun, og jeg sagde ok, det kan vi nemt, vi er jo her lige ved. Så da vi igen var ude af bilen, og samling på alle tropperne, så vi jo elefanten der står udenfor(af cement men stor), og selvfølgelig skulle Grais og Maddie op at sidde på den. Derefter gik vi ind, og jeg ville de skulle have en tur på rulletrapperne, nu de var på oplevelse. Det var til stor morskab for nogen, andre var bange for sådan noget.
Derefter skulle vi så gå en runde, og var heldig at få 3 børnevogne, hvor de mindste til stor morskab kunne sidde inde i, og lege de kørte bil.
Så vadede vi en runde, og øjnene var ved at trille ud af at se så mange skønherligheder, de intet anede om fandtes.
Så var det hjemad da vi var færdig på rundturen i Nakomat, og så var der absolut heller ikke meget krudt tilbage.
Det er så skønt at se Dorcas, Millis ene datter, og Middi, de er så gode til at hjælpe de små, og er der altid for dem, hvorimod Lilian og Karen har nok i sig selv, og ikke hjælper uden det bliver sagt. Men Dorcas hun er en knag for alle de små, og Middi også.
Så da vi var hjemme ved Agape 3, kom alle trætte og matte af, efter at have oplevet så meget de aldrig havde troet muligt. De var så glade, og meget trætte.
Derefter kørte taxien mig hjem, med et enkelt stop. jeg skulle lige ind i en supermarked jeg kender, hvor de plejer at have billige dukker, da jeg har lovet Johanne at købe to, til de to nye piger, og som hun også har strikket tøj til son jeg havde med.Jeg var heldig, de havde lige hvad jeg søgte, og så var det hjem, og få afregnet med taxien 120,000 for sådan en tur.
 Men det var hver en øre værd. Der er blevet taget vidio af turen, så i kan se det når jeg kommer hjem.
Herfra de varmeste hilsner  Solveig

Søndag.

Så skal i have en skøn søndagshistorie  fra virkeligheden.
Først var jeg i kirke til en vidunderlig gudstjeneste, og derefter hjem og have lidt at spise. Så skulle der opleves. Jeg havde arbejdet hårdt på at få alle ting til at passe sammen, da jeg havde inviteret hele børnehjemmet på store svømmedag, og inviteret Bridget" den ny Innocent" til at være med.
Først skulle jeg finde en bus vi alle kunne være i. Så skulle Mille forstå at de alle skulle være færdig kl 1. præsis, for da ville jeg være der med bussen. men da jeg ved at det med tid, er for de fleste her, en by i Rusland, havde jeg inskærpet alle, at de måtte holde tiden, da det koster mange penge det her, så jeg forventede at de forstod.
Og jeg siger jer, det blev en fantastisk svømmedag med alle pigerne, de nød det i fulde drag.
fortsættelse følger, men der er ingen strøm nu...................

Lørdag d. 2/3 2013

Først en helt fantastisk dag at blive vågen her i Uganda. Jeg huskede 33 år tilbage, da havde jeg alting klar til at hænge mig selv, var total færdig med livet, kunne ikke mere. Men Halleluja halleluja Gud er en levende realitet, han ser alt, og han så også hvordan jeg havde det, men det var ikke hans plan, han havde andre ting for med mig. Så da jeg var færdig til at dø, greb den levende og almægtige Gud ind, og frelste mig fra hele skidtet, og gav mig en totalt nyt liv, et liv med Jesus som Herre. Jeg siger ikke i dag at det har været let, for det har mange gange været meget meget svært, men nu var der en der kæmpede for mig, og jeg var aldrig ladt alene. Det har været de mest spændende år i mit liv, og hvis jeg skulle skrive ned alle de mirakler Jesus har gjort, ville et bibliotek ikke være nok. men altså så finder jeg mig selv her i Uganda 33 år efter. En gammel kone ude fra 17 kartoffelrække, ja hvad gir i, men det er FANTASTISK.

Nå men op kom jeg, jeg skulle have handlet lidt mere ind, inden det blev for varmt, da jeg havde inviteret nogle af vore sponsor børn.

Men efter jeg havde været ude at handle ind, skulle hele huset gøres rent, og der skulle vaskes gulv, nu var støvet blevet for meget.

Kl 1 kom Judith, en ung mor, der har en dreng på 5 år. Hun har sponsor i Danmark, og er meget lykkelig for dette, uden det gik det ikke. Også hun har mærket "kærligheden fra Innocent" og har også været bange for ham.
Vi fik en meget lang snak om hendes liv og fremtid, det var bare så skønt. Alle får de saftevand, kiks, muffens og is, og det er det rene luksus for dem, det er noget de aldrig får, for de har ikke råd, men de nyder det i fulde drag.
Efter hun var gået, hun skulle ned at synge, hun synger i et stort kor i Mirakel Centret, og der skulle øves til i morgen.

Derefter kom Elisabeth, med de tre børn der har sponsor i Danmark også.
De var alle så glade, så det var en ren fryd. Det er så skønt at der nu er fred og glæde over hele linjen, det glæder mig så meget.
Det var så dejligt at se dem, og børnene er så frimodige nu, og bare snakkede løs, ville gerne vide alting om hele verden, og i hvert fald om Danmark, som er så god mod dem. De fortalte om deres skole, og de er så dygtige, og snakker flydende engelsk, skønt skønt.
De spiste og spiste af alle lækkerierne, så det kendte ingen grænser, og troede ikke deres egne øre, da jeg spurgte om de ville have en is. Det får de aldrig, så jeg kan fortælle jer, at den blev nydt med største andægtighed, en is også wauuuuuuu.

Vi fik en lang og dejlig snak, og de fik lidt ekstra penge på lommen, og tog så glade afsted igen, og så var det næsten blevet mørk. Men jeg havde fået taget nogle gode billeder, mens solen skinnede, men de kommer senere.
Nu synger zikaderne igen, men det er sengetid, en ny og lang dag venter i morgen, da jeg skal have hele børnehjemmet på svømmetur.
Hav en rigtig dejlig nat, og søndag i Jesu navn.  Solveig

Onsdag d.27/2 2013

Endnu en dejlig morgen her i Uganda. Solen skinner så jeg næsten bliver svedet hvis jeg går ud.
Jeg har sovet rigtig dejlig, og var bare så glad for at have skaypet med Lisbeth  og familie i går aftes. det var så hyggeligt. Utroligt hvad teknologi kan gøre. De sad og spiste i Øsløs, og jeg var her, og vi kunne snakke som vi sad i samme rum. Jeg kunne vise dem rundt i mit hus her, så de kunne se hvordan jeg bor, er det ikke utroligt, bare skønt.

Nå men en ny dag ventede, og jeg skulle have lidt købt ind til huset, var ved at være ude med mad. men ellers skal jeg bare hvile og skrive også i dag, jeg er stadig meget træt.
Jeg var kommet så meget til at længes efter de forskellige frugter her, så jeg kunne lave en frugttalerken om eftermiddagen, med annanas, melon, mango, passion og banan, uhmmmm det er bare en drøm. Så det blev købt, og jeg glædede mig allerede.
Så igen computer arbejde, og hvile. jeg snakkede med Millie, og hun havde fået den første nye pige ind på børnehjemmet.Snakkede med Bridget, som sidder i prøve på universitetet. men hun vil gerne komme, men det må vente.Har snakket med Judith, og hvor var det skønt at se at også hun nu har fred og ro fra Innocent, som også har været så hård ved hende, men nu er der bare fred og ro, skønt skønt skønt.

Det der ikke tåler dagens lys, vil aldrig blive til velsignelse, men kun blive til elendighed.

Kl. 2 ringede Millie, at nu var de kommet med den anden pige til børnehjemmet, og om jeg kunne komme.Jeg fik ringet efter taxien, kom afsted. Skulle så først til en ATM for igen at hæve penge, og sandelig den virkede denne gang. Jeg havde allerede købt undertøj og håndklæder til de to nye piger, og vidste af erfaring, at der skulle mange flere penge til, da de intet har når de kommer.
Jeg kom ud på Agape 3, og der sad så bedstemoderen som havde bragt den lille pige, og hun var så lykkelig at hendes lille barnebarn nu kunne få et godt liv, som hun ikke kunne give hende. Den anden kvinde som var til den første pige, var søster til den lille piges mor som var død, men fattidom sås i alt hvad hun var. Så om ikke den lille pige fik et sted at være nu, ville hun blive sendt ud i bushen, hun kunne ikke have hende.
Så de var lykkelige at deres piger fik en chance. De var ellevilde over at se jeg gav dem helt nye smarte håndklæder, samt undertøj, så lå de på deres knæ af taknemlighed.
Millie havde lavet en liste over ting de behøvede, og det vidste jeg , for de behøvede alt. Så godt jeg havde hævet penge, for her skulle der 250,000 ugx til, for at de kunne få begyndt.
Så nu skal vi gerne finde sponsorer til dem, så de kan komme i skole, da jeg ikke kan løft mere nu.
På vejen hjem var jeg omkring den supermarked som solgte dukke, da jeg havde lovet Johanne at købe 2 dukker til de nye piger, og hun havde strikket flot tøj til dem, som jeg havde med hjemmefra.De skulle også have dukke, som de andre børn, som jeg havde med til sidste gang.
Jeg fandt 2 dukker, men de er ikke så store, så jeg vil prøve at finde nogen et andet sted, men det er ikke så nemt, men jeg vil prøve. Så var det hjem.

Da det blev aften ville jeg i kirke. De har Gudstjeneste her også om onsdagen. Det starter kl 1/2 6, og jeg gik derned. da jeg var kommet igennem sikkerhedstjekkene (det er som nogen lufthavn, på grund af muslimer), stod Innocent og ventede på mig. Han ved at jeg kommer når der er gudstjeneste, han ved hvad jeg gerne vil. Så der stod han. Vi fulgtes ind, og var så til en helt eventyrlig stærk gudstjeste, som først var færdig kl 1/2 11, helt utroligt.
Jeg havde bestemt at ville tage en taxi hjem, men Innocent ville følge mig hjem, så OK, jeg er ikke bange for ham mere, men ellers er der ikke noget.
Vi kom hjem, og jeg bød på en kop te, og spurgte igen til hans liv. Spurgte ham hvorfor han var hvor han var. Det vidste han ikke, han forstår ikke helt hvad han har gjort, men han lægger som han har redt, jeg kan ikke hjælpe ham.
Han gik igen efter teen, og jeg var stagetræt, så det var på hovedet i seng

Torsdag

Total hviledag.