mandag den 4. marts 2013

Søndag-- strøm igen 1/2 8.


fortsættelse:

Taxien var klar til tiden, det var da det første, og jeg var glad. Den kom og hentede mig, og vi kørte ud til hjemmet.
Lige før vi var der, ringede jeg til Millie, at nu kunne de godt komme ud, vi var klar. Så stimlede det ud med rene, fine og forventningsfulde børn, og Millie og Bridget til sidst.Øjnene strålede bare ved at se den store bil, og den skulle de ud at køre med, wauuuu.
Ind kom de alle, og vi kunne komme afsted. jeg spurgte om de var klar til at komme ud at svømme, hvortil de råbte i kor jaaaaaaaaaaaa.
Så kørte vi afsted, og vi skulle ikke langt, før de aldrig havde været der. Også Millie nød det i fulde drag, og var bare så glad og så flot. ( Hun har fået lønforhøjelse).
Da vi så kom ind i centrum, blev der totalt stille, alle havde nok at gøre med at kikke, og følge med i alt det store og nye.
Så kom vi til svimmingpoolen, og der lød glade hvin, da de fik øje på den. Det er sådan et godt sted, for de har en til de mindste, hvor alle kan bunde, og så en for de store, og vi var jo i alle aldre.
Det var bare så dejligt at se, at alle var klar til at komme i vandet, det er nemlig ikke sikkert her, men denne gang var de mere end klar, og de boltrede sig ellevildt.
Jeg fik de 4 baderinge pustet op, så de havde noget at lege med, og jeg fik betalt, men fik sandelig rabat da vi var så mange.
Jeg have troet at Bridget også ville bade, men nej, så det blev mig til at hoppe i, og prøve at lære dem at svømme, og lege med dem.
men før jeg hoppede i, havde jeg bestilt kylling, ris, og pommefrites til 14 personer om en time, samt 1 flaske vand og en sodavand til hver.
Så badede vi, og legede så det var en lyst.

Så kom de og sagde at nu var maden klar, og vi kom op, og ind i et gæste hus, hvor det var dækket op, bare så skønt. Børnene spiste og spiste, det her er ren luksus.

Da vi så var færdig med at spise, skulle der fejres fødselsdag på Middi, Maddi og Lille Lilian( en af de nye), så der blev sunget og klappet og danset, som nu Afrikanerne kan, og så fik de gaver. Maddi stod oppe på en stol og dansede som en lille prinsesse, med det nye hår, og prinsessekjole fra danmark, det var bare så skønt at se så mange glade børn.( Der var ikke en der kunne se hvor disse små og store piger kom fra, de lignede alle velhaverbørn)

Så skulle der bades og leges igen, og de muntrede sig totalt fantastisk, og blev ved til det sidste.
men 1 time efter igen, havde jeg bestilt is til alle, og så var dagen gået. Det blev nydt i største andægtighed.
Så ringede vi efter bilen, han var ikke langt væk, var der bare for os, så dejligt.
Da vi så kom ombord igen, så spurgte Millie, om ikke vi kunne gå en tur i Nakomat( en international supermarked)hvor der var ingen af dem der nogensinde havde været, blot hørt om. Det ville være så skønt bare at se, syntes hun, og jeg sagde ok, det kan vi nemt, vi er jo her lige ved. Så da vi igen var ude af bilen, og samling på alle tropperne, så vi jo elefanten der står udenfor(af cement men stor), og selvfølgelig skulle Grais og Maddie op at sidde på den. Derefter gik vi ind, og jeg ville de skulle have en tur på rulletrapperne, nu de var på oplevelse. Det var til stor morskab for nogen, andre var bange for sådan noget.
Derefter skulle vi så gå en runde, og var heldig at få 3 børnevogne, hvor de mindste til stor morskab kunne sidde inde i, og lege de kørte bil.
Så vadede vi en runde, og øjnene var ved at trille ud af at se så mange skønherligheder, de intet anede om fandtes.
Så var det hjemad da vi var færdig på rundturen i Nakomat, og så var der absolut heller ikke meget krudt tilbage.
Det er så skønt at se Dorcas, Millis ene datter, og Middi, de er så gode til at hjælpe de små, og er der altid for dem, hvorimod Lilian og Karen har nok i sig selv, og ikke hjælper uden det bliver sagt. Men Dorcas hun er en knag for alle de små, og Middi også.
Så da vi var hjemme ved Agape 3, kom alle trætte og matte af, efter at have oplevet så meget de aldrig havde troet muligt. De var så glade, og meget trætte.
Derefter kørte taxien mig hjem, med et enkelt stop. jeg skulle lige ind i en supermarked jeg kender, hvor de plejer at have billige dukker, da jeg har lovet Johanne at købe to, til de to nye piger, og som hun også har strikket tøj til son jeg havde med.Jeg var heldig, de havde lige hvad jeg søgte, og så var det hjem, og få afregnet med taxien 120,000 for sådan en tur.
 Men det var hver en øre værd. Der er blevet taget vidio af turen, så i kan se det når jeg kommer hjem.
Herfra de varmeste hilsner  Solveig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar