Onsdag d.27/2 2013

Endnu en dejlig morgen her i Uganda. Solen skinner så jeg næsten bliver svedet hvis jeg går ud.
Jeg har sovet rigtig dejlig, og var bare så glad for at have skaypet med Lisbeth  og familie i går aftes. det var så hyggeligt. Utroligt hvad teknologi kan gøre. De sad og spiste i Øsløs, og jeg var her, og vi kunne snakke som vi sad i samme rum. Jeg kunne vise dem rundt i mit hus her, så de kunne se hvordan jeg bor, er det ikke utroligt, bare skønt.

Nå men en ny dag ventede, og jeg skulle have lidt købt ind til huset, var ved at være ude med mad. men ellers skal jeg bare hvile og skrive også i dag, jeg er stadig meget træt.
Jeg var kommet så meget til at længes efter de forskellige frugter her, så jeg kunne lave en frugttalerken om eftermiddagen, med annanas, melon, mango, passion og banan, uhmmmm det er bare en drøm. Så det blev købt, og jeg glædede mig allerede.
Så igen computer arbejde, og hvile. jeg snakkede med Millie, og hun havde fået den første nye pige ind på børnehjemmet.Snakkede med Bridget, som sidder i prøve på universitetet. men hun vil gerne komme, men det må vente.Har snakket med Judith, og hvor var det skønt at se at også hun nu har fred og ro fra Innocent, som også har været så hård ved hende, men nu er der bare fred og ro, skønt skønt skønt.

Det der ikke tåler dagens lys, vil aldrig blive til velsignelse, men kun blive til elendighed.

Kl. 2 ringede Millie, at nu var de kommet med den anden pige til børnehjemmet, og om jeg kunne komme.Jeg fik ringet efter taxien, kom afsted. Skulle så først til en ATM for igen at hæve penge, og sandelig den virkede denne gang. Jeg havde allerede købt undertøj og håndklæder til de to nye piger, og vidste af erfaring, at der skulle mange flere penge til, da de intet har når de kommer.
Jeg kom ud på Agape 3, og der sad så bedstemoderen som havde bragt den lille pige, og hun var så lykkelig at hendes lille barnebarn nu kunne få et godt liv, som hun ikke kunne give hende. Den anden kvinde som var til den første pige, var søster til den lille piges mor som var død, men fattidom sås i alt hvad hun var. Så om ikke den lille pige fik et sted at være nu, ville hun blive sendt ud i bushen, hun kunne ikke have hende.
Så de var lykkelige at deres piger fik en chance. De var ellevilde over at se jeg gav dem helt nye smarte håndklæder, samt undertøj, så lå de på deres knæ af taknemlighed.
Millie havde lavet en liste over ting de behøvede, og det vidste jeg , for de behøvede alt. Så godt jeg havde hævet penge, for her skulle der 250,000 ugx til, for at de kunne få begyndt.
Så nu skal vi gerne finde sponsorer til dem, så de kan komme i skole, da jeg ikke kan løft mere nu.
På vejen hjem var jeg omkring den supermarked som solgte dukke, da jeg havde lovet Johanne at købe 2 dukker til de nye piger, og hun havde strikket flot tøj til dem, som jeg havde med hjemmefra.De skulle også have dukke, som de andre børn, som jeg havde med til sidste gang.
Jeg fandt 2 dukker, men de er ikke så store, så jeg vil prøve at finde nogen et andet sted, men det er ikke så nemt, men jeg vil prøve. Så var det hjem.

Da det blev aften ville jeg i kirke. De har Gudstjeneste her også om onsdagen. Det starter kl 1/2 6, og jeg gik derned. da jeg var kommet igennem sikkerhedstjekkene (det er som nogen lufthavn, på grund af muslimer), stod Innocent og ventede på mig. Han ved at jeg kommer når der er gudstjeneste, han ved hvad jeg gerne vil. Så der stod han. Vi fulgtes ind, og var så til en helt eventyrlig stærk gudstjeste, som først var færdig kl 1/2 11, helt utroligt.
Jeg havde bestemt at ville tage en taxi hjem, men Innocent ville følge mig hjem, så OK, jeg er ikke bange for ham mere, men ellers er der ikke noget.
Vi kom hjem, og jeg bød på en kop te, og spurgte igen til hans liv. Spurgte ham hvorfor han var hvor han var. Det vidste han ikke, han forstår ikke helt hvad han har gjort, men han lægger som han har redt, jeg kan ikke hjælpe ham.
Han gik igen efter teen, og jeg var stagetræt, så det var på hovedet i seng