Opsumering Tirsdag d. 13/8 2013

Kære alle venner af Agape Child Care.

Tro ikke der ingenting sker, bare fordi jeg ikke har tid til at skrive på blokken, men nu vil jeg lave en opsummering.
Der kommer rigtig mange hilsner og tak osv.  dernede fra, og de har det godt.
Der er altid nogle småproblemer, men dem klarer vi hen ad vejen.Der var et problem med vandtanken i Agape 3, som ejeren ikke ville reparere, så måtte jeg helt op i stolen, og så fik Bridget det klaret.Hun gør et godt stykke arbejde, og er konsekvent.

Vi har fået sponsor til de 2 sidste små piger, ( en aften jeg var i Århus)som jeg fik ind på børnehjemmet sidst jeg var i Uganda, så der er glæde på Agape 3. Vi har også fået et nyt skolesponsorat, og nye medlemmer, så tingene står ikke stille.

Hjemmesiden er ikke kommet op endnu, Danmark har haft ferie, og så går alt i stå.
Men nu må der følges op.
Vi har også haft Event igen på store torv i Thisted, Som var ganske udmærket, selv om vi havde valgt ingen annonce at koste på, vi ville gerne have lidt ekstra penge i kassen.
Jeg har været på Torvet til torvedage 6 mandage, for at sælge Afrikanske ting, samt ærter, kartofler, tomater, agurker, marmelade osv, så vi har nu lidt ekstra penge i kassen.

Og ekstra penge er der altid brug for.

Jeg blev ringet op en lørdag aften fra Moses i Uganda, og så var jeg klar over at der var noget helt spisielt. Jeg ringede tilbage, da det er alt for dyrt for ham. Og det viste sig at han og hans søster stod i uovervindelige problemer.
Der havde været røvere og banditter inde hos Moses forældre, og havde tærsket dem sønder og sammen, og hans far havde de brækket benet på, så det stak ud, samt at han var totalt ødelagt, og så havde de stjålet alt de havde. Der stod de med en far der havde brug for hospital hjælp, men der er ingen hjælp at få, om du ikke har penge. Og dettte ville blive en uovervindelig beløb for dem, de havde ingen penge, i forhold til hvad hospitalet forlangte. Så Moses så ingen anden udvej, end at ringe til mig, om der var en chance, at jeg ville hjælpe.

Og selvfølgelig ville vi hjælpe et menneske i nød, så jeg lovede at sms til Bridget samme aften om at sætte 500,000 ugx ind på Moses conto ca. 1200 kr, som var det hospitalet ville have før de rørte en finger. Jeg sagde til Moses at han kunne sige, at pengene var på vej, men de var totalt ligeglade, han kunne dø hvis ikke de fik penge så de gjorde  ingenting. Det var lørdag aften, og Moses kunne tidligst have pengene Tirsdag, så det var lang tid at lægge der med åben benbrud, men sådan er livet i Uganda. Men Onsdag blev han opereret og sat sammen, og har det godt nu, og de er så overud lykkelige og taknemmelige for hjælpen, de ikke så nogen udvej for.
Vi kan nok alle sætte os i en sådan situation, og så erkende at vi har det supergodt her i Danmark, hvor vi ikke behøver at tælle penge før vi kan få hjælp.

Frank ( min dreng) er med jævne mellemrum ude på børnehjemmet med en sæk ekstra mad, når han er i Kampala, og det elsker de alle sammen, at få lidt ekstra godt. han siger at de har det rigtig godt, og at tingene fungerer.
Bridget er nu ved at lave eksamen, og hun bliver færdiguddannet Socialrådgiver i oktober, så hun har hendes at bakse med, men hun klarer det hele hurtigt og godt.

Ellers kører det derudaf, jeg er næsten i kontakt med dem hver eneste dag, den ene og den anden, så det ligger ikke stille, men der har været så meget.

Herfra de kærligste hilsner til jer alle, og tak for jeres trofasthed. Solveig Vinther