For me friday begun at 9.20 after waking up from a long sleep.
solvieg was in her shop all the day for there was alot to do and so i joined her in looking after flowers that needed water. and some replacement.
the day went on smoothly as some people came to buy flowers and actually one of them was a teacher of the class i tought in in Tømmerby school, she had come to give me the pictures i took with the children. she told me how that day meant a lot in this class' history for all the children were all so touched by my story about Uganda, and how attentive they all were during my exisitence in the school. the pictures were so wonderful and so formal.
in the Evenning Solvieg suggested that may be we go to Thisted in the christian Groupe that convine every friday. so i agreed to go with her and then we drove to Thisted. we arrived and entered the place where they sit and pray for each otheres need, as we took a cup of tea and coffee we talked about different experiences in life and before i knew it i was sharing with them what God put on my heart that particular moment, it was so strong that the word of God pierced through most of their hearts. and before i knew it, i was praying for many of them and the que was lengthening.
great and might things happened for one Woman who had heared about what we do in Agape child care decided that she will have one of the Girls we want to make a home for in Uganda to sponsor and i remember she said that she will not this girl she chose to sponsor continue with the bad life.
by the time we left Thisted to go home in Øsløs, all the people had felt some thing different and had understand that they can all do some thing to help the other that is surfering.
My name is innocent kayiza, thank u so much for reading this blog.
bless you
mandag den 20. december 2010
lørdag den 18. december 2010
following days
Having finished my visit at tømmerby school. the second days went on smoothly with me and solvieg visiting Thisted with the aim of finding some one who Can change a computer from Denish to English, we went to several stores in Thisted looking at different things and buying some food to our house.
During one of these visits, we visited an old woman in a nuncing home in Thisted, she is 88 years old, she is one of the people who have given surport to our work in Agape child care, she gave aconsiderable amount of money with which Solvieg managed to start what i call the Agape special Edition, which is when we started a home for my sister and buy her some bed and matress last time She was in Uganda.
having reached the home, we went to her apartment and she welcomed us tremendously. i was amaized to see an old Denish woman speak English. we had come with a computer and a projector to show her some pictures of our work in Uganda and soon around the world.
She was so happy to see what the money she had given, managed to change and save lives. infact she said that now even if she dies, she will rest with peace knowing that when she was still alive, she managed to help and save life with the little she gave. she will rest knowing that even at her old age she managed to start a life for some.
having spent about an hour with her, i took some pictures with her and we had to go for Solvieg had to open her shop for the time was closing in. On our way back to Øsløs, i looked and behold Thisted was so clean and so clear, providing such a nice vew on the lake were most people in this city live for it is near a lake. i asked solvieg to stop the car desipite the time frame, so that i can take a picture on this nice vew. in the evenning after Solvieg had closed her shop, we went to vesløs school where Solvieg's grand child Martha had invited us to attend as she played piano. for it was a special presentation on this day.
we entered the school and procedded to the hall where she aws going to play,
it was such a nice evenning when we sat down and listened to different girls paly the Piano as we took a cup of tea and coffee.
After the concert was over we socialised a little bit and we drove home.
Innocent kayiza is my name. thanks for reading
During one of these visits, we visited an old woman in a nuncing home in Thisted, she is 88 years old, she is one of the people who have given surport to our work in Agape child care, she gave aconsiderable amount of money with which Solvieg managed to start what i call the Agape special Edition, which is when we started a home for my sister and buy her some bed and matress last time She was in Uganda.
having reached the home, we went to her apartment and she welcomed us tremendously. i was amaized to see an old Denish woman speak English. we had come with a computer and a projector to show her some pictures of our work in Uganda and soon around the world.
She was so happy to see what the money she had given, managed to change and save lives. infact she said that now even if she dies, she will rest with peace knowing that when she was still alive, she managed to help and save life with the little she gave. she will rest knowing that even at her old age she managed to start a life for some.
having spent about an hour with her, i took some pictures with her and we had to go for Solvieg had to open her shop for the time was closing in. On our way back to Øsløs, i looked and behold Thisted was so clean and so clear, providing such a nice vew on the lake were most people in this city live for it is near a lake. i asked solvieg to stop the car desipite the time frame, so that i can take a picture on this nice vew. in the evenning after Solvieg had closed her shop, we went to vesløs school where Solvieg's grand child Martha had invited us to attend as she played piano. for it was a special presentation on this day.
we entered the school and procedded to the hall where she aws going to play,
it was such a nice evenning when we sat down and listened to different girls paly the Piano as we took a cup of tea and coffee.
After the concert was over we socialised a little bit and we drove home.
Innocent kayiza is my name. thanks for reading
Innocent visits Tømmerby school.
Having had a good sunday, the next morning begun very Early for me like in old days. When i woke up very Early in the morning to go to Tømmerby school where a friend of mine named Ellen marie had invited me to go with her for she used to be a teacher there. And on this day the children had some song they sing about Christmas, she came very early to pick so that we are there on time. with her she took some flowers to give to the teacher who had replaced the class she used to teach. Having arrived at school, we went into the teacher's room where we had to wait a little bit for all the children to arrive at school. After all the children had arrived at school we went into the main hall, where the presentation was going to take place. we all sat down on the floor as the children did the presentation. after it was over, i was introduced officialy and all the school welcomed me tremedously. Afterwards we procceded to the class ion which i was supposed to teach and tell the Children about Uganda and how going to school in Uganda is like.
Having entred the class, (5th class) all the children sat down attentively for they could not wait to hear what i had to say. (Glory to God) having turned on the projector, i was asked to start for the children were Anxious to listen.
I begun by telling them my nanes again and after that i started to tell them about my own experience in the school and what it was like when i was still like them at thier age, i showed then the geographical location of Uganda on the world map using the google Earth, and explained alot about Uganda. i showed them some pictures of how schools look like in uganda. i also told them about the school i visited after my mom had died, and bought the whole children in that school including the teachers sweets and bans and everything that was in the cann teen at that school, i told them how i made a difference with the little i had in about 300 children at that school.
All the children including the teachers were all silent as they looked at me with wonder. at the tell of that story we had a little break and after a cup of tea we came back to class and i continued with to tell the children alot more about our country.
Afterwards we took some pictures with this class and as a young girl who had just had birth day a day before distributed some kind of choclates to the whole class.
the next thing that happened was me to give hugs to these wonderful children and wished them a good christmas.
after that, i and Ellen marie went out of the class for the children had to continue with other lessons.
having taken another cup of tea in the teachers room, we drove home as Ellen Marie continued to ask me how i made it through the had times when i was a little boy, for she had been touched by my story and it was like she had never had of it before. i remember she realised that it was God who was with me all along as to this day.
Innocent kayiza is my name, thank you for reading.
Having entred the class, (5th class) all the children sat down attentively for they could not wait to hear what i had to say. (Glory to God) having turned on the projector, i was asked to start for the children were Anxious to listen.
I begun by telling them my nanes again and after that i started to tell them about my own experience in the school and what it was like when i was still like them at thier age, i showed then the geographical location of Uganda on the world map using the google Earth, and explained alot about Uganda. i showed them some pictures of how schools look like in uganda. i also told them about the school i visited after my mom had died, and bought the whole children in that school including the teachers sweets and bans and everything that was in the cann teen at that school, i told them how i made a difference with the little i had in about 300 children at that school.
All the children including the teachers were all silent as they looked at me with wonder. at the tell of that story we had a little break and after a cup of tea we came back to class and i continued with to tell the children alot more about our country.
Afterwards we took some pictures with this class and as a young girl who had just had birth day a day before distributed some kind of choclates to the whole class.
the next thing that happened was me to give hugs to these wonderful children and wished them a good christmas.
after that, i and Ellen marie went out of the class for the children had to continue with other lessons.
having taken another cup of tea in the teachers room, we drove home as Ellen Marie continued to ask me how i made it through the had times when i was a little boy, for she had been touched by my story and it was like she had never had of it before. i remember she realised that it was God who was with me all along as to this day.
Innocent kayiza is my name, thank you for reading.
fredag den 17. december 2010
A wonderful Sunday..
My second Sunday in Denmark was good, since we woke up at around 9am and took break fast. having done that we proceeded to church in Thisted. their i met another friend of mine during the service. whom i met in Uganda last January, for she had come to Uganda to help with the work we do in Agape child care. it was such a big wonder for what a small world we live in.
After the service she invited us in her home, i was so happy to sit in her car for it was really cool, as Solvieg came following us from behind in her volvo.
we reached to Jeannette's home which she showed me around and behold, every thing was so good and well arranged, it was such a big opportunity for me to see where she lives,and to see where she grew up from, and to meet her parents, words can not really tell how good it is when I get a chance to see where my friends live. her parent's are so humble and very welcoming.
Afterwards we sat down with and we had cup of tea and coffee which her mom had made.
Her parents are very generous for we eat until i was so full that i could bearly speak. During that moment i got a chance to say some thing and it was so good to see the plans that the Lord has for this Family.
having finished the tea, it was about 2.30. so Jeannette's father suggested that we take a drive around to see different places in thier area. so we got into the car, four of us, for her mom stayed behind to prepare a soup that we will eat when we are back. we drove around and we came to the North sea, one of their favourate places . there we took some pictures as the sun went down,
afterwards her father showed us where they prepare fish. every moment was worth it,
afterwards we saw different places as we drove back to Jeannette's home.
Her mom had cooked a soup which tested so good, but before we ate i was requested to sing for them any song that i felt on my heart. i sung the song that God put on my heart at that particular moment, and behold, it was fantastic. we ate as we spoke about different things, and the difference each of us can make in the world we are living in. the potential inside each and every one of us can be used to estabblish a generation after God's own heart. A genaration full of God's love and unity.
having finished the soup, we could not imagine that the day was winding up, but it had been such a wonderful day filled of God's love and blessings.
I will also like to take this chance to thank Jeannette and her parents for the wonderful day in thier home (sternbjerg), we will always remain greatful for what happenned on this day.
The Next thing that happened was to say the word that i don't like so much which was good bye and good night tak fo day.
Innocent kayiza is my name, thanks a lot for having been reading this blog.
After the service she invited us in her home, i was so happy to sit in her car for it was really cool, as Solvieg came following us from behind in her volvo.
we reached to Jeannette's home which she showed me around and behold, every thing was so good and well arranged, it was such a big opportunity for me to see where she lives,and to see where she grew up from, and to meet her parents, words can not really tell how good it is when I get a chance to see where my friends live. her parent's are so humble and very welcoming.
Afterwards we sat down with and we had cup of tea and coffee which her mom had made.
Her parents are very generous for we eat until i was so full that i could bearly speak. During that moment i got a chance to say some thing and it was so good to see the plans that the Lord has for this Family.
having finished the tea, it was about 2.30. so Jeannette's father suggested that we take a drive around to see different places in thier area. so we got into the car, four of us, for her mom stayed behind to prepare a soup that we will eat when we are back. we drove around and we came to the North sea, one of their favourate places . there we took some pictures as the sun went down,
afterwards her father showed us where they prepare fish. every moment was worth it,
afterwards we saw different places as we drove back to Jeannette's home.
Her mom had cooked a soup which tested so good, but before we ate i was requested to sing for them any song that i felt on my heart. i sung the song that God put on my heart at that particular moment, and behold, it was fantastic. we ate as we spoke about different things, and the difference each of us can make in the world we are living in. the potential inside each and every one of us can be used to estabblish a generation after God's own heart. A genaration full of God's love and unity.
having finished the soup, we could not imagine that the day was winding up, but it had been such a wonderful day filled of God's love and blessings.
I will also like to take this chance to thank Jeannette and her parents for the wonderful day in thier home (sternbjerg), we will always remain greatful for what happenned on this day.
The Next thing that happened was to say the word that i don't like so much which was good bye and good night tak fo day.
Innocent kayiza is my name, thanks a lot for having been reading this blog.
torsdag den 16. december 2010
Anna Grethe
It was yet another Day that God had given, i remember i had so many things on my mind, a lot of Ambitions and cocerns, for i had not yet seen my friend whom i met in Uganda. However, it was such a nomal day which i decided to work alot as a way to avoid thinking about my Friend that much, as it came around 7, 30 pm we begun to drive to Anna grethe, another of Solvieg's wonderful daughter, she stays about 20km fom her mother and she lives with her lovely Husband with whom they have made their home another paradise on Earth.
As we arrived at their home, i got a chance to see the Road they had made for themselves and the good house from a distance, they were happy when they saw our old volvo drive in their well organised compound, they came out to welcome us and they showed me almost all the compound for it looked so good, there after they took us to where they keep their cars, men i was blown away for they have this new BMW which they bought in German it looks so great , i got a chance to sit inside it and feel it and afterwards we saw all their other cars , with Anna's car which has these speakers behind like the ones that can be used in a dance hall, afterwads they showed me where they keep their tires and each tire can buy the car i drive when am in Uganda and provide balance worth an air ticket to Denmark. i got a chance to see their different bikes and afterwards we went inside for Anna had made a cake esppecially for me, which she has not done in over a year due to how busy she always is.
they Showed me their nice house and afterwards we sat on this chair which is warm enough if you are freezing, as we ate the cake and shared a cup of tea nd coffee, we spoke about the situation in Uganda and how we can help to make a diffrence in the lives of many that need help. for 65% of the children in Uganda are with out parents and can baerly find food or a place to call home. we talked about the Economy in Uganda and the system of govenance.
As the cake got finished and the time went to 11pm we could not talk more apart from taking some few photos and Anna showing me some picyures of her family and her Grand children.As i saw the pictures i found out why Most of her children had these blue eyes, for they were from Anna, she has really great eyes also.
we got into the car and drove the 20km to home.
Innocent kayiza my name, thanks for following this blog. see you again when i tell you about my wonderful Sunday with my friend and her parents. tak
As we arrived at their home, i got a chance to see the Road they had made for themselves and the good house from a distance, they were happy when they saw our old volvo drive in their well organised compound, they came out to welcome us and they showed me almost all the compound for it looked so good, there after they took us to where they keep their cars, men i was blown away for they have this new BMW which they bought in German it looks so great , i got a chance to sit inside it and feel it and afterwards we saw all their other cars , with Anna's car which has these speakers behind like the ones that can be used in a dance hall, afterwads they showed me where they keep their tires and each tire can buy the car i drive when am in Uganda and provide balance worth an air ticket to Denmark. i got a chance to see their different bikes and afterwards we went inside for Anna had made a cake esppecially for me, which she has not done in over a year due to how busy she always is.
they Showed me their nice house and afterwards we sat on this chair which is warm enough if you are freezing, as we ate the cake and shared a cup of tea nd coffee, we spoke about the situation in Uganda and how we can help to make a diffrence in the lives of many that need help. for 65% of the children in Uganda are with out parents and can baerly find food or a place to call home. we talked about the Economy in Uganda and the system of govenance.
As the cake got finished and the time went to 11pm we could not talk more apart from taking some few photos and Anna showing me some picyures of her family and her Grand children.As i saw the pictures i found out why Most of her children had these blue eyes, for they were from Anna, she has really great eyes also.
we got into the car and drove the 20km to home.
Innocent kayiza my name, thanks for following this blog. see you again when i tell you about my wonderful Sunday with my friend and her parents. tak
Kirstin
Friday and Saterday were the days on which i happened to get a chance to visit solvieg's childrens houses, Friday was nomal during the day without much happening, but when it was around 7pm we close Solvieg's shop. and got into the car and drove to Kirstin's home were they had prepared for us a wonderful dinner, we got into the house, and it was so good that i saw my self in their home for it looked so organised and well arranged.
mikkel and Emil, Kirstin's sons were there at home to eat with us. we sat down and thier Dog Liked me that it was always around me. we sat and ate this wonderful Dinner Kirstin had cooked and as we ate i told them also what happened to me when i was in Amsterdam, after that story i begun answering mikkel's questions about Uganda and different life styles, As i also asked him about the Denish govenment.
So having finished the meal I, Mikkel and his young Brother Emil, went around to see the house and afterwards we played table football which i scored twice if i can remember. as Solvieg and her daughter stayed down stairs and talked. having finished that shared another dersert, as we talked more and before we knew it, it was around 10pm, so we said tak for dinner and time and every thing, then we were escoted to our car and we drove home.
innocent kayiza is my name
good talking to you.
mikkel and Emil, Kirstin's sons were there at home to eat with us. we sat down and thier Dog Liked me that it was always around me. we sat and ate this wonderful Dinner Kirstin had cooked and as we ate i told them also what happened to me when i was in Amsterdam, after that story i begun answering mikkel's questions about Uganda and different life styles, As i also asked him about the Denish govenment.
So having finished the meal I, Mikkel and his young Brother Emil, went around to see the house and afterwards we played table football which i scored twice if i can remember. as Solvieg and her daughter stayed down stairs and talked. having finished that shared another dersert, as we talked more and before we knew it, it was around 10pm, so we said tak for dinner and time and every thing, then we were escoted to our car and we drove home.
innocent kayiza is my name
good talking to you.
Second week in Denmark.
The second week kicked off as as soon i first one ended, with so many plans to take into account and do. it's the week when i got my first Chance to see Bodil and kunil her husband, they came to visit us in Øsløs, im remember it was such a special moment when i saw them for i had heared of theier involvement in the Agape chiild care work and it's opperations. we shared a good time though they barely speak English, they got a chance to see the pictures i had taken of their child Lilian whom they are sponsoring as we took a cup of coffee. her husband was very happy to see how the money he had given to buy christmas gift to their children in Africa, do exactly what it was intended for. we saw how the money they gave managed to change lives and provide graunt a good CHRISTMAS. Bodil told us about what God had done in their duaghter how she got An apartiment near a kindergertenin compenhagen which was really a miracle for it was exactly what they were looking for and it is not easy to find one in that city. so as days went by alot of things were happening like on Thusday when i had to wake Eerly and prepare for Another friend of mine Ellen marie was coming to pick me up to go and spend a day with her and her husband after.
at around 10am i was ready for the big day, Ellen marie came on time, Solvieg was not yet back from allbow, so we went in Ellen marie's car and we drove to the hospital were she usually Go for a check up,
having been at the hosipital we walked around Thisted as she showed me different places and afterward we got in the car for the hours your are allowed to park were almost due. she drove me to klitmoller and their she showed me different places and havingbeen there she took me to hamstorl where she used to teach and after wards she took me to a very nice restuarant where she bought me lunch, i was so happy to eat from a very good place in denmark.
having eaten, she found out that i was nolonger eating that much as she first saw me eat in Uganda, so we packed our last food for it was so expensive, and we continued todrive around visiting different stores, and afterwards she drove me thruogh a natinal park where we drove home to her husband who was waiting for us with a cup of tea for us.
we shared a cup of tea and after seeing the route where they are going to go, when they Go to Uganda in January, we took a walk around in the snow in their 15 hectares of land.
before we knew it, it was already geting dark so we got in into Ellen marie's husband's car, which i also liked so much for it was really a very nice car and seemed very expensive, we drove to a store where they bought some things for their house and afterwards, they drove me home.
innocent kayiza is my name, thank you so for reading this blog. see you again
at around 10am i was ready for the big day, Ellen marie came on time, Solvieg was not yet back from allbow, so we went in Ellen marie's car and we drove to the hospital were she usually Go for a check up,
having been at the hosipital we walked around Thisted as she showed me different places and afterward we got in the car for the hours your are allowed to park were almost due. she drove me to klitmoller and their she showed me different places and havingbeen there she took me to hamstorl where she used to teach and after wards she took me to a very nice restuarant where she bought me lunch, i was so happy to eat from a very good place in denmark.
having eaten, she found out that i was nolonger eating that much as she first saw me eat in Uganda, so we packed our last food for it was so expensive, and we continued todrive around visiting different stores, and afterwards she drove me thruogh a natinal park where we drove home to her husband who was waiting for us with a cup of tea for us.
we shared a cup of tea and after seeing the route where they are going to go, when they Go to Uganda in January, we took a walk around in the snow in their 15 hectares of land.
before we knew it, it was already geting dark so we got in into Ellen marie's husband's car, which i also liked so much for it was really a very nice car and seemed very expensive, we drove to a store where they bought some things for their house and afterwards, they drove me home.
innocent kayiza is my name, thank you so for reading this blog. see you again
onsdag den 15. december 2010
A good Sunday.
My 4th day begun olso quite ealy in the morning when we woke up and having cleanned up we took some breakfast then Solvieg suggested that we go to the north sea so she can show me around. we drove from home and she took some flowers with her which she put on her parent's semitary( grave) i was so amaized to see such a nice grave yard for it really looked so diffrent from what we have in Africa. then afterwards we drove to a gas station for solvieg said that we needed benzin, at the gas station we found her youngest duaghter who she also loves so much , she had come to get benzin for at that moment it was still a little bit cheaper accondingly.
having done that we drove to the North sea where every thing was snow and it really looked so good and nice. at the sea we took some wonderful pictures as i prayed to God that the future should and will be brighter than the snow i was in. having spent about 30 minutes there, we drove home to get some thing to eat and in just a little time we were on the road heading to Thisted were we found this family which was waiting for the time to go to church for it was not yet time for the church to begin since it was the fast Suday of the month.
we talked a little bit with this family and the we drove to the place where you go if you want to go for bowling. we found some of Solvieg's friends with whom we enjoyed the game and i was so happy to sea that i was so good at this game.
having been there for about two hours we drove to girl called Oneler's place were we took a cup of tea as we shared the good new of Jesus amongest our selves and we prayed for oneler. then ´we departed to go to church for i was really ancious to get there for i expected to see a good friend of mine who had just landed in the country just a day before. she couldn't make itfor she was so tired after a long trip i was when i had just come.
we had a good evenning at the church as a nice old mamma showed each part of the church.
afterwards we drove home. for for had had a good day .
Innocent kayiza is my name,
thanks alot for reading this blog.
having done that we drove to the North sea where every thing was snow and it really looked so good and nice. at the sea we took some wonderful pictures as i prayed to God that the future should and will be brighter than the snow i was in. having spent about 30 minutes there, we drove home to get some thing to eat and in just a little time we were on the road heading to Thisted were we found this family which was waiting for the time to go to church for it was not yet time for the church to begin since it was the fast Suday of the month.
we talked a little bit with this family and the we drove to the place where you go if you want to go for bowling. we found some of Solvieg's friends with whom we enjoyed the game and i was so happy to sea that i was so good at this game.
having been there for about two hours we drove to girl called Oneler's place were we took a cup of tea as we shared the good new of Jesus amongest our selves and we prayed for oneler. then ´we departed to go to church for i was really ancious to get there for i expected to see a good friend of mine who had just landed in the country just a day before. she couldn't make itfor she was so tired after a long trip i was when i had just come.
we had a good evenning at the church as a nice old mamma showed each part of the church.
afterwards we drove home. for for had had a good day .
Innocent kayiza is my name,
thanks alot for reading this blog.
Innocent on the 3rd day in Øsløs
The day begun at 9am when i woke up and went to the bath room and took a shower and came to the kichen to find some thing i could eat. having eaten, Solvieg told me that may be i should learn how to drive wood in the house for it was so cold and we were almost running out of wood to fire so it can be worm in the house.
it was so beautiful outside and i asked if she can take a picture when am out in the snow.so we went out and took some pictures and afterwards, i went inside the house to change my clothes so that i can be warm when am pushing in wood. Solvieg told me how to do it and it was really for i pushed alot of wood and i could not get tired for the wether was good that it kept me fresh. after that we went in and had some thing to eat. And before i knew it it was already getting dark so i went in to the computer to write to some friends.
posted by innocent kayiza. good that you have been reading,
thanks
it was so beautiful outside and i asked if she can take a picture when am out in the snow.so we went out and took some pictures and afterwards, i went inside the house to change my clothes so that i can be warm when am pushing in wood. Solvieg told me how to do it and it was really for i pushed alot of wood and i could not get tired for the wether was good that it kept me fresh. after that we went in and had some thing to eat. And before i knew it it was already getting dark so i went in to the computer to write to some friends.
posted by innocent kayiza. good that you have been reading,
thanks
tirsdag den 14. december 2010
A GOOD DAY WITH THE SORIN AND IRINA
My second day in Denmark begun very early in the morning when Solvieg had to drive to a certain hosipital to put flowers on the certain woman's body who had just Died. i was so amaized to see my self see where solvieg gets some of the money that helps Africa.
Having finished that she drove me to Sorin and Irina with whom we had made an apointiment that i will spend my second day in Denmark with them. we arrived at their place and iwas so happy to see Irina for the first time with my naked eye, for we only could see each other only in Pictures. i was given a big hug from irina and said bye to Solvieg and they begun showing me their place which i liked. then Sorin begin to make tea as me and irina chated. when the break fast was ready,.. we begun eating and and i g´begin to tell Irina inn details what happened while i was in Amsterdam. After a while a girl come to join us.
having finshed the break fast i Begun to get some new idears from Sorin, about how you can make hot water from the son with out paying for it apart from the instalation. here in Denmark and around the world.so we belive that GOD will make a way for the money to come so the Business can start as soon as possible in Jesus' name.
afterwards we went out for a drive in thisted cause i wanted some jeans for my laggage is not yet delivered by Klm. having done that we go out took some good pictures for sorin is very good at that too. then after that went home having played in the snow in Certain forest.
we arrived home and we made food and after a lttle while sorin went to pick their son as i spoke with irina a little about my life and it's meaning.
after the baby was home all our attention was drawn to him and then we begun eating.
after that good meal i and sorin drove back to Solvieg . when i reached home i told Solvieg about the good day it was this family. though she was so tired after a long day she gave me a hug and said good night.
posted by Innocent kayiza.
thank u for reading
Having finished that she drove me to Sorin and Irina with whom we had made an apointiment that i will spend my second day in Denmark with them. we arrived at their place and iwas so happy to see Irina for the first time with my naked eye, for we only could see each other only in Pictures. i was given a big hug from irina and said bye to Solvieg and they begun showing me their place which i liked. then Sorin begin to make tea as me and irina chated. when the break fast was ready,.. we begun eating and and i g´begin to tell Irina inn details what happened while i was in Amsterdam. After a while a girl come to join us.
having finshed the break fast i Begun to get some new idears from Sorin, about how you can make hot water from the son with out paying for it apart from the instalation. here in Denmark and around the world.so we belive that GOD will make a way for the money to come so the Business can start as soon as possible in Jesus' name.
afterwards we went out for a drive in thisted cause i wanted some jeans for my laggage is not yet delivered by Klm. having done that we go out took some good pictures for sorin is very good at that too. then after that went home having played in the snow in Certain forest.
we arrived home and we made food and after a lttle while sorin went to pick their son as i spoke with irina a little about my life and it's meaning.
after the baby was home all our attention was drawn to him and then we begun eating.
after that good meal i and sorin drove back to Solvieg . when i reached home i told Solvieg about the good day it was this family. though she was so tired after a long day she gave me a hug and said good night.
posted by Innocent kayiza.
thank u for reading
mandag den 13. december 2010
SNOW....
My first day in Denmark was really Cold, i remember it was a Thusday, Usually it is the day Solvieg Goes to Buy flowers in olbow. i woke up at around 9am and i took a cup of tea, for solvieg had tought me how to make my first Cup tea so i Don't stave when she is not yet back, having taken the cup of tea Iwent of with so many Clothes on and i found a lot of snow as soon as i opened the door to get out. it was so cold even after putting on lots of Clothes. i walked around and i could not believe that God has brought me this far, i walked towards the road and what ever i saw was so new to me and i liked it though i was beggining to freez . so i walked back to my new home and Solvieg , by the way i always call her Mom for she plays that role in my life, She had already come back and she asked me where i freez most. and having shared another cup of tea she went to her shop to sell FLowers and i started to clean the house for i needed it to look good since i have come. i cleaned the house for about two hours and before i knew it it was already dark at 4pm. i could not believe a day can be that short. some hours passed and later Solvieg's girl Anna grether came to the House to say hi me, we shared a cup of tea and afterwards she drove home. since i was still tired from a long trip and still felt some little pain in the ears i said Good night to Solvieg and i went to bed.
Thank you for reading .
posted by Innocent kayiza
Thank you for reading .
posted by Innocent kayiza
lørdag den 11. december 2010
it could not even buy me a cup of coffe when i travel to Europe. so having done all i can, i was out of options, so the next thing i thoughtof was to find the gate on which i should board in so i can be in billund.
having waited at that gate for about 2 hours, they changed the gate to another gate which was about a kilo meter from where i was. remember it was so cold for me and i was so shaking and so hungry band on top of that very tired, i draged my self slowly to the next gate where i waited for about 45 minutes before i could board in.
time came and i boarded in and i was given a window seat on the wing of the air planefrom which o looked as we took off from the ground of Amsterdam to the air and i beheld God's creation. for it was so new to me to see and out side from the inside of the air plane.
long story short we are about to land in billund after about 20 minutes in the air, and the pain in my erars grew more for it was my bfirst time to experience such . so we land and Denmark was more cold compared to Amsterdam, som i walked out of the plane and i went to the place where you should wait for your baggage. waited for about five minutes and the bags show up but mine was not one of them, so i went to the counter and inquired about what to do, i was asked to give a discription of my laggage and they promised to bring it to the adress i gave them.
Solvieg had been waiting for me and Sorin for about 7 hours , they had done every thing they can but had failed to come up with a solution to get in touch with me due to the fact that i had not enough time on my mobile, but they told God to be with me for i was in the land i knew not and i did not know any thing of the system in the new land , yes God was with me and he is with me.
so i walked out of the air port and i found sorin and Solvieg waitng for me. they gave me clothes for i was freezing like a baby and shaking highly. we drive home and i sleept all the way for i had not sleept during the trip.
after 3hours we were home in Øsløs and Sorin had to drive back to his family for they had also been waiting to hear what happenned.
thank you for reading am called Innocent kayiza.
stay connected to tell you about my first day in Denmark. with all the snow.
having waited at that gate for about 2 hours, they changed the gate to another gate which was about a kilo meter from where i was. remember it was so cold for me and i was so shaking and so hungry band on top of that very tired, i draged my self slowly to the next gate where i waited for about 45 minutes before i could board in.
time came and i boarded in and i was given a window seat on the wing of the air planefrom which o looked as we took off from the ground of Amsterdam to the air and i beheld God's creation. for it was so new to me to see and out side from the inside of the air plane.
long story short we are about to land in billund after about 20 minutes in the air, and the pain in my erars grew more for it was my bfirst time to experience such . so we land and Denmark was more cold compared to Amsterdam, som i walked out of the plane and i went to the place where you should wait for your baggage. waited for about five minutes and the bags show up but mine was not one of them, so i went to the counter and inquired about what to do, i was asked to give a discription of my laggage and they promised to bring it to the adress i gave them.
Solvieg had been waiting for me and Sorin for about 7 hours , they had done every thing they can but had failed to come up with a solution to get in touch with me due to the fact that i had not enough time on my mobile, but they told God to be with me for i was in the land i knew not and i did not know any thing of the system in the new land , yes God was with me and he is with me.
so i walked out of the air port and i found sorin and Solvieg waitng for me. they gave me clothes for i was freezing like a baby and shaking highly. we drive home and i sleept all the way for i had not sleept during the trip.
after 3hours we were home in Øsløs and Sorin had to drive back to his family for they had also been waiting to hear what happenned.
thank you for reading am called Innocent kayiza.
stay connected to tell you about my first day in Denmark. with all the snow.
fredag den 10. december 2010
how she knew me, her realtionship with me. so after that they aslo ask me the same and they told me to wait so they can make their final decision.
having made the decision they let me go to the next step where the check point was and as they ckecked me they asked me the same questions again and they gave me a paper to give to the Klm people that they had stalled me, then i preceeded to the klm desk on which i was supossed get a new boarding card to billund in Denmark. there i found a very long que with about 40 people waiting for new baording cards. finally i get a number which they call for you to get a bording card, having got that number i waited for about 2hours before my number could come, by this time i was so hungry, and so tired, i still had this pain in my ears, and the fact that i don't know wether Solvieg is still waiting in Billund for me. After these two hours my number comes and they gave me a new bording card, which told me that i should fly at 16.20, so i still had to wait 3 more hours.
i was shaking like a little child cause it was so cold for me, so i tried to go to the place where you can change money, i had 100,000 Uganda, shillings and this money in Uganda can send a child to school for a term. so i tried to change this money so may be i can buy a cup of tea and may be i can use the last to call Solvieg to let her know that i will be in billund at around 17.30. but the girlwho was changing money told me that she can not change my money cause it was only coins in Europe money and that it will not buy me even a cup of tea, by hearing that i felt tears come out of my eyes and i could not really understand how poor my Country is, and i could not understand what my government is doing to imrove. for our money is so weak that
Innocent lands in Amsterdam
Having been so happy that i was on my trip to Denmark and that i was on the air plane, for it was my first time to be in an air plane, i had never been in such a first speed for the air plane really runs very fast, so to me every thing was so new and intresting. after 7 hours in the air the pilot tell us that we are about to land in Amsterdam and he carefully warned us that it was so cold in Asterdam and that if possible we should put on more clothes, but some people like me who had never seen what cold is did not really understand what he meant for i was coming from a nomal weather and i had never been i minus degrees.
so we begin to land it was not so fun for me this time for it was so painfull in my ears for i felt lkie crying due to alot of pain, i could barely hear, finaly we land in Amsterdam, so innocent is now on a European Land desepite the pain in the ears. the pilot told us again that it is really so cold that we should take the brankets they gave us while we were in the air for some people needed them for sleeping. so we move out of the plane and i felt like i was on a big punishiment due to how cold i felt when i steped out of the air palne. so i begin asking some people about where i can find my next flight to Billund in Denmark. finally i came to the point where they ask you to produce your pass so you can go to the gate where you should board in, i stood in a long que of people and finaly i came to the man to see my pass, i gave him my pass and he looked at me and he looked at his co-workers and he called one of them and he told me to follow him . i was a bit shocked cause i did not know that that would happen to me, for all the other white people had not gone through that, so i ask the man what are you doing with my pass for my flight is only ten minutes to fly, he said to please be patient for we still have to check your pass, i said but my plane is about to leave, he said i know, but you gona have to wait.
so i begin to get sacared for i knew that Solvieg who has to pick me from the air port in Billund has to now know that i may not be there according to plan, i asked the man that can please help me to call my friend so she can know that you are still checking my pass. that took about five minutes before he could answer me. so i tried to use my mobile to call solvieg, all the time i had ón the mobile was so little that it could not talk to solvieg for one minute. so i ´the call ended before i could tell her what is going on in Amsterdam, so i try again to talk to these people that please help me to call my friend using your lines, we tried to call but it could not go through, so i walk around in the air port to see if there's any black person who could may be help me with his or her phone, And God helped me when i found a black diplomate man from my country Uganda and told him about my stuation and he gave his black berry to call my friend, was so happy to see such a man for they are not many of them in Uganda with such a heart to help, so i call solvieg and itell her what is happenig in Amsterdam and i tell these people who where checking my pass for they asked me my relationship with her and how we met, so you can see that this man who gave me his phone really helded me alot, so they talk to Solvieg and they asked her
onsdag den 8. december 2010
Hello, as i promised yesterday, today i intend to tell you about the way Agape child care has transformed lives of many.
To me i see Agape child care as a gift that has been given to people in Africa by God himself, i first heared about agape child care from the mouth of Solvieg when she was in Africa. it is mainly focused on helping children in Uganda, but i can tell you , it has not been only children that have been blessed, but also the adults in Uganda. like the family of vivi, a young child who had been left to go through life without a chance to see any happiness or and opportunity to go to school or have even food due to the fact the money that her father was so inadequate that they barely could afford food. A young girl like Lilian who one day saw Solvieg in our church and she came to her hoping that solvieg may be could help her, she was very sad and very scared due to the fact that she lost every one of her relatives and had no one to call mum or dad or sister. but one day GOD helped her through Agape child care when i went to her and told her that some one wanted to help her and that some one was concerned about what she was going through and that she wanted to help her out. today that girl is one of the most happy young girls you can come across in Uganda. she now has a sponsors in Denmark and it has actually improved her performance in school.
Faith, a teenage girl who got pregnant by mistake and every one of her family members abandoned her and she almost died due to lack of basic needs. to day she got a sponsor and she now has hope agian. sulait a young boy at the age of about 8 years whose parents died due to HIVAIDS and left him with his two siblings who he had to take care of by trying to sell boiled eggs , today Sulait got a sponsor and three of them have a new home and go to school. i myself
but today i will begin to tell you about our daily life starting from when i should go to Denmark.
it was a tuesday when i should fly. i was so happy and could not wait to the time that i should go to AIR PORT, but i had to wait, for it is part of life, so around 5 oclock uganda time i call the air port tax to take me to the air port , we agree on time, and by 7pm we begin driving, i was so happy that now i have a man to drive me and that it is he with the problem of dealing with the trafic for there's a lot of trafic during that time . so we drive and i remember the driver asked me, how can i also get a chance to fly, and my answer was so simple, for i told him that it depends on God's Asignement for your life.
so we reach the air port and i had to wait a bout 3 hours for my first flight and my first time to fly. after i had waited for about an hour, they call us to check in, there is where every thing began to be new to me for i had never gone beyond that point. so i reach at the klm agent and i was asked to produce my pass and i was given two bording cards, so they took my laggage and told me that i will not see it until i reach billund, i was allowed to go with my hand bag, it was so beautiful accordindg to my eyes at the airport after checking in for i had never seen that area before in my life. so i had to wait about 1 and a half hours before borbing in. so about 30 minutes before departure i got into the air plane, men once i sat there i felt like i had achieved a biger goal in my life, which was actually true, so i begin to send out messages to diffrent people telling them of my triumph. so we begin to move and i was not so scared because solvieg had warned me about pain you get when the plane is taking off, before i knew it we were in the air, it was like i was dreaming to finally be in the air after a long wait for the Denish visa. the fact that i was going to see my friends in Europe and because most of them mean a lot to me.
To me i see Agape child care as a gift that has been given to people in Africa by God himself, i first heared about agape child care from the mouth of Solvieg when she was in Africa. it is mainly focused on helping children in Uganda, but i can tell you , it has not been only children that have been blessed, but also the adults in Uganda. like the family of vivi, a young child who had been left to go through life without a chance to see any happiness or and opportunity to go to school or have even food due to the fact the money that her father was so inadequate that they barely could afford food. A young girl like Lilian who one day saw Solvieg in our church and she came to her hoping that solvieg may be could help her, she was very sad and very scared due to the fact that she lost every one of her relatives and had no one to call mum or dad or sister. but one day GOD helped her through Agape child care when i went to her and told her that some one wanted to help her and that some one was concerned about what she was going through and that she wanted to help her out. today that girl is one of the most happy young girls you can come across in Uganda. she now has a sponsors in Denmark and it has actually improved her performance in school.
Faith, a teenage girl who got pregnant by mistake and every one of her family members abandoned her and she almost died due to lack of basic needs. to day she got a sponsor and she now has hope agian. sulait a young boy at the age of about 8 years whose parents died due to HIVAIDS and left him with his two siblings who he had to take care of by trying to sell boiled eggs , today Sulait got a sponsor and three of them have a new home and go to school. i myself
but today i will begin to tell you about our daily life starting from when i should go to Denmark.
it was a tuesday when i should fly. i was so happy and could not wait to the time that i should go to AIR PORT, but i had to wait, for it is part of life, so around 5 oclock uganda time i call the air port tax to take me to the air port , we agree on time, and by 7pm we begin driving, i was so happy that now i have a man to drive me and that it is he with the problem of dealing with the trafic for there's a lot of trafic during that time . so we drive and i remember the driver asked me, how can i also get a chance to fly, and my answer was so simple, for i told him that it depends on God's Asignement for your life.
so we reach the air port and i had to wait a bout 3 hours for my first flight and my first time to fly. after i had waited for about an hour, they call us to check in, there is where every thing began to be new to me for i had never gone beyond that point. so i reach at the klm agent and i was asked to produce my pass and i was given two bording cards, so they took my laggage and told me that i will not see it until i reach billund, i was allowed to go with my hand bag, it was so beautiful accordindg to my eyes at the airport after checking in for i had never seen that area before in my life. so i had to wait about 1 and a half hours before borbing in. so about 30 minutes before departure i got into the air plane, men once i sat there i felt like i had achieved a biger goal in my life, which was actually true, so i begin to send out messages to diffrent people telling them of my triumph. so we begin to move and i was not so scared because solvieg had warned me about pain you get when the plane is taking off, before i knew it we were in the air, it was like i was dreaming to finally be in the air after a long wait for the Denish visa. the fact that i was going to see my friends in Europe and because most of them mean a lot to me.
tirsdag den 7. december 2010
THE GENESIS
I remember it was one morning when i woke up from my small room that i used to live in before i met Solvieg, And i headed to church to do my voluntaly work, it used to be a very had time for me concerning the basic necessities due to the fact that i used not to be paid. but that morning a freind of mine told me about a man who was looking for a driver to help him drive his guest. so we went there and the man gave me this big car as a way of testing me to see if i can really drive, And miraculously God helped me to pass the man's test and he told me that tomorrow you will bigin to drive a woman from Europe around town , for it will be a temperary job cause i may not need you when she is gone. i was so happy that am going to do some work and that am going to drive a mzung,
during the work i and Solvieg dindn't really talk due to the fact that she had a helper to help her in all thing and also she was very focused on the work, but one day i got a chance to talk with her , we were in a certain place and we had to wait for some one , so durind the wait, we happen to talk a litle bit and given that time frame we exchanged contacts, and afterwards we didn't talk until she was gone.
so when she was gone i went back to my nomal life without much work and also the little money i used to get whenever i could drive her was no more. but one day i got a message from her, she was just saying hi to me, i was so happy to see that a white person could even take some of her precious time and send me a message. long story short, we begin to talk through face book and before i knew it she was telling me that she is about to come back to uganda and she wish that i will be her driver again, i was so flirtured, and just a week before she could come, she gave me a call and asked me if i can pick her from the airport, you know, according to my life that was a big thing i had never done before and it was such a big responsibility and it looked like i was so young to do it or unqulified to do such a thing. i promised her that i will do every thing i can to convice the owner of the car to lend it to me and i promised him that when she comes she will again use his hotel, so he agreed and i went to the airport.
Long story short, she asked me if i could help her out cause she had lost contact with her helper in Uganda, so before i knew it she was telling me how her mission this time was to take me also back to school , men i was so happy, so after taking me back to school in that little time frame she had, she also told me a bout how she would like to rent a house so that Danish people could stay their whenever they come to Uganda. so we got the house and before i knew it, she was asking me if i can stay in the house when ever she not in Uganda, for it was such a nice house and it really is like denish standard.,
Long story short, she also told me that she also had a plan of buying a car on her mission and that she was so tired of renting cars whenever she comes to Uganda, and she asked me if i can be her driver and also take care of the car as well. so i agreed and we found a cheap car cause she was now short on cash.
long sotry short , she was now about to go back to her home country and she asked me if i can also get really involved in her work cause i had began to pick interest in it. so she left me the responsibility to take care of the work too, and that when ever she sends money she would like me to be the one to give it out to these different people.
tomorrow i shall begin to tell you about what i have seen the work Agape child care has done in our lives,
posted by Innocent Kayiza.
thank you.
mandag den 15. november 2010
Hjemme igen
Så er jeg igen landet i det kolde nord.
Jeg har igen haft en fantastisk tur til Uganda. Det er lige livsbekræftende hver gang, at se flere og flere får håb og livsmod igennem Agape Child Care,
Denne gang har vi fået 5 nye sponsorater, Det er simpelthen et mirakel hver gang, og hvor ville jeg ønske at nogen kunne opleve dette, når vi kommer ud med besked om, at nu vil de få hjælp fra Danmark. Der er lys, håb og glæde i deres øjne,så det næsten ingen ende vil få, der hvor der kun var mørke og håbløshed før. Det er et fantastisk arbejde, som jeg er totalt solgt til. Jeg har haft godt hjælp af Innocent, min dreng, som bor i Agape Basen, ja uden ham kom jeg ikke langt. Han er uvuderlig, og kan snakke det lokale sprog, som er nødvendig somme tider, når vi er ude ved nogen der aldrig har gået i skole. Men jeg kan fortælle at glæden ikke er mindre der, det er ubeskriveligt.
Innocent er 21 år, og går på buisnisskole.
Innocent kommer til Danmark, den 1 dec. Jeg skal hente ham i Billund, og så bliver han her til d. 14/1 2011, så der bliver rig mulighed til at høre fra hans mund, hvad vi har lavet.Jeg glæder mig til han kommer, og skal fortælle alle der gider høre, hvordan han oplever arbejdet i Agape Child care.
Innocent er kasser i foreningen i Uganda, så han har fod på tingene. Så alle skal være velkommen til at besøge os, han vil være at finde for det meste i butikken, hvor han også skal arbejde, og hjælpe mig. Men kom forbi og få en snak, og hør hvad der sker i Uganda, set med en indfødts øjne.
Lige nu har jeg forrygende travlt med at få lavet kalenderlysdek. juledek, og kranse, så jeg igen kan få åbnet butikken, der skal penge i kassen, det koster alt sammen, og det hele går til Afrika.
Herfra de kærligste hilsner, og tak for følgeskab til Uganda. Solveig
Jeg har igen haft en fantastisk tur til Uganda. Det er lige livsbekræftende hver gang, at se flere og flere får håb og livsmod igennem Agape Child Care,
Denne gang har vi fået 5 nye sponsorater, Det er simpelthen et mirakel hver gang, og hvor ville jeg ønske at nogen kunne opleve dette, når vi kommer ud med besked om, at nu vil de få hjælp fra Danmark. Der er lys, håb og glæde i deres øjne,så det næsten ingen ende vil få, der hvor der kun var mørke og håbløshed før. Det er et fantastisk arbejde, som jeg er totalt solgt til. Jeg har haft godt hjælp af Innocent, min dreng, som bor i Agape Basen, ja uden ham kom jeg ikke langt. Han er uvuderlig, og kan snakke det lokale sprog, som er nødvendig somme tider, når vi er ude ved nogen der aldrig har gået i skole. Men jeg kan fortælle at glæden ikke er mindre der, det er ubeskriveligt.
Innocent er 21 år, og går på buisnisskole.
Innocent kommer til Danmark, den 1 dec. Jeg skal hente ham i Billund, og så bliver han her til d. 14/1 2011, så der bliver rig mulighed til at høre fra hans mund, hvad vi har lavet.Jeg glæder mig til han kommer, og skal fortælle alle der gider høre, hvordan han oplever arbejdet i Agape Child care.
Innocent er kasser i foreningen i Uganda, så han har fod på tingene. Så alle skal være velkommen til at besøge os, han vil være at finde for det meste i butikken, hvor han også skal arbejde, og hjælpe mig. Men kom forbi og få en snak, og hør hvad der sker i Uganda, set med en indfødts øjne.
Lige nu har jeg forrygende travlt med at få lavet kalenderlysdek. juledek, og kranse, så jeg igen kan få åbnet butikken, der skal penge i kassen, det koster alt sammen, og det hele går til Afrika.
Herfra de kærligste hilsner, og tak for følgeskab til Uganda. Solveig
tirsdag den 9. november 2010
Tirsdag aften
Jeg sidder nu i Enteppe lufthavn, og skal vente på flyet til kl 23,35, og så går det hjemad.Så venter Julehandlen derhjemme, og efteråret.
Lisbeth kommer og henter mig i Billund i morgen kl.11, så det er bare vidunderligt.
Jeg er dybt taknemlig til min elskede Jesus, for hvad han vil at jeg skal gøre, og at han lader det lykkes. Al ære til ham. Dette her kunne jeg ikke gøre af mig selv, det lader sig kun gøre fordi han velsigner, giver kræfter, helbred og lyst til det.
Så Agape Child Care, gror hver dag, hver måned, og det går bare fremad.Solveig
Lisbeth kommer og henter mig i Billund i morgen kl.11, så det er bare vidunderligt.
Jeg er dybt taknemlig til min elskede Jesus, for hvad han vil at jeg skal gøre, og at han lader det lykkes. Al ære til ham. Dette her kunne jeg ikke gøre af mig selv, det lader sig kun gøre fordi han velsigner, giver kræfter, helbred og lyst til det.
Så Agape Child Care, gror hver dag, hver måned, og det går bare fremad.Solveig
Tirsdag d.9/11
Så kom dagen for hjemrejsen, og Innocent er bare så stille. Han ved at han bliver lidt ensom efter at jeg er taget afsted, og at vi har haft så travlt hver eneste dag. Det bliver også en total omvæltning. Han er færdig med eksamen, og skolen for i år, så der bliver også stille.
Han har været en uvuderlig hjælp, altid parat, altid klar, han er simpelthen den bedste hjælp der kan fåes, de fåes ikke bedre.Jeg ved ikke hvordan jeg kan fortælle det så han forstår det helt, men er bare så glad at han kan gøre noget til gengæld, for hvad jeg gør for ham.Også han er så fuld af kærlighed og glæde over at være en del af arbejdet i Agape Child Care.
PS. jeg glemte helt at fotælle at i aftes var vi igen ude ved Kirsten, og Fransis var der med de færdige papier til underskrift ag registreingen hernede i Uganda. Det tog også 4 timer, så missionen varede lige til sidste øjeblik.Men nu er papierne underskrevet, og klar til de sidste stempler.
Han har været en uvuderlig hjælp, altid parat, altid klar, han er simpelthen den bedste hjælp der kan fåes, de fåes ikke bedre.Jeg ved ikke hvordan jeg kan fortælle det så han forstår det helt, men er bare så glad at han kan gøre noget til gengæld, for hvad jeg gør for ham.Også han er så fuld af kærlighed og glæde over at være en del af arbejdet i Agape Child Care.
PS. jeg glemte helt at fotælle at i aftes var vi igen ude ved Kirsten, og Fransis var der med de færdige papier til underskrift ag registreingen hernede i Uganda. Det tog også 4 timer, så missionen varede lige til sidste øjeblik.Men nu er papierne underskrevet, og klar til de sidste stempler.
Mandag morgen
Klokken ringede tidlig. Frank er vant til at stå op kl. 4, så for ham var 6 jo ikke tidligt, men det var det for mig.
Frank havde travlt med at skrive og tegne noget til mig, før jeg skulle hjem. De har deres egen forskellige måde at sige ting på,Innocent og Frank, men de gør det af hjertet.Jeg fik lavet morgenmad, og vi fik spist. Han havde lavet en fantastisk flot tegning af en elefant,han er virkelig god til at tegne. Elefanten holdt et lille dyr med snablen. Han pegede på det lille dyr, og sagde , Mum det er mig, og elefanten med snablen rundt om ham var mig. Mum, never let me fall, og så kikkede han på mig med disse vidunderlige øjne, så fuld af kærlighed og taknemlighed.Han håbede at jeg ville holde fat på ham, til han er færdig med sin eksamen som murer , og kan stå alene.
De er bare 2 dejlige drenge Innocent og Frank, og de tænker så dybt, og er såååå taknemlige for den chance de har fået begge to.
Så måtte han afsted, og han ønskede mig glædelig jul, og godt NYTÅR, og væk var han.
Jeg sad lidt bagefeter og tænket over hvad jeg får lov at være med i, og hvad mine små penge formår at gøre, og også jeg er bare såååå taknemlig for at se, hvordan de kan rejse op, og give nyt liv.Det er simpelthen et under.
Mandag ville vi så ud at spise, en sidste gang, Innocent og mig, og så skulle vi igen ud til Antioch skolen, for at tage billeder af Alice, som ikke var der i går. Jeg ville gerne møde hende, og se med egne øjne, hvordan hun har det.
Derefter skulle der vaskes lidt, lidt til computeren, og ellers nyde den sidste dag, for denne gang.
Frank havde travlt med at skrive og tegne noget til mig, før jeg skulle hjem. De har deres egen forskellige måde at sige ting på,Innocent og Frank, men de gør det af hjertet.Jeg fik lavet morgenmad, og vi fik spist. Han havde lavet en fantastisk flot tegning af en elefant,han er virkelig god til at tegne. Elefanten holdt et lille dyr med snablen. Han pegede på det lille dyr, og sagde , Mum det er mig, og elefanten med snablen rundt om ham var mig. Mum, never let me fall, og så kikkede han på mig med disse vidunderlige øjne, så fuld af kærlighed og taknemlighed.Han håbede at jeg ville holde fat på ham, til han er færdig med sin eksamen som murer , og kan stå alene.
De er bare 2 dejlige drenge Innocent og Frank, og de tænker så dybt, og er såååå taknemlige for den chance de har fået begge to.
Så måtte han afsted, og han ønskede mig glædelig jul, og godt NYTÅR, og væk var han.
Jeg sad lidt bagefeter og tænket over hvad jeg får lov at være med i, og hvad mine små penge formår at gøre, og også jeg er bare såååå taknemlig for at se, hvordan de kan rejse op, og give nyt liv.Det er simpelthen et under.
Mandag ville vi så ud at spise, en sidste gang, Innocent og mig, og så skulle vi igen ud til Antioch skolen, for at tage billeder af Alice, som ikke var der i går. Jeg ville gerne møde hende, og se med egne øjne, hvordan hun har det.
Derefter skulle der vaskes lidt, lidt til computeren, og ellers nyde den sidste dag, for denne gang.
fortsættelse søndag
Vi var ude at sige farvel ti Faith, og det var sååå dejligt at se hvordan hun var blomtret op. Hun har god smag, så det lille rum var virkelig så hyggeligt. Det er første gang i sit liv, hun har sin egen madras, sin egen seng og alting, så selv om rummet ikke er stort, så er det en fantastisk ny begyndelse for en smuk ung kvinde. Jeg glæder mig til at se, hvad hun bliver til, når hun er færdiguddanet, for hun er hyberinteligent. Men vi må se.
Vi fik sagt farvel, og så gik turen videre, hjem, vi skulle have noget at spise.
Derefter var det tid at køre ud til det nye sponsorbarn, og meddele dem at hun havde fået en sponsor i Danmark. Innocent havde ringet til dem, og aftalt tid, og vi skulle være der omkring kl. 6. Det er et eventyr hver gang, at komme og fortælle at de nu vil få hjælp fra Danmark, til at betale Agness skolepenge.
Vi havde igen købt en masse mad, da Innocent mener det er bedre end at give dem pengene denne gang.Ellers vil pengene gå til skolen. Men denne gang købte vi en masse mad til huset, ris, poschio, bønner,mel, olie, sæbe, matogi( grønne bananer), brød, mælk, kartofler og jeg ved ikke hvad. Jeg havde købt en dukke, som en hilsen fra Agape Child Care,og havde en penalhus med fra sparekassen thy, med blyanter, viskelæder og balloner i. Jeg havde også noget tøj med, som jeg mente kunne passe en pige på 4 år, som jeg havde haft med fra Danmark. Tøjet var som syet til hende, og alt i alt bragte det vild jubel, glæde og STOR taknemlighed.
Så var det hjemad igen, og så ville vi hygge os det sidste af aftenen, da det var sidste dag Frank var hjemme, han skulle tilbage til skolen i morgen tidlig kl. 7, så vi skulle også tidlig op, så han kunne få noget at spise før han skulle afsted.
Det var så den sidste søndag i Kampala for denne gang. Solveig
Vi fik sagt farvel, og så gik turen videre, hjem, vi skulle have noget at spise.
Derefter var det tid at køre ud til det nye sponsorbarn, og meddele dem at hun havde fået en sponsor i Danmark. Innocent havde ringet til dem, og aftalt tid, og vi skulle være der omkring kl. 6. Det er et eventyr hver gang, at komme og fortælle at de nu vil få hjælp fra Danmark, til at betale Agness skolepenge.
Vi havde igen købt en masse mad, da Innocent mener det er bedre end at give dem pengene denne gang.Ellers vil pengene gå til skolen. Men denne gang købte vi en masse mad til huset, ris, poschio, bønner,mel, olie, sæbe, matogi( grønne bananer), brød, mælk, kartofler og jeg ved ikke hvad. Jeg havde købt en dukke, som en hilsen fra Agape Child Care,og havde en penalhus med fra sparekassen thy, med blyanter, viskelæder og balloner i. Jeg havde også noget tøj med, som jeg mente kunne passe en pige på 4 år, som jeg havde haft med fra Danmark. Tøjet var som syet til hende, og alt i alt bragte det vild jubel, glæde og STOR taknemlighed.
Så var det hjemad igen, og så ville vi hygge os det sidste af aftenen, da det var sidste dag Frank var hjemme, han skulle tilbage til skolen i morgen tidlig kl. 7, så vi skulle også tidlig op, så han kunne få noget at spise før han skulle afsted.
Det var så den sidste søndag i Kampala for denne gang. Solveig
mandag den 8. november 2010
Søndag d. 7/11 2010
Vi er alle tidlig oppe, vi har i dag en heldags program. Vi ville som det første selfølgelig i Kirke. Det er søndag, og en søndag uden at komme i kirke, er virkelig ikke god.
Så vi gik til 9 gudstjenesten, hvor der var ,jeg tror 6000 mennesker.Også børnene fra AGP 2 kom stormende, og så fik vi knusere i stor stiel, de er altid færdig til at kramme, det får de ikke for meget af. Og de ville gerne at vi ville komme igen idag og besøge dem, kunne ikke bære at det nu var slut for denne gang.
Men vi havde ikke tid, vi måtte videre. Vi skulle ud på Antioch skolen, hvor jeg havde sat Sarah og alle vore sponsorbørn, med pårørende stævne, så de kunne få deres penge for nov.
Det var dejligt at se de fleste af børnene, men selfølgelig ikke alle, vi er i Afrika, men vi havde en dejlig tid med dem, de fik penge, og Innocent er fast mand på cameraen, så der blev taget mange billeder. Jeg fik også nogle breve med hjem.
Videre derfra var vi ude at se om vi kunne finde Alice. Jeg havde ikke set hende, og var ikke glad for at komme hjem uden at have mødt hende, så vi kom alle afsted, Sarah, Frank, mig Sulait, der skulle vise vej og Innocent som var chafør.
Vi fandt også der hvor hun boede nu, sammen med sin mor og bedstemor, men var ikke hjemme. Men det var dejligt at se hvor hun holdt til.
Videre derfra til AGP 1, de skulle have det sidste tøj, penge for nov. og så havde jeg fået et verdenskort sat i ramme til begge hjem, og ingen af dem vidste hvor Afrika var på kortet, så de trænger virkelig til at lære verdenshistorie.
Vi hyggede os lidt sammen med dem, og så videre.
På vejen hjem, skulle vi så ind og sige farvel til Faith, og se, om hun havde fået begyndt det nye liv.Jeg havde købt en fin lille klole til Kaith, som en afskedshilsen denne gang. Det var bare så dejligt at se hvordan Faith blomstrede op, hun var så glad så glad, Havde allerede fået venner at snakke med. Havde virkelig fået indrettet sig flot, og var bare så taknemlig. Det er lige vidunderlig hver gang:::::fortsættelse følger
Så vi gik til 9 gudstjenesten, hvor der var ,jeg tror 6000 mennesker.Også børnene fra AGP 2 kom stormende, og så fik vi knusere i stor stiel, de er altid færdig til at kramme, det får de ikke for meget af. Og de ville gerne at vi ville komme igen idag og besøge dem, kunne ikke bære at det nu var slut for denne gang.
Men vi havde ikke tid, vi måtte videre. Vi skulle ud på Antioch skolen, hvor jeg havde sat Sarah og alle vore sponsorbørn, med pårørende stævne, så de kunne få deres penge for nov.
Det var dejligt at se de fleste af børnene, men selfølgelig ikke alle, vi er i Afrika, men vi havde en dejlig tid med dem, de fik penge, og Innocent er fast mand på cameraen, så der blev taget mange billeder. Jeg fik også nogle breve med hjem.
Videre derfra var vi ude at se om vi kunne finde Alice. Jeg havde ikke set hende, og var ikke glad for at komme hjem uden at have mødt hende, så vi kom alle afsted, Sarah, Frank, mig Sulait, der skulle vise vej og Innocent som var chafør.
Vi fandt også der hvor hun boede nu, sammen med sin mor og bedstemor, men var ikke hjemme. Men det var dejligt at se hvor hun holdt til.
Videre derfra til AGP 1, de skulle have det sidste tøj, penge for nov. og så havde jeg fået et verdenskort sat i ramme til begge hjem, og ingen af dem vidste hvor Afrika var på kortet, så de trænger virkelig til at lære verdenshistorie.
Vi hyggede os lidt sammen med dem, og så videre.
På vejen hjem, skulle vi så ind og sige farvel til Faith, og se, om hun havde fået begyndt det nye liv.Jeg havde købt en fin lille klole til Kaith, som en afskedshilsen denne gang. Det var bare så dejligt at se hvordan Faith blomstrede op, hun var så glad så glad, Havde allerede fået venner at snakke med. Havde virkelig fået indrettet sig flot, og var bare så taknemlig. Det er lige vidunderlig hver gang:::::fortsættelse følger
fortsættelse lørdag:
Vi ( Frank, Innocent og mig)kom afsted mod Agape 2, men der skulle først købes et læs mad igen, for de penge der var tilbage af deres sponsorpenge.Så vi kørte til et sted, vi kunne få mest muligt for pengene, og derefter gik det mod AGP 2.
Det er altid sådan, at når de får øje på os, så er der en hvinen af bare glæde, der næsten ingen ende vil tage. De kan simpelthen ikke være mere glade, end når vi kommer.
Vi fik læsset al maden ind, og så skulle der leges, efter at have delt gave ud til alle. Så der blev sjippet, hoppet i mand, hoppet i ellastik og forskelligt. Jeg havde også endeligt fundet disse små perler der skal bruges til at lave disse spisielle halskæder af ,som de laver her af papir, som børnene så gerne ville lave. Men de havde selfølgelig ingenting, og kunne ikke fortælle hvor jeg kunne købe materialerne, så det har været lidt af en opgave at finde, lim, papir, limstift, og så de små perler. Vi havde taget vor egen saks med i alle tilfælde.
Børnene og Mamma Ester var ellevilde, at vi havde alle tingene, og så kunne vi gå i gang med at fabrikere disse perler af papir.
Gladys tog føretrøjen på, og viste os hvordan det skulle tegnes, klippet, rulles og til sidst limes.
Det var bare så hyggeligt, og alle tog fat, mens de små legede rundt om os, og alle havde en god dag.
Joseph har fået 2 nye børn, så nu bliver det endnu sværere at finde ud af, hvem der skal have hvad, men vi vil finde en løsning.
Vi havde en dejlig eftermiddag sammen med børnene, Joseph så vi ingenting til, og David var der bare 5 min, og tog derefter afsted igen, så vi havde ro, sammen med børnene, hvilket vi nød i stor stiel alle mand.
Gladys fik sin julegave, som jeg havde med fra Anne Grethe og Jens, og hun var strålende jublende glad. Solveig
Det er altid sådan, at når de får øje på os, så er der en hvinen af bare glæde, der næsten ingen ende vil tage. De kan simpelthen ikke være mere glade, end når vi kommer.
Vi fik læsset al maden ind, og så skulle der leges, efter at have delt gave ud til alle. Så der blev sjippet, hoppet i mand, hoppet i ellastik og forskelligt. Jeg havde også endeligt fundet disse små perler der skal bruges til at lave disse spisielle halskæder af ,som de laver her af papir, som børnene så gerne ville lave. Men de havde selfølgelig ingenting, og kunne ikke fortælle hvor jeg kunne købe materialerne, så det har været lidt af en opgave at finde, lim, papir, limstift, og så de små perler. Vi havde taget vor egen saks med i alle tilfælde.
Børnene og Mamma Ester var ellevilde, at vi havde alle tingene, og så kunne vi gå i gang med at fabrikere disse perler af papir.
Gladys tog føretrøjen på, og viste os hvordan det skulle tegnes, klippet, rulles og til sidst limes.
Det var bare så hyggeligt, og alle tog fat, mens de små legede rundt om os, og alle havde en god dag.
Joseph har fået 2 nye børn, så nu bliver det endnu sværere at finde ud af, hvem der skal have hvad, men vi vil finde en løsning.
Vi havde en dejlig eftermiddag sammen med børnene, Joseph så vi ingenting til, og David var der bare 5 min, og tog derefter afsted igen, så vi havde ro, sammen med børnene, hvilket vi nød i stor stiel alle mand.
Gladys fik sin julegave, som jeg havde med fra Anne Grethe og Jens, og hun var strålende jublende glad. Solveig
lørdag den 6. november 2010
Lørdag 6/11 2010
Frank var tidlig oppe, jeg kunne høre han rumsterede. Han er også vant til at stå op kl. 4 hver dag, da han er leder for hele sit arbejdshold på mureskolen, og er den der skal sørge for at alle kommer op, og kommer på arbejde til tiden, så han er også morgenmand. Han har altid en masse tøj der skal vaskes når han er hjemme, så jeg kunne høre han gik i vaskeriet "gnubbe". Derefter gil han igang med alle gulvene i hele huset, så der var nyvasket over det hele, da jeg bestemte mig til at stå op kl. 8.Innocent var i gang med strygning, hjemmet skal jo fungere, og opvasken var også stor efter igår, men Frank også den. Jeg ville til computeren, for nu var mit hoved fuld, den måtte tømmes.
Da de havde lavet morgenmad, og vi sad og spiste, havde lige begyndt, så ringede det igen på lågen. Det var de to fattige piger vi havde set på vejen, der gik og samlede papir og plastik, for om muligt at have noget at spise. Innocent havde set den lille pige på 10 år mange gange, og havde sagt at de måske var et emne til sponsor, da vi ikke havde så mange børn mere, og de var virkelig fattige.
De kom ind, blev trakteret med morgenmad, som bekom dem godt, de havde ikke fået noget at spise, så de fik brød med smør og marmelade, kiks, saftevand og mælk. De spiste med god appetit. Vi stillede dem nogle spørgsmål, så vi kunne vide lidt om deres baggrund, og de trænger virkelig til hjælp, men det må blive i et hjem.
Å Jesus, giv mig penge nok til at starte den hjem for piger!!!!
Den store var 13 år Silvia, den lille 10 år Nadia, og virkelig fattige. Vi tog billeder af dem, og fortalte dem hvorfor vi havde bedt dem om at komme til vores hjem. Så da de var gået igen, hver med 10,000ugx, i hånden, så de kunne få mad idag, og måske i morgen.
Kl. er nu 11, og vi skal have lavet mad, og derefter afsed til Agape 2.
fortsættelse følger::: Solveig
Da de havde lavet morgenmad, og vi sad og spiste, havde lige begyndt, så ringede det igen på lågen. Det var de to fattige piger vi havde set på vejen, der gik og samlede papir og plastik, for om muligt at have noget at spise. Innocent havde set den lille pige på 10 år mange gange, og havde sagt at de måske var et emne til sponsor, da vi ikke havde så mange børn mere, og de var virkelig fattige.
De kom ind, blev trakteret med morgenmad, som bekom dem godt, de havde ikke fået noget at spise, så de fik brød med smør og marmelade, kiks, saftevand og mælk. De spiste med god appetit. Vi stillede dem nogle spørgsmål, så vi kunne vide lidt om deres baggrund, og de trænger virkelig til hjælp, men det må blive i et hjem.
Å Jesus, giv mig penge nok til at starte den hjem for piger!!!!
Den store var 13 år Silvia, den lille 10 år Nadia, og virkelig fattige. Vi tog billeder af dem, og fortalte dem hvorfor vi havde bedt dem om at komme til vores hjem. Så da de var gået igen, hver med 10,000ugx, i hånden, så de kunne få mad idag, og måske i morgen.
Kl. er nu 11, og vi skal have lavet mad, og derefter afsed til Agape 2.
fortsættelse følger::: Solveig
Fredag 5/11 2010
En splitny dag var begyndt. jeg havde sovet godt, og nu havde smerten lagt sig, og jeg havde tiltro til at tingene ville fungere beder i dag.
Innocent havde været oppe siden 6 for at læse, så var det den sidste eksamen. jeg havde lagt plan for i dag, men nu måtte der ro på før han skulle afsted, så jeg ville ikke vi skulle noget før han var færdig.
Men du kan ikke læse i 8 timer ad gangen, du må have en pause, så han synes vi skulle køre hen og se om der var penge idag, og ellers måtte vi ind til midtbyen, hvilket kan være frygtelig, da trafikken kan stoppe os total, og vi bare sidder fast, men vi måtte have penge ud.
Vi bestemte at bruge en time, og så måtte vi være hjemme igen.
Vi kørte til ATMm og håbede at nu var der penge der, men nej, så måtte vi ind til byen, oa fandt en anden ATM, men nej den sagde det samme. Jeg var meget glad for jeg vidste at pengene var der, så vi fandt en anden, det samme resultat, ingen penge.
Så var det nok, jeg ville ind i Banken og spørge hvad der var i vejen, hvis de kunne fortælle mig det.
Bankmanden, vi snakkede med sagde at det kunne være vi havde hævet for mange penge på for kort tid, og at det var det der var skyld i at den var blokeret. Det samme som med internettet. Det er ikke Danmark her, det bliver vi mindet om hele tiden, du kan aldrig vide.
Så var det bare hjem igen uden penge, og jeg måtte igen i kontakt med bannken, for at høre hvad de kan gøre. men denne gang måtte det blive på mail, da det koster dyrt at ringe herfra, så lad os se.
Jeg havde heldigvis mit eget kort, så måtte vi se om den ville give penge. Vi kørte hjem og hentede den, og så tilbage til ATM igen, og så havde vi penge igen.Dejligt.
Pyha alle de chok man får undervejs.Så var det hjem, og vi købte noget færdig mad med hjem til innocent, så han kunne få noget at spise før han skulle til eksamen igen, jeg havde helt mistet appetitten, det kan blive FOR meget ind imellem.
Men han kom afsted, og jeg kunne komme videre med programmet.
Vi skulle have fat i Judith igen, hun skulle også have penge, og jeg glædede mig til at høre, hvordan hun syntes om sit arbejde, og se hende igen efter hun havde fået" chancen ".
Innocent kom flyvende glad hjem, endelig endelig færdig med eksamen, så nu var der mere tid at gøre med igen.
Vi fik lidt at spise, og glædede os over at han nu var færdig for denne gang.
Derefter skulle vi på handel, jeg ville have købt små gaver til alle på Agape 2, hvor vi vil køre til imorgen,lørdag,vi ville igen købe en masse mad til dem for deres penge,så Joseph ikke rejser pengene op.Vi ville bruge eftermiddagen sammen med dem, og lave perlekæder, som de så gerne ville,og vi har prøvet at finde materialer til det i 14 dage, men ikke har kunne finde noget.
Men idag fandt vi hvad vi skulle bruge, så nu skal der laves perler af papir, og jeg ved ikke hvad. Vi ville hygge os med dem, før det var farvel.
Så hjem igen med alle indkøbene, og så skulle vi spise lidt.
Så kom Judith, og hvor var det skønt at se hende.Hun strålede som en sol, var bare så taknemlig at hun havde fået af chance for en fremtid. Hun var glad for sit arbejde, og var nu ved at forstå lidt af det hele. Hun står op hver morgen kl. 4 for at være på sit arbejde kl. 7, og er første hjemme igen kl. 7-8 om aftenen, og det hver dag, også lørdag og søndag, til at begynde med. Men hun er stærk, og har virkelig i sinde at gøre det godt, øjner nu en fremtid for hende og hendes lille dreng, hun var så glad så glad. Hun fik noget at spise sammen med os, da hun kom lige fra arbejde.
Mens vi sad der og spiste, ringede det igen på lågen, det var Frank der kom hjem på wekend, også for at sige farvel. Han sad lidt, og ville så gerne have et bad, så længe jeg igen lavede mad til ham, da han også var hundesulten. Så sad vi alle og snakkede og hyggede os, så uendelig taknemmelige for vort hjem, at vi har denne vidunderlige plads at arbejde i og ud fra.Det er virkelig en velsignelse.
Så var det tid til godnat, og så i tæpperne, efter endnu en heftig, men vidunderlig dag her i Kampala. Solveig
Innocent havde været oppe siden 6 for at læse, så var det den sidste eksamen. jeg havde lagt plan for i dag, men nu måtte der ro på før han skulle afsted, så jeg ville ikke vi skulle noget før han var færdig.
Men du kan ikke læse i 8 timer ad gangen, du må have en pause, så han synes vi skulle køre hen og se om der var penge idag, og ellers måtte vi ind til midtbyen, hvilket kan være frygtelig, da trafikken kan stoppe os total, og vi bare sidder fast, men vi måtte have penge ud.
Vi bestemte at bruge en time, og så måtte vi være hjemme igen.
Vi kørte til ATMm og håbede at nu var der penge der, men nej, så måtte vi ind til byen, oa fandt en anden ATM, men nej den sagde det samme. Jeg var meget glad for jeg vidste at pengene var der, så vi fandt en anden, det samme resultat, ingen penge.
Så var det nok, jeg ville ind i Banken og spørge hvad der var i vejen, hvis de kunne fortælle mig det.
Bankmanden, vi snakkede med sagde at det kunne være vi havde hævet for mange penge på for kort tid, og at det var det der var skyld i at den var blokeret. Det samme som med internettet. Det er ikke Danmark her, det bliver vi mindet om hele tiden, du kan aldrig vide.
Så var det bare hjem igen uden penge, og jeg måtte igen i kontakt med bannken, for at høre hvad de kan gøre. men denne gang måtte det blive på mail, da det koster dyrt at ringe herfra, så lad os se.
Jeg havde heldigvis mit eget kort, så måtte vi se om den ville give penge. Vi kørte hjem og hentede den, og så tilbage til ATM igen, og så havde vi penge igen.Dejligt.
Pyha alle de chok man får undervejs.Så var det hjem, og vi købte noget færdig mad med hjem til innocent, så han kunne få noget at spise før han skulle til eksamen igen, jeg havde helt mistet appetitten, det kan blive FOR meget ind imellem.
Men han kom afsted, og jeg kunne komme videre med programmet.
Vi skulle have fat i Judith igen, hun skulle også have penge, og jeg glædede mig til at høre, hvordan hun syntes om sit arbejde, og se hende igen efter hun havde fået" chancen ".
Innocent kom flyvende glad hjem, endelig endelig færdig med eksamen, så nu var der mere tid at gøre med igen.
Vi fik lidt at spise, og glædede os over at han nu var færdig for denne gang.
Derefter skulle vi på handel, jeg ville have købt små gaver til alle på Agape 2, hvor vi vil køre til imorgen,lørdag,vi ville igen købe en masse mad til dem for deres penge,så Joseph ikke rejser pengene op.Vi ville bruge eftermiddagen sammen med dem, og lave perlekæder, som de så gerne ville,og vi har prøvet at finde materialer til det i 14 dage, men ikke har kunne finde noget.
Men idag fandt vi hvad vi skulle bruge, så nu skal der laves perler af papir, og jeg ved ikke hvad. Vi ville hygge os med dem, før det var farvel.
Så hjem igen med alle indkøbene, og så skulle vi spise lidt.
Så kom Judith, og hvor var det skønt at se hende.Hun strålede som en sol, var bare så taknemlig at hun havde fået af chance for en fremtid. Hun var glad for sit arbejde, og var nu ved at forstå lidt af det hele. Hun står op hver morgen kl. 4 for at være på sit arbejde kl. 7, og er første hjemme igen kl. 7-8 om aftenen, og det hver dag, også lørdag og søndag, til at begynde med. Men hun er stærk, og har virkelig i sinde at gøre det godt, øjner nu en fremtid for hende og hendes lille dreng, hun var så glad så glad. Hun fik noget at spise sammen med os, da hun kom lige fra arbejde.
Mens vi sad der og spiste, ringede det igen på lågen, det var Frank der kom hjem på wekend, også for at sige farvel. Han sad lidt, og ville så gerne have et bad, så længe jeg igen lavede mad til ham, da han også var hundesulten. Så sad vi alle og snakkede og hyggede os, så uendelig taknemmelige for vort hjem, at vi har denne vidunderlige plads at arbejde i og ud fra.Det er virkelig en velsignelse.
Så var det tid til godnat, og så i tæpperne, efter endnu en heftig, men vidunderlig dag her i Kampala. Solveig
fredag den 5. november 2010
anden halvdel toorsdag
Så blev jeg afbrudt af besøg.
men videre torsdag, efter choket.Vi kunne ikke køre hjem og tjekke hvad der stod på contoen, på computeren, da jeg have brugt vulumen på internettet, selom jeg troede jeg havde købt en måned, men nej nej nej. Så internet havde vi ikke, så jeg kunne ikke komme nogen vegne.
Men vi måtte hjem, for nu var det nødvendigt at ringe til banken hjemme, koste hvad det ville. Da jeg kom hjem til min danske tlf, som næsten ingen strøm havde, jeg bruger den jo ikke så tit, bad igen at det måtte slå til, så ringede jeg straks til banken om de ville tjekke hvad der stod på vores conto. Det gjorde de lynhurtigt, og Tak himmelske far, alle pengene var der, det var ikke der problemet lå. Jeg var lettet, men det tog det meste af dagen at komme over dette chok, og så andre folks penge, det var bare så frygtelig.
Vi havde købt mere internet, men det tog tid at få det instaleret, så det måtte vente. Så havde vi 20 min tilbage før Innocent skulle til eksamen, så vi fløj igen ud af døren, og hen at få noget at spise med 100 km. i timen. Derefter tilbage med samme fart, og præsis kl 2, hoppede jeg af bilen, og han kørte til eksamen. Dette var ikke den bedste begyndelse til eksamen, og det var ikke lige hvad jeg havde tænkt for idag, der skulle ro på, men men men.
Men han kom til eksamen og så måtte det gå som det kunne.
Jeg blev bare hjemme, og trængte bare til at sidde stille og bede, så denne smerte ville fortage sig,jeg var virkelig lammet, det havde virkelig ramt mig dybt.Det havde gjort så frygtelig ondt.
Det er sådan i dette arbejde at vi aldrig skal tro vi kan rive små mennesker ud af Satans hånd,fattigdom og elendighed, til en ny begyndelse, og så bare tro at han vil klappe i sine små hænder, nej han vil prøve at stoppe os med alle midler, og det ved vi godt, og det er prisen vi er parat til betale, men det kan gøre ondt. Satan har jo kun et ønske, at stjæle, slagte og ødelægge mennesker, og hvis nogen vil noget andet, vil han prøve ved alle midler at stoppe det, han ønsker ikke at se mennesker får/har et godt velsignet liv, nej nej nej.MEN VI FORTSÆTTER.
Innocent kom hjem fra eksamen, og tak himmelske far, at det var gået så godt
efter den start.Vi snakkede om hvad der kunne være i vejen med ATM maskinen, måske var der ikke flere penge i den???? Vi sundede os lidt, at der nu kunne falde lidt ro på os, det var lige ved at være FOR meget.Jeg havde lige akkurat penge nok, så Innocent kunne køre efter i flaske gas, så vi igen kunne lave mad, og derefter fik han internettet op at køre igen, så nu begyndte det at lysne. Men han skulle jo hurtigt igen til at læse, skulle igen i morgen til eksamen, så det var bare igang igen. Jeg fik ringet til Sarah, i Antioch, om hun ville kontakte alle børnene, jeg ville komme søndag kl. 2 til Antiock, og ville gerne at alle børnene var der med deres familier, de skulle have penge igen, før jeg skulle hjem.Så måtte vi se om vi kunne hæve penge i morgen, ellers måtte jeg bruge min egen visa kort.
Det var en "almindelig torsdag" her i Kampala
men videre torsdag, efter choket.Vi kunne ikke køre hjem og tjekke hvad der stod på contoen, på computeren, da jeg have brugt vulumen på internettet, selom jeg troede jeg havde købt en måned, men nej nej nej. Så internet havde vi ikke, så jeg kunne ikke komme nogen vegne.
Men vi måtte hjem, for nu var det nødvendigt at ringe til banken hjemme, koste hvad det ville. Da jeg kom hjem til min danske tlf, som næsten ingen strøm havde, jeg bruger den jo ikke så tit, bad igen at det måtte slå til, så ringede jeg straks til banken om de ville tjekke hvad der stod på vores conto. Det gjorde de lynhurtigt, og Tak himmelske far, alle pengene var der, det var ikke der problemet lå. Jeg var lettet, men det tog det meste af dagen at komme over dette chok, og så andre folks penge, det var bare så frygtelig.
Vi havde købt mere internet, men det tog tid at få det instaleret, så det måtte vente. Så havde vi 20 min tilbage før Innocent skulle til eksamen, så vi fløj igen ud af døren, og hen at få noget at spise med 100 km. i timen. Derefter tilbage med samme fart, og præsis kl 2, hoppede jeg af bilen, og han kørte til eksamen. Dette var ikke den bedste begyndelse til eksamen, og det var ikke lige hvad jeg havde tænkt for idag, der skulle ro på, men men men.
Men han kom til eksamen og så måtte det gå som det kunne.
Jeg blev bare hjemme, og trængte bare til at sidde stille og bede, så denne smerte ville fortage sig,jeg var virkelig lammet, det havde virkelig ramt mig dybt.Det havde gjort så frygtelig ondt.
Det er sådan i dette arbejde at vi aldrig skal tro vi kan rive små mennesker ud af Satans hånd,fattigdom og elendighed, til en ny begyndelse, og så bare tro at han vil klappe i sine små hænder, nej han vil prøve at stoppe os med alle midler, og det ved vi godt, og det er prisen vi er parat til betale, men det kan gøre ondt. Satan har jo kun et ønske, at stjæle, slagte og ødelægge mennesker, og hvis nogen vil noget andet, vil han prøve ved alle midler at stoppe det, han ønsker ikke at se mennesker får/har et godt velsignet liv, nej nej nej.MEN VI FORTSÆTTER.
Innocent kom hjem fra eksamen, og tak himmelske far, at det var gået så godt
efter den start.Vi snakkede om hvad der kunne være i vejen med ATM maskinen, måske var der ikke flere penge i den???? Vi sundede os lidt, at der nu kunne falde lidt ro på os, det var lige ved at være FOR meget.Jeg havde lige akkurat penge nok, så Innocent kunne køre efter i flaske gas, så vi igen kunne lave mad, og derefter fik han internettet op at køre igen, så nu begyndte det at lysne. Men han skulle jo hurtigt igen til at læse, skulle igen i morgen til eksamen, så det var bare igang igen. Jeg fik ringet til Sarah, i Antioch, om hun ville kontakte alle børnene, jeg ville komme søndag kl. 2 til Antiock, og ville gerne at alle børnene var der med deres familier, de skulle have penge igen, før jeg skulle hjem.Så måtte vi se om vi kunne hæve penge i morgen, ellers måtte jeg bruge min egen visa kort.
Det var en "almindelig torsdag" her i Kampala
Torsdag d 4/11 2010
Vi har sovet som sten i nat, men Innocent har igen været tidlig oppe for at læse.Det med skolan er næsten noget han skal snyde sig til, da vi altid har så meget der skal gøres.Men nu måtte han have læst, så jeg ville ordne noget på computeren, og så havde han ro. Vi havde ingen gas, ikke tid at hente det, så jeg besluttede at i dag ville vi gå ud at spise kl. 1, så havde vi ro til vort hjemmearbejde begge to.
Kl. 1 kørte vi så afsted, og jeg mente vi havde god tid til at hæve penge igen, og så få spist, før Innocent skulle til eksamen igen kl. 14.
Vi kom til Atm maskinen for at hæve penge, og jeg fik et chok, den sagde at der ingen penge var på contoen. Jeg kan ikke beskrive hvordan jeg havde det, jeg gik totalt i chok. Ingen penge, jeg vidste at der skulle være masser af penge.Der gik, jeg ved ikke hvor lang tid, før hovedet igen begyndte at fungere, og jeg hørte mig selv bede, Jesus lad det ikke være muligt at nogen har luret koden, og tømt vore conto for penge, lad det ikke være sket. jeg var lammet, i chok, og tænkte alle disse penge der er givet af kærlighed fra mennesker i Danmark, til at hjælpe disse børn og unge, lad det ikke være muligt at nogen har stjålet det hele
Kl. 1 kørte vi så afsted, og jeg mente vi havde god tid til at hæve penge igen, og så få spist, før Innocent skulle til eksamen igen kl. 14.
Vi kom til Atm maskinen for at hæve penge, og jeg fik et chok, den sagde at der ingen penge var på contoen. Jeg kan ikke beskrive hvordan jeg havde det, jeg gik totalt i chok. Ingen penge, jeg vidste at der skulle være masser af penge.Der gik, jeg ved ikke hvor lang tid, før hovedet igen begyndte at fungere, og jeg hørte mig selv bede, Jesus lad det ikke være muligt at nogen har luret koden, og tømt vore conto for penge, lad det ikke være sket. jeg var lammet, i chok, og tænkte alle disse penge der er givet af kærlighed fra mennesker i Danmark, til at hjælpe disse børn og unge, lad det ikke være muligt at nogen har stjålet det hele
Onsdag d.3/11 2010
Onsdag:
Så skulle vi på handel, nu havde vi lejet et lille rum til Faith, så hun kan begynde et nyt liv, men rummet var tomt, og den behøvede alt.
Faith skulle komme kl. 9, og så skulle der handles.
Vi ville først gå til en supermarked jeg handler i, hvor alt er billigt, og der vi kan få alt i talerkner, kopper,glas, gryde, potter og pander, skeer, knive, gafler, vaskebaljer, spand, klude, sæbe, strygejern, termokande, noget til at koge mad på, og jeg ved ikke hvad, og mens vi fandt alle tingene, sad Innocent i bilen og læste, da han skulle til eksamen, og der er ikke tid at han kan blive klar, så tiden måtte udnyttes.
Vi fik købt basis, og så skulle jeg ud og se stedet Agape Child Care havde lejet. Jeg havde ikke været med, for hvis de ser en mosongo, bliver prisen det dobbelte i hvet fald, det er til at blive så gal over,men sådan er det, så derfor må vi være taktiske, så de ikke snyder os alt for meget.
Da vi kom ud på stedet var jeg ikke særlig glad for at se rummet, som skulle være nymalet, og jeg ved ikke hvad det lignede, så skældte jeg ud, det her lignede ikke noget, jeg har aldrig set magen. Men efter den tale, kunne de da male igen, og det ville være en god ide, men de skulle gøre det ordentlig.
Det var så det, vi tog alle tingene med os igen,så de kunne få malet igen, og jeg skulle ikke risikere at de også stjal alle de ting vi havde købt, for 225,000 ugx, så i bilen igen med det hele, og så videre.
Så skulle der købes seng, madras, pude, gulvbelægning, radio, reol til mad og service, elpære til loftet, tæppe, sengelinned og moskittonet havde vi taget her fra huset her, så vi var fri for at købe det.
Vi skulle hjem med 100 km.s fart, Innocent skulle til eksamen kl. 2, så på vejen hjem ringede han til den mand der skulle hente sengen, og bringe den til Faiths hus, og så skulle hun tage sig af resten.
Da så Innocent kom hjem fra eksamen, skulle vi ud med alle tingene, dvs. jeg kom ikke med, da jeg fik besøg af Anne Mette, som jeg havde mødt i flyveren på vej herned, og hun sagde at hun gerne ville besøge mig og se hvad vi gik og lavede. Hendes mand arbejder her i 2 år for Danida, så hun skulle til Uganda for første gang, så vi havde et dejligt følgeskab. Så Innocent måtte køre ud med alle tingene, mens jeg havde besøg.
Vi havde en dejlig eftermiddag sammen Anne Mette og mig, og snakken gik livlig.
Da så Anne Mette var taget hjem, hendes mand kom efter hende, var det tid at ringe efter Innocent, at han skulle komme efter mig, jeg ville igen ud og se rummet, og se hvor langt de var kommet.
Da han så kom kunne han fortælle at hun VAR flyttet ind, og havde alt i huset, + den lille pige, hun var sandelig parat til at gribe chancen. Det kom bag på mig, at hun allered var flyttet ind, men så skulle der købes mad.
Så måtte vi igen på handel, og alt der skal til at starte skulle købes, lige fra æg, sukker, mel, ris, olie og jeg ved ikke hvad, et læs igen.
Innocent havde nogle gardiner hun kunne få, så var vi fri for at købe dem.
Det var virkelig en dejlig oplevelse at komme denne gang .Hun var virkelig flyttet ind, havde indrettet rummet med stil. Havde valgt alt i blåt, og der var blevet malet igen, så nu så det godt ud. Lille Kaith (8 mdr) sad på sengen, og så undrende ud, hvad sker der her.
Innocent havde købt en masse mad til hende, så hun havde noget at begynde med. Han havde også købt noget hun kunne spise med det samme, da hun måtte være sulten. Jeg ved ikke hvor meget hun har fået at spise siden i søndags, men sovet har hun ikke af bare glæde og foretagsomhed, dette mirakel skulle gribes med det samme, og det kunne bare gå for langsomt.
Hun har også fået hentet sine få ejendele, derfra hvor hun var flygtet, så nu havde hun alt på et sted, og kunne begynde et nyt liv.
Vi bad sammen, og takkede Gud for denne mulighed for igen at hjælpe et menneske, der sad total fast. Fra total håbløshed, til håb, og en fremtid. Det er et under hver gang.
Hele opperationen har kostet 1 mio. ugx, men alt vi har købt i inventar, tilhører Agape Child Care.
Jeg gav hende 50,000 ugx, til at leve af resten af måneden, så ser vi igen.
ET NYT LIV ER BEGYNDT.
Så skulle vi på handel, nu havde vi lejet et lille rum til Faith, så hun kan begynde et nyt liv, men rummet var tomt, og den behøvede alt.
Faith skulle komme kl. 9, og så skulle der handles.
Vi ville først gå til en supermarked jeg handler i, hvor alt er billigt, og der vi kan få alt i talerkner, kopper,glas, gryde, potter og pander, skeer, knive, gafler, vaskebaljer, spand, klude, sæbe, strygejern, termokande, noget til at koge mad på, og jeg ved ikke hvad, og mens vi fandt alle tingene, sad Innocent i bilen og læste, da han skulle til eksamen, og der er ikke tid at han kan blive klar, så tiden måtte udnyttes.
Vi fik købt basis, og så skulle jeg ud og se stedet Agape Child Care havde lejet. Jeg havde ikke været med, for hvis de ser en mosongo, bliver prisen det dobbelte i hvet fald, det er til at blive så gal over,men sådan er det, så derfor må vi være taktiske, så de ikke snyder os alt for meget.
Da vi kom ud på stedet var jeg ikke særlig glad for at se rummet, som skulle være nymalet, og jeg ved ikke hvad det lignede, så skældte jeg ud, det her lignede ikke noget, jeg har aldrig set magen. Men efter den tale, kunne de da male igen, og det ville være en god ide, men de skulle gøre det ordentlig.
Det var så det, vi tog alle tingene med os igen,så de kunne få malet igen, og jeg skulle ikke risikere at de også stjal alle de ting vi havde købt, for 225,000 ugx, så i bilen igen med det hele, og så videre.
Så skulle der købes seng, madras, pude, gulvbelægning, radio, reol til mad og service, elpære til loftet, tæppe, sengelinned og moskittonet havde vi taget her fra huset her, så vi var fri for at købe det.
Vi skulle hjem med 100 km.s fart, Innocent skulle til eksamen kl. 2, så på vejen hjem ringede han til den mand der skulle hente sengen, og bringe den til Faiths hus, og så skulle hun tage sig af resten.
Da så Innocent kom hjem fra eksamen, skulle vi ud med alle tingene, dvs. jeg kom ikke med, da jeg fik besøg af Anne Mette, som jeg havde mødt i flyveren på vej herned, og hun sagde at hun gerne ville besøge mig og se hvad vi gik og lavede. Hendes mand arbejder her i 2 år for Danida, så hun skulle til Uganda for første gang, så vi havde et dejligt følgeskab. Så Innocent måtte køre ud med alle tingene, mens jeg havde besøg.
Vi havde en dejlig eftermiddag sammen Anne Mette og mig, og snakken gik livlig.
Da så Anne Mette var taget hjem, hendes mand kom efter hende, var det tid at ringe efter Innocent, at han skulle komme efter mig, jeg ville igen ud og se rummet, og se hvor langt de var kommet.
Da han så kom kunne han fortælle at hun VAR flyttet ind, og havde alt i huset, + den lille pige, hun var sandelig parat til at gribe chancen. Det kom bag på mig, at hun allered var flyttet ind, men så skulle der købes mad.
Så måtte vi igen på handel, og alt der skal til at starte skulle købes, lige fra æg, sukker, mel, ris, olie og jeg ved ikke hvad, et læs igen.
Innocent havde nogle gardiner hun kunne få, så var vi fri for at købe dem.
Det var virkelig en dejlig oplevelse at komme denne gang .Hun var virkelig flyttet ind, havde indrettet rummet med stil. Havde valgt alt i blåt, og der var blevet malet igen, så nu så det godt ud. Lille Kaith (8 mdr) sad på sengen, og så undrende ud, hvad sker der her.
Innocent havde købt en masse mad til hende, så hun havde noget at begynde med. Han havde også købt noget hun kunne spise med det samme, da hun måtte være sulten. Jeg ved ikke hvor meget hun har fået at spise siden i søndags, men sovet har hun ikke af bare glæde og foretagsomhed, dette mirakel skulle gribes med det samme, og det kunne bare gå for langsomt.
Hun har også fået hentet sine få ejendele, derfra hvor hun var flygtet, så nu havde hun alt på et sted, og kunne begynde et nyt liv.
Vi bad sammen, og takkede Gud for denne mulighed for igen at hjælpe et menneske, der sad total fast. Fra total håbløshed, til håb, og en fremtid. Det er et under hver gang.
Hele opperationen har kostet 1 mio. ugx, men alt vi har købt i inventar, tilhører Agape Child Care.
Jeg gav hende 50,000 ugx, til at leve af resten af måneden, så ser vi igen.
ET NYT LIV ER BEGYNDT.
torsdag den 4. november 2010
Tirsdag
Tirsdag aften skulle vi ud til Kirsten og have møde i bestyrelsen hernede, og se hvor langt vi er kommet med registreringen.
Vi skulle være der klokken 6, og vidste at vi skulle køre i god tid, da det er virkeligt et problem med alt det kaos i midtbyen, og vi skulle den vej. Vi bestemte at køre kl 5, så vi kunne være der til tiden.
Vi havde et dejlig møde, det var så dejligt at se dem igen , og høre hvor langt vi var, og der arbejdes på sagen.
Jeg fik taget billeder til hjemmesiden, og fik at vide at Kirsten også er på facebook, så vi ville finde hinanden der. Også Fransis ville prøve at komme på facebook.
Så da vi var færdige og skulle hjem, var der fuldstændig kaos, det der skulle have taget 15 min. tog 2 ½ time.
Da vi kom hjem have jeg sagt til Susan, at jeg gerne ville betale husleje for basen, de næste 2 mdr. Så det blev sent, før vi var færdige den aften, men nu var huslejen betalt for nov - dec. i Basen
Vi skulle være der klokken 6, og vidste at vi skulle køre i god tid, da det er virkeligt et problem med alt det kaos i midtbyen, og vi skulle den vej. Vi bestemte at køre kl 5, så vi kunne være der til tiden.
Vi havde et dejlig møde, det var så dejligt at se dem igen , og høre hvor langt vi var, og der arbejdes på sagen.
Jeg fik taget billeder til hjemmesiden, og fik at vide at Kirsten også er på facebook, så vi ville finde hinanden der. Også Fransis ville prøve at komme på facebook.
Så da vi var færdige og skulle hjem, var der fuldstændig kaos, det der skulle have taget 15 min. tog 2 ½ time.
Da vi kom hjem have jeg sagt til Susan, at jeg gerne ville betale husleje for basen, de næste 2 mdr. Så det blev sent, før vi var færdige den aften, men nu var huslejen betalt for nov - dec. i Basen
Efter besøg ved Faith, vidste jeg bare at her skulle vi gå ind og hjælpe, og det ikke bare med lidt håndører, men det måtte blive hele pakken, da hun sidder totalt fast .Hun var meget meget glad, tænk at Gud ikke havde glemt hende, men måske hjælpe hende ud, så måtte det blive en lodret mirakel, og miraklet var sket, hjælpen kom i dag.
Da vi kørte hjem, havde vi bestemt at Innocent skulle ringe til en ejendomsudlejer, som kunne hjælpe med at finde et rum til hende at bo i, og så ville han konekte de to, at de ville finde ud af det, da han skulle læse, og begynde eksamen i morgen . Så han ringede da vi kørte hjem, så nu var det op til dem
1/11 2010.
Mandag morgen ringede Faith, at de havde fundet et sted, og ville gerne have Innocent med ud og se på rummet, da hun jo ikke kunne gøre andet end at finde det, hun havde ingen penge, og penge skal der til i en fart, hvis du skal regne med at få det.
Jeg skulle være på computeren hele dagen, da jeg havde så meget der ventede
.
Så Innocent tog en pause i læsningen, og kørte ud for at se rummet sammen med Faith,og han fik også penge med, så vi kunne få hold på det, og komme videre, da tiden går, og der er ikke lang tid til at jeg skal hjem igen, og dette ville blive en stor opgave, og da alting tager så lang tid her, var det bare om at komme i gang.
Da vi kørte hjem, havde vi bestemt at Innocent skulle ringe til en ejendomsudlejer, som kunne hjælpe med at finde et rum til hende at bo i, og så ville han konekte de to, at de ville finde ud af det, da han skulle læse, og begynde eksamen i morgen . Så han ringede da vi kørte hjem, så nu var det op til dem
1/11 2010.
Mandag morgen ringede Faith, at de havde fundet et sted, og ville gerne have Innocent med ud og se på rummet, da hun jo ikke kunne gøre andet end at finde det, hun havde ingen penge, og penge skal der til i en fart, hvis du skal regne med at få det.
Jeg skulle være på computeren hele dagen, da jeg havde så meget der ventede
.
Så Innocent tog en pause i læsningen, og kørte ud for at se rummet sammen med Faith,og han fik også penge med, så vi kunne få hold på det, og komme videre, da tiden går, og der er ikke lang tid til at jeg skal hjem igen, og dette ville blive en stor opgave, og da alting tager så lang tid her, var det bare om at komme i gang.
mandag den 1. november 2010
Mandag 1/11 2010
Vi er tidlig oppe, Innocent er i vaskeriet Gnubbe, jeg laver morgenmad. Innocent skal til begravelse, da en mand fra kirken, som alle kender er død, 41 år gammel. Han har været ude at besøge familien, det gør man her.
Jeg går til bloggen, og vil prøve at få samlet op. men nu har vi igen ingen strøm, og batteriet er flad. Fortsættelse følger
Jeg går til bloggen, og vil prøve at få samlet op. men nu har vi igen ingen strøm, og batteriet er flad. Fortsættelse følger
Hjælpen kom til Faith
Så kom der en mail fra Bodil, som også er sponsor for Lilian, at hun gerne ville hjælpe Faith, og blive sponsor for hende også. Hvor var jeg glad. jeg sagde ikke noget til Innocent i første øjeblik, ville først være færdig med Annet, og den skak mat uge. Men derefter begyndte det at fungere i mit hoved, men det ville også blive en stor opgave, for hun havde intet.
Imellemtiden havde hun ringet til Innocent, om han kunne hjælpe hende med 10,000 ugx,ca. 25 kr. så hun kunne få hentet sine få ejendele der hvor hun var flygtet fra, det havde hun ikke haft råd til, og hun havde kun hvad hun lånte fra andre.
Han vidste igen ikke rigtig hvad han skulle gøre, men nu var jeg jo her igen, og vi snakkede om situationen. Jeg vidste på det tidspunkt, at Bodil havde sat mange penge ind på vores konto til at hjælpe Faith, men jeg havde ikke sagt noget endnu.
Så vi snakkede endnu en halv nat, om alt muligt, og jeg kom langt omkring for at finde ud af hvem Faith var, jeg kendte hende ikke meget, og nu måtte jeg så finde ud af, hvem hun var, og om vi kunne bygge på hende, og betro hende disse penge. Innocent vidste intet om, hvorfor jeg spurgte ham om alle disse ting, og det skulle han ikke vide.
Hun havde gået meget i skole, og var meget dygtig, men det ville koster penge at komme i skole igen, og det koster penge at have et sted at bo, noget at spise, og så havde hun den lille pige Kaith.Skulle hun mon give hende til et hjem for små børn, eller hvad. Hendes situation var totalt håbløs, hun var lammet, der var ingen der kunne hjælpe hende, og Innocent kunne heller ikke. Men Gud er bare så god, han elsker mennesker, han ser til små mennesker, og lægger nogen på hjerte at hjælpe, så nu var hjælpen kommet ti Faith, men endnu var det kun mig der vidste det hernede. Da det er andres penge, tager jeg det meget alvorligt hvordan de bliver brugt, de skulle gerne løfte, velsigne og hjælpe et menneske til en nyt liv, en ny fremtid, kan de det, er de meget godt givet ud. Så derfor bruger jeg så mange kræfter på at finde de rigtige at hjælpe.
Derfor havde Innocent ringet til sin søster og sagt at han ville komme at besøge hende søndag eftermiddag kl.3, og ikke et ord om at jeg var med.
Vi var igen på indkøb, for 20,000 ugx, blev der købt mange slags mad, ris,majs, mel, bønner, sukker, olie, brød osv. en ordentlig pose, og vi kom afsted.
Vi kom derhen hvor hun boede, og Innocents store problem var, at der ikke var plads i"huset", der var ikke mulighed for at sidde ned, de havde intet. Jeg sagde at jeg kunne stå op, ingen problem, og der var vel så meget plads at vi kunne stå udenfor, alle på et sted.
Da vi kom til stedet, virkeligt fattigt, lille og snusket, tænkte jeg hvor stor Gud er at han vil hjælpe mennesker ud af dette.Da hun fik øje på Innocent blev hun meget glad, og da hun så mig igen, blev hun bare så overvældet. At jeg ville besøge hende igen, på sådanne ydmyge steder, rørte hende dybt. Hun var bare så glad på Innocents vegne at han havde fået hjælp, og havde et godt liv. Så det var vikeligt et rørende øjeblik. Hvor jeg elskede at se de to søskende finde hinanden igen, det er bare stort. Vi tog opstlling ude foran, da der ikke var plads inde.Der var en besøgende hos dem, og så tanten og os to. De var alle så glade for dette besøg, og så tænk at få besøg af en mosongo, det overgik deres forstand.
Jeg begyndte at spørge ind til hvad hun havde af planer for fremtiden, men hvad skulle hun svare, da hun ingen vej kunne se. Jeg fortalte hende at vi havde puttet hende på vores hjemmeside, for om hun kunne få hjælp, hvilket de blev så glade for allesammen, at de klappede i hænder af glæde.Spurgte så at hvis hun fik hjælp, hvad var så det første hun ville ønske. Uden at blinke, sagde hun, at komme tilbage i skole igen, men det var umuligt nu.Jeg var bare så glad for den udmelding, og jeg kunne se at hun havde drev til at tage ansvar, hvis hun fik chancen.Hun havde solstråler i øjnene, bare ved tanken om at komme i skole igen, hun så helt drømmende ud.Jeg spurgte hende hvor hun ville bo, og hvad hun gerne ville læse, hvis hun kunne komme tibage i skole. Hun svarede at hun gerne ville læse regnskab/økonomi, lige som Innocent gør. Innocent blev helt paf.
Men hvor skulle hun bo. Hun måtte have et sted, hvor hun kunne leve med sin lille pige, som hun ikke havde i sinde at give fra sig.
Jeg spurgte om hun troede hun kunne klare at leve alene, hvortil hun uden at kny sagde ja, om chancen kom til hende.
Da måtte jeg fortælle hende at chancen var kommet, hun havde fået en sponsor i Danmark, og pengene var her allerede. Da de alle hørte dette, klappede de igen i deres hænder af jubel, Innocent fik et chok, da han intet vidste, og spurgte efter nogen tid, da jublen havde lagt sig. Mum, er det sandt, at der er kommet hjælp til Faith, jeg sagde ja, og fortalte ham hvem det var.Han var måløs, han var glad, han vidste snart ikke hvor han skulle gøre af sig selv.
Så gik det stærkt, da tiden her er meget kort, og jeg snart skal hjem igen. Så aftalen blev at vi den samme dag skulle se efter en lille rum hvor hun kunne bo, og Innocent skulle igen snakke til en udlejer. Kan vi finde det hurtigt skal vi have købt indbo til hende, så hun kan få begyndt et nyt liv. Alle var så jublende glade, fattede ikke hvad der var sket på mindre en en time. Det der ser totalt håbløst ud for en time tilbage, lå nu foran som en mulighed, en fremtid var banet, det var næsten for meget.
Skolen hun skal starte på til feb. den samme som Innocent går på, ligger i nærheden af os, så det skal forsøges at finde et sted til hende i gåafstand til skolen. Men først huset, så de kan begynde at have et "liv". En ren eventyrhistorie.
Sikke et fantastisk arbejde Gud har kaldet mig til at være medhjælper i, ja også Innocent, han gør et fantastisk stykke arbejde, og uden ham kom jeg simpelthen ingen vegne, men Gud ved hvad vi trænger til alle sammen, han er vidunderlig, al ære til ham. Solveig
Imellemtiden havde hun ringet til Innocent, om han kunne hjælpe hende med 10,000 ugx,ca. 25 kr. så hun kunne få hentet sine få ejendele der hvor hun var flygtet fra, det havde hun ikke haft råd til, og hun havde kun hvad hun lånte fra andre.
Han vidste igen ikke rigtig hvad han skulle gøre, men nu var jeg jo her igen, og vi snakkede om situationen. Jeg vidste på det tidspunkt, at Bodil havde sat mange penge ind på vores konto til at hjælpe Faith, men jeg havde ikke sagt noget endnu.
Så vi snakkede endnu en halv nat, om alt muligt, og jeg kom langt omkring for at finde ud af hvem Faith var, jeg kendte hende ikke meget, og nu måtte jeg så finde ud af, hvem hun var, og om vi kunne bygge på hende, og betro hende disse penge. Innocent vidste intet om, hvorfor jeg spurgte ham om alle disse ting, og det skulle han ikke vide.
Hun havde gået meget i skole, og var meget dygtig, men det ville koster penge at komme i skole igen, og det koster penge at have et sted at bo, noget at spise, og så havde hun den lille pige Kaith.Skulle hun mon give hende til et hjem for små børn, eller hvad. Hendes situation var totalt håbløs, hun var lammet, der var ingen der kunne hjælpe hende, og Innocent kunne heller ikke. Men Gud er bare så god, han elsker mennesker, han ser til små mennesker, og lægger nogen på hjerte at hjælpe, så nu var hjælpen kommet ti Faith, men endnu var det kun mig der vidste det hernede. Da det er andres penge, tager jeg det meget alvorligt hvordan de bliver brugt, de skulle gerne løfte, velsigne og hjælpe et menneske til en nyt liv, en ny fremtid, kan de det, er de meget godt givet ud. Så derfor bruger jeg så mange kræfter på at finde de rigtige at hjælpe.
Derfor havde Innocent ringet til sin søster og sagt at han ville komme at besøge hende søndag eftermiddag kl.3, og ikke et ord om at jeg var med.
Vi var igen på indkøb, for 20,000 ugx, blev der købt mange slags mad, ris,majs, mel, bønner, sukker, olie, brød osv. en ordentlig pose, og vi kom afsted.
Vi kom derhen hvor hun boede, og Innocents store problem var, at der ikke var plads i"huset", der var ikke mulighed for at sidde ned, de havde intet. Jeg sagde at jeg kunne stå op, ingen problem, og der var vel så meget plads at vi kunne stå udenfor, alle på et sted.
Da vi kom til stedet, virkeligt fattigt, lille og snusket, tænkte jeg hvor stor Gud er at han vil hjælpe mennesker ud af dette.Da hun fik øje på Innocent blev hun meget glad, og da hun så mig igen, blev hun bare så overvældet. At jeg ville besøge hende igen, på sådanne ydmyge steder, rørte hende dybt. Hun var bare så glad på Innocents vegne at han havde fået hjælp, og havde et godt liv. Så det var vikeligt et rørende øjeblik. Hvor jeg elskede at se de to søskende finde hinanden igen, det er bare stort. Vi tog opstlling ude foran, da der ikke var plads inde.Der var en besøgende hos dem, og så tanten og os to. De var alle så glade for dette besøg, og så tænk at få besøg af en mosongo, det overgik deres forstand.
Jeg begyndte at spørge ind til hvad hun havde af planer for fremtiden, men hvad skulle hun svare, da hun ingen vej kunne se. Jeg fortalte hende at vi havde puttet hende på vores hjemmeside, for om hun kunne få hjælp, hvilket de blev så glade for allesammen, at de klappede i hænder af glæde.Spurgte så at hvis hun fik hjælp, hvad var så det første hun ville ønske. Uden at blinke, sagde hun, at komme tilbage i skole igen, men det var umuligt nu.Jeg var bare så glad for den udmelding, og jeg kunne se at hun havde drev til at tage ansvar, hvis hun fik chancen.Hun havde solstråler i øjnene, bare ved tanken om at komme i skole igen, hun så helt drømmende ud.Jeg spurgte hende hvor hun ville bo, og hvad hun gerne ville læse, hvis hun kunne komme tibage i skole. Hun svarede at hun gerne ville læse regnskab/økonomi, lige som Innocent gør. Innocent blev helt paf.
Men hvor skulle hun bo. Hun måtte have et sted, hvor hun kunne leve med sin lille pige, som hun ikke havde i sinde at give fra sig.
Jeg spurgte om hun troede hun kunne klare at leve alene, hvortil hun uden at kny sagde ja, om chancen kom til hende.
Da måtte jeg fortælle hende at chancen var kommet, hun havde fået en sponsor i Danmark, og pengene var her allerede. Da de alle hørte dette, klappede de igen i deres hænder af jubel, Innocent fik et chok, da han intet vidste, og spurgte efter nogen tid, da jublen havde lagt sig. Mum, er det sandt, at der er kommet hjælp til Faith, jeg sagde ja, og fortalte ham hvem det var.Han var måløs, han var glad, han vidste snart ikke hvor han skulle gøre af sig selv.
Så gik det stærkt, da tiden her er meget kort, og jeg snart skal hjem igen. Så aftalen blev at vi den samme dag skulle se efter en lille rum hvor hun kunne bo, og Innocent skulle igen snakke til en udlejer. Kan vi finde det hurtigt skal vi have købt indbo til hende, så hun kan få begyndt et nyt liv. Alle var så jublende glade, fattede ikke hvad der var sket på mindre en en time. Det der ser totalt håbløst ud for en time tilbage, lå nu foran som en mulighed, en fremtid var banet, det var næsten for meget.
Skolen hun skal starte på til feb. den samme som Innocent går på, ligger i nærheden af os, så det skal forsøges at finde et sted til hende i gåafstand til skolen. Men først huset, så de kan begynde at have et "liv". En ren eventyrhistorie.
Sikke et fantastisk arbejde Gud har kaldet mig til at være medhjælper i, ja også Innocent, han gør et fantastisk stykke arbejde, og uden ham kom jeg simpelthen ingen vegne, men Gud ved hvad vi trænger til alle sammen, han er vidunderlig, al ære til ham. Solveig
Faith
Faith er Innocents søster. De er de eneste to med samme mor og far. Men de har rigtig mange halvsøskende, og kender dem slet ikke alle sammen.
Men Faith, var kommet i en meget vanskelig situation da jeg var her i vinters. Hun var blevet gravid, og måtte forlade familien hvor hun boede hos, da de ikke kunne aseptere at hun var blevet gravid. Det gør man ikke som kristen, og slet ikke når hele familien har ofret så mange penge på at hun kunne gå i skole, hun var hele familiens håb, og de satte alt på et bræt. De håbede at hun kunne gå hele vejen, da hun er meget dygtig, og de havde drømt om at hun måske kunne blive sagfører.
Så da hun var blevet gravid, væltede det hele for hende, og hun måtte forsvinde ud i intet.
Da jeg var her i vinters,slassede hun Innocent en dag( ikke en sms, ikke en opringning, men bare et kald, uden kontakt) . De havde ikke haft kontakt meget længe, da Innocent bare var lukket ude af familien i mange år, for alt var satset på Faith. Men det var hendes bror, og de var bare de to.Og nu var hun i virkelig nød, og trængte til at snakke med nogen.
Innocent vidste ikke af sig selv, hvad han skulle gøre, og sige.Hvorfor havde hun prøvet at kontakte ham efter så mange år.
Men vi snakkede længe om det, og han forstod måske at hun trængte til hjælp, men hvad havde han at give.
Det er jo sådan her i Afrika, at hvis du skal kæmpe for at måske at få et lille måltid hver dag, og måske ikke at få mad i en hel uge, så har du ikke overskud til at tænke på andre, men må bruge alt på bare at overleve selv. Det har været Innocent liv i mange år, så derfor anede han ikke hvad han skulle gøre.
Men hans liv er jo blevet totalt ændret nu,men han vidste ikke meget om det at være menneske. Derfor bruger vi så meget tid på at snakke, om han kan få det ind i sit liv. Han tager gerne imod, og en helt ny verden åbner sig for ham. Livet er mere en mad, men det fylder det hele her.
Jeg sagde så til ham at han var hendes bror, og jeg troede at hun trængte til hjælp, så han måtte ringe til hende. Han havde hørt fra andre at hun var gravid, og hørt den sørgelige historie.
Det var noget af en overvindelse for ham at ringe hende op, men han gjorde det, fordi jeg var i nærheden og kunne bakke ham op. Han spurgte til hvordan hun havde det, og hvorfor hun havde slasset ham. Hun fortalte sin historie, at hun nu havde en lille pige, og boede hos en veninde langt langt ude, og var totalt forladt og ensom, uden penge,uden kontakt med omverdenen, uden nogetsomhelst, med et lille barn, hun trængte til hjælp.
Derefter snakkede vi frem og tibage, Innocent vidste ikke sine levende råd, hvad havde han at give. Du har dine øre, sagde jeg, det er ikke altid penge, men måske et menneske der vil lytte, og til at snakke med. Det forstod han, for det var hvad han havde fået i mig, jeg kunne lytte, og han bare snakkede om hvad livet havde taget og givet ham.
Derefter foreslog jeg vi skulle prøve at finde hende. Prøve om hun kunne geleide os til den plads hun boede på.Innocent ringede til hende og fortalte, at vi ville komme og besøge hende, hvilket hun blev overvældende glad for.
Før vi kørte ud til hende, var vi på indkøb, det er vi altid før et besøg.
Vi købte meget forskelligt mad, brød, mælk ogsv.Og da vi var i forretningen blev Innocent grebet af at hjælpe hende. Så han købte for sine sidste penge, mad til den lille, bleer,klude samt noget der ville være godt til Faith nu hun skulle amme sin lille pige. Han morede sig over sig selv, havde vist aldrig troet at han skulle bruge sine sidste små penge til at købe ting til en lille pige der var totalt uønsket, men hun var et lille menneske, der behøvede hjælp.
Det blev en fantastisk møde med de to søskende, et møde jeg aldrig vil glemme. Innocent så det lille menneskebarn, og vidste ikke hvordan han skulle gribe situationen an, men han skulle holde hende, hun var bare 1 uge gammel, født d. 1/3 2010.
Da vi kørte hjem, var vi Gud så taknemmelige at var tage derud, hun var virkelig i en frygtelig knibe, uden for alt, alene med en nyfødt.Men nu havde hun da kontakt til sin bror, det var jeg bare så glad for, og det var også rigtig godt til Innocent, der også trænger til noget familie.
Så rejste jeg til Danmark igen.
Tiden går, jeg spørger somme tider til hende, og det viste sig at hun havde fået en mulighed for at komme fra det sted hun var, måske flygtet, bare med den lille pige på armen. Så nu boede hun igen her i Kampala ved en tante, der er meget meget fattig, og bor i et meget meget lille rum, uden el eller en stol at sidde på, kun en gammel madras, så hendes sitution var meget hårdt.Men hun har kontakt med Innocent, og det er godt for dem begge.
Da vi så havde en anden ung kvinde, Judith, på vores nye hjemmeside, og hun fik en sponsor, tænkte jeg, at nu ville vi prøve at putte Faith på hjemmesiden, måske hun også kunne få hjælp.
Men Faith, var kommet i en meget vanskelig situation da jeg var her i vinters. Hun var blevet gravid, og måtte forlade familien hvor hun boede hos, da de ikke kunne aseptere at hun var blevet gravid. Det gør man ikke som kristen, og slet ikke når hele familien har ofret så mange penge på at hun kunne gå i skole, hun var hele familiens håb, og de satte alt på et bræt. De håbede at hun kunne gå hele vejen, da hun er meget dygtig, og de havde drømt om at hun måske kunne blive sagfører.
Så da hun var blevet gravid, væltede det hele for hende, og hun måtte forsvinde ud i intet.
Da jeg var her i vinters,slassede hun Innocent en dag( ikke en sms, ikke en opringning, men bare et kald, uden kontakt) . De havde ikke haft kontakt meget længe, da Innocent bare var lukket ude af familien i mange år, for alt var satset på Faith. Men det var hendes bror, og de var bare de to.Og nu var hun i virkelig nød, og trængte til at snakke med nogen.
Innocent vidste ikke af sig selv, hvad han skulle gøre, og sige.Hvorfor havde hun prøvet at kontakte ham efter så mange år.
Men vi snakkede længe om det, og han forstod måske at hun trængte til hjælp, men hvad havde han at give.
Det er jo sådan her i Afrika, at hvis du skal kæmpe for at måske at få et lille måltid hver dag, og måske ikke at få mad i en hel uge, så har du ikke overskud til at tænke på andre, men må bruge alt på bare at overleve selv. Det har været Innocent liv i mange år, så derfor anede han ikke hvad han skulle gøre.
Men hans liv er jo blevet totalt ændret nu,men han vidste ikke meget om det at være menneske. Derfor bruger vi så meget tid på at snakke, om han kan få det ind i sit liv. Han tager gerne imod, og en helt ny verden åbner sig for ham. Livet er mere en mad, men det fylder det hele her.
Jeg sagde så til ham at han var hendes bror, og jeg troede at hun trængte til hjælp, så han måtte ringe til hende. Han havde hørt fra andre at hun var gravid, og hørt den sørgelige historie.
Det var noget af en overvindelse for ham at ringe hende op, men han gjorde det, fordi jeg var i nærheden og kunne bakke ham op. Han spurgte til hvordan hun havde det, og hvorfor hun havde slasset ham. Hun fortalte sin historie, at hun nu havde en lille pige, og boede hos en veninde langt langt ude, og var totalt forladt og ensom, uden penge,uden kontakt med omverdenen, uden nogetsomhelst, med et lille barn, hun trængte til hjælp.
Derefter snakkede vi frem og tibage, Innocent vidste ikke sine levende råd, hvad havde han at give. Du har dine øre, sagde jeg, det er ikke altid penge, men måske et menneske der vil lytte, og til at snakke med. Det forstod han, for det var hvad han havde fået i mig, jeg kunne lytte, og han bare snakkede om hvad livet havde taget og givet ham.
Derefter foreslog jeg vi skulle prøve at finde hende. Prøve om hun kunne geleide os til den plads hun boede på.Innocent ringede til hende og fortalte, at vi ville komme og besøge hende, hvilket hun blev overvældende glad for.
Før vi kørte ud til hende, var vi på indkøb, det er vi altid før et besøg.
Vi købte meget forskelligt mad, brød, mælk ogsv.Og da vi var i forretningen blev Innocent grebet af at hjælpe hende. Så han købte for sine sidste penge, mad til den lille, bleer,klude samt noget der ville være godt til Faith nu hun skulle amme sin lille pige. Han morede sig over sig selv, havde vist aldrig troet at han skulle bruge sine sidste små penge til at købe ting til en lille pige der var totalt uønsket, men hun var et lille menneske, der behøvede hjælp.
Det blev en fantastisk møde med de to søskende, et møde jeg aldrig vil glemme. Innocent så det lille menneskebarn, og vidste ikke hvordan han skulle gribe situationen an, men han skulle holde hende, hun var bare 1 uge gammel, født d. 1/3 2010.
Da vi kørte hjem, var vi Gud så taknemmelige at var tage derud, hun var virkelig i en frygtelig knibe, uden for alt, alene med en nyfødt.Men nu havde hun da kontakt til sin bror, det var jeg bare så glad for, og det var også rigtig godt til Innocent, der også trænger til noget familie.
Så rejste jeg til Danmark igen.
Tiden går, jeg spørger somme tider til hende, og det viste sig at hun havde fået en mulighed for at komme fra det sted hun var, måske flygtet, bare med den lille pige på armen. Så nu boede hun igen her i Kampala ved en tante, der er meget meget fattig, og bor i et meget meget lille rum, uden el eller en stol at sidde på, kun en gammel madras, så hendes sitution var meget hårdt.Men hun har kontakt med Innocent, og det er godt for dem begge.
Da vi så havde en anden ung kvinde, Judith, på vores nye hjemmeside, og hun fik en sponsor, tænkte jeg, at nu ville vi prøve at putte Faith på hjemmesiden, måske hun også kunne få hjælp.
Søndag d.31/10
Så har vi den sidste dag i oktober 2010.Der er sket rigtig meget, og jeg kan slet ikke forstå det, når jeg kikker tilbage, at det kun er en enkelt måned.
Vi er tidlig oppe, og vil i kirke til kl. 9. Efter den første gudstjeneste skulle Innocent så gå hjem og læse, for nu er det tid til at blive færdig, før eksamen. Jeg ville have den næste gudstjeneste med, trængte bare sådan til at blive fyldt op, da det kan være hårdt altid at give.
Jeg blev der, og til denne gudstjeneste var det så Fru. Kanjanga der talte. Det var bare såååå dejligt. Der kom også en ældre dame hen og bød mig velkommen tilbage, det er der mange der gør, det er bare så dejlig, og jeg føler mig hjemme, og vi fik en rigtig god snak, og jeg fik hendes kort. Hun fortalte at hun havde en skole, hvilket jeg synes var vældig interesant, så hvem ved hvad Gud har af planer med dette møde.
Alle børnene fra Agape 2 kom også, og de kom alle direkte hen til mig, og så blev der delt knusere ud i lange baner, de er bare sådanne dejlige børn. Gladys havde sin nye armbånd på som hun havde fået af Anne Grethe og Jens, og var bare så stolt af den.De satte sig rundt om mig allesammen, og lille Peter kom og ville bare op på skødet, så der sad han bare godt. Jeg så ingenting til voksne fra Agape 2, så måske var de kommet med taxi.Hvor vi alle bare nød at sidde sammen indtil de skulle til søndagsskole, som de har i en tilstødende bygning, da det er mange børn. Da tiden kom,de skulle gå,fik jeg igen knuser i massevis før de var afsted.
Kl 1 gik jeg hjem, og ville se om Innocent havde fået læst sine lektier, for så skulle vi spise, og derefter ud at besøge hans søster, Faith.
Han havde fået læst rigtig meget, og var ved at være klar, så det var dejligt, da vores strøm igen var forsvundet. Vi skal virkelig udnytte de lyse timer her, men det lærer man med tiden.fortsættelse følger omkring Faith.
Vi er tidlig oppe, og vil i kirke til kl. 9. Efter den første gudstjeneste skulle Innocent så gå hjem og læse, for nu er det tid til at blive færdig, før eksamen. Jeg ville have den næste gudstjeneste med, trængte bare sådan til at blive fyldt op, da det kan være hårdt altid at give.
Jeg blev der, og til denne gudstjeneste var det så Fru. Kanjanga der talte. Det var bare såååå dejligt. Der kom også en ældre dame hen og bød mig velkommen tilbage, det er der mange der gør, det er bare så dejlig, og jeg føler mig hjemme, og vi fik en rigtig god snak, og jeg fik hendes kort. Hun fortalte at hun havde en skole, hvilket jeg synes var vældig interesant, så hvem ved hvad Gud har af planer med dette møde.
Alle børnene fra Agape 2 kom også, og de kom alle direkte hen til mig, og så blev der delt knusere ud i lange baner, de er bare sådanne dejlige børn. Gladys havde sin nye armbånd på som hun havde fået af Anne Grethe og Jens, og var bare så stolt af den.De satte sig rundt om mig allesammen, og lille Peter kom og ville bare op på skødet, så der sad han bare godt. Jeg så ingenting til voksne fra Agape 2, så måske var de kommet med taxi.Hvor vi alle bare nød at sidde sammen indtil de skulle til søndagsskole, som de har i en tilstødende bygning, da det er mange børn. Da tiden kom,de skulle gå,fik jeg igen knuser i massevis før de var afsted.
Kl 1 gik jeg hjem, og ville se om Innocent havde fået læst sine lektier, for så skulle vi spise, og derefter ud at besøge hans søster, Faith.
Han havde fået læst rigtig meget, og var ved at være klar, så det var dejligt, da vores strøm igen var forsvundet. Vi skal virkelig udnytte de lyse timer her, men det lærer man med tiden.fortsættelse følger omkring Faith.
søndag den 31. oktober 2010
Kato og hans mor Annet.
Så vil jeg fortælle om en meget vanskelig situation, og at det ikke altid bare er let at få et sponsorat.
Kato,er en lille dreng har fået en sponsorfamilie i Danmark. Vi ringede til hans mor og fortalte nyheden ,og hun blev så jublende glad, men fortalte at hun havde efterladt drengene "tvillinger" på 3-4 år, i en landsby, for om de kunne være heldig at få lidt mad at spise, da hun ikke havde arbejde, et sted at bo, mad eller noget som helst, men blot hængte ved hendes søster.
Derefter inviterede jeg hende til at komme her til vores hus. Jeg tængte som gal, hvad skulle jeg stille op med hende, men jeg havde flere ideer til hende, men jeg måtte finde ud af hvem hun var, før jeg kunne evt. hjælpe hende og hendes 2 drenge.
Jeg havde en hilsen med hjemmefra, fra Helle, formanden i Agape Child Care, om at hvis jeg fandt en kvinde der havde en god ide til en fremtid, så ville hun give nogle penge til at hjælpe hende igang. Det var hvad jeg havde at opperer med, så derfor ville jeg finde ud af hvem hun var, og om vi kunne bygge på hende. Jeg kunne hjælpe hende, og hendes drenge, men det måtte blive helt forfra, det måtte blive alt eller intet. Vi kan ikke administrere et sponsorat til en dreng vi ikke ved hvor er, og ved om han overhovet kommer i skole, ellr hvem tager pengene, det går ikke. Så det var en meget stor opgave at løse.
Hun kom, og vi snakkede længe. Jeg spurgte hende om hun var klar til at kæmpe for at have sine drenge hos sig igen, og om hun kunne løfte opgaven. Det mente hun, men så ingen udvej, da hun ikke havde et sted at bo, ingen penge, intet. Jeg spurgte hvorfor hun ikke var blevet i landsbyen sammen med sine drenge, og kæmpede for dem der, hvotil hun svarede at det ville hun ikke, hun ville være i Kampala.
Jeg spurgte hende om hun havde nogen plan for fremtiden, eller hun bare,sad. Hun mente at hvis hun fik et arbejde kunne det måske komme til at gå, men hun foretog sig intet, hun bare sad. Jeg spurgte om hun evt. havde lyst til at starte en eller anden lille forretning, hvortil hun bare smilede, og sagde, hvordan skulle det kunne lade sig gøre.Jeg sagde til hende, st det var ikke det jeg spurgte om, om det kunne lade sig gøre, men om hun havde et drev i sig , en vison, en drøm eller hvad. Det havde hun ikke. Men så kom Innocent mig til hjælp, og diskede op med 6 ting, at hvis hun kunne vælge idag lige hvad hun ønskede sig, hvad ville hun vælge. En forretning, sølge grøntsager, have et job, bare bo hos sin søster, bo sammen med sine drenge eller bare hænge. Hun valgte en forretning. Jeg spurgte om hun havde forstand på det, og om hun troede hun kunne løfte opgaven, og samtidig tage sig af sine to drenge, for det måtte blive alt eller intet. Det mente hun.Jeg sagde til hende, at nu ville jeg se om hun kunne handle selvstændig. Gå ud og se om du kan finde en plads, til at starte en forretning, og se efter et lille rum i nærheden hvor hun hun kunne bo med sine 2 drenge. Det var onsdag. Jeg sagde til hende, at hun ville have til fredag, og så kunne hun komme igen, og hvis hun havde fundet et sted, skulle hun komme med et buget, om hvormeget det ville koste at starte. Det skulle være omkring 100,000 ugx ialt, og så vil vi igen se på det, hvad vi kunne gøre.
Hun kom som aftalt fredag med et buget på 1,6 mio, til en hel købmandsforretning.Så vågnede Innocent op, og blev meget gal over at hun ikke forstod, hvad vi havde sagt. den buget hun kom med, havde hun en ladet anden kvinde lave, da hun ikke vidste noget som helst. Hvad jeg ikke forstod i første omgang var, at det var kreeret til at tage chancen til at få penge, men det forstod Innocent.jeg kunne da se at det var alt for meget, og at det ikke var hende selv.Jeg tænkte som en gal, og pludselig vidste jeg bare, at jeg måtte se hvor hun havde fundet stedet, og det nu.Vi kom til stedet, som kostede det dobbelte af hvad hun havde skrevet, og hun havde ikke fundet et sted hvor hun kunne bo. Jeg spurgte om hun kunne bo hos sin søster, hvortil hun svarede at det kunne hun ikke, da de kunne blive smidt ud hvad dag det skulle være, da de ikke havde betalt husleje i 3 måneder, og søsteren alligevel ville flytte til et andet område.Jeg tængte igen som en gal, hvad skulle jeg gøre, det var absolut i sidste øjeblik.
Jeg ville ikke gerne opgive, men prøvede igen og igen at tale energi ind i hende, til at forstå at hun måtte rejse sig og tage ansvar. Så jeg sagde til hende, at hun ville igen få en chance, men kom igen i morgen tidlig med en ny plan, til de penge som jeg havde sagt. Jeg gav hende igen penge til en bodda bodda,20,000 ugx for eller kom hun jo ingen steder., hun havde fået 40,000.
Så nu var det sidste chance, alt eller intet.
Lørdag morgen kom der ingen Annet, og vi hørte intet. Vi skulle nu ud igen og se på huse, til et hjem for piger,det var det næste i vores plan, og nu havde vi fået bilen igang, så vi kunne foretage os noget.Innocent skulle ikke i skole, og da han skal have eksamen hver dag i næste uge, var det bare med at komme videre. Vi havde snakket til to, udlejere"blogger" nogen der har huse i kommision, og vi skulle ud at se på flere.
Vi kom så hjem ved aften tid, godt trætte, og da ventede Annet på os. Jeg spurgte hvorfor hun ikke var kommet i morges, hvortil hun svarede at det havde hun ikke forstået( det samme med Joseph) de hører ikke hvad vi siger til dem, men kun hvad der passer dem at høre.Men hun havde fundet et nyt sted, langt herfra, og kun til en forretning, ingenting til hende og drengene.Det går ikke sagde jeg, jeg har sagt hele tiden at det måtte blive alt eller intet, og da kunne jeg se, at alt bare var kreeret til at få penge. Jeg er så glad for at have Innocent til at hjælpe, og han er så fuldstændig anderledes, og kan gennemskue det alt sammen, og er så flov på afrikanernes vegne, og hvad de gør.
Der måtte jeg indse at hun ikke havde drevet til at kæmpe for sine drenge, og vi kunne intet bygge på hende. Jeg ville ikke lade Helles penge gå op i ingenting, og måske efter 3 måneder havde hun intet, og drenge var væk.
Det var en frygtelig beslutning at skulle tage, at hende kunne vi ikke hjælpe, vi kunne ikke administrere det, og sponsoratet vil gå tilbage. Måske vil de have et andet barn, vi må se.Men det har været så hårdt, men jeg har gjort alt hvad jeg kunne, og må bare erkende at der ikke er nogen vej for hende.
Det er virkelig så vidunderligt nå det går efter planen, men meget hårdt når det ikke gør.Men jeg er bare så glad for at jeg er her lige nu, for ellers havde det været svært at gennemskue, og en for stor opgave til Innocent selv at løfte.
Hårdt men nødvendigt, da de penge som folk i Danmark betaler, skal administres godt, så de når derhen hvor det er meningen, og ikke bare forsvinde ud i ingenting, det står jeg ikke model til.
Jeg beklager meget, men det er også en side af arbejdet, at træffe beslutninger og tage ansvar for andres betroede midler.
Kato,er en lille dreng har fået en sponsorfamilie i Danmark. Vi ringede til hans mor og fortalte nyheden ,og hun blev så jublende glad, men fortalte at hun havde efterladt drengene "tvillinger" på 3-4 år, i en landsby, for om de kunne være heldig at få lidt mad at spise, da hun ikke havde arbejde, et sted at bo, mad eller noget som helst, men blot hængte ved hendes søster.
Derefter inviterede jeg hende til at komme her til vores hus. Jeg tængte som gal, hvad skulle jeg stille op med hende, men jeg havde flere ideer til hende, men jeg måtte finde ud af hvem hun var, før jeg kunne evt. hjælpe hende og hendes 2 drenge.
Jeg havde en hilsen med hjemmefra, fra Helle, formanden i Agape Child Care, om at hvis jeg fandt en kvinde der havde en god ide til en fremtid, så ville hun give nogle penge til at hjælpe hende igang. Det var hvad jeg havde at opperer med, så derfor ville jeg finde ud af hvem hun var, og om vi kunne bygge på hende. Jeg kunne hjælpe hende, og hendes drenge, men det måtte blive helt forfra, det måtte blive alt eller intet. Vi kan ikke administrere et sponsorat til en dreng vi ikke ved hvor er, og ved om han overhovet kommer i skole, ellr hvem tager pengene, det går ikke. Så det var en meget stor opgave at løse.
Hun kom, og vi snakkede længe. Jeg spurgte hende om hun var klar til at kæmpe for at have sine drenge hos sig igen, og om hun kunne løfte opgaven. Det mente hun, men så ingen udvej, da hun ikke havde et sted at bo, ingen penge, intet. Jeg spurgte hvorfor hun ikke var blevet i landsbyen sammen med sine drenge, og kæmpede for dem der, hvotil hun svarede at det ville hun ikke, hun ville være i Kampala.
Jeg spurgte hende om hun havde nogen plan for fremtiden, eller hun bare,sad. Hun mente at hvis hun fik et arbejde kunne det måske komme til at gå, men hun foretog sig intet, hun bare sad. Jeg spurgte om hun evt. havde lyst til at starte en eller anden lille forretning, hvortil hun bare smilede, og sagde, hvordan skulle det kunne lade sig gøre.Jeg sagde til hende, st det var ikke det jeg spurgte om, om det kunne lade sig gøre, men om hun havde et drev i sig , en vison, en drøm eller hvad. Det havde hun ikke. Men så kom Innocent mig til hjælp, og diskede op med 6 ting, at hvis hun kunne vælge idag lige hvad hun ønskede sig, hvad ville hun vælge. En forretning, sølge grøntsager, have et job, bare bo hos sin søster, bo sammen med sine drenge eller bare hænge. Hun valgte en forretning. Jeg spurgte om hun havde forstand på det, og om hun troede hun kunne løfte opgaven, og samtidig tage sig af sine to drenge, for det måtte blive alt eller intet. Det mente hun.Jeg sagde til hende, at nu ville jeg se om hun kunne handle selvstændig. Gå ud og se om du kan finde en plads, til at starte en forretning, og se efter et lille rum i nærheden hvor hun hun kunne bo med sine 2 drenge. Det var onsdag. Jeg sagde til hende, at hun ville have til fredag, og så kunne hun komme igen, og hvis hun havde fundet et sted, skulle hun komme med et buget, om hvormeget det ville koste at starte. Det skulle være omkring 100,000 ugx ialt, og så vil vi igen se på det, hvad vi kunne gøre.
Hun kom som aftalt fredag med et buget på 1,6 mio, til en hel købmandsforretning.Så vågnede Innocent op, og blev meget gal over at hun ikke forstod, hvad vi havde sagt. den buget hun kom med, havde hun en ladet anden kvinde lave, da hun ikke vidste noget som helst. Hvad jeg ikke forstod i første omgang var, at det var kreeret til at tage chancen til at få penge, men det forstod Innocent.jeg kunne da se at det var alt for meget, og at det ikke var hende selv.Jeg tænkte som en gal, og pludselig vidste jeg bare, at jeg måtte se hvor hun havde fundet stedet, og det nu.Vi kom til stedet, som kostede det dobbelte af hvad hun havde skrevet, og hun havde ikke fundet et sted hvor hun kunne bo. Jeg spurgte om hun kunne bo hos sin søster, hvortil hun svarede at det kunne hun ikke, da de kunne blive smidt ud hvad dag det skulle være, da de ikke havde betalt husleje i 3 måneder, og søsteren alligevel ville flytte til et andet område.Jeg tængte igen som en gal, hvad skulle jeg gøre, det var absolut i sidste øjeblik.
Jeg ville ikke gerne opgive, men prøvede igen og igen at tale energi ind i hende, til at forstå at hun måtte rejse sig og tage ansvar. Så jeg sagde til hende, at hun ville igen få en chance, men kom igen i morgen tidlig med en ny plan, til de penge som jeg havde sagt. Jeg gav hende igen penge til en bodda bodda,20,000 ugx for eller kom hun jo ingen steder., hun havde fået 40,000.
Så nu var det sidste chance, alt eller intet.
Lørdag morgen kom der ingen Annet, og vi hørte intet. Vi skulle nu ud igen og se på huse, til et hjem for piger,det var det næste i vores plan, og nu havde vi fået bilen igang, så vi kunne foretage os noget.Innocent skulle ikke i skole, og da han skal have eksamen hver dag i næste uge, var det bare med at komme videre. Vi havde snakket til to, udlejere"blogger" nogen der har huse i kommision, og vi skulle ud at se på flere.
Vi kom så hjem ved aften tid, godt trætte, og da ventede Annet på os. Jeg spurgte hvorfor hun ikke var kommet i morges, hvortil hun svarede at det havde hun ikke forstået( det samme med Joseph) de hører ikke hvad vi siger til dem, men kun hvad der passer dem at høre.Men hun havde fundet et nyt sted, langt herfra, og kun til en forretning, ingenting til hende og drengene.Det går ikke sagde jeg, jeg har sagt hele tiden at det måtte blive alt eller intet, og da kunne jeg se, at alt bare var kreeret til at få penge. Jeg er så glad for at have Innocent til at hjælpe, og han er så fuldstændig anderledes, og kan gennemskue det alt sammen, og er så flov på afrikanernes vegne, og hvad de gør.
Der måtte jeg indse at hun ikke havde drevet til at kæmpe for sine drenge, og vi kunne intet bygge på hende. Jeg ville ikke lade Helles penge gå op i ingenting, og måske efter 3 måneder havde hun intet, og drenge var væk.
Det var en frygtelig beslutning at skulle tage, at hende kunne vi ikke hjælpe, vi kunne ikke administrere det, og sponsoratet vil gå tilbage. Måske vil de have et andet barn, vi må se.Men det har været så hårdt, men jeg har gjort alt hvad jeg kunne, og må bare erkende at der ikke er nogen vej for hende.
Det er virkelig så vidunderligt nå det går efter planen, men meget hårdt når det ikke gør.Men jeg er bare så glad for at jeg er her lige nu, for ellers havde det været svært at gennemskue, og en for stor opgave til Innocent selv at løfte.
Hårdt men nødvendigt, da de penge som folk i Danmark betaler, skal administres godt, så de når derhen hvor det er meningen, og ikke bare forsvinde ud i ingenting, det står jeg ikke model til.
Jeg beklager meget, men det er også en side af arbejdet, at træffe beslutninger og tage ansvar for andres betroede midler.
Skak mat
Nu vil jeg tage en opsamling på denne uge.Vi havde ingen strøm i 6 dage, og det var ikke nemt at have batterierne ladet op på computer og telfonerne. Bilen har stået brak i 3 1/2 dag, da den måtte have gearkassen repaeret. Så det har været umuligt at gøre noget, kun det vi kunne nå til fods, og det var kun det allernødvendigste i vores lille supermarked her, ellers intet.
Jeg kunne ikke skrive på bloggen, sende mail eller noget da der ikke var strøm på batterierne, så der blev tid til at slappe af. Men vi ved alle at det er ikke let, hvis det ikke er planlagt i programmet, men sådan blev det.Og havde Innocent ikke stået på deres tæer til sidst, så havde bilen nok stået til rep. endnu, men til sidst, veg han ikke fra dem, så de foretog sig noget, og de blev da også færdig under stor protest.
Strømmen har været et kapitel for sig. Det er Afrika, og her fungere alting som vinden blæser. Måske skulle vi have købt en generator til 3-5 tusind kroner, for at være sikker på at have strøm, men det er for mange penge at sætte i en sådan maskine nu. For det andet så larmer de frygtelig, og oser gør de også. Vi har siddet ved stearinlys om aftenen, og hørt på 3-4 generatoer, det er ikke særlig sjovt, men det var vi bare nødt til.Men jeg bryder mig ikke om de maskiner, ville hellere finde en lydløs løsning, hvis det bliver nødvendig. Innocent var bekymret for, hvis vi havde haft besøg fra Danmark, og det så ikke fungerede, hvad ville de sige.
Gearkassen havde næsten været færdig til igen at blive puttet i bilen, men så opdagede de at de havde glemt en lille dims, og så kunne de begynde forfra at skille det hele ad,og det tager tid, da de ikke her har alle de moderne hjælpemidler, så enden blev at det hele igen lå i atomer, før de så måtte begynde forfra. Da savnede jeg et dansk værksted.
Det var også ugen som jeg har brugt på at rejse et menneske op, da hun har fået et sponsorbarn, men det vil jeg skrive om for sig selv, men det har kostet meget tankevirksomhed, og også penge, og resultatet blev ikke negativt.
Innocent havde meget skolearbejde, da han skal til eksamen hver dag i næste uge, og skal have alt læst igennem, hvad de har haft hele året, så han må have tid til at gøre det færdig, og også det har været et problem med at vi ikke havde lys om aftenen, så kunne han ikke læse stoffet igennem.
Så han var nødt til at gøre det om dagen, samtidig at han skulle passe sin skole, og også gerne skulle stå på værkstedet ved bilen, for at der skete noget der. Han er virkelig kommet på arbejde, men han tager det meget godt, og jeg tror det hjælper ham til at tage ansvar for et arbejde og en familie når den tid kommer, og det er godt at være rustet til lidt af hvert.
Fredag kl. ca 4 kom så vores strøm tilbage, det var bare så vidunderligt, og tro det eller lad være men lørdag blev bilen så igen køreklar så vi kunne komme videre i programmet.Vi er virkelig skak mat her uden en bil, du kan intet, og hvis du vil tage en taxi, vil du blive snydt så vandet driver af dig, fordi du er hvid. Det er sådan her, at ser de en hvid "mosongo" ser de en bank, og en kæmpe chance til at score kassen, så det er ikke en udvej jeg bryder mig om, jeg bliver så gal hver gang jeg ser mig snydt.
Men i alt dette har vi det godt, vi klarer problemerne som de kommer, vi er friske og raske begge to. Vi har et dejligt sted at bo, hvor der fuld sikkerhed, og det er virkelig dejlig når alt udenfor er som tjære. Vi har heldigvis gaskomfur, så vi har kunnet lave mad, varme vand til kaffe og vask, så det har gået.
Men oven på sådan en uge lærer man at skønne på når tingene fungere"normalt". Solveig
Jeg kunne ikke skrive på bloggen, sende mail eller noget da der ikke var strøm på batterierne, så der blev tid til at slappe af. Men vi ved alle at det er ikke let, hvis det ikke er planlagt i programmet, men sådan blev det.Og havde Innocent ikke stået på deres tæer til sidst, så havde bilen nok stået til rep. endnu, men til sidst, veg han ikke fra dem, så de foretog sig noget, og de blev da også færdig under stor protest.
Strømmen har været et kapitel for sig. Det er Afrika, og her fungere alting som vinden blæser. Måske skulle vi have købt en generator til 3-5 tusind kroner, for at være sikker på at have strøm, men det er for mange penge at sætte i en sådan maskine nu. For det andet så larmer de frygtelig, og oser gør de også. Vi har siddet ved stearinlys om aftenen, og hørt på 3-4 generatoer, det er ikke særlig sjovt, men det var vi bare nødt til.Men jeg bryder mig ikke om de maskiner, ville hellere finde en lydløs løsning, hvis det bliver nødvendig. Innocent var bekymret for, hvis vi havde haft besøg fra Danmark, og det så ikke fungerede, hvad ville de sige.
Gearkassen havde næsten været færdig til igen at blive puttet i bilen, men så opdagede de at de havde glemt en lille dims, og så kunne de begynde forfra at skille det hele ad,og det tager tid, da de ikke her har alle de moderne hjælpemidler, så enden blev at det hele igen lå i atomer, før de så måtte begynde forfra. Da savnede jeg et dansk værksted.
Det var også ugen som jeg har brugt på at rejse et menneske op, da hun har fået et sponsorbarn, men det vil jeg skrive om for sig selv, men det har kostet meget tankevirksomhed, og også penge, og resultatet blev ikke negativt.
Innocent havde meget skolearbejde, da han skal til eksamen hver dag i næste uge, og skal have alt læst igennem, hvad de har haft hele året, så han må have tid til at gøre det færdig, og også det har været et problem med at vi ikke havde lys om aftenen, så kunne han ikke læse stoffet igennem.
Så han var nødt til at gøre det om dagen, samtidig at han skulle passe sin skole, og også gerne skulle stå på værkstedet ved bilen, for at der skete noget der. Han er virkelig kommet på arbejde, men han tager det meget godt, og jeg tror det hjælper ham til at tage ansvar for et arbejde og en familie når den tid kommer, og det er godt at være rustet til lidt af hvert.
Fredag kl. ca 4 kom så vores strøm tilbage, det var bare så vidunderligt, og tro det eller lad være men lørdag blev bilen så igen køreklar så vi kunne komme videre i programmet.Vi er virkelig skak mat her uden en bil, du kan intet, og hvis du vil tage en taxi, vil du blive snydt så vandet driver af dig, fordi du er hvid. Det er sådan her, at ser de en hvid "mosongo" ser de en bank, og en kæmpe chance til at score kassen, så det er ikke en udvej jeg bryder mig om, jeg bliver så gal hver gang jeg ser mig snydt.
Men i alt dette har vi det godt, vi klarer problemerne som de kommer, vi er friske og raske begge to. Vi har et dejligt sted at bo, hvor der fuld sikkerhed, og det er virkelig dejlig når alt udenfor er som tjære. Vi har heldigvis gaskomfur, så vi har kunnet lave mad, varme vand til kaffe og vask, så det har gået.
Men oven på sådan en uge lærer man at skønne på når tingene fungere"normalt". Solveig
onsdag den 27. oktober 2010
Tirsdag d.26/10-2010
Nu havde vi ikke haft strøm i 4 dage, og alt mad i køleskabet og fryseren var ødelagt, og vi kunne ikke købe meget ind da det hurtigt bliver ødelagt. Min computer var tom for batteri og behøvede strøm. Mine to tlf. samt Innocents tlf, og vidiokameraen var flad, vi måtte til strøm.
Vi kørte ind til byen, og skulle finde et sted at sidde og få strøm på det hele, og jeg kunne få betalt nogle regninger i Danmark, samt gjort en masse arbejde på computeren. Vi fandt et rigtigt godt sted, og var der i 3 timer, så kunne vi klare os lidt igen.
Derefter havde vi et meget vigtig møde, og skulle være der kl. 2
Så kørte vi hjem igen, og der var stadig ingen strøm, jeg ved ikke hvad der sker denne gang.
Vi snakkede lidt og ville derefter i bedehallen som er ved Mirakelcentret, og vi havde ikke haft tid til at komme der endnu, men nu skulle det være idag.
Derefter skulle vi have handlet ind, da vi havde inviteret Pastor Ather, og de ville komme kl. 1/2 8, så vi måtte være klar. Det var stadig kulsort, ingen lys, så vi havde købt en masse sterarinlys, så det måtte blive ved levende lys.
Vi havde en dejlig aften, sammen med Pastor Ather og hans kone.
Så derefter var det sengetid, og endnu en dejlig virksom dag var til ende.
Vi kørte ind til byen, og skulle finde et sted at sidde og få strøm på det hele, og jeg kunne få betalt nogle regninger i Danmark, samt gjort en masse arbejde på computeren. Vi fandt et rigtigt godt sted, og var der i 3 timer, så kunne vi klare os lidt igen.
Derefter havde vi et meget vigtig møde, og skulle være der kl. 2
Så kørte vi hjem igen, og der var stadig ingen strøm, jeg ved ikke hvad der sker denne gang.
Vi snakkede lidt og ville derefter i bedehallen som er ved Mirakelcentret, og vi havde ikke haft tid til at komme der endnu, men nu skulle det være idag.
Derefter skulle vi have handlet ind, da vi havde inviteret Pastor Ather, og de ville komme kl. 1/2 8, så vi måtte være klar. Det var stadig kulsort, ingen lys, så vi havde købt en masse sterarinlys, så det måtte blive ved levende lys.
Vi havde en dejlig aften, sammen med Pastor Ather og hans kone.
Så derefter var det sengetid, og endnu en dejlig virksom dag var til ende.
mandag 25/10-2010
Mandag morgen, en helt ny dag. Vi sad og spiste morgenmad da vi fik en vidunderlig opringning. Derefter var vi meget stille, og taknemlige. Men i dag skulle jeg altså i vaskeriet "Gnubbe", jeg havde så meget vasketøj der skulle gøres skik på, og alt badetøjet skulle skylles op, hvilket jeg aldrig fik gjort i går.Jeg havde næsten ikke mere rent tøj, og bad til at det ville være solskin i dag, det regner rigtig meget denne gang her i Uganda. Men det så rigtig godt ud, så det var bare om at komme igang. Det var en ordentlig omgang, og så skulle der købes ind og laves mad, vi bor jo ikke på hotel. Der skulle ordnes regnskab, skrives på bloggen osv.
I dag skulle vi så høre fra Annet, som havde fået til opgave at se om hun kunne finde et sted at lave en forretning, så hun kunne leve sammen med sine to drenge. Hun skulle komme med et buget. Hun kom kl. 3, mens Innocent var i skole, og vi begyndte at snakke lidt til han kom hjem. Men den buget hun havde med var alt for høj, var på 1,6 mio. det var for meget. Men pludselig vidste jeg at jeg ville se stedet. Vi kørte alle afsted, og fandt stedet, og det var et godt sted, men alt for dyr. og der var ikke to rum, som jeg ville have, da hun skulle have sine to drenge hos sig, ellers ville alt falde, det måtte blive alt eller intet.
Vi snakkede om hvad vi skulle stille op. Jeg ville se hvor hun boede ved sin søster. Vi kørte derhen, og fandt en anden dame der også, der heller ikke havde arbejde.Jeg spurgte dem hvorfor de sad der og gloede og bare ventede på at Gud skulle fylde deres turban, og ikke gjorde noget. Jeg talte meget strengt til dem, for de havde et rigtigt godt hus, hvor drengene kunne være, hvis de havde penge, og en meget god skole lige ved siden af. Søsteren som havde lejligheden arbejdede i en salon langt derfra, og var kun hjemme om weekenden.Men nu var der ikke penge til lejligheden og de ville snart blive smidt ud alle. Jeg sagde til dem, at det var for dårligt at de bare sad der og gloede, og ikke foretog sig noget. Den anden dame er også frisør, og hun kunne for meget små penge begynde der i huset, de sad i talerken fuld af mad, og bare ikke spiste og foretog sig intet.
Vi aftalte med Annet at hun igen fik nogle dage til at finde på noget, og at hun skulle forstå at det var alt eller ingenting. Så lad os nu se. Men den anden kvinde tror jeg begynder en frisørsalon meget snart. Her begynder man ikke i deres hjem med sådan noget, men det kan de komme til, jeg tror virkelig at hun forstod at hun kunne brødføde sig selv, og hvis de hjalp hinnaden, kunne de blive boende, men det var også i sidste øjeblik, som det er næsten hver gang nogen får hjælp igennem Agape Child Care, eller som Innocent siger Agape Piopel Care, så nu må vi se.
I dag skulle vi så høre fra Annet, som havde fået til opgave at se om hun kunne finde et sted at lave en forretning, så hun kunne leve sammen med sine to drenge. Hun skulle komme med et buget. Hun kom kl. 3, mens Innocent var i skole, og vi begyndte at snakke lidt til han kom hjem. Men den buget hun havde med var alt for høj, var på 1,6 mio. det var for meget. Men pludselig vidste jeg at jeg ville se stedet. Vi kørte alle afsted, og fandt stedet, og det var et godt sted, men alt for dyr. og der var ikke to rum, som jeg ville have, da hun skulle have sine to drenge hos sig, ellers ville alt falde, det måtte blive alt eller intet.
Vi snakkede om hvad vi skulle stille op. Jeg ville se hvor hun boede ved sin søster. Vi kørte derhen, og fandt en anden dame der også, der heller ikke havde arbejde.Jeg spurgte dem hvorfor de sad der og gloede og bare ventede på at Gud skulle fylde deres turban, og ikke gjorde noget. Jeg talte meget strengt til dem, for de havde et rigtigt godt hus, hvor drengene kunne være, hvis de havde penge, og en meget god skole lige ved siden af. Søsteren som havde lejligheden arbejdede i en salon langt derfra, og var kun hjemme om weekenden.Men nu var der ikke penge til lejligheden og de ville snart blive smidt ud alle. Jeg sagde til dem, at det var for dårligt at de bare sad der og gloede, og ikke foretog sig noget. Den anden dame er også frisør, og hun kunne for meget små penge begynde der i huset, de sad i talerken fuld af mad, og bare ikke spiste og foretog sig intet.
Vi aftalte med Annet at hun igen fik nogle dage til at finde på noget, og at hun skulle forstå at det var alt eller ingenting. Så lad os nu se. Men den anden kvinde tror jeg begynder en frisørsalon meget snart. Her begynder man ikke i deres hjem med sådan noget, men det kan de komme til, jeg tror virkelig at hun forstod at hun kunne brødføde sig selv, og hvis de hjalp hinnaden, kunne de blive boende, men det var også i sidste øjeblik, som det er næsten hver gang nogen får hjælp igennem Agape Child Care, eller som Innocent siger Agape Piopel Care, så nu må vi se.
tirsdag den 26. oktober 2010
Sondag d, 24/10- 2010
Søndag var det så min fødselsdag, og jeg troede ikke der var nogen der vidste det, og jeg havde ikke sagt noget til nogen, så jeg troede jeg kunne holde det i stilhed.
Jeg vidste at der var ingen der havde Innocent mailard. så de kunne ikke give ham besked, så jeg troede at alt var lukket. Men men men!!!1
Jeg ville stå tidlig op, for at skylle alt badetøjet op fra i går, da vi havde været ude at bade med Agape 1, men ikke havde fået alle håndklæder og bade tøj skyllet op. Så det ville jeg gøre, og så ville jeg i kirke til den første Gudstjeneste kl. 9. men da jeg kom ind i stuen, fik jeg et chok. Jeg havde intet hørt, ikke at Innocent havde været oppe i lang tid, han havde listet som en mus. han havde lavet kaffe og gjort klar med fødseldagskort i lange baner, og en med musik i, samt gaver, alt sat op ved bamser og dukken til Lilian. Jeg var total chokeret, anede ikke at han vidste det, men det havde han gjort i lang tid. Da jeg sagde hvornår jeg igen kom til Kampala, havde han allerede set at jeg ville holde fødselsdag her, men han havde ikke med et ord røbet at han vidste det, og det havde jeg heller ikke. Han havde samlet alle sine sparepenge sammen, og brugt det hele på mig, Jeg var målløs, vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Det var bare for meget, han som ikke har noget, kun meget lidt, havde brugt alt på min fødselsdag.
Det var bare så helt utroligt at jeg ikke kan finde ord for det, så vi havde en vidunderlig morgen, hvor han takkede mig for alle ting.Jeg var stum .
Så gik vi i kirke, og var der til de to første gudstjenester, som jeg gerne ville. Jeg ville være der og af hele mit hjerte sige Gud tak for hvad jeg får lov til at være med i, det er bare så utroligt.
Derefter skulle vi køre til byen, Innocent ville give spise på Kafe Java, vores ynglingsreturant, og han insisterede at ville betale, da det var min dag. Så han brugte sine sidste penge på middag.
Det var bare så vidunderligt.
Derefter var vi hos Lilian ( den nye sponsorpige) for at se hvor hun boede, og fik underskrevet papirer. Det var også bare en meget stor oplevelse, at få lov til på sin fødselsdag at tænde håb og lys i menneskers øjne.Skønt.
Derefter var vi på Agape 2, der havde slasset Innocent, De savnede os så meget, og spurgte om vi ikke snart kom igen. Så vi bestemte at vi ville gå der lidt for at besøge dem. Det er altid dejligt at komme der , vi er altid så velkommen, og der er vild jubel.
Efter det var det aften, og en vidunderlig dag var til ende. jeg var så taknemlig for en anderledes vidunderlig fødselsdag.
da vi så kom hjem, åbnede jeg computeren, og der var 30 hilsner, og der brugte jeg det sidste strøm på batterierne, da vi ikke havde el.
Tak himmelske far, for al den kærlighed, omsorg, for os alle.
Jeg vidste at der var ingen der havde Innocent mailard. så de kunne ikke give ham besked, så jeg troede at alt var lukket. Men men men!!!1
Jeg ville stå tidlig op, for at skylle alt badetøjet op fra i går, da vi havde været ude at bade med Agape 1, men ikke havde fået alle håndklæder og bade tøj skyllet op. Så det ville jeg gøre, og så ville jeg i kirke til den første Gudstjeneste kl. 9. men da jeg kom ind i stuen, fik jeg et chok. Jeg havde intet hørt, ikke at Innocent havde været oppe i lang tid, han havde listet som en mus. han havde lavet kaffe og gjort klar med fødseldagskort i lange baner, og en med musik i, samt gaver, alt sat op ved bamser og dukken til Lilian. Jeg var total chokeret, anede ikke at han vidste det, men det havde han gjort i lang tid. Da jeg sagde hvornår jeg igen kom til Kampala, havde han allerede set at jeg ville holde fødselsdag her, men han havde ikke med et ord røbet at han vidste det, og det havde jeg heller ikke. Han havde samlet alle sine sparepenge sammen, og brugt det hele på mig, Jeg var målløs, vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Det var bare for meget, han som ikke har noget, kun meget lidt, havde brugt alt på min fødselsdag.
Det var bare så helt utroligt at jeg ikke kan finde ord for det, så vi havde en vidunderlig morgen, hvor han takkede mig for alle ting.Jeg var stum .
Så gik vi i kirke, og var der til de to første gudstjenester, som jeg gerne ville. Jeg ville være der og af hele mit hjerte sige Gud tak for hvad jeg får lov til at være med i, det er bare så utroligt.
Derefter skulle vi køre til byen, Innocent ville give spise på Kafe Java, vores ynglingsreturant, og han insisterede at ville betale, da det var min dag. Så han brugte sine sidste penge på middag.
Det var bare så vidunderligt.
Derefter var vi hos Lilian ( den nye sponsorpige) for at se hvor hun boede, og fik underskrevet papirer. Det var også bare en meget stor oplevelse, at få lov til på sin fødselsdag at tænde håb og lys i menneskers øjne.Skønt.
Derefter var vi på Agape 2, der havde slasset Innocent, De savnede os så meget, og spurgte om vi ikke snart kom igen. Så vi bestemte at vi ville gå der lidt for at besøge dem. Det er altid dejligt at komme der , vi er altid så velkommen, og der er vild jubel.
Efter det var det aften, og en vidunderlig dag var til ende. jeg var så taknemlig for en anderledes vidunderlig fødselsdag.
da vi så kom hjem, åbnede jeg computeren, og der var 30 hilsner, og der brugte jeg det sidste strøm på batterierne, da vi ikke havde el.
Tak himmelske far, for al den kærlighed, omsorg, for os alle.
mandag den 25. oktober 2010
Søndag d. 24/10-2010
Så blev det søndag den 24 oktober, min 67 års fødselsdag. men jeg havde ikke talt et ord om det, og jeg vidste at der var ingen af mine børn der havde en forbindelse til at fortælle Innocent, så jeg troede at jeg bare ville holde det for mig selv.
Jeg stod tidlig op, da jeg ville
Jeg stod tidlig op, da jeg ville
Lørdag
Så skulle der gøres klar til badedag, for Agape 1. Jeg havde købt ind, både til spisning her og til at tage med, så de kan få noget at spise og drikke undervejs.
jeg havde sagt til dem at de skulle være færdige kl. 12 præsis, og hvis de ikke var det ville de ikke komme med. Jeg mente det meget alvorligt, da de ikke er gode til at respektere andre mennesker, og det kan jeg absolut ikke lide, og jeg ville lære dem det, at hvis de ikke ville høre, må de føle. Ting må have konsekvenser.Innocent troede ikke hvad han hørte, da han ved jeg holder så meget af dem, men det gjorde jeg, denne gang var det alvor. Innocent spurgte, men hvis det er Sulait( min dreng) der ikke er færdig, hvad så, lige meget, hvis de ikke er færdige kl. 12 kommer de ikke med.
Så da tiden var inde, kørte Innocent ud for at hente dem, og jeg lavede mad. Men Sulait og Ismar, de to største , var ikke færdige, og kom ikke med, og var meget chokeret. Men alle de små var færdige, og kom, og vi havde en dejlig dag sammen både herhjemme og i svimmingpoolen. Det er bare så dejligt at gøre noget for disse vidunderlige børn, der trænger så meget til at opleve noget, men de skal jo også opdrages.
Endnu en dejlig dag var til ende, og vi bare slappede af om aftenen, og snakked til langt ud på aftenen. Solveig
jeg havde sagt til dem at de skulle være færdige kl. 12 præsis, og hvis de ikke var det ville de ikke komme med. Jeg mente det meget alvorligt, da de ikke er gode til at respektere andre mennesker, og det kan jeg absolut ikke lide, og jeg ville lære dem det, at hvis de ikke ville høre, må de føle. Ting må have konsekvenser.Innocent troede ikke hvad han hørte, da han ved jeg holder så meget af dem, men det gjorde jeg, denne gang var det alvor. Innocent spurgte, men hvis det er Sulait( min dreng) der ikke er færdig, hvad så, lige meget, hvis de ikke er færdige kl. 12 kommer de ikke med.
Så da tiden var inde, kørte Innocent ud for at hente dem, og jeg lavede mad. Men Sulait og Ismar, de to største , var ikke færdige, og kom ikke med, og var meget chokeret. Men alle de små var færdige, og kom, og vi havde en dejlig dag sammen både herhjemme og i svimmingpoolen. Det er bare så dejligt at gøre noget for disse vidunderlige børn, der trænger så meget til at opleve noget, men de skal jo også opdrages.
Endnu en dejlig dag var til ende, og vi bare slappede af om aftenen, og snakked til langt ud på aftenen. Solveig
fredag den 22. oktober 2010
Fredag.
Så har vi igen en dejlig ny dag, og skal til at forberede mad til Børnehjemmet Agape 1, som jeg har inviteret til middag her kl 12, lørdag, og derefter skal vi ud at bade. Men der skal købes ind, og gøres klar, da der skal meget til, men det kan jeg gøre så længe Innocent er i Skole.
Kl 4 skulle vi så mødes med Lilian, en ny pige der har fået en sponsor. Jeg ville vide lidt mere om hende end jeg vidste. Jeg har skrevet om mødet med Lilian her på bloggen, og om hvordan jeg mødte hende, og hvad Gud lagde på mit hjerte.
Nu skulle vi mødes med hende igen, 1/2 år efter,og også hendes "plejemor" som hun får lov at bo hos.
Jeg havde mange spørgsmål, jeg gerne ville have besvaret før vi begyndte denne sponsorat.
Så vi mødtes og fik snakket en masse,og fik det hele trukket i tøjet, så nu har en lille pige på 11 år, også fået en chance, et håb om en fremtid, en ny begyndelse.
Det er lige vidunderlig hver gang, og se dette lys i deres øjne, er bare det hele værd, så kan de have båd, ny bil og jeg ved ikke hvad, jeg vil ikke bytte.
Derefter var vi igen ude at se på en svimmingpool, da jeg ikke have set om de havde svømmebælter til børnene. Jeg måtte sikre mig at alt er i orden inden vi står der med alle børnene.
Endnu en begivenhedsrig dag var til ende, og jeg er bare så glad og taknemlig for at få lov til at være en del af dette fantastiske arbejde, Agape Child Care, og det er Innocent også. At tænde lys og håb i menneskers øjne og liv, hvor der intet håb og lys er, er bare så vidunderligt, ja som han sige at ændre liv, forvandle liv, det er bare utroligt. Mange hilsner til alle der læser dette. Solveig
Kl 4 skulle vi så mødes med Lilian, en ny pige der har fået en sponsor. Jeg ville vide lidt mere om hende end jeg vidste. Jeg har skrevet om mødet med Lilian her på bloggen, og om hvordan jeg mødte hende, og hvad Gud lagde på mit hjerte.
Nu skulle vi mødes med hende igen, 1/2 år efter,og også hendes "plejemor" som hun får lov at bo hos.
Jeg havde mange spørgsmål, jeg gerne ville have besvaret før vi begyndte denne sponsorat.
Så vi mødtes og fik snakket en masse,og fik det hele trukket i tøjet, så nu har en lille pige på 11 år, også fået en chance, et håb om en fremtid, en ny begyndelse.
Det er lige vidunderlig hver gang, og se dette lys i deres øjne, er bare det hele værd, så kan de have båd, ny bil og jeg ved ikke hvad, jeg vil ikke bytte.
Derefter var vi igen ude at se på en svimmingpool, da jeg ikke have set om de havde svømmebælter til børnene. Jeg måtte sikre mig at alt er i orden inden vi står der med alle børnene.
Endnu en begivenhedsrig dag var til ende, og jeg er bare så glad og taknemlig for at få lov til at være en del af dette fantastiske arbejde, Agape Child Care, og det er Innocent også. At tænde lys og håb i menneskers øjne og liv, hvor der intet håb og lys er, er bare så vidunderligt, ja som han sige at ændre liv, forvandle liv, det er bare utroligt. Mange hilsner til alle der læser dette. Solveig
fortsættelse.
Vi var så ude for at se på hoteller og svimmingpoler, da vi nu skulle til at gøre klar til at have børnehjemmene ud at bade igen. Og fandt rigtig mange, men ingen så gode som dem vi vidste i forvejen.
Har fået ordnet regnskabet, så nu bliver det lidt lettere. Der har også bare været fart på.
Har fået ordnet regnskabet, så nu bliver det lidt lettere. Der har også bare været fart på.
torsdag den 21. oktober 2010
Torsdag 21/10 2010
Så er en ny dag begyndt. Vi har ikke i to dage haft toelet og bademuligheder, uden at skulle ovenpå. De skulle lægge nye rør ned, og alt er gravet op bagved. Jag er virkelig så glad for at jeg fik vasket i sidste minut før de begyndte.
Jeg blev vækket kl. 5 i morges, og Gud begyndte at tale til mig om det nye vi nu skal igang med, og jeg måtte stå op og finde blyant og papir, så her kommer hvad vi har af mission for resten af tiden jeg er her.
Regnskab til dato.
Lillian
Finde en svimmingpool i nærheden
Kikke efter hus
Kirsten og bestyrelsen her
Tage billeder af bestyrelse i Uganda
Bilen trænger til hjælp
2 dæk, forhjulslejre, gearkasse og andre småting.
Generator
Badedag for Agape 1
Badedag for Agape 2
Opfølgning på Annet
Pengeudbetaling igen til Antioch
Mad til Agape 1
Mad til Agape 2
Husleje for nov-dec Basen
Ronny
Pastor Ather
Det var hvad jeg fik skrevet ned her til morgen, og hvis vi når det , så er det et mirakel, men vi vil prøve.
Da vi havde spist morgenmad ringede Innocent til den dame som Lillian får lov at bo hos. Innocent havde fået hendes tlf. nr.Så vi kunne kontakte hende når jeg kom.
Vi aftalte at mødes i morgen ved Mirakelcentret, som alle ved hvor er, da der ikke er gadenavne og ard. her. og så må vi se hvad der bliver af muligheder for Lillian.
En af arbejderne her ved rørnedlægningen, er ham der fandt basen til os, så Innocent spurgte, da jeg havde forelagt ham programmet, om han skulle snakke til manden, om han har et hus, eller om der kommer en.
Det måtte han gerne, så nu er det også sat igang, så må vi se.
Innocent er nu i skole, og det tordner, lyner og regner i stråler som når vi åbner en vandhane i danmark, bare der er milioner af dem, det giver vand.
Fortsættelse følger:::
Jeg blev vækket kl. 5 i morges, og Gud begyndte at tale til mig om det nye vi nu skal igang med, og jeg måtte stå op og finde blyant og papir, så her kommer hvad vi har af mission for resten af tiden jeg er her.
Regnskab til dato.
Lillian
Finde en svimmingpool i nærheden
Kikke efter hus
Kirsten og bestyrelsen her
Tage billeder af bestyrelse i Uganda
Bilen trænger til hjælp
2 dæk, forhjulslejre, gearkasse og andre småting.
Generator
Badedag for Agape 1
Badedag for Agape 2
Opfølgning på Annet
Pengeudbetaling igen til Antioch
Mad til Agape 1
Mad til Agape 2
Husleje for nov-dec Basen
Ronny
Pastor Ather
Det var hvad jeg fik skrevet ned her til morgen, og hvis vi når det , så er det et mirakel, men vi vil prøve.
Da vi havde spist morgenmad ringede Innocent til den dame som Lillian får lov at bo hos. Innocent havde fået hendes tlf. nr.Så vi kunne kontakte hende når jeg kom.
Vi aftalte at mødes i morgen ved Mirakelcentret, som alle ved hvor er, da der ikke er gadenavne og ard. her. og så må vi se hvad der bliver af muligheder for Lillian.
En af arbejderne her ved rørnedlægningen, er ham der fandt basen til os, så Innocent spurgte, da jeg havde forelagt ham programmet, om han skulle snakke til manden, om han har et hus, eller om der kommer en.
Det måtte han gerne, så nu er det også sat igang, så må vi se.
Innocent er nu i skole, og det tordner, lyner og regner i stråler som når vi åbner en vandhane i danmark, bare der er milioner af dem, det giver vand.
Fortsættelse følger:::
Abonner på:
Opslag (Atom)
