fortsættelse søndag

Vi var ude at sige farvel ti Faith, og det var sååå dejligt at se hvordan hun var blomtret op. Hun har god smag, så det lille rum var virkelig så hyggeligt. Det er første gang i sit liv, hun har sin egen madras, sin egen seng og alting, så selv om rummet ikke er stort, så er det en fantastisk ny begyndelse for en smuk ung kvinde. Jeg glæder mig til at se, hvad hun bliver til, når hun er færdiguddanet, for hun er hyberinteligent. Men vi må se.
Vi fik sagt farvel, og så gik turen videre, hjem, vi skulle have noget at spise.
Derefter var det tid at køre ud til det nye sponsorbarn, og meddele dem at hun havde fået en sponsor i Danmark. Innocent havde ringet til dem, og aftalt tid, og vi skulle være der omkring kl. 6. Det er et eventyr hver gang, at komme og fortælle at de nu vil få hjælp fra Danmark, til at betale Agness skolepenge.
Vi havde igen købt en masse mad, da Innocent mener det er bedre end at give dem pengene denne gang.Ellers vil pengene gå til skolen. Men denne gang købte vi en masse mad til huset, ris, poschio, bønner,mel, olie, sæbe, matogi( grønne bananer), brød, mælk, kartofler og jeg ved ikke hvad. Jeg havde købt en dukke, som en hilsen fra Agape Child Care,og havde en penalhus med fra sparekassen thy, med blyanter, viskelæder og balloner i. Jeg havde også noget tøj med, som jeg mente kunne passe en pige på 4 år, som jeg havde haft med fra Danmark. Tøjet var som syet til hende, og alt i alt bragte det vild jubel, glæde og STOR taknemlighed.
Så var det hjemad igen, og så ville vi hygge os det sidste af aftenen, da det var sidste dag Frank var hjemme, han skulle tilbage til skolen i morgen tidlig kl. 7, så vi skulle også tidlig op, så han kunne få noget at spise før han skulle afsted.
Det var så den sidste søndag i Kampala for denne gang. Solveig