Hjælpen kom til Faith

Så kom der en mail fra Bodil, som også er sponsor for Lilian, at hun gerne ville hjælpe Faith, og blive sponsor for hende også. Hvor var jeg glad. jeg sagde ikke noget til Innocent i første øjeblik, ville først være færdig med Annet, og den skak mat uge. Men derefter begyndte det at fungere i mit hoved, men det ville også blive en stor opgave, for hun havde intet.
Imellemtiden havde hun ringet til Innocent, om han kunne hjælpe hende med 10,000 ugx,ca. 25 kr. så hun kunne få hentet sine få ejendele der hvor hun var flygtet fra, det havde hun ikke haft råd til, og hun havde kun hvad hun lånte fra andre.
Han vidste igen ikke rigtig hvad han skulle gøre, men nu var jeg jo her igen, og vi snakkede om situationen. Jeg vidste på det tidspunkt, at Bodil havde sat mange penge ind på vores konto til at hjælpe Faith, men jeg havde ikke sagt noget endnu.
Så vi snakkede endnu en halv nat, om alt muligt, og jeg kom langt omkring for at finde ud af hvem Faith var, jeg kendte hende ikke meget, og nu måtte jeg så finde ud af, hvem hun var, og om vi kunne bygge på hende, og betro hende disse penge. Innocent vidste intet om, hvorfor jeg spurgte ham om alle disse ting, og det skulle han ikke vide.
Hun havde gået meget i skole, og var meget dygtig, men det ville koster penge at komme i skole igen, og det koster penge at have et sted at bo, noget at spise, og så havde hun den lille pige Kaith.Skulle hun mon give hende til et hjem for små børn, eller hvad. Hendes situation var totalt håbløs, hun var lammet, der var ingen der kunne hjælpe hende, og Innocent kunne heller ikke. Men Gud er bare så god, han elsker mennesker, han ser til små mennesker, og lægger nogen på hjerte at hjælpe, så nu var hjælpen kommet ti Faith, men endnu var det kun mig der vidste det hernede. Da det er andres penge, tager jeg det meget alvorligt hvordan de bliver brugt, de skulle gerne løfte, velsigne og hjælpe et menneske til en nyt liv, en ny fremtid, kan de det, er de meget godt givet ud. Så derfor bruger jeg så mange kræfter på at finde de rigtige at hjælpe.
Derfor havde Innocent ringet til sin søster og sagt at han ville komme at besøge hende søndag eftermiddag kl.3, og ikke et ord om at jeg var med.
Vi var igen på indkøb, for 20,000 ugx, blev der købt mange slags mad, ris,majs, mel, bønner, sukker, olie, brød osv. en ordentlig pose, og vi kom afsted.
Vi kom derhen hvor hun boede, og Innocents store problem var, at der ikke var plads i"huset", der var ikke mulighed for at sidde ned, de havde intet. Jeg sagde at jeg kunne stå op, ingen problem, og der var vel så meget plads at vi kunne stå udenfor, alle på et sted.
Da vi kom til stedet, virkeligt fattigt, lille og snusket, tænkte jeg hvor stor Gud er at han vil hjælpe mennesker ud af dette.Da hun fik øje på Innocent blev hun meget glad, og da hun så mig igen, blev hun bare så overvældet. At jeg ville besøge hende igen, på sådanne ydmyge steder, rørte hende dybt. Hun var bare så glad på Innocents vegne at han havde fået hjælp, og havde et godt liv. Så det var vikeligt et rørende øjeblik. Hvor jeg elskede at se de to søskende finde hinanden igen, det er bare stort. Vi tog opstlling ude foran, da der ikke var plads inde.Der var en besøgende hos dem, og så tanten og os to. De var alle så glade for dette besøg, og så tænk at få besøg af en mosongo, det overgik deres forstand.
Jeg begyndte at spørge ind til hvad hun havde af planer for fremtiden, men hvad skulle hun svare, da hun ingen vej kunne se. Jeg fortalte hende at vi havde puttet hende på vores hjemmeside, for om hun kunne få hjælp, hvilket de blev så glade for allesammen, at de klappede i hænder af glæde.Spurgte så at hvis hun fik hjælp, hvad var så det første hun ville ønske. Uden at blinke, sagde hun, at komme tilbage i skole igen, men det var umuligt nu.Jeg var bare så glad for den udmelding, og jeg kunne se at hun havde drev til at tage ansvar, hvis hun fik chancen.Hun havde solstråler i øjnene, bare ved tanken om at komme i skole igen, hun så helt drømmende ud.Jeg spurgte hende hvor hun ville bo, og hvad hun gerne ville læse, hvis hun kunne komme tibage i skole. Hun svarede at hun gerne ville læse regnskab/økonomi, lige som Innocent gør. Innocent blev helt paf.
Men hvor skulle hun bo. Hun måtte have et sted, hvor hun kunne leve med sin lille pige, som hun ikke havde i sinde at give fra sig.
Jeg spurgte om hun troede hun kunne klare at leve alene, hvortil hun uden at kny sagde ja, om chancen kom til hende.
Da måtte jeg fortælle hende at chancen var kommet, hun havde fået en sponsor i Danmark, og pengene var her allerede. Da de alle hørte dette, klappede de igen i deres hænder af jubel, Innocent fik et chok, da han intet vidste, og spurgte efter nogen tid, da jublen havde lagt sig. Mum, er det sandt, at der er kommet hjælp til Faith, jeg sagde ja, og fortalte ham hvem det var.Han var måløs, han var glad, han vidste snart ikke hvor han skulle gøre af sig selv.
Så gik det stærkt, da tiden her er meget kort, og jeg snart skal hjem igen. Så aftalen blev at vi den samme dag skulle se efter en lille rum hvor hun kunne bo, og Innocent skulle igen snakke til en udlejer. Kan vi finde det hurtigt skal vi have købt indbo til hende, så hun kan få begyndt et nyt liv. Alle var så jublende glade, fattede ikke hvad der var sket på mindre en en time. Det der ser totalt håbløst ud for en time tilbage, lå nu foran som en mulighed, en fremtid var banet, det var næsten for meget.
Skolen hun skal starte på til feb. den samme som Innocent går på, ligger i nærheden af os, så det skal forsøges at finde et sted til hende i gåafstand til skolen. Men først huset, så de kan begynde at have et "liv". En ren eventyrhistorie.
Sikke et fantastisk arbejde Gud har kaldet mig til at være medhjælper i, ja også Innocent, han gør et fantastisk stykke arbejde, og uden ham kom jeg simpelthen ingen vegne, men Gud ved hvad vi trænger til alle sammen, han er vidunderlig, al ære til ham. Solveig