Fredag 5/11 2010

En splitny dag var begyndt. jeg havde sovet godt, og nu havde smerten lagt sig, og jeg havde tiltro til at tingene ville fungere beder i dag.
Innocent havde været oppe siden 6 for at læse, så var det den sidste eksamen. jeg havde lagt plan for i dag, men nu måtte der ro på før han skulle afsted, så jeg ville ikke vi skulle noget før han var færdig.
Men du kan ikke læse i 8 timer ad gangen, du må have en pause, så han synes vi skulle køre hen og se om der var penge idag, og ellers måtte vi ind til midtbyen, hvilket kan være frygtelig, da trafikken kan stoppe os total, og vi bare sidder fast, men vi måtte have penge ud.
Vi bestemte at bruge en time, og så måtte vi være hjemme igen.
Vi kørte til ATMm og håbede at nu var der penge der, men nej, så måtte vi ind til byen, oa fandt en anden ATM, men nej den sagde det samme. Jeg var meget glad for jeg vidste at pengene var der, så vi fandt en anden, det samme resultat, ingen penge.
Så var det nok, jeg ville ind i Banken og spørge hvad der var i vejen, hvis de kunne fortælle mig det.
Bankmanden, vi snakkede med sagde at det kunne være vi havde hævet for mange penge på for kort tid, og at det var det der var skyld i at den var blokeret. Det samme som med internettet. Det er ikke Danmark her, det bliver vi mindet om hele tiden, du kan aldrig vide.
Så var det bare hjem igen uden penge, og jeg måtte igen i kontakt med bannken, for at høre hvad de kan gøre. men denne gang måtte det blive på mail, da det koster dyrt at ringe herfra, så lad os se.
Jeg havde heldigvis mit eget kort, så måtte vi se om den ville give penge. Vi kørte hjem og hentede den, og så tilbage til ATM igen, og så havde vi penge igen.Dejligt.
Pyha alle de chok man får undervejs.Så var det hjem, og vi købte noget færdig mad med hjem til innocent, så han kunne få noget at spise før han skulle til eksamen igen, jeg havde helt mistet appetitten, det kan blive FOR meget ind imellem.
Men han kom afsted, og jeg kunne komme videre med programmet.
Vi skulle have fat i Judith igen, hun skulle også have penge, og jeg glædede mig til at høre, hvordan hun syntes om sit arbejde, og se hende igen efter hun havde fået" chancen ".
Innocent kom flyvende glad hjem, endelig endelig færdig med eksamen, så nu var der mere tid at gøre med igen.
Vi fik lidt at spise, og glædede os over at han nu var færdig for denne gang.
Derefter skulle vi på handel, jeg ville have købt små gaver til alle på Agape 2, hvor vi vil køre til imorgen,lørdag,vi ville igen købe en masse mad til dem for deres penge,så Joseph ikke rejser pengene op.Vi ville bruge eftermiddagen sammen med dem, og lave perlekæder, som de så gerne ville,og vi har prøvet at finde materialer til det i 14 dage, men ikke har kunne finde noget.
Men idag fandt vi hvad vi skulle bruge, så nu skal der laves perler af papir, og jeg ved ikke hvad. Vi ville hygge os med dem, før det var farvel.
Så hjem igen med alle indkøbene, og så skulle vi spise lidt.
Så kom Judith, og hvor var det skønt at se hende.Hun strålede som en sol, var bare så taknemlig at hun havde fået af chance for en fremtid. Hun var glad for sit arbejde, og var nu ved at forstå lidt af det hele. Hun står op hver morgen kl. 4 for at være på sit arbejde kl. 7, og er første hjemme igen kl. 7-8 om aftenen, og det hver dag, også lørdag og søndag, til at begynde med. Men hun er stærk, og har virkelig i sinde at gøre det godt, øjner nu en fremtid for hende og hendes lille dreng, hun var så glad så glad. Hun fik noget at spise sammen med os, da hun kom lige fra arbejde.
Mens vi sad der og spiste, ringede det igen på lågen, det var Frank der kom hjem på wekend, også for at sige farvel. Han sad lidt, og ville så gerne have et bad, så længe jeg igen lavede mad til ham, da han også var hundesulten. Så sad vi alle og snakkede og hyggede os, så uendelig taknemmelige for vort hjem, at vi har denne vidunderlige plads at arbejde i og ud fra.Det er virkelig en velsignelse.
Så var det tid til godnat, og så i tæpperne, efter endnu en heftig, men vidunderlig dag her i Kampala. Solveig