Mandag morgen

Klokken ringede tidlig. Frank er vant til at stå op kl. 4, så for ham var 6 jo ikke tidligt, men det var det for mig.
Frank havde travlt med at skrive og tegne noget til mig, før jeg skulle hjem. De har deres egen forskellige måde at sige ting på,Innocent og Frank, men de gør det af hjertet.Jeg fik lavet morgenmad, og vi fik spist. Han havde lavet en fantastisk flot tegning af en elefant,han er virkelig god til at tegne. Elefanten holdt et lille dyr med snablen. Han pegede på det lille dyr, og sagde , Mum det er mig, og elefanten med snablen rundt om ham var mig. Mum, never let me fall, og så kikkede han på mig med disse vidunderlige øjne, så fuld af kærlighed og taknemlighed.Han håbede at jeg ville holde fat på ham, til han er færdig med sin eksamen som murer , og kan stå alene.
De er bare 2 dejlige drenge Innocent og Frank, og de tænker så dybt, og er såååå taknemlige for den chance de har fået begge to.
Så måtte han afsted, og han ønskede mig glædelig jul, og godt NYTÅR, og væk var han.
Jeg sad lidt bagefeter og tænket over hvad jeg får lov at være med i, og hvad mine små penge formår at gøre, og også jeg er bare såååå taknemlig for at se, hvordan de kan rejse op, og give nyt liv.Det er simpelthen et under.
Mandag ville vi så ud at spise, en sidste gang, Innocent og mig, og så skulle vi igen ud til Antioch skolen, for at tage billeder af Alice, som ikke var der i går. Jeg ville gerne møde hende, og se med egne øjne, hvordan hun har det.
Derefter skulle der vaskes lidt, lidt til computeren, og ellers nyde den sidste dag, for denne gang.