mandag 25/10-2010

Mandag morgen, en helt ny dag. Vi sad og spiste morgenmad da vi fik en vidunderlig opringning. Derefter var vi meget stille, og taknemlige. Men i dag skulle jeg altså i vaskeriet "Gnubbe", jeg havde så meget vasketøj der skulle gøres skik på, og alt badetøjet skulle skylles op, hvilket jeg aldrig fik gjort i går.Jeg havde næsten ikke mere rent tøj, og bad til at det ville være solskin i dag, det regner rigtig meget denne gang her i Uganda. Men det så rigtig godt ud, så det var bare om at komme igang. Det var en ordentlig omgang, og så skulle der købes ind og laves mad, vi bor jo ikke på hotel. Der skulle ordnes regnskab, skrives på bloggen osv.
I dag skulle vi så høre fra Annet, som havde fået til opgave at se om hun kunne finde et sted at lave en forretning, så hun kunne leve sammen med sine to drenge. Hun skulle komme med et buget. Hun kom kl. 3, mens Innocent var i skole, og vi begyndte at snakke lidt til han kom hjem. Men den buget hun havde med var alt for høj, var på 1,6 mio. det var for meget. Men pludselig vidste jeg at jeg ville se stedet. Vi kørte alle afsted, og fandt stedet, og det var et godt sted, men alt for dyr. og der var ikke to rum, som jeg ville have, da hun skulle have sine to drenge hos sig, ellers ville alt falde, det måtte blive alt eller intet.
Vi snakkede om hvad vi skulle stille op. Jeg ville se hvor hun boede ved sin søster. Vi kørte derhen, og fandt en anden dame der også, der heller ikke havde arbejde.Jeg spurgte dem hvorfor de sad der og gloede og bare ventede på at Gud skulle fylde deres turban, og ikke gjorde noget. Jeg talte meget strengt til dem, for de havde et rigtigt godt hus, hvor drengene kunne være, hvis de havde penge, og en meget god skole lige ved siden af. Søsteren som havde lejligheden arbejdede i en salon langt derfra, og var kun hjemme om weekenden.Men nu var der ikke penge til lejligheden og de ville snart blive smidt ud alle. Jeg sagde til dem, at det var for dårligt at de bare sad der og gloede, og ikke foretog sig noget. Den anden dame er også frisør, og hun kunne for meget små penge begynde der i huset, de sad i talerken fuld af mad, og bare ikke spiste og foretog sig intet.
Vi aftalte med Annet at hun igen fik nogle dage til at finde på noget, og at hun skulle forstå at det var alt eller ingenting. Så lad os nu se. Men den anden kvinde tror jeg begynder en frisørsalon meget snart. Her begynder man ikke i deres hjem med sådan noget, men det kan de komme til, jeg tror virkelig at hun forstod at hun kunne brødføde sig selv, og hvis de hjalp hinnaden, kunne de blive boende, men det var også i sidste øjeblik, som det er næsten hver gang nogen får hjælp igennem Agape Child Care, eller som Innocent siger Agape Piopel Care, så nu må vi se.