lørdag den 16. oktober 2010

Fredag

Endnu en lidt rolig dag. Jeg havde rigtig god internet så det var om at få noget
gjort så længe det varede. Jeg fik ordnet alle ting, og lagt en slagplan for morgen. Innocent skulle i skole kl. 11 ,så der var tid til at gøre penge klar til Antioch, så det er klar til fordeling på søndag.Jeg havde også fået hævet penge til husleje i Agape Basen, som skulle betales for 2 mdr, og det er ikke så let, da Susan er en meget travlt dame.
Men jeg fik ordnet en masse, og Innocent kom fra skole. vi fulgtes ad ned for at købe lidt ind, jeg trængte til at komme ud, og han ville med.
Kl 6 skulle Ebenezer og hendes mor så komme, og vi skulle finde ud af hvordan vi griber sagen an for dem. De kom også til tiden, og vi bød på saftevand og kiks, som vi plejer.De var lidt forklemte, da det ikke sker at de sætter deres ben så fint et sted, og slet ikke ved en mosonko. Men jeg prøvede at tø dem lidt op, så de kunne føle sig godt tilpas, og vi fik en dejlig samtale.Jeg havde købt en dukke til Vivi, og den sad på en stol og kiggede på Ebenezer. Jeg spurgte om hun gerne ville lege med den, og det skulle ikke siges 2 gange, så var hun tøet op. Jeg spurgte moderen om hvordan vi skulle gøre det, og vi fik lavet en aftale. Hun var så lykkelig at det kendte ingen grænser, de strålede om kap, og følte sig nu lidt mere hjemme, forstod at vi ønskede det bedste for dem.
Jeg spurgte hende, hvad der var deres største behov lige nu, og hun svarede, mad.
Jeg gav hende 150,000 ugx, så hun kunne købe mad og tøj hvad de behøvede mest. Jeg var i min kuffert og fandt en fin sommerkjole fra Bodil, og den var som lavet til Ebenezer , det hun havde på lignede ikke noget som helst. Så da hun fik kjolen på, var hun en helt anden lille pige, strålede som solen selv, hun fik også en par sko fra Lisbeth, hun var derefter en lille prinsesse, og krammede sin dukke ind til sig. Det er et eventyr hver gang. Da de skulle gå var de så velsignede, strålede som sole begge to, mor med penge i hånden, og Ebenezer med dukken. En sådan taknemlighed er bare ikke til at stå for, en ny begyndelse var startet, en fremtid lå åben for dem.
Tænk at få lov at være en del af det, det er ikke småting Agape Child Care gør for mennesker, det er at række liv ud.
Jeg fik også held til at få huslejen betalt til Susan. jeg er så glad hver gang jeg har fået noget bragt i orden, da det kan virke overvældende når jeg kommer herned, hvor jeg skal ende og hvor jeg skal begynde. men det er bare om at tage det fra en ende af. Men vi nyder det i fulde drag, og jeg har den bedste hjælper og chafør det tænkes. Hilsen fra os Solveig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar