Mandag d.11/10 2010

Så er det mandag, og jeg har lagt en program for de første dage. Det er jo Afrika, så der må være luft til ændringer, for der sker altid noget uventet, som tager vores tid af en eller anden slags. Det er ikke Danmark her.
Det første vi skulle var at besøge den norske Ambasade for igen at søge visa til Innocent.Vi havde ringet, for at være sikre på at Den danske person jeg skulle tale med var til stede.Vi fik hurtigt forbindelse til Kristina Larsen, som jeg har talt med så mange gange fra Danmark, og nu ville det blive sjovt at se personen. Hun ville være til stede hele dagen, så vi kunne bare komme, og det ville være en god ide at gøre det hurtigt, da hele Ambasaden ville være lukket i næste uge.
Så vi kom afsted, talte med Kristine Larsen, og fik en masse papier der skulle udfyldes, og så kunne vi komme igen, når vi havde alle tingene klar.Innocent måtte have 2 billeder, vi måtte booke et flybillet, tegne forsikring, og det skulle altsammen være klar før vi kunne søge visa, så der var nok at tage fat på.
Derefter kørte vi til en stor supermarked" Nakamat" hvor vi skulle have købt lidt mad til huset hos os selv, og jeg ville købe en masse smågaver til at suplere dem med jeg havde med hjemmefra, da der ikke var gaver til alle børnene, og det ville jeg have at de fik,og jeg havde jo penge med til hvad der var nødvendig.
Vi fik købt alle tingene, så jeg kunne få pakket det hele mens Innocent var i skole, og vi når han kom hjem var klar til at køre ud.
Derefter var jeg ude at få købt Internet, så jeg kunne igen komme i forbindelse med Danmark,og komme til at skrive på bloggen, tjekke email, bank o.s.v.
Derefter kørte vi hjem, da Innocent skulle i skole kl.12, så vi fik lige lidt at spise, og så gik han.
Så tog jeg fat på at gøre alle gaver klar til Agape 1, for nu måtte vi ud at se til dem igen, da jeg vidste de havde ikke mere mad, men jeg håbede at de fostod, at vi ikke vil finde os i alting, og jeg ville lade dem tænke over hvad de ville gøre hvis jeg bare gik, og lod dem alene. De trængte virkelig til en irettesættelse.Men før vi kom afsted ringede Mama Grais til Innocent, og sagde at de ikke havde mere mad. Jeg var så glad forhun ringede,da der i dette var, at hun kunne ydmyge sig til at ringe til Innocent. Det er sådan her i Afrika, at der virkelig standsforskel, og en der er lidt ældre, tage ikke imod en knægts hjælp, det er FOR ydmygende, selom jeg havde sagt at hvis der var nogle problemer, skulle de bare ringe til ham, da han var den der havde pengene. Hun har aldrig ringet, men forsøgt at gå en anden vej, hvilket jeg var så rasende over, så jeg ville lære hende at forstå, hun må følge vores vejledning, hvis hun vil have
hjælp. Derfor var jeg glad for at hun ringede.Innocent sagde til hende, hun skulle ikke være bekymret, da jeg /vi havde planlagt at komme når han kom fra skole
Da han så kom hjem, var vi klar til at køre til Agape 1. Men jeg ville ud og have købt noget mad, som de kunne få så snart vi kom. Så vi fik købt meget brød, fisk, ris, bønner, olie tomater, løg og peber. Godt jeg havde penge med til alt forefaldent, så det fik de som ekstra som en hilsen fra Danmark, og derefter 200,000 UGX som de får til en måned.Der er jo kun 3 1/2 der har sponsor der, så der er ikke penge nok, til mad og husleje, hvis ikke der var ekstra pengegaver.
Jeg havde ringet til ejeren af Agape 1, han skulle også have husleje for de næste 2 måneder, så jeg ville gerne han kunne komme mens vi var der, så jeg kunne slå 2 fluer med et smæk. Han blev så glad, men er aldrig nervøs for sine penge, han ved at jeg betaler, og det er jeg glad for. Her i Afrika, tror de ikke hinanden over en dørtærskel.
Vi kom til Agape 1. Men det var en lidt spændt stemning, da de godt var klar over jeg ikke var glad for hvad jeg havde set den første dag.Men vi kom ind, gav dem maden så de kunne spise lidt, og derefter kunne begynde at lave et rigtigt godt måltid inden de skulle i seng.
Mens de spiste, var jeg nødt til at tale meget alvorlig til dem, og fortælle at jeg ikke en gang mere vil komme og se at det lignede en svinesti, både ude og inde, og at de ikke har respekt for hvad de får. Jeg måtte også tale hårdt til mama Grais, da det er hende der er mor og har ansvaret, og hvis ikke hun kunne løfte opgaven, var vi nødt til at stoppe. Det her ville jeg ikke møde en gang til. Akkurat derfor jeg ville komme uanmeldt, for at finde sanheden. De lyttede alvorligt, og forstod at nu at det var alvorligt, det var heller ikke for tidligt
.De fik spist, og så fik de gaverne, og Shakille fik sin gave fra Ellen Margrtehe, og mama Grais fik sin fra Helle og Lene. De var meget meget glade, og åndede lettede op, ovenpå denne omgang. Men jeg gider ikke at skælde ud hver gang jeg er her, så hvis de ikke forstår denne gang, vil der blive ændringer, der skal foretages, så lad os se.
Ejeren kom, og fik sine penge, og de fik deres penge til den næste måned, og da aftensmaden var klar, og de var parat til at spise, kørte vi igen.
Da vi så kom hjem skulle vi have lavet mad, og derefter ville jeg gå på nettet, men der var overhovedet ingen forbindelse, jeg kunne intet gøre.
Vi fik udfyldt alle papirerne til Ambasaden, så det var klar til næste dag.
Det havde været en lang dag, med mange oplevelser, og jeg er stadig lidt træt efter den lange flyvetur, så det vil gøre godt med en nats søvn.
Vi hvilede, og snakkede til kl 1 om natten. Så var det tid til at finde tæpperne og komme til ro, en ny dags program venter imorgen. Solveig