Så er det ved at være tid til at jeg skal afsted igen, og jeg har da sjældent set så mange komme med penge, gaver til børnene, tøj sko, legetøj og jeg ved ikke hvad.
Jeg har sommetider syntes at det har været så utroligt hvor mange der er kommet forbi, og jeg glæder mig højlydt hver gang, da jeg ved hvor megen glæde og håb det vil bringe, til disse små fattige børn. Hvor bliver jeg også glad over at se den giversind der lægges for dagen, og det af egen fri vilje, da jeg ikke vil ud at gå tiggegang. jeg har sagt til Jesus at arbejdet er hans, det er hans kald og værk, og så må han også sørge for midlerne, og det har han sandelig også gjort.
Der er ikke komme helt penge nok ind til at starte et børnehjem mere, men det bliver når han vil, og ikke når vi vil. Men der er ingen der ved hvad der vil ske når jeg kommer til Uganda igen, der kan stadig ske mirakler.
Jeg har ihvertfald kufferterne fulde af tøj, sko, gaver, legetøj, og jeg ved ikke hvad, og det til både børn, unge og begge mammaer, det er helt vidunderligt.
Nu bliver jeg spændt på hvad de siger i Billund, for der er overlæs, selv om jeg har pillet meget af, men jeg skal jo også lige have en lille smule med. Så nu må vi se. Solveig
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor VILLE jeg gerne have vidst, du skulle afsted. Tænk, hvis jeg kunne have fået bare et lille brev med til Alice.
SvarSletNu må hun jo føle, at vi har glemt hende, hvor de andre sponsor børn har fået hilsener fra Danmark.
Vi véd jo ingenting, når vi ikke holder aviser, kun sjældent ser TV og da slet ikke hører radio.
Har du en adresse dernede, jeg kan sende noget til og eventuelt få bragt ud til skolen?
KH. Bente.
PS. Jeg håber at få læst resten af bloggen i løbet af ugen, så får du sikkert en hilsen igen.