fortsættelsen.

Så kom vi endelig afsted igen, og kørte nu til den Norske Ambasade, hvor vi havde fået lov at komme ind, selom det var efter lukketid.
mens vi ventede på Kristina, kom vi i snak med en journalist fra Norge, hun skulle arbejde her et år, og havde kun været her en uge.
Så blev det voes tur, og Kristina tjekkede at alt var kommet fra København, som hun skulle bruge, og jeg sagde at vi går ikke herfra før vi ved at hun har alt hvad hun behøver, vi skal videre, og kan ikke bruge mere tid på det. men alt var i orden, så vi kunne gå. Endelig endelig, det som kan tage 10 minutter i Danmark, havde taget4 timer.
Så var det hjemad, vi fik noget at spise, og Innocent skulle i skole kl. 3. Mens han var i skole, begyndte det at regne, tordne og lyne meget voldsomt, og jeg hørte at det var spisielt voldsom. det var skybrud, og så med store hagl, jeg troede ikke mine egne øjne. Jeg fik hentet vidioen, for jeg ville optage at det haglede og græsset var hvidt af hagl, meget voldsomt. jeg troed at vandet ville strømme ind i huset, men det stoppede lig før.
Innocent kom fra skole kl. 5, og så skulle vi spise lidt. Derefter skulle vi ud til Agape 2. mens han var i skole jeg fik tøjet gået igennem jeg havde med fra Danmark, fik pakket gaver til dem alle, og gaverne fra Danmark.
Så skulle vi ud og købe mad til i store portioner, da de ikke får pengene direkte.
Vi købte 50 kg. ris, fisk, mel, bønner, søbe, olie, sukker matogi, brød, læg, tomaterosv.for 220,000 UGX, næsten et helt læs, men så har de til et stykke tid.
Det var næsten mærkt da vi kom, og de havde ingen lys, døren var låst, så vi sulle udenom med det hele, men Mama Ester og børnene var meget glade, at de fik så meget godt mad.Vi prøvede at tage billeder af det hele, men det var ikke let, og jeg ved ikke om de bliver gode. Gaverne og tøjet var vi nødt til at tage med os igen. Men vi havde en rigtig god tid sammen med børnene, lige indtil David kom hjem, og det hele var ødelagt. Men de fik lavet godt mad, og Innocent hjalp til. Mama Ester er meget syg, børnen fortalte at hun græd om natten. Jeg spurgte hvad der var i vejen, og hun fortalte at hun havde haft stærke smerter i det ene bryst i en måned, men der var ingen der tog notis af det. Hun viste os sit bryst som var opsvulmet og meget betændt. Jeg sagde til hende at hun måtte til lægen, hvilket hun også gerne ville, men det kostede mange penge, og hun trængte til hjælp.Jeg sagde at vi ville komme næste morgen, og bringe hende til hospitalet, hvilket hun var så glad for, men så kom David og ødelagde det hele.Det gjorde bare så ondt, men vi kunne intet gøre. Vi kunne nu mærke den dårlige ånd allerede var der, Joseph var på vej hjem igen.
Det var meget hårdt at måtte forlade hende der, men vi ville bede for hende, at Gud ville gribe ind og gøre et eller andet.
Så kom vi hjem, og dagen var til ende . Kl. var 22,30 og vi var godt trætte.
vi fik noget at spise og så i tæpperne , før en ny dag oprandt.
Det var en dag i Kampala, og jeg håber i kan se at det sommetider er lidt besværligt. Solveig