Tirsdag d.12/10 2010

Efter en rigtig god nats søvn, kom vi på benene igen. Fik spist morgenmad, fik samlet alt sammen før vi igen skulle afsted.
Vi kørte igen til byen, og det tog så lang tid, da der var så meget trafik at det hele stod stille mange gange, så jeg tror det tog 1 1/2 time at køre 5 km, det er virkelig Afrika, og derfor må der altid være lidt luft.
Da vi så endelig kom frem til Brussel Aierlains, som skulle være det første stop, kunne vi ikke finde en pakeringsplads. De har ingen rigtige parkeringspladser, man holder i siden af vejen, og betaler for det. Her er ingenting gratis, intet.. Men i al den mylder af biler og os, kom Innocent til at stikke næsen af bilen,ind,på en ensrettet gade. Ups, og der sto 3 politifolk, og de så en" Mosonko" og de øjnede penge. De stoppede os, og diregerede os til et sted vi kunne holde. Jeg var så dum jeg troede de ville hjælpe os, men nej nej. Innocent blev ordet ud af bilen, måtte aflevere sit kørekort, og fik at vide at han var under arrest.Jeg troede ikke mine egne øre, jeg undskyldte, men vi ville bare finde et sted at sætte bilen, og skulle gå til Brussel Aierliens. Men nej, de sagde at jeg kunne gå, Innocent var under arrest. Jeg sagde til dem at jeg ikke kunne gå uden ham, jeg behøvede ham til at køre mig og hjælpe mig. Men de var total ligeglade. Det er så korrupt her, så man tror det er løgn.Jeg blev så gal, at jeg tænkte at det vist var bedst, at jeg gik lidt af vejen, men ikke mere end jeg kunne holde øje med hvad der skete med Innocent, jeg var rasende.Efter megen diskution, ville de have penge, og det hele var i orden. Så Innocent betalte dem, og vi kunne komme videre.
Selv om man er politimand, tjener de ikke så meget at de kan have et sted at bo, og føde en familie, så de er nødt til at finde en anden vej til penge.
Nå videre. Vi fik snakket med pakeringsdamen, og betaltfor at holde der.
Så afsted til Brussel Aierlains, for at booke et flyvebillet.Men den var altfor dyr herfra, da jeg vidste hvad det kostede i Danmark, og det manden mig fuldstændig ret i. Det er fordi at i Danmark, laver de en samlet pakke, det gør de ikke her.Så var gode råd dyre!!! hvad nu.Jeg måtte i kontakt med Mango Travel i København, og det skulle være idag, vi kunne ingenting uden den billet. Jeg tængte så det knagede.Efter vi havde brugt 3 timer, for at være der, hvor vi var nu, var det frygtelig at tænke på at skulle hjem efter min computer.Men Innocent sagde, han kunne tage en Bodda Bodda, det er meget hurtigere, men også meget farlig i den tætte trafik, rigtig farlig. Men vi var nødt til at løbe risikoen, så han tog afsted, og jeg blec i nærheden af Brussel Aierliens.
Efter 3 kvater, var han tilbage med computeren i god behold. Godt at Gud passer godt på os i alt dette virvar.Jeg fik tændt for conputeren, men der var stadig ingen forbindelse, ingen. Altså til ingen nytte. Jeg blev så rasende igen, her havde jeg betalt en masse penge, og jeg spurgte mig selv, TIL HVAD.Men der var intet at gøre.Så hvad nu. Jeg vidste nu at der kun var en ting at gøre, og jeg hankede op i mig selv og Innocent, og sagde. Nu går vi til den Danske Ambasade, nu må vi virkelig have hjælp, fra nogen der kan få ting til at flytte sig.Så han fulgte bare med, og forstod at nu synes jeg det var ved at være nok.
Vi gik til Ambasaden, kom ind. Fik forelagt alle mine besværligheder, og sagde jeg skal i forbindelse med Danmark, og kan ikke komme det.
Jeg kan fortælle jer, at jeg aldrig troede jeg skulle komme på en Ambasade for at få hjælp, men jeg er så glad for de findes, det er virkelig vidunderlig.
Vi kom i forbindelse med en dame, der gjorde alt for at hjæpe os, og ringede op til Danmark. men kontoret i Mango Travel var ikke åben, før om en time.Ak ak Afrika.
Så vi fik lov at venet i en dejlig venteværelse, fik noget koldt vand at drikke, og dansk omsorg, det var bare så skønt.Efter en time hun kom igen, og vi gik til hendes kontor. Hun ringede igen op, og fik forbindelse. Men jeg sad i røret et kvater og ventede på det blev min tur, men så var der forbindelse, til Torben, min flyvemand. Jeg sagde til hvad jeg havde på hjerte, og han tog affære med det samme, og sagde at om 20 minnutter vil alt være sendt til den Norske Ambasade, som vi skulle søge visa fra. Hvor var det skønt, endelig skete der noget.Vi takkede mange gange, og gik så til bilen for at køre til den Norske Ambasade.
Da vi kom til bilen, sad der bødeseddel i ruden, fordi det havde taget så lang td. Vi snakkede med pakeringsdamen, men der var ikke andet at gøre end at køre et bestemt sted hen og betale, ellers ville de tage bilen.Afrika.
Vi kørte afsted, og det var heldigvis på vejen.Da vi så kom ind for at betale, måtte vi igen vente, og da det blev vores tur, og så alle disse penge de ville have, kunne vi ikke forstå det, men måtte bare betale,Da vi så fik kviteringen, begyndte Innocent at grine helt vildt, og sagde what!!!! Da han så kviteringen, havde vi betalt alle bøder i 4 år for denne bil vi havde købt, og troede ikke vore egne øjne.Vi grinede begge to, det her var ved at blive for tosset. Og jeg sagde, at det var da heldige med at de ikke havde taget vores bil, hvad skulle vi så have gjort.
Men nu havde vi da betalt, så skulle der være en chance for at bilen er der hvor vi har pakeret den: fortsættelse følger