torsdag den 7. oktober 2010

Vi har også lige på det sidste fået 2 nye sponsorater. En skolesponsorat, til en lille pige som bor ved en alenemor, sammen med 7 andre, og de har alle 8 4 kr. om dagen at leve for, da hendes mor er så heldig at have lidt rengøringsarbejde. men 4 kr. kommer du jo ikke langt, heller ikke i Afrika. Og skole bliver der slet ikke til, så der blev stor stor glæde da de fik at vide at Ebenezer havde fået en sponsor, og kan komme i skole.
Den anden er en ung alene mor på 25 år, som har en lille dreng på 2 1/2 år. Hun havde ingen sted at bo, ingen mad at spise og kunne ikke finde arbejde, så hendes situation var virkelig frygtelig.Så fik hun en sponsor, og det var i sidste øjeblik, der ville ikke være gået lang tid før hun var død.
Da jeg ringede til Innocent og fortalte at hun havde fået en sponsor, blev han meget bevæget, da han havde set hende den dag nede ved kirken, hvor hun gik og græd, og så så sølle ud. han kunne se hun ikke havde fået noget at spise i mange dage, men han havde ikke penge nok til at hjælpe hende med et måltid mad, men det gjorde ham så ondt.Han spurgte om han måtte fortælle hende det dagen efter, da han vidste hvilken håb og glæde det ville bringe, og det måtte har gerne.
Jeg har så hørt hvordan budskabet blev modtaget, da han fortalte at hun nu havde fået en sponsor i Danmark. Hun knælede ned lige midt på vejen, og græd så højlydt af glæde, og hun var totalt ligeglad med at der var mange mennesker omkring hende, og så strakte hun sine arme og hænder i vejret, og takkede og priste Gud, der havde hørt hendes bøn, og set til hendes elendighed. Nu fik hun chancen til at overleve, hvilken mirakel. Det er så vidunderligt at bringe håb ind i en total håbløs verden, det kan ikke beskrives med ord, det er for stort.Så nu skal jeg ned med pengene og se hvad vi gør for hende, for at hjælpe hende fremad. Tænk at få lov at være glædesbudbringer, jeg elsker det. Solveig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar