fortsættelse

Vi havde inviteret Annet til at komme her kl. 1, som hun havde lavet, men kom selfølgelig ikke før kvater over 3. Det er bare så frustrende at de ikke kan komme til tiden, og det er bare det mest almindelige her. Det er virkelig et mirakel at jeg har Innocent, for han kender tid, og kan tænke dansk, så ting flytter sig.
Nå men hun kom da, og blev trakteret som alle her i huset.Jeg begyndte at spørge ind til hvad hun havde af planer for fremtiden, hvad hun tænkte om sine to drenge som hun har ladet gå ud på landet, hvad hun levede af, og hvor hun boede.
Hun har søgt arbejde, men det er ikke let at få, og nok slet ikke for en invalid, da hendes fødder vender helt forkert, men hvis hun kunne få et arbejde ville det være godt.Hun bor hos sin søster som heller ikke har arbejde,men somme tider gør lidt rent i en frisørsalon, og de rissikere at stå på gaden inden længe, da de ikke har penge til at betale husleje. Så hun sidder der og bare venter på at hendes søster kommer hjem, og måske kommer hun med lidt mad, måske ikke.Jeg spurgte til hvad hun havde lavet siden hun stoppede i Mirakelcentret, og hun svarede at hun havde haft en lille forretning hvor hun solgte frugt og grøntsager fra. Men den var for lille, og da de var 4 personer der skulle leve af der, kunne det ikke gå, for de spiste mere end de solgte, men den var også meget lille.
jeg brugte megen tid på at finde ud af hvem hun var, og hvad vi kunne forvente, og jeg syntes ikke at se nogen vej, det var for håbløs det hele. Ingen sted at bo, ingen mad, ingen arbejde, ingen børn, ingen fremtid, kære Gud hvor skulle vi begynde.
Jeg gik meget tæt på hende, ville se om jeg kunne gøre hende gal, for at se om hun kunne sige fra, ville teste hende om vi kan bygge på hende, da jeg har nogle muliheder, men skal først se om hun er stærk nok til at bære opgaven.
Pludselig fik jeg den ide at stille hende et spørgsmål: Hvis du i dag fik chancen til at starte på ny, måske en butik, at leve af sin søster, få et arbejde,gå tilbage til landsbyen,eller bare at lade stå til, hvad ville du vælge.
Uden at blinke, valgte hun , at starte en butik.Men hun så ingen mulighed.
Jeg spurgte hende om hun mente at være stærk nok til at klare det, og sige nej til alle dem der vil komme og ønske at æde forretningen. Det mente hun. Jeg spurgte: Kan du finde et godt sted at åbne en butik, hun svarede , ja det ville ikke blive et problem.
Så fik jeg den ide at ville prøve hende, så jeg sagde, her har du 20,000 ugx (ca 50 kr)og de er til en bodda bodda, da hun ingen penge har, så nu har du til mandag, så kommer du igen. Hvis du har fundet en god plads, så kommer du med et buget om hvor meget du behøver for at starte, og så vil vi snakke igen. Så nu er det op til hende at vise om hun er parat, hvis ikke må vi droppe denne sponsorat, hvis der ikke er noget at bygge på.Det er virkelig en af de helt svære missioner, men jeg tror at Gud har en plan for Annet, så lad os se.
Da hun så var gået, jublende glad, med penge i hånden, og nok ikke forstod hvad det var der var rakt hende i dag af muligheder, var vi parate til at gå i Mirakelcentret til Gudstjeneste, for nu trængte jeg godt nok til at få fyldt energi på, da det et hårdt at give ud igen og igen, der må også fyldes på, og der er intet så vidunderlig som en Gudstjeneste.Så kan vi lidt igen. Tak for endnu en dejlig dag her i Kampala.
Agape child care, er virkelig en fantastisk arbejde,og Innocent kalder det Agape piopel care,da der så mange liv der bliver ændret og løftet igennem vort arbejde, ja mennesker der får en ny begyndelse til et helt nyt liv. Solveig