Søndag d. 18/10 2010

Efter at have spist morgenmad alle 3, var det afgang med alle herlighederne til Antioch. Innocent havde valgt at blive sammen med os hele dagen der, selom han ikke gider at være i kirke der, og det kan jeg så godt forstå, det gør jeg heller ikke, men gør det alene for børnenes skyld, da det er den eneste dag du kan møde dem alle. Jeg var glad for han ville blive, for jeg har kun to hænder, og der skal tages masser af billeder, og det er han så god til at tænke på, ved hvor vigtigt det er.
Vi kom derud, og fik hilst på mange af dem, da de kender mig og mine nu, og Gudstjenesten begyndte, men der var ikke et af vore børn, kun min dreng Sulait, ellers ingen. Det var jeg meget skuffet over, der sad jeg med det hele, og så var der ingen. Sara sagde at når vi var færdige ville hun ringe til dem, og de ville komme, men det var jo en hovsa løsning som jeg ikke brød mig om, det er bare så besværligt med dem. De har ingen respekt for nogen eller noget. Så kl 3 begyndte vi at ringe, og selfølgelig var de ikke til stede mange af dem, men der kom da nogle, og heldigvis dem som jeg havde gaver til. De fik også pengene for de sidste 2 måneder, og var meget glade og taknemmelige. Men jeg var gal, og tænkte som en gal, hvordan jeg kan gøre dette bedre, Jeg sagde til Sara, om ikke jeg kunne få alle deres tltnr. for så ville jeg ringe til dem, så de var tilstede, og hun var ude af spillet.Det fik jeg, og fik også pengene fordelt til nogen der ville tage dem med til hjemmene. Sara kviterede i bogen vi havde med for 870,000 ugx, og til nov, inden jeg skal hjem vil jeg følge op på om pengene er nåst frem, når de skal have penge igen.Jeg vil få Innocent til at ringe til dem, for de taler ikke engelsk. Så må de møde til en aftalt tid og sted, alle på en gang, jeg håber det kan lade sig gøre.
Det tog det meste af dagen, og jeg var ikke glad da vi kørte hjem, følte virkelig at have spildt en hel dag. Jeg havde i febuar betalt for sportstøj til alle vore sponsorbørn i Antioch, men ingen har fået dem. Jeg spurgte Steven hvor de var blevet af, og han kom med en lang søforklaring, men jeg sagde at jeg håbede at de snart ville få dem, jeg havde kviteringerne, og havde ikke betalt næsten 400,000ugx for ingenting.Men den skole giver jeg ikke meget for, de er ikke seriøse, men totalt ligeglade. Men vi vil kæmpe for børnene, og gpodt vi nu har deres tlf. nr, så må vi se.
Så da det hele var over, var dagen gået, vi var hjemme kl 1/2 6, og vi havde et møde med Marthias. En gadedreng ca. 22 år, som jeg lærte at kende sidste gang jeg var her. Han kom så snart vi kom hjem, og fik noget at spise sammen med os. Derefter foreslog jeg om ikke de havde lyst til at bade. Så ville vi køre til en svimmingpoll, ikke langt fra hvor vi bor.Jeg trængte til at gøre noget posetivt, det følte jeg ikke dagen havde været i Antioch. Frank og Marthias ville gerne bade, jeg gad ikke, ville bare være der og nyde at de var glade. Innocent gad heller ikke, så vi sad bare og slappede af. For Frank der 21 år, var det anden gang han var i en pool, for Marthias var det første gang, han havde aldrig troet at han skulle opleve dette. Så selom det var aften, var de to helt selvlysende af glæde over at bade, og det var nok for mig.
Derefter tog vi hjem, og fik en kop te, og bare huggede os sammen alle 4. Det er bare så vidunderlig at have en hjem, hvor du kan invitere mennesker ind, og det er i sig selv en kæmpe oplevelse for dem alle. Agape Basen, er rammen om megen arbejde denne gang, og mange besøg af vore sponsorfamilier, så det bare så skønt.