Onsdag d. 20/10 2010

Det er nu onsdag morgen, og en ny mission venter idag.
Jeg har besluttet at nu må vi blive færdige med første runde, inden vi tager fat på det nye.Jeg trænger også til bare at have en dag hvor jeg ikke skal noget som helst, men det bliver ikke idag.
Innocent har lige ringet til Annet, moderen til Kato, den nye dreng som har fået en sponsor i Danmark. Igen ser vi at Gud kommer i allersidste øjeblik.
Annet var så glad den dag Innocent ringede til hende, og fortalte hun havde fået hjælp til at Kato kunne komme i skole, hun hvinede af glæde.
Men idag Innocent ringede til hende, for at invitere hende sammen med drengene til at komme her, var hun bare så bedrøvet.Hun har ikke drengene hos sig mere, har været nødt til at lade dem gå ud i det blå, da hun ikke kunne føde dem. Så drengene var nu i en eller anden landsby, som gadebørn, eller jeg ved ikke hvad, hun var virkelig nede.
Efter denne besked, var vi meget stille, og måtte bede, Gud hvad vil du her, hvad er din plan, er det et mirakel i sidste øjeblik, eller hvad. Men Gud ser ALT, og jeg tror der er noget helt spisielt her, jeg må bare finde ud af hvad!!. Så det bliver ikke idag, vi ikke skal gøre noget. Vi snakkede om det, og bad, for at blive vist vejen, hvor der ingen vej er.
Pludselig vidste jeg at jeg bare måtte snakke med Annet, og det alene. Var hun stadig parat til at kæmpe for at hun kunne leve sammen med sine to drenge, ville se hvad hun havde af udsigter til en fremtid,og hvad hun ønsker, hvad hun var parat til at yde, for at de alle tre kunne være sammen igen, og få en fremtid.
Var hun parat til at Kato kunne komme i skole, til at kæmpe for at de alle tre kunne få et godt liv, eller havde hun helt opgivet. Det måtte jeg finde ud af først.
Så hun er blevet inviteret til at komme her, så vi kan snakke om hvad vi gør. Godt jeg har Innocent der kan tolke, han er virkelig en vidunderlig tjensvillig medarbejder, ellers kom jeg ingen vegne.
Så Annet kommer her til vores hus kl. 1, og vi vil se, om der er vej frem.
fortsættelse følger.