Onsdag d.13/10 2010

Så er det dagen hvor jeg vil ned til Massaka og besøge min dreng Frank, som er på mureskole.
Men han skal ikke vide at jeg kommer, det skal være en overraskelse.
Til Massaka er der 140 km.efter deres målestok, men jeg tror der en 1000 km. på en meget dårlig markvej. Så sådan en tur tager en hel dag, og det er altså nu.
Vi kom afsted, det var ikke for varmt, og vi bad til at vores gamle bil kunne klare turen, da det koster mange penge at leje en anden.
Men da vi næsten var i Massaka, sagde bilen stop, det er absolut ikke bilvenlig veje de har, det er frygtelig. Så der sad vi så, og Innocent måtte ud at se hvad der var galt. Bilen kogte som skulle den brænde af. Men det er sådan her at der er mennesker allevegne, og der kom hurtigt nogle til stede, og de undersøgte det efter bedste evne, og ville gerne hjælpe,Innocent var lidt nervøs, for hvad nu, han ville ringe efter vores mekaniker fra Kampala, men jeg sagde nej. Så kom der en til stede som havde forstand på det, og han kunne se at det var den en mølle der holder bilen afkølet der var stoppet, og ikke fungerede. Det var da en begyndelse. De vidste så at i en nærliggende by, var der et værksted som havde hvad vi behøvede, og kunne klare det for os. Så blev der sendt en Bodda Bodda afsted, og efter en halv time, kom den tilbage med 2 mekaniker, der klarede sagen på 5 minnutter, det var bare en ledning der var hoppet af, og møllen var derfor stoppet.Dejligt. men de havde set en " Mosongo" og øjnede chancen for lidt ekstra penge, en mosongo er lig med penge, Så de forlangte hele 20,000 ugx =ca. 50kr. og vi kunne køre igen.
Som sagt var vi næsten i Masakka, som er en stor by, men
Innocent kunne huske det meste af vejen, skulle kun spørge en gang, og vi var ved skolen.
Jeg glædede mig så meget til at møde Frank igen,se hans skole, se hvad han har lært, da det første år næsten er gået.
Han blev så glad og overrasket over at vi var kommet den lange vej for hans skyld. Han var så glad så glad, og jeg var så glad for at se ham.
Han viste os rundt, og fortalte os en masse, og vi så hvor hans plads var, og hvor han var igang med en eksamen, hvor han havde lavet sten, og skulle bygge noget efter en tegning. Han ville vise os hvordan man laver sten, og vi tog billeder. Jeg var så glad for at se hvor meget han får ud af det, så de skolepenge er bare en ren velsignelse, og godt givet ud. Tænk, fra slavedreng, til en af de bedste murelærlinger på skolen. Han var så stolt, at han var udvalgt til at være leder af sin grubbe, ja tænk hvad Gud kan gøre for et lille menneske, bare på et år.
Der var mange unge mennesker, og det er bare så godt til Frank, der kommer helt ude fra buschen. Det er en kostskole, og de har alle typer af lærlinger. som tømre, smede, vvs, mekaniker, så det bare så godt.
Vi spurgte om han kunne få lov at gå lidt ud med os, så vi kunne spise sammen. Det fik vi lov til, men han skulle være tilbage kl. 2, da de skulle have eksamen. Så vi fik godt en time sammen, og fandt vores resturant i Masakka, lige der vi var sidste gang, da han blev indskrevet på skolen. Det var en dejlig tid sammen med mine 2 sorte drenge, der bare gør det så godt begge to, en Guds gave til os alle.
Frank måtte tage en Bodda Bodda tilbage til skolen igen, da det går hurtigst, og han skulle være der til tiden. Så da han var kørt sad vi bare Innocent og mig, og nød hvad der var sket med dem begge siden vi var her sidst.
Da vi skulle lukkes ind på skolen, og skrive i en bog, undrede de sig så meget, og sagde til Innocent, å du er student ( det var bare så godt til ham, for så er du noget) og de undrede sig, da vi også skulle gå og besøge en anden student, Frank. De undrede sig.
Da vi havde siddet et stykke tid, var det hjemad igen igennem alle hullerne, alle vejarbejderne, der er virkelig langt.
Tak himmelske far, vi var godt hjemme, bilen var hjemme, og alt var bare så godt. Vi var godt trætte men bare så velsignede. Solveig