lørdag den 2. marts 2013

Lørdag d. 2/3 2013


Først en helt fantastisk dag at blive vågen her i Uganda. Jeg huskede 33 år tilbage, da havde jeg alting klar til at hænge mig selv, var total færdig med livet, kunne ikke mere. Men Halleluja halleluja Gud er en levende realitet, han ser alt, og han så også hvordan jeg havde det, men det var ikke hans plan, han havde andre ting for med mig. Så da jeg var færdig til at dø, greb den levende og almægtige Gud ind, og frelste mig fra hele skidtet, og gav mig en totalt nyt liv, et liv med Jesus som Herre. Jeg siger ikke i dag at det har været let, for det har mange gange været meget meget svært, men nu var der en der kæmpede for mig, og jeg var aldrig ladt alene. Det har været de mest spændende år i mit liv, og hvis jeg skulle skrive ned alle de mirakler Jesus har gjort, ville et bibliotek ikke være nok. men altså så finder jeg mig selv her i Uganda 33 år efter. En gammel kone ude fra 17 kartoffelrække, ja hvad gir i, men det er FANTASTISK.

Nå men op kom jeg, jeg skulle have handlet lidt mere ind, inden det blev for varmt, da jeg havde inviteret nogle af vore sponsor børn.

Men efter jeg havde været ude at handle ind, skulle hele huset gøres rent, og der skulle vaskes gulv, nu var støvet blevet for meget.

Kl 1 kom Judith, en ung mor, der har en dreng på 5 år. Hun har sponsor i Danmark, og er meget lykkelig for dette, uden det gik det ikke. Også hun har mærket "kærligheden fra Innocent" og har også været bange for ham.
Vi fik en meget lang snak om hendes liv og fremtid, det var bare så skønt. Alle får de saftevand, kiks, muffens og is, og det er det rene luksus for dem, det er noget de aldrig får, for de har ikke råd, men de nyder det i fulde drag.
Efter hun var gået, hun skulle ned at synge, hun synger i et stort kor i Mirakel Centret, og der skulle øves til i morgen.

Derefter kom Elisabeth, med de tre børn der har sponsor i Danmark også.
De var alle så glade, så det var en ren fryd. Det er så skønt at der nu er fred og glæde over hele linjen, det glæder mig så meget.
Det var så dejligt at se dem, og børnene er så frimodige nu, og bare snakkede løs, ville gerne vide alting om hele verden, og i hvert fald om Danmark, som er så god mod dem. De fortalte om deres skole, og de er så dygtige, og snakker flydende engelsk, skønt skønt.
De spiste og spiste af alle lækkerierne, så det kendte ingen grænser, og troede ikke deres egne øre, da jeg spurgte om de ville have en is. Det får de aldrig, så jeg kan fortælle jer, at den blev nydt med største andægtighed, en is også wauuuuuuu.

Vi fik en lang og dejlig snak, og de fik lidt ekstra penge på lommen, og tog så glade afsted igen, og så var det næsten blevet mørk. Men jeg havde fået taget nogle gode billeder, mens solen skinnede, men de kommer senere.
Nu synger zikaderne igen, men det er sengetid, en ny og lang dag venter i morgen, da jeg skal have hele børnehjemmet på svømmetur.
Hav en rigtig dejlig nat, og søndag i Jesu navn.  Solveig


Ingen kommentarer:

Send en kommentar