Tirsdag.

En dejlig ny dag her i Uganda, med lutter velsignelser. Nu skal det være, idag skal jeg altså lære at køre med Boddaboda, det kan ikke passe at jeg ikke kan finde ud af det. De er allevegne, er billige hvis du kun skal en lille tur.
 Så da jeg havde spist morgenmad, skridtede jeg ud, fandt den første boddaboda, spurgte ham og han kunne give mig et kursus i at køre med på sådan en. Han smilede, og tænkte sit, men var bare så venlig. Så stille og rolig kom jeg op, og sagde til ham at det var første gang, så han skulle køre forsigtig.Det var en stor oplevelse, og det gik meget glat, han var bare så betænksom. Så det blev til 3 ture igår, da jeg var rundt at ordne en masse ting, og det går så hurtigt med boddaboda, og det er rørende billigt.

Om efter middagen var jeg så ude på skolen Visdom, hvor børnene går fra børnehjemmet, for at spørge til om det går som det skal, og de var meget glade for at have vore børn, som gør det rigtig godt.

Derefter var jeg på børnehjemmet, hvor der skulle tales med store bogstaver i forskellige sammenhænge.
Det er virkelig nødvendig at følge arbejdet tæt, der skal opdragelse til.

Så kørte jeg hjem, men denne gang med taxi, da det er for langt med borddaborda, og så var der andre ting der skulle forberedes.

Men ellers er det bare vidunderlig at være her denne gang. Der er fred og ro over hele linjen, menneskene er så søde, rare og hjælpsomme, en ren fryd.

Hav det godt alle venner, og tak for støtte og følgeskab. Må Gud velsigne enhver. Kh. Solveig