Tirsdag

Hej alle venner af Agape Child Care.
Så blev det tirsdag, og jeg var meget træt. jeg havde kørt meget hårdt på med alle gøremålene, da jeg ved at de 18 dage går meget hurtigt.
Men solen skinnede, fuglene sang og duften af Afrika slog mig i møde fra alle sider.
Nu var der tid til en hviledag herhjemme, og jeg havde en masse computerarbejde. Så jeg bare nød det i fulde drag, kunne lægge mig og slappe af, når jeg ville, og fik så startet på bloggen, så i kan vide lidt om hvad der sker her. Der er så fredfyldt denne gang, og det elsker jeg.
Jeg fik skrevet en del, fik ordnet andre ting, alt kan jo næsten styres herfra. jeg hvilede og hvilede og var meget mere træt end jeg anede, så det var dejlig med en hel dag fri.

Men jeg ringede til Moses om eftermiddagen, og indbød ham til en kop te, og en snak om den lille forretning som de arbejdede så hårdt på at få.
Hans kone har aldrig arbejdet med forretning, men Moses var gået i companiskab med en dame, og så skulle hans kone arbejde der. Meningen fra Moses side var at træne hende til at have deres egen lille butik, så hun ville vide hvordan det er at drive forretning,så de kunne have lidt flere penge, og få et bedre liv. Hun har arbejdet et halvt år nu, og ved hvordan man skal gøre.Moses stiler også efter at få sit eget hus, men Rom blev ikke bygget på en dag, men han arbejder for at nå sit mål. han havde samlet lidt penge, men behøvede flere, før deres drøm om egen butik kunne blive en realitet.
 Jeg havde på hjerte at hjælpe dem, og jeg gav ham de sidste penge til at leje og starte deres egen lille butik. han var så glad, og lovede at jeg ville se det før jeg igen skulle til Danmark.
Er der større velsignelse end at give, og hjælpe dem som stræber. Begyndelsen er altid, at de selv arbejder og gør noget, ellers er der ikke en mening med at hjælpe. Så han var glad, og jeg var glad, kan det blive bedre.
Vi fik en meget lang snak, og han fortalte at børnene igen og igen snakkede om turen til svimmingpooelen de havde haft, de var vilde med svømning.
Da Moses var gået, var det igen tid til at hvile, og jeg kunne bare takke Jesus, og prise ham, at jeg har lidt penge at hjælpe med, det er sådan en velsignelse.Jeg elsker at at se,mennesker bliver løftet til et bedre liv.
Hav det godt alle venner, her nyder jeg livet i fulde drag.Kærlig hilsen  Solveig