Søndag

Søndag morgen var igen det flotteste solskin. Vi fik spist morgenmad, mens Frank snakkede og snakkede om hvad han havde planlagt i nattens løb. han havde vist ikke sovet særlig meget, var bare så overvældet over at det nu var mulig for ham at købe jord, og komme videre.
Da vi havde spist morgenmad, ville vi i kirke, og fulgtes ad til Mirakel centret.Det var en dejlig gudstjeneste, med det sande ord forkyndt af Robert Kajanja selv.
Da vi var færdig til at gå, kom Franks halvbror Steven og hilste på. Han er så stolt af Frank, og Frank er bare så kærlig til alle.
Steven er nu i Massakogarden, der hvor jeg fandt Frank. Steven er 19 år, og håber på et mirakel til at komme på universitetet, hvor han vil læse ingenør i mattematik, som han er meget dygtig til.

Da vi kom hjem, skulle vi spise, og vi bare snakkede og snakkede, det bare væltede ud af ham.Jeg fik lært en helt ny Frank at kende, nu vi var alene. da Innocent også var her, klappede han meget samme, men nu, det var bare så dejlig.Han er virkelig en dejlig kristen ung mand, der har en lovende fremtid foran sig.
Da jeg havde hvilet lidt, ville jeg ud på Agape 3 med de 25 kg. tøj, jeg havde med denne gang. Det meste var totalt nyt, og det var det Innocent ikke mente var godt nok til dem, men sanheden var at han ikke undte dem det.
Frank kunne slæbe den tunge kuffert, og det var også ham der fik fat i en taxi, da min normale taxi ikke kunne. Så vi kom afsted. Undervejs var vi inde at købe sodavand og kager til dem, nu skulle der nydes.
jeg havde også gaven med fra Bodil til Lilian, og så 11 sjippetov fra Kirsten i Sæby, samt penge fra Per og Lone.

Da vi kom derud, var Millie ikke hjemme, da hendes mor var blevet meget syg, men vi kunne da pakke ud alene.Børnene var så glade, og det var så flot nyt tøj, så de lignede virkelige prinsesser, det ved de der har set dem på facebook.
Vores taxichafør sad og ventede, og han frydede sig højlydt, over at se de fik så meget nyt tøj. Der blev også lidt til Frank, og han var glad.

Da vi var færdig med det, skulle vi hjem og lave mad, lidt interemistrisk, da vi ikke har et fuldt køkken at arbejde i, men vi da stegt kylling, og kogt ris. Frank gnækkede, han får vist aldrig sådan luksus, uden når han er hjemme ved mig, han nød det i fulde drag.
Aftenen brugte vi igen til at snakke, som om vi aldrig rigtig har talt sammen, skønt skønt.
jeg er sååååååå glad for at jeg har mit "gamle " hus, for her er plads at være på, det er en ren velsignelse.
Ha det rigtig godt alle som følger med. Kærlig hilsen  Solveig