mandag

Hej kære venner.

Så blev det mandag, Frank er her stadig, men er ved at gøre klar til at tage tilbage til ekvator, hvor han bor.
Men vi snakkede og snakkede, og han kreerede i tanker og på papir. Han havde virkelig fået noget at arbejde med. Mens han sad der og tegnede, tegnede han hans  sit drømmehus, og jeg bare grinede, for det er et normalt hus, og ikke en som de har flest her. han har set andet.

Så spurgte Frank, om han måtte invitere sin halvbror Steven om, da han gerne ville se hvor Frank opholdt sig når han var i Kampala.Og selfølgelig måtte han det, hvis det skulle være interesandt.
Så kom Steven, en dejlig ung mand på 19 år, og han var både glad og stolt at finde Frank i sådant et hus, her sammen med mig, der havde betalt hans uddannelse, Han var så  overrasket og glad. Frank fandt saftevand, og serverede for ham, samt kage og kiks fra Danmark. han har lært at sådan gør vi i Danmark, og altså også her, når der kommer besøg. men det er absolut ikke afrikansk. Så alle undrer sig når de besøger mig, da de altid bliver budt på noget, det gør de ikke her, for de har ingenting. men jeg ved at det er plantet ind i Frank, når han engang bliver mand i sit eget hus, vil det foregå på den måde.
Vi fik en dejlig snak med Steven, og så var det blevet middag. Frank spurgte om vi skulle varme det sidste kylling og ris fra igår, så vi kunne spise, før han skulle afsted. han ville også gerne at Steven skulle smage sådan et herreret, og se hvad vi spiser her, så gik han til gryderne. Det var en superskøn formiddag, vi spiste, og helt naturligt skiftedes de til at bede til bords, der var bare fredfyld stemning her.
Efter de havde spist, og Frank havde pakket, fik han pengene med sig til at købe jord for, og han var klar til at slås, hvis nogen ville prøve at sjæle dem. men de blev godt gemt i en inderlomme af sine nye sjorts, som han brugte som underbukser, så de kunne bare komme an.
Så gik de begge to, dejlige drenge. Det var så skønt at være sammen med dem, for de er virkelig kærlige, og meget betænksomme begge to.
Frank gav mig Stevens tlf. nr. hvis jeg fik brug for en soldat, så ville han passe godt på mig, da han er meget nær. Frank er 2 timers kørsel fra Kampala, så han kan ikke lige komme, hvis. Vi grinede bare, det var så hyggelig og kærlig.  Så var de væk.

Derefter bestemte jeg mig for at ringe til Innocent, for at høre nærmere om hvad han mener om livet nu, og jeg inviterede ham ud at spise, da han var meget sulten. men han er nede, men han har selv sørget for at komme i den situation.Jeg prøver at finde ud af hvad der er løgn og hvad der er sandt.

Da jeg skulle hjem var det mørkt, og jeg skulle have en taxi. jeg sagde at han kunne stoppe oppe ved hvor den lille vej går ned, men han sagde nej, det er aften, jeg kører dig helt hjem. Jeg betalte, og takkede for turen, men han blev holdende og lyste, så jeg kunne få låst gaten op, og han kørte ikke før jeg var indenfor.
Å jeg bliver så glad for at se den kærlighed og omsorg. han er meget glad for at køre for mig, da disse taxier"spisielle hejre" er der ikke mange af, og mange der bruger, så han er glad for at tjene lidt penge.
han er nu også begyndt ikke at ville have penge, før jeg er hentet tilbage, det er virkelig ikke noget der sker her i Uganda, men han ved at han ikke skal være bange for sine penge. Å hvor bliver jeg glad, når folk fatter tillid.Vi snakker også om mangt og meget når han kører.
Det er bare så fredfyldt at være i Uganda denne gang, så man næsten skulle tro det var løgn fra sidste gang, men hvilken forskel. De kærligste hilsner  Solveig