tirsdag den 26. februar 2013

Lørdag formiddag d. 23/2 2013

Lørdag morgen var endnu en vidunderlig morgen, med sol og varme, afrikanske lyde, og hvor alt igen ånder fred og idyl. Men i nat er der sket noget meget slemt. Jeg blev vågen lige efter jeg var faldet i søvn, ved at kunne høre nogen græd så hjertesskærende og kaldte på hjælp. Jeg var klar over at noget meget slemt var sket, men vidste ikke hvad. Det varede ca, 2 timer, hvor mennesker virkelig var i nød, og jeg lå og ventede på at der måtte komme en ambulance og hente dem, men jeg hørte ingenting,  uden skrigene,men efter 2 timer var der ro. Men det tog en god del af min nattesøvn, og jeg tænkte på hvad der var sket.

Nå men jeg skulle op og være klar. Jeg havde igår også ringet til Frank( mureren), som selvfølgelig blev overrasket og vildt begejstret, at jeg igen var i Uganda. og han ville selvfølgelig gerne komme "hjem"  på weekend, og jeg havde sagt at han skulle komme om formiddagen, da vi skulle på oplevelse om eftermiddagen, og at han selvfølgelig kunne være med. Jeg havde igår fået badetøj og håndklæder med fra Agape 3, hvor jeg havde  lade det opbevare, nu jeg ikke havde mit hus, fordi jeg ved de ikke har noget, og at jeg  må jeg have det hele med, hvis jeg invitere ud.

Frank kom kl. ca.10, og strålede over hele hovedet over at vi havde "vores hus" igen, så der også var plads til ham at overnatte. Han var så glad for at se mig igen, det er virkelig skønt.Han fik noget at spise, da han ikke havde fået noget, men var faret ud af sit rum for at nå bussen, det kunne bare gå for langsom med at komme hjem til mor.

Vi snakkede og snakkede om hvad der var sket siden han blev udlært, om han havde arbejde, og hvordan alting gik. han var kommet til skade med en finger, som drillede ham lidt, men han klør på, kan han ikke gøre det ene, så gør han det andet, han kan ikke stå stille. Han ved også at penge ikke gror på træer, men der må arbejdes, og han har en plan han går efter. han vil samle penge til at købe jord, så han kan komme til at lave sten, og sælge, sammen med andre ting til byggeri, og så vil han rådgive selvbyggere.Men der må arbejdes, så der kan spares lidt op. Jeg bliver altid så glad når jeg hører at nogen har en vision, en plan, og den går de efter med hele deres liv.

Tiden gik og vi måtte se at blive færdige til Moses med familie kom, og vi skulle på tur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar