Kampala d.21/2 2013

Hej alle kære venner og følgere af Agape Child Care.

Jeg er igen vel ankommet til Kampala, efter en dejlig flyvetur.Jeg fløj fra Danmark d. 20/2 kl 6,20 om morgenen, og via Amterdam, Kigali ankom jeg til Enteppe for 9 gang, kl 22,20. Så gik den vilde jagt for at få visa, og derefter ud efter min bagage. Denne gang skulle jeg så hæve penge i lufthavnen til at komme fra Enteppe lufthavn til Kampala, da ingen vidste at jeg kom. Så var det bare en velkomst til Uganda, da jeg satte mit visakort i ATM maskinen, åd den kortet, og lukkede bare hele systemet, så der stod jeg, kortet var væk, jeg havde ingen penge til Taxi, så føler man sig Ikke særlig velkommen. men jeg havde heldigvis kortet fra Agape Child Care, så jeg måtte bede taxien om at stoppe på vej til Kampala, så jeg kunne prøve et andet sted.
Endelig kom jeg ud og fandt taxien klar til at køre for mig, og så gik det mod Kampala.
Jeg fortalte ham om problemet, og han var villig til at stoppe et andet sted, hvor jeg kunne prøve.
Jeg gik en lille smule bange, for hvis det samme skete en gang til  stod jeg skønt i det, uden flere muligheder.
Men der var kun at prøve, og heldigvis virkede denne ATM, og jeg havde penge til taxien, og til at begynde med. men det mistede kort, måtte jeg se at finde dagen efter. Jeg har prøvet det en gang før, og det var en værre mas at få kortet igen, men det er bare at mase på, men sikke et besvær.
Vi ankom til Kampala ca. kl. 12, som jeg havde sagt til Susan, som jeg havde bestilt et værelse at bo i. Susan var hende jeg havde lejet hus af i 3 år, men var nødt til at rende fra sidste gang, på grund af problemer med Innocent, men jeg vidste hun havde et andet rum oppe på loftet, og det ville jeg gerne have, da jeg er mere fri, til selv at kunne lave mad, og vaske, samt når Frank kom på besøg, så kunne vi være der, så det var jeg rigtig glad for.
Da vi var fremme, ringede jeg til Susan, og hun kom og åbnede gaten for os, så vi kunne komme ind, det var skønt, men meget mærkeligt at være her hvor jeg flygtede fra sidste gang.

Det var bare så skønt at se Susan, hun er virkelig som en søster til mig, den søster jeg aldrig har haft.
Hun bød mig en meget stort velkommen og jeg fik et ordentlig knus.
Derefter blev jeg bare så overrasket over at hendes tjenestedreng kom og gav mig nøglerne til mit "gamle" hus. Susan havde ikke lejet det ud igen, og havde gjort det klar til mig. Det var virkelig mærkelig at gå ind i det samme hus, som jeg var flygtet fra. men alt var gjort klar, sengen var redet, der var købt vand, kaffe, te, bananer, mælk, sæbe, og der var fundet håndklæder, da jeg jo ingenting havde her mere. Det var virkelig en overraskelse, at være tilbage det samme sted, og meget skønt.
da følte jeg mig virkelig velkomme til Uganda igen.
Taxien kørte igen, Susan gik ind til sig selv, og jeg var alene tilbage i mit "gamle" hjem.Jeg sad lidt efter at have pakket lidt ud, og bare takkede Jesus for altid at drage omsorg for mig, og at han altid ønsker at velsigne. jeg var målløs og stille, af bare taknemlighed.
                                               De kærligste hilsner    Solveig