torsdag den 10. januar 2013

0 Januar 2013

Kære alle læsere.Jeg vil igen begynde at skrive på bloggen, da der selvfølgelig altid sker noget i Agape Child Care, også selvom jeg er i Danmark.

Det var en brat afslutning på bloggen sidste gang i oktober, det var simpelthen at det var for farlig at skrive.
Men jeg er godt hjemme igen, men kunne godt have undværet de sidste 14 dage i Uganda hvor jeg flyttede fra hotel til hotel.
Det blev en meget kedelig afslutning med Innocent, som desværre var blevet konge i det hele, og var begyndt at tage selv, og som måtte stoppes hurtigst mulig, og det blev en farlig kogttail.
Men han er nu totalt ude, og jeg har fundet en ny til at varetage opgaven i Uganda.

Bridget er nu den der skal betale de ting der skal betales, og se til at alt går som det skal.
Vi vil også få instaleret dropbox så jeg kan følge alt her fra, samt vi har 2 andre der overser hvad der bliver betalt, og det ser jeg frem til at få til at køre.

Bridget har mødt alle sponsorbørnene og familierne, så de kender hende, og kan også kontakte hende, hvis der er noget jeg skal vide, som hun så vil give mig besked om.

Blandt andet var Middie syg, og der skulle betales 35,000 UGX til lægen, som hun tog sig af.
Karen skulle stoppe med at være på Facebook, da det simpelthen er for farlig i Uganda.
Der skulle betales madpenge, lommepenge, Millies løn og andet, og hun har helt tjek på det, men jeg glæder mig til at se kvitteringerne på dropbox.

Vi venter stadig på Lilians eksamenspapier, så vi kan finde ud af  hvilken skole hun skal starte på i 8 klasse, men før vi har papierne kan vi ikke gøre noget, men vi er klar så snart vi har dem.

Ellers er alt ved det gamle, og alt fungerer godt dernede. Skolen har stadig deres lange ferie, men starter her sidst i januar/ 1 febuar på et nyt år, og da skal der mange penge afsted, men Bridget vil tage hånd om det.

Vi har her pr. første Januar fået et nyt sponsorbarn, og det er en kæmpe opmuntring, både for barnet og ikke mindst familien, der trænger til en hjælpende hånd rent økonomisk.

Ellers ønsker jeg alle et rigtigt godt Nyt År, med en stor tak for jeres trofasthed i 2012. Håber at 2013 bliver endnu bedre, og at flere børn får sponsorer, og dermed chancen for at komme i skole.

Bliv sponsor- Gør en forskel i et barns liv for 150 kr. pr måned. GODT NYTÅR:       Solveig




Ingen kommentarer:

Send en kommentar