Tirsdag d. 1 marts

Endnu en dejlig solskinsmorgen, med fuglesang og megen varme.
I dag havde jeg virkelig besluttet at blive gal, nu var det nok. Jeg sagde til Innocent at nu kørte vi ud til manden med registreingen, og hvis han ikke var der, ville jeg vente, om det skulle blive hele dagen, jeg var ligeglad, nu måtte noget ske. Innocent bliver lidt bange når jeg bliver gal over deres måde at arbejde på her, men det er der ikke noget at gøre ved. Dernæst ville jeg ud og snakke med skolen, om hvor tøjet var blevet af, som de havde lovet. Jeg var rasende, og sagde til dem, at jeg troede at et ord var et ord, men at jeg kunne forstå at det ikke gjalt her i Afrika. Innocent var bange for den måde jeg talte til Direktøren, men jeg var ligeglad, de havde lovet, og de havde at holde det, færdig.
Da vi kom hilste de venligt på os, men efter jeg var gal, kunne de finde tøjet til pigerne, i en vældig fart. Jeg spurgte også om hvad vi skulle gøre da vi havde betalt skolepenge for Silvia, og hun kom ikke mere. Men de ville bare flytte dem over til næste termin, til nogen af de andre.
Jeg spurgte også dem om de vidste hvor denne" cherman "boede, da vi slulle gå der for at fortælle om hvem vi var, Agape Child Care, og han svarede ikke når vi ringede. De kunne fortælle os det, og så gik vi der igen, men denne gang til hans hjem. Innocent var ikke glad for at jeg skulle komme der, da han kunne mærke at jeg var gal, og besluttet på at noget måtte ske, nu var det nok.
Vi fandt også pladsen, det viste sig at Innocent godt vidste hvor han boede, men ikke ønskede at jeg skulle komme der. Men ingenting kunne stoppe mig nu, og det kunne han mærke, så vi kom dertil. Menmanden var ikke hjemme, og ville ikke komme før i aften kl.9, men jeg havde vores papier med fra Agape Child Care, og viste dem det, og fik dem gjort begribelig at nu måtte der ske noget, og det skulle være nu.Jeg kunne vente til han kom hjem, men det synes de ikke om, men vi kunne komme igen i morgen kl 7,30, så ville han være der, så det håber jeg, for ham.
Jeg ville også prøve at snakke med ham der ejer huset, om det vand der skulle lægges ind. men når Innocent ringede til ham, var hans tlf, bare død, vi kunne ikke komme i kontakt med ham. men jeg sagde til Innocent, at jeg nok skulle finde en vej, til at noget skulle ske nu. Der er nu gået 14 dage, uden vand, og de lovede at det ville tage et par dage, men men men.
Innocent var også her lidt bange, da han var klar over at nu var jeg rigtigt godt gal i skralden, og nu måtte noget ske. De skulle ikke behandle mig sådan, så havde de taget fejl.
Så da vi kom derud igen til Agape 3, var vandværksfolkene der. De stod og diskuterede om den grøft der var gravet til vandledningen, var ikke på den rigtige side af skellet, og da jeg kom spurgte jeg dem, om hvad der sket, for vi ville have vand nu. Men jeg var så heldig, at Inginøren var der omkring, så jeg kunne snakke med ham.Så da han kom, spurgte jeg om vi snart fik vand, da vi nu havde ventet i 14 dage, uden der var sket noget.Det kunne han ikke forstå, men det var rigtigt. Så han sagde til nogen af mændene hvorfor de havde gravet grøften på den forkerte side, og nu havde de af at få den gravet på den rette side, og at vi ville have vand i morgen. Jeg spurgte om jeg kunne få hans tlf. nr. da jeg gerne ville have jeg kunne ringe til ham, hvis det ikke skete.Jeg var meget bestemt, og blev stående til de alle mand havde fået ordre, så de kunne forstå, at jeg var gal over at ingenting skete. Så lad os så se, om de kan flytte sig eller hvad.
Men det er virkelig hårdt at skulle blive gal hele tiden, før noget sker her, men sådan er det.
Så kørte vi hjem, og spiste til middag, og så skulle Innocent i skole.
Kl 5 skulle vi så ud for at hente Silvia, og køre hende tilbage til hendes mor, som er så fattig så fattig, men det er der altså ikke noget at gøre ved.
Jeg havde fået lavet papier, som moderen skulle underskrive, så vi havde den side i orden.
Vi kom derud, og det var ikke en glad Silvia, da hun fik besked om at pakke de ting hun havde med, da hun kom, og så ville vi køre hende tilbage. Men hun havde fået noget at spise inden vi kørte hende til sin mor, for det er ikke sikkert hun får noget de næste mange dage.
Så fik vi hævet penge til husleje i basen, da der skal betales 1,5 mio, og vi har nu 1 marts, så det skal også ordnes.
Men da vi kom hjem, var der ingen elektrisitet, og alt var mørklagt, så Susan ville gerne vente med at have pengene til i morgen.
Så i morgen er der allerede mange ting der venter, og lad os så se om der sker noget som helst.
Det var lidt om en dag, hvor galden, måske kan få noget til at ske, vi vil se.
Jeg sidder nu ved vores reserve lampe, i total mørke, og skriver dette indlæg.
Men herfra tak for følgeskab,og jeg vil ønske jer alle en vidunderlig nat i Jesu navn.
De kærligste hilsner Solveig