onsdag den 16. marts 2011

Onsdag d. 16/3 2011

Så er jeg kommet til Danmark igen, efter den mest besværlige hjemrejse, jeg nogen sinde har haft, men hjem kom jeg da.
Jeg har ikke skrevet på bloggen i Marts, ikke fordi jeg ikke ville, og at der ikke har været noget at skrive om, men vi har simpelthen ikke haft internet, kun få øjeblikke, og da har jeg skullet noget andet, og så var det væk igen.
Det har også denne gang været en fantastisk oplevelse at være i Uganda. Dog har der denne gang, været for mange problemer, og det har taget på kræfterne.
Men jeg vil hellere se på alle de dejlige ting der er sket, alle de nye sponsorbørn der er lykkelige for at komme i skole, og er blevet udstyret med alt det nødvendige. jeg vil også glædes over alle de familier der er så lykkelige over at have fået hjælp til at deres børn kan komme i en god skole, de føler sig bare så elsket, og taknemmelige, og det berører mange.
Jeg vil også glæde mig over den nye børnehjem til piger, vi har startet denne gang. Det er et fantastisk hus, og hjem for disse børn. De er også kommet i en god skole, og jeg glæder mig til at se hvordan det vil udvikle sig.
Jeg har glædet mig over at møde alle familierne i Antioch, og børnene der, og se den glæde når de får sponsorpengene fra Danmark. De sender mange tanker, hilsner og tak til alle der hjælper dem.
Jeg vil også glæde mig over at det går mine tre drenge rigtig godt.
Frank, er nu næsten halvvejs med sin uddanelse til murer, og gør det så godt.
Innocent er næsten halvvejs med sin buisnissskole , og gør det så godt.
Sulait er igang med P 6, og gør det nogenlunde, men kunne trænge til at komme på en bedre skole, men ønsker ikke at flytte.
Har denne gang besøgt rigtig mange skoler, og kan nu begynde at se forskel.
Det er sådan i Uganda, der kan du gå i skole, til alle prisklasser. De har ikke en fælles overordnet læseplan, som vi har i Danmark, så derfor er det svært at gennemskue i begyndelsen, da jeg tænker dansk. Men nu begynder jeg at kan se forskel, og undersøge om det er en god skole eller ikke, og det er jeg glad for, da vore børn skal have en god skoleundervisning.
Vi har været friske og raske, på nær et par dage da jeg var ved at tabe pusten. Det var efter vi havde flyttet ind i det nye hus, det var lige ved at blive for meget. Det er meget varmt i Uganda på den tid, og varmen gør en 50 år ældre. Du orker ikke ret meget, og bliver så træt så træt, at du næsten ikke kan få hvilet ud igen. Men et par dage, det hjalp, og jeg var på benene igen.
Innocent er og har også været en uundværlig støtte, hjælper, tolk, chafør og alt muligt. han er utrættelig for at hjælpe med alt, til enhver tid, og det er virkelig et fund at have en som ham, der altid er posetiv og parat.
Jeg har denne gang været arig mange gange, da der også har været for meget af det dårlige, men det gider jeg ikke skrive om. da det ikke er væsentlig for jer alle, det er mit besvær med systemet, eller mangel på samme, og det har sat blodet i kog mange gange denne gang, og det har været hårdt. Men jeg forstår at Uganda ikke er Danmark, og at vi her har et fantastisk system og orden på alt. Et ord er et ord, og du ved hvor du skal henvende dig, for at komme i kontakt med embedsmænd i de forskelleige regi, men i Uganda, er det som at slå i en dyne, og det bliver man træt af i det lange løb. Det er desværre nødvendigt at kæmpe sig igennem, da myndighederne også kræver deres, bare uden hjælp og henvisninger, så du må finde vej af dig selv.
Men nu er jeg altså hjemme i den danske friske luft, og det gør godt, så mon ikke jeg får smidt de 50 år af mig igen, som varmen ville dænge mig ned med. Skønt med solskin og fuglesang også her, og 4-6 grader, i stedet for 35-40. Nu kan jeg ånde igen. Det har været meget varmt i Uganda denne gang, og regn har vi ikke fået, så det er også så tørt og støvet. men vi skulle ikke klage, vi havde altid vand så vi kunne tage et bad, det er der mange der ikke har, da vandløbene er tørret ud. Det er de barske forhold for rigtig mange fattige ugander.
Til slut vil jeg ønske alle et fantastisk dansk forår, med masser af frisk luft, og højt til himmelen.
Kærlig hilsen Solveig
Jeg er igen at træffe på Øsløs Kirkevej 4 det meste af tiden.

Innocent sender så mange hilsner og tanker som i kan bære, så bare tag. han er så glad og taknemlig over at have mødt mange af jer, og have været i det forjættede land Danmark, som flyder med mælk og honning, en oplevelse han aldrig vil glemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar