onsdag d. 5/3 2014

Så kom vi frem til den sidste dag i Afrika for denne gang, og så skal arbejdet gøres færdig.
Solen skinne og det er bare dejligt, selvom man begynder at længes efter dansk forår.
Nå men op at stå, der er arbejde der skal gøres.

Så konstaterede jeg at der var ikke mere internet, ikke mere airtime, og ikke flere penge. Det var en dejlig begyndelse, og så lige den sidste dag, hvor der skal sendes besked hjem.
Internet kan du ikke bare købe hvor som helst, du skal ind i midtbyen i hvepsereden, og det var ikke lige det jeg havde lyst til igen i dag. Nu drejer det sig jo ikke så meget om hvad jeg har lyst til, for tingene skal gøres færdig.

Så det var bare med at komme afsted, få fundet en bodada, og så få fat i noget airtime, så jeg kan ringe igen. Så der blev hyret en bodada, og han gned sig allerede i fingerene, for sådant en lang tur.
Nå men så fik jeg liv i tlf. igen, og så var det til ATM maskinen, og få hævet nogle penge. Derefter var der ingen udvej, bare afsted ind i hvepsereden, jeg var nødt til at have lidt internet. Så det gik over stok og sten , og vi vred os mellem biler i tusindvis, og bodada i mio vis, sådan føles det, det er virkelig en hvepserede. Men de kan virkelig køre på ingen plads, så jo jo, vi slap helskindet til Nackomat, hvor jeg vidste jeg kunne få det. Så var det klaret.

Efter dette, så var det afgang til Lugala, i en hel anden retning. Jeg skulle ud til børnehjemmet for at hente breve, og selvfølgelig er det mig til at køre, de kunne aldrig komme i tanker om at det var dem.
Nå men jeg kom derud, og bodadamanden fik 10,000 UGX, og han gnækkede vel tilpas, men det er da billigt i forhold til en spisiel hejer, som skulle have mindst 100,000.

Jeg fik en god snak med Milly, og vi bad sammen inden vi skiltes, og hun ønskede en god tur. Alle børn var jo i skole, så der var fred og ro, hun var ved at vaske.

Så var det farvel og tak, og så gik det hjemefter.jeg skulle lige have lidt at spise, for ellers går det ikke, så det fik jeg lige i farten.

Så hjem med Internettet, og se hvad der lå af beskeder. Pænt og herligt var der nogle der skulle svares på, så godt det virkede.
Computerarbejdet blev gjort, og så var det tid at slappe lidt af, inden kufferterne skulle pakkes. Spisiel hejeren var bestilt til at hente os til lufthavnen kl. 6, så der kunne lige blive tid til at hvile lidt, for det er en lang tur hjem, og jeg kan ikke sidde op og sove, så jeg ved at jeg ikke hænger sammen, når vi når Ålborg, så godt at hvile lidt nu.

Jeg skulle også lige have givet Justine de sidste 100,000ugx, fra Benny, nu jeg havde fået hævet penge.
Så jeg gik ind til hende, og frembragte mit ærinde. Hun spærrede øjnene op, faldt på sine knæ, og strålede som en sol, var totalt overrasket. Jeg skulle TAKKE og hilse Benny så mange gange, og jeg havde også hilsner fra ham til hende.
Jeg sagde til hende en gang mere, at hvis hun nu vil bruge hovedet, kunne hun lægge 180,000 til sin opsparing til en lille butik, og samtidig få supermadrasser, sengetøj og tæpper til sin datter, og 2 af søsterens børn, en ren mirakel. Hun var så glad så glad så glad.Hun ville gøre sit allerbedste lovede hun.

Så var det tid at finde kufferterne frem og  pakke alle mine ting. Jens havde pakket hans ting for 2 dage siden, men jeg har jo gaver i massevis til at sælge på torvet for at lave nogle penge til Agape Child Care, så har jeg gaver til sponsorerne, og alle køkkentingene, med gryder opvaskebalje, børster, håndklæder og viskestykker, dyne, tæppe, cornflakes, omo, og tøjklemmer og meget andet.

Nå men tingene kom på plads, og fyldte 3 kufferter, men så var det også med hjem det hele, til både den ene og den anden.
Så var tiden inde til at få sagt farvel til Susan, og tak for denne gang, og undskyld al bøvlet med nøglerne. Vi fik også sagt farvel til Justine, og sagde at jeg ville følge hende på sms, da hun intet aner om computer.
Så var spisiel hejeren der, og vi kom til lufthavnen, hvor jeg sidder nu kl.9,15 uganda tid, 7,15 dansk tid, og skriver om hvad der er sket i dag. jeg ved når jeg kommer hjem, så sover jeg nok i 2 dage, så i skal råbe højt, hvis i vil høre nyt fra Uganda. Men kære venner vi ses snart, arbejdet er gjort, og arbejdet gror og går fremad, trods kamp og strid.

Tusind tak til alle der har fulgt med på turen, må Gud velsigne jer alle for jeres medleven.
Tak for alle de givne gaver, mens vi har været her. Det har virkelig udrettet mirakler.
Hav det rigtig godt til vi ses.   Solveig