Søndag d.2/3 2014

Først og femmest en helt fantastisk dag for mig. I dag er det 34 år siden jeg havde besluttet at tage mit eget liv, men hvor den levende Gud greb mig, frelste mig og satte min fod på klippen.
Aldrig aldrig aldrig kan noget større hænde for et menneske, og aldrig aldrig kan jeg sige Jesus tak nok for hvad han har gjort. Og nu det kald han har givet.
Det har bestemt ikke været let, men han har aldrig svigtet, heller ikke denne gang. Jesus lever, og han SER ALT, der er ingen der snyder ham. INGEN.

Nå men jeg skulle tidlig afsted på bodada, til Taxie pladsen, for at finde en taxi til Kajawe, og så videre ud i buschen.
Igen havde jeg meget oppakning med, men sådant er det jo.Der skulle tøj med ud til den lille familie, for nu skulle der flyttes ind i det nyreparreede hjem.

Jeg fik hele baladen med bodadaen, og så afsted. Jeg fandt taxien, og så var det bare at vente til taxien var fuld af mennesker, og det som sardiner i dåse, før kører den ikke. Så da jeg havde ventet en halv time var der absolut ikke mere plads. På den plads hvor jeg skulle sidde, med al min oppakning, skulle der også sidde en mand med en lille pige, og sin oppakning, såååå sadiner i dåse.
Men så gik det bare derud af, med vild fart i en taxi, der vist aldrig har haft støddæmpere, så det var bare om at holde sig godt fast, og undgå de største bump, så man ikke fik hold i nakken eller ryggen.
Kære venner ved i hvor forkælede vi er i Danmark, ved i det ikke, så kom en tur herned.

Nå men jeg kom til Kajawe  fik ringet til Frank, og han kom så vi kunne få lavet de sidste indkøb.

Så da vi var færdige, var det bare afsted på bodada igen, ud i buschen i støv og møj, da det ikke har regnet, og er totalt tørt.
Vi nåede derud, og hele familien ventede mig med glæde. Frank havde sagt at jeg var på vej, og nu skulle vi holde indvielse.
De er så lykkelige så lykkelige for det mirakel som er sket for dem.
Så madrasser, tæpper, sengetøj og alt havde været nede ved Frank til det hele blev færdig og tørt.
Så startede vi med at lægge tyk plastik i bunden af sengene, så jernet fra sengen ikke rev madrasserne i stykker, derefter kom madrasserne, og så et lag tyndt plastik, hvis nogen skulle tisse i sengen.
Så sengetøjet, og tæpperne. Der var tyk af mennesker, der ville se det mirakel der var sket for den lille familie. Så tilskuere maglede vi ikke.
Børnene var ellevilde, og kikkede med store øjne på en sådant fænomen af en seng, nye madrasser, og sengetøjet, ja de var helt paralyseret, og fulgte bare det hele med åben mund og polypper.

Sengene var redt,både i børneværrelset og soveværelset. så kom tøjuddelingen, og det måtte ske i stuen, for udenfor var der for mange mennesker, så ville vi ikke kunne styre hvem der fik hvad. Men dejligt vi kunne være i stuen, der var pudset og støbt gulv, en total forvandling.
Der var vild jubel, lige hvad børnene havde ønsket sig allermest, da Bridget lavede profiler for hver enkelt, da ønskede de sig allermest, tøj og sko. Så i kan nok forstå stemmingen.

Da vi så var færdig med det, sluttede vi med saftevand. Slikkepindene som jeg havde købt, havde Frank givet dem.

Så skulle der tages billeder, og en nabokone takkede mange mange gange for hvad der var hændt for den mest fattige familie, som ingen vidste hvad der skulle blive af, men se nu.
Kære Benny, du var starten. Tak for dit sponsorat at Emanuel, og så har det bare rullet.

En skøn dag, en fantastisk forvandling for den lille familie var til ende, så nu er Frank ansvarlig for at de passer på tingene.
Der blev taget billeder ude på den nye terasse, og børnene var bare som glade børn er, fuld af spilopper. Så var det farvel og tak.

Frank og mig gik ned til ham for at snakke lidt, før jeg skulle tilbage, og hvor jeg gav ham nogle penge og en stor tak for alt det han havde gjort.

Så var dagen gået, og det var tid at finde en taxi, og håbe på at den ville være i Kampala inden det blev mørkt.
Så endelig hjemme, og samme prosedyre. Tømme camera, sætte til strøm, lægge billeder ud, og gøre klar til næste morgen.

En eventyr historie af feb.-marts 2014. Tusind tak for alle jer der har medvirket til dette kunne ske.
Må Gud selv velsigne enhver af jer 1000 fold tilbage.    De kærligste hilsner  Solveig