Innocent

Jeg har også næsten brugt hele sommeren, til at søge visa, til at Innocent kunne komme til Danmark, for at fortælle om vort arbejde.
Det er næsten det værste jeg har været ude for, og føler mig så dårlig behandlet af Udlændigeservice her i Danmark, at det kender ingen grænser.
Men det har bare været helt umenneskeligt hvad de har forlangt af dokumentation, og al den tid hver ting har taget, den ubeskrivelige ligegyldighed for andre mennesker. Ja det er vist den danske moral, når den er værst.
Det har været så hårdt, ja jeg har grædt mange gange over den behandling, og tiden gik, og der skete ikke andet, end engang imellem når jeg igen spurgte, at så ville de have endnu flere papier. Det har taget 3 1/2 måned, og de har fået 33 siders dokomuntion, men ingenting skete.
Så gik tiden der var til rådighed, og Innocent skulle i skole igen, og nu var det slut. Jeg var knust, følte mig i fængsel i mit eget land, og vi kunne ingen svar få.
En dag blev jeg bare så rasende, at jeg bestemte mig til ikke at ville finde mig i sådan en behandling.
Jeg skev en mail til Udlændige service(da jeg aldrig kunne komme til at tale med dem, der tog afgørelserne), og nu ville jeg have en afgørelse, og jeg ville høre fra dem, og jeg ville have en forklaring på den møjbeskidte måde at behandle mennesker på, og meget mere. Det var en meget meget hård mail, og der var ikke lagt fingre imellem, jeg var tosset.
Jeg skrev også til dem, at hvis ikke jeg havde hørt fra dem inden få dage, ville hele sagen blive overgivet til journalisterne, som jeg troede ville synes det var en spædende sag at grave i, og så ville det komme hele Danmark for øre, hvordan de arbejdede, og med hvilken respekt de behandler mennesker på.Og jeg var klar til at gøre det, det her var bare for galt.
Næste morgen , så snart de var mødt på arbejde, havde jeg chefen i røret. Han undskyldte og hældte vand ud af ørene, og jeg skældt han ud, og fortalte at det var så forfærdentlig en måde at behandle mennesker på.Vi snakkede en halv time, og han ville prøve at sno sig udenom, men jeg sagde at nu ville jeg have en forklaring og en afslutning, og det på skrift, for jeg stoppede ikke her, så snart jeg havde en afgørelse, ville jeg søge på ny.
jeg spurgte ham, hvad deres konklution var, til at nægt visa, og han svarede:Da jeg havde haft besøg af Joseph for et halvt år siden, syntes de ikke at jeg måtte få besøg igen( ja hvad siger i---Jeg syntes det er det mest åndsvage svar at få efter 33 siders dokomention,og 3 1/2 måned. Jeg sagde til ham at det var da det mest åndsvage jeg endnu havde hørt, da jeg ville betale alle omkostninger. Jeg spurgte ham , hvornår han så synes det var passende at jeg fik besøg igen, ( og det var meget sakastisk), han skulle ikke være i tvivl om, at jeg var klar til at gå videre med sagen, hvis ikke vi fik den visa.Der var intet der gjorde det retfærdig, den afgørelse de havde truffet.
Jeg sagde at jeg ville søge igen, men nu kunne besøget først blive til dec. når han igen har ferie, og da forventer jeg at få den visa, som der ikke var nogen som helst grund for at de ikke gav os.
Chefen var klar over at han havde kniven på struben, og at jeg ikke ville være bleg for at overgive sagen til journalisterne, hvilket han bestemt ikke brød sig om.Så han lovede mig næsten en visa til dec. om jeg bare ville forholde mig rolig.Så nu må vi se hvad der vil ske. jeg vil få alle papier klar herhjemmefra, og så have dem med til Uganda, når jeg rejser derned igen d. 7 okt. og så søger vi igen.
men det har været så hårdt, og har næsten taget hele sommeren. jeg begyndte at søge midt i maj. og fik først krænget et svar ud af dem her først i sep.Frygtelig.
Med venlig hilsen Solveig