Lilian fundet efter 4 måneder

D. 22/8 2010
Det var dagen jeg var i Apostolisk Kirke for at fortælle om vores arbejde. En dejlig dag, hvor det var meningen at Innocent skulle have været med, men han fik jo ikke lov til at komme til Danmark.
Men den dag skete der noget mærkeligt, i Kampala.
Jeg har lige siden mødet med Lilian, haft den brand i mit hjerte, og jeg var sikker på at det var Guds måde at kalde til næste projekt på. Dette møde med Lilian var ikke "tilfældig", det var ikke arangeret, det var Gud der var på færde. Og den episode gjorde at jeg ikke vidste om hun var rigtig, eller det var en engel.
Det var den sidste søndag jeg var i kirke, og så skulle jeg rejse hjem. Men den brand dette bevirkede er der stadig, og jeg har lige siden sagt, at når jeg kom til Uganda igen, så ville det være for at starte endnu et børnehjem, og det for forældreløsepiger fra 10 til 14-15 år, der er i stor fare for at blive misbrugt.Jeg glemmer aldrig dette møde.
Jeg har spurgt Innocent om han havde skulle have set hende, vel vidende at han aldrig har set hende.Jeg har bedt ham holde øje efter hende, vel vidende at det var total umuligt, at finde et barn imellem 6-7000 mennesker, og oven i købet en du ikke vidste hvordan så ud, en håbløs opgave. Men der var denne brand, og jeg var sikker på at der var en himmelsk mening med den brand i mit hjerte. Jeg kender til, at hvis mennesker virkelig er i nød, og beder til den levende Gud, så hører han, og han skyer intet for at komme det menneske i møde, og han oppererer i hele verden. Hvis der ingen er der vil høre, når han byder, kan han kalde mennesker fra hele kloden til at komme den bedende til undsætning. Og jeg havde på fornemmelsen, at sådan en pige var Lilian, hun havde fortalt mig, at Jesus var hendes eneste håb, derfor kom hun i kirken hver søndag, for at vente på sit mirakel.
Det er denne mirakel, jeg er blevet en del af, sammen med i andre der har givet penge, til endnu et børnehjem.
Så skete det første mirakel. Lilian blev fundet.
Innocent var i kirke som sædvanligt. Han sidder tit udenfor, hvor du også kan følge med i alt, og høre prædiken. Den dag rørte Guds ved hans hjerte, og talte til ham: Ser du denne lille pige der går der ude i perferien og græd, og var så trøsteløs, beskidt og sølle.Han blev meget overrasket, men lyttede: Du skal gå ud og spørge om hendes navn, og hvor gammel hun var.( Jeg tror Innocent næsten havde glemt alt om pigen, men det havde Gud ikke, han så hende)Der var gået 4 måneder, med mange andre ting. Men Innocent vidste at det var Gud der talte, så han rejste sig og gik hen til hende, og spurgte hende om han måtte stille hende et spørgsmål.Hun løftede blikket, og kikkede forundret på ham, hun kendet ham jo overhovedet ikke, men hun sagde ja.Så spurgte Innocent hende, hvad hedder du: Lilian, svarede hun. Så spurgte han videre, hvor gammel er du, og hun svarede,11 år. Så var han klar over at det var den pige jeg havde mødt, for det var akurat det vi vidste om hende.
Det kan nok være at Innocent blev overrasket, men vidste at dette her, ikke var tilfældig, men den levende Gud, der hører bøn.
Han spurgte hende, om hun kunne huske at hun havde snakket med en "mosongo" et hvidt menneske, i Mirakelcentret, og det kunne hun. Og det kan nok være at hun blev overrasket over at høre, at jeg søgte efter hende.Hun var alene, har ingen forældre, og har ikke haft i 3 år, så tumler bare omkring. Han spurgte hende hvorfor hun var ked af det, hvortil hun svarede at hun var så sulten, hun var alene, og alt var håbløs. Hun kunne ikke se nogen udvej.Men det er lige akurat her, den levende Gud er på spil, alle disse ting, er ikke tilfældig, men tilrettelagt, for at komme mennesker til hjælp, og for at hans underfulde navn må blive herliggjort.
Innocent fik hende givet noget at spise, og fortalte hende at jeg søgte hende, og hun fik håb i sine øjne, mon Gud alligevel havde hørt hendes bøn om hjælp.Hun fik nogle penge med, så hun kunne købe lidt mad, men ellers skulle de mødes igen næste søndag, samme sted, og så ville han have besked fra mig.
Så nu kommer hun hver søndag og får lidt penge, så hun har til mad. Jeg har sendt nogle ned, så Innocent har noget at give af.
Jeg ved at dette er noget helt særlig, og når jeg ser på de penge der indtil nu er kommet ind, og med de andre børn der har mistet deres sponsor, så ser det håbløs ud, men branden er der stadig, og jeg ved at når Gud bliver ved at holde dette varmt, er det fordi han vil noget. I dag er der 3 uger til at jeg skal afsted, og vi har fået knap 13,000, og skal bruge ca.40,000 kr. men jeg har også set at mennesker jeg slet ikke kendte, er kommet og givet 5000 kr,som jeg takker så utroligt meget for. Jeg ved også at pengene altid kommer i sidste øjeblik, så jeg gør mig klar.
Jeg har sagt til Jesus, at det er hans tjeneste jeg står i,han har kaldet mig til dette, og så må han også sørge for midlerne. Jeg vil ikke ud at gå tiggegang, men lever i tro. Og det jeg har set indtil nu, så er pengene kommet fra sider, jeg aldrig ville have troet, og det fylder mig med stor stor glæde og taknemlighed, Gud er trofast.
Hvor er jeg spændt på hvad der kommer til at ske når jeg igen drager til Afrika d. 7 okt. 2010. Men jeg går i Guds forudberedte gerninger, og skal intet frygte, fantastisk at leve med den levende og almægtige Gud, som har hele jorden i sin hånd. Det er et utroligt spændende liv, et liv i Mirakler, et liv med den levende Guds kærlighed og omsorg hver eneste dag.
Med venlig hilsen Solveig