Tirsdag

Tirsdag starter med dejlig solskin, ca 28 graders varme. Der er mange forskellige afrikanske lyde omkring os, det er dejligt.

I dag skal vi gøre lidt for os selv. vi skal have købt ind så vi kan få lavet noget ordentlig mad, det har der ikke rigtigt været tid til. Vi skulle også have købt koste, svaber, sæbe alt skal købes igen, da alt var ødelagt, og alt var brugt, for Innocent havde ikke regnet med at komme tilbage.

Men vi fik handlet ind, og jeg ville have gjort noget rent, så det kan føles som et hjem igen, men der har ikke været tid, men det må blive idag.

Vi kom hjem, og Innocent kunne begynde at lave mad, og jeg kunne gå til computeren, og få ordnet forsk. ting.

Efter vi havde spist, skulle han i skole for første gang efter vi kom tilbage, og jeg ville til at gøre rent. Jeg fik vasket alle gulve, og støvsuget, og det friskede gevaldigt op. Derefter skulle jeg have skrubbet udenfor, da der lå et tyk lag jord, efter støv og regn, og der er ikke blevet skrubbet siden jeg sidst var her. Jeg elsker at sidde ude, men ikke i sådan en svinesti. Det var hårdt arbejde, men hvor blev det dejligt, og jeg kunne få havemøblerne ud, så der er dejligt at være, da det altid er godt vejr her.

Innocent kom fra skole, omkring kl.6, og så ville vi køre ud for at se om vi kunne få fat i Ismar. han er den eneste håb vi har, for at finde Sulait, der er stukket af for 2 måneder siden.

Vi var heldige at han var der, og fik en god snak med ham. han kunne fortælle at Sulait også er syg, og behøver en opperation, som ingen har råd til at hjælpe ham med, og værre er at han/ ja dem alle på Agape 1 har mistet håbet om et bedre liv, da det slet ikke går med mamma Grais, hun bruger pengene på sig selv og sine børn, der er ved godt huld, hvorimod de andre er omvandrende lig, beskidte og sølle. jeg forstår virkelig nu, hvorfor at Gud ville have mig afsted allerede nu, for det er i sidste sekund.

Sulait er langt langt væk fra Kampala, og det tager ca. 5 timer i bus. Men jeg må snakke med ham. Så enden på det at Ismar vil på fredag vil tage bussen ud, for at snakke med ham, og prøve at få ham med tilbage. men han troede ikke han ville komme, da han totalt har mistet håbet