2 PÅskedag

2 Påskedags morgen fik jeg en besked fra Lieons klub i Thisted, at de havde bvilliget penge til at hjælpe børnehjemmet Agape one, og andre børn.
Det var jeg bare såååå taknemlig for, da de trænger alle til nyt tøj, nye møbler ,noget nyt på gulvet ovs.
Jeg gik hurtigt igang med planlægningen, da de jo havde fri fra skole idag, og jeg ville gerne have at Sullait og Ismar var med, da de er de 2 største drenge, 15 og 13 år, og det ville være en oplevelse for dem selv at komme med ud at købe tøj.Sullait havde været med en gang, og det glemmer jeg aldrig. Hans øjne var ved at trille ud af hovedet på ham, da han aldrig har været udenfor det fattige kvater han lever i, og nu så han en hel ny verden i Kampala City
Vi blev enige om at køre ud til børnehjemmet og se hvordan de havde det.
De var alle til stede, uden Ismar og Rashid som var et sted for at lege, men de blev hurtigt hentet, da de fik at vide hvad der var vores ærinde.
Vi blev alle 7 børn, Mamma Grais Innocent og jeg, plantet omkring bordet. Jeg spurgte hver enkelt om, hvad de manglede mest.Og alle manglede de tøj, sko, og skoleuniform. De havde heller ingen mad mere.Så Innocent gik med de 5 mindste for at købe mad for nogle penge af mine egne, da pengene fra Danmark ikke var kommet endnu.
Mens de var afsted, blev de to store gjort klar til at tage med os i bilen, for at købe tøj og sko til hele familien.
Hvilken glæde da Innocent med følge kom tilbage med kød, ris, posho, brød. mattogi, spagetti og saftevand. Der var virkelig stor glæde i det lille hjem.
Derefter kørte vi til midtbyen hvor tøj er billigst. Vi havde skostørrelser tegnet på papir af deres fødder, så vi kunne finde de rigtige størrelser.
De 2 store drenge nød det i fulde drag, at se det rigtige Kampala.
Vi fik købt en masse tøj, 2-3 sæt til dem alle. Fantastisk dejlig, flot tøj, i en god kvalitet. Drengenes øjne strålede om kap med solen, de var ovenud lykkelige, kunne næsten ikke forstå at dette var rigtig. Vi fik købt sokker til hele holdet også, og så var vi på vej for at skulle købe sko, da en tyv pudselig sprang ind foran mig og greb mit guldhalskæde og rev den af med kors og det hele, og væk var han.
Der gik et chok igennem alle, og de var lammede af sorg over at der er sådanne mennesker her i Ugabda, men jeg sagde at det skulle de ikke tænke på, vi havde det jo godt alle sammen, det var det vigtigste.Men det gjorde en stor bræk i deres stor glæde.
Vi kom derhen hvor alle skoene var, Innocent kender det hele, så vi fulgtes bare efter ham. Og vi fik købt sko til dem alle.
Som det sidste den dag, havde jeg bestemt at vi ville spise ude. Drengene skulle for første gang, have lov at spise på en resturant.
De gjorde store øjne, da vi fandt Cafe Java, som vi elsker en gang imellem at spise på.Det er Internatiomal standard, med fantastisk dejlig mad.
Da vi fandt et bord, vidste de ikke en pind om hvordan de skulle gebærde sig, men vi hjalp dem selfølgelig, og fortalte dem hvordan. De kom med spisekortene til os alle, og drengene kiggede på dem, og vidste ikke ud eller ind.
Jeg vidste hvad vi skulle spise, og hvad de helt sikkert gerne ville have. Kyllingebryst, ristet og med salat og pommers fritters. De ville gerne have cola at drikke, og det fik de. Mens vi ventede gik øjnene rundt for at se al den herlighed, og bare nyde at sidde her blandt almindelige rige mennesker, det gør bare så godt i et forældreløs fattigt barn, at føle sig på lige fod med andre, en fantastisk føelse.
De fulgtes med Innocent ud på toelettet for at vaske hænder, som også var en oplevelse for dem.
Så kom maden, og havde de ikke gjort store øjne før, så gjorde de det nu. Havde aldrig set sådanne lækkerier foran deres øjne.Kikkede på hvordan man griber sagen an med kniv og gaffel, når de for det meste spiser med fingrene. Men de begyndte at tage for sig af retterne, og det bekom dem såååå godt. De strålede af glæde, og spiste rup og stup en kæmpe portion. De var så glade at det ville næste ingen ende tage, det var hver en krone værd. Da regningen kom, 70,000 UGX, gav de et gisp, da jeg betalte. De havde aldrig i deres liv at man kunne spise for så mange penge på en gang, 70,000 ugx er ca. 150 dk for 4 personer.
Da vi var færdige gik turen hjemad, hvor de andre ventede i spænding.
Hvilken lykke i det lille hjem, jeg vil aldrig glemme det. Det var virkelig så flot og godt tøj, som kun rige børn går i. Innocent tog en masse billeder, og de hoppede og sprang rundt som manokinger. De var ved at eksplodere af glæde, og mig også, det her er bare livet for mig, at se så mange børn få al dette af kærlighed. Pragtfuld.