Søndag d.12/4 2010

Så kom dagen at jeg skulle begynde at sige farvel for denne gang. Jeg skulle mødes med Sarah, i Antioch Kirken. Jeg ville være til Gudstjeneste der, og bagefter havde jeg aftalt med Sarah, at sponsorbørnene skulle være til stede, for de skulle have penge, og jeg ville tage billeder.Det var så dejligt at møde dem alle. Jeg havde min dejlige dreng Frank med mig. Innocent kørte os derud, men ville så gerne til Gudstjeneste i Mirakelsentret.Det var skønt at se dem alle, skønt at være sammen med dem, da de jo kender mig, jeg er ikke længere en fremmed, men en de kender.Vi fik betalt pengene til dem, og jeg fik taget billeder af børnene. Børnene havde skrevet breve, men havde givet dem til Steven, og jeg fik dem ikke.Han havde dem på kontoret, så vi må have dem imorgen, da jeg skal tale med sekretæren,
Vi blev færdige, og ringede efter Innocent, der kom efter os igen. Da vi kom hjem til vores dejlige hus, havde Innocent middagsmaden klar, kl. var 4 eftermiddag, men sådan er det her. Det var superskøn,for vi var hundesulten. De to drenge er parate til at bære mig på hænder, hvilken kærlighed.
Så da vi havde restet lidt, skulle vi ud for at sige farvel til Innocents far og stedmor. Vi skulle også hente et billede af en dreng, som jeg skal prøve at finde en sponsor til.
Vi kom alle tre derud, og det var så skønt at se dem igen. Innocent har virkelig en dejlig far, men de er meget fattige.
De havde lavet aftensmad til os, og vi var nødt til at spise det, selv om de ikke har penge til mad, det var virklig hårdt. Men de ville være blevet så kede af det om vi ikke havde gjort det.
Det var hårdt men så dejligt. Tænk at være en velsinelse, bare ved at komme. De var så glade, følte sig så privileget at have besøg af en "Musonko" en hvid menneske, det havde de aldrig troet muligt.Hvis der kommer hvide mennesker til Afrika , så kommer de ihvertfald ikke til de små hjem, men kun til de dyre Hoteller, og de vil aldrig se den vej de fattige er.Så det var en lykke og velsignelse for dem, at have besøg af mig to gange, og de har besøgt os i vort hjem, det er så ubeskrivelig vidunderlig.
Men alting får en ende, vi måtte sige farvel, og det var hårdt, jeg har virkelig en god kemi til Innocent far. Vi bad samme før vi tog afsted, det var simellt himmelsk, jeg vil aldrig glemme det.Vi køte tilbage til vort vidunderlige hjem, hvor det var tid til en kop kaffe. Så var det tid for Frank og mig at tale sammen, da han blev hjemme til i morgen tidlig. Jeg så alle hans papier, da han havde eksamen lige i denne uge, og skal have det igen i næste uge. Han er så glad for at være kommet tilbage til skolen, og fået begyndt på det han gerne vil være, murer. Jeg er sikker på han bliver en vidunderlig murer, han er dygtig, taknemlig, fuld af omsorg, er bare så dejlig. Et lille menneske, som ingen regnede, ja betragtede som Satans yngel. Men Gud ser med andre øjne, og de vil blive klogere, han er bare sådan en dejlig ung mand, der absolut ikke spilder tiden.
Så kom tiden til at vi måtte sige godnat, velvidende at han i morgen tidlig skulle tilbage til Massakka.Endnu en vidunderlig dag var til ende.Tak himmelske far, for det kald du har givet mig, at få lov til at være et håb og en velsignelse i mange menneskers liv, det er bare så fantastisk, når man ved hvor jeg kommer fra, og hvor gammel jeg er.