Mandag d.13/4 2010

Mandag skull jeg ud på Antioch skolen. Jeg skulle ud at tjekke, hvorfor jeg havd betalt skolepenge for Ismael, når han ikke går på skolen. Det vidste jeg ikke, og der var ingen der havde fortalt mig det, så jeg fik en chok, da jeg fandt ud af det. Jeg havde betalt skolepenge for alle børnene, samt sportstøj, som de heller ikke havde fået, nu 2 måneder efter. Jeg skulle have brevene fra sponsorbørnene. De ikke engang beklagede at de havde lavet en fejl, og kunne intet gøre da Steven ikke var der. Så vi kunne bare køre igen med uforurettet sag. De har virkelig ikke meget tjek på det.
Om eftermiddagen ringede jeg til Steven og fortalte ham problemet, men han ville se på det. Brevene ville han give til mamma Grais, som arbejder i skolen, og så kunne jeg få dem imorgen, når vi ville komme der for at sige farvel.
Så var det hjem igen i vores dejlige hus. Vi fik noget at spise, og jeg skulle så ud til Agape 2 for at sige farvel. Jeg fik Innocent til aat købe forskellig mad for 40,000ugx, som jeg ville have med til dem, da de altid mangler mad.
Det var en vidunderlig oplevelse. Også meget rørende, og flere af børnene græd. Det var så hårdt for dem, da de jo godt ved jeg elsker dem, og vi har givet dem mange gode oplevelser. Ting som de aldrig havde troet muligt.Gladys kunne næsten ikke bære at jeg skulle sige farvel. Jeg har et særligt forhold til hende, måske fordi Anne Grethe og Jens er hendes sponsor. HUn betragter mig virkelig som en mor/ bedstemor, og ved at jeg elsker hende. Alle de gode oplevelser vi har givet dem, og som de aldrig vil glemme, har knyttet og særligt sammen, og de ved godt at når jeg er væk, er dt slut.
De var alle glade for mit besøg, det kunne næsten ingen ende tage. Joseph havde valgt at lade stå til, men holdt sig væk, jeg så ham ikke, og det var bedst sådan. Vi må finde en balance, så vi kan have kontakt med disse vidunderlige børn.
Da jeg igen var færdig til at tage hjem, ringede jeg efter Innocent, som kom efter mig. Jeg fik breve med hjem til alle sponsorerne, det havde David sørget for. David er Josephs bror, og bor også i huset.
Det måtte blive til et farvel, og et knus fra dem alle, også mamma Ester, som gør hvad hun kan for disse børn. Men hvor var det skønt at jeg havde fået lov til at komme.