Torsdag.

Jeg er så taknemlig for vores dejlige hus. Taknemlig for at kunne invitere mennesker her, for at give dem en oplevelse de aldrig troede muligt. At besøge et sådant fint sted, og finde et menneske der interessere sig for dem, og oven i købet en "Musunko", betyder en hvid mand/kvinde.
Det er et rent eventyr, og jeg føler jeg er millionær, at kunne give disse mennesker et håb, en dejlig oplevelse. Vi lever virkelig et fint sted, et sted disse mennesker aldrig ville komme, og aldrig få lov til at sætte deres fødder.
Vi havde fundet 11 børn, som vi havde inviteret sammen med deres familier, mor ogsv., og jeg glædede mig til at møde disse mennesker.
Innocent glædede sig til at vise dem hvor han lever nu, et sted som ingen havde troet muligt i januar, men nu er en realitet.
De begyndte at komme, i deres fineste puds, da han havde fortalt dem vores ard., og at der var en musunko, der ville prøve at hjælpe dem. Det var et eventyr, at møde disse vidunderlige mennesker, høre deres historie, se disse vidunderlige børn, som ingen chance har om ikke der sker en mirakel, og som disse mennesker synes er sket bare ved at besøge os, og vide der er nogen der vil prøve at hjælpe dem i en håbløs situation. De kæmper virkelig for at overleve, hvilket er virkeligt hårdt, hvor næsten alle mangler mad hver eneste dag.
En familie var her med deres 3 børn. De har 1000UGX at leve for om dagen til 6 personer, i et hus der har et rum, ingen elektricetet. 1000 UGX=4 dk, hvilket er en umulighed, men de gør det. Det er virkelig en Guds miraklet, at de er i live. Det var ikke en enstående historie, så ikke så underlig disse mennesker var så taknemlige for at opleve ikke at være glemt. Livet er virkelig hårdt her.
Det var en vidunderlig dag, det var et eventyr at se 10 liter saftevand og en stor dåse kiks forsvinde i disse vidunderlige mennnesker/ børns maver. Hvilken rigdom at kunne give dem dette, og samtidig håb, i denne hårde verden.
De sidste gik først klokken 7 om aftenen, og da var vi godt trætte, men meget glade og taknemlige for det vi havde oplevet.
Innocent var helt ovenud glad, at nu kan han være med til at bringe håb til andre, efter at have levet i 20 år, i en elendighed. En stor oplevelse for ham, og også for dem der kendte hans situation før jeg kom denne gang,og hvor efter hans liv er blevet total forvandlet. Han er en uvuderlig hjælp for mig, og en man kan stole op, hvilket ikke er let at finde her i Uganda. Virkelig en gave.