Onsdag d. 14/4 2010

Vi skulle idag ind til byen for at gøre det sidste klar til at jeg kunne aflevere alt til Innocent.
Vi var i Barckles bank, for at hente nogle papier, som selfølgelig ikke var færdige. Der er alså en arogance her, der er ikke mager til.
Jeg skulle have tage pasfoto, til ansøgningen om registreringen af vores forening hernede.Disse papier har vi haft meget arbejde med, for at få i orden. Ja virkelig jeg tænker her,hvorfor gøre noget let, hvis det kan gøres besværligt.
Jeg skulle prøve at tjekke mine mail, inde i byen, da internettet ikke har virket de sidste 2 dage, det er virkeligt et problem her.
Men det var dejligt at i Garden City, virkede det, og jeg fik min mail fra Lisbeth, at hun ville hente mig i Billund, hun ville gerne vide hvor jeg kom fra, så jeg sendte en mail til hende, som hun besvarede med det samme. Skønt, at det kan gå hurtigt, det er ikke det vi kender her.Jeg fik også en masse andre dejlige mail hvor mine børn og mine venner venter mig hjem nu, det var bare så dejligt. Fik en dejlig mail fra Kim, og flere fra kirken.
Jeg skulle have nogle papier skannet ind i computeren, og da intet virkede derhjemme, måtte vi finde en plads hvor de kunne hjælpe med det, så det fik vi også ordnet.
Vi fik købt det sidste ind, før jeg skule afsted.
Da vi kom hjem , skulle vi lige have noget at spise, og så afsted igen.
Jeg havde en aftale med ejeren af Agape 1, at mødes med ham kl. 5, så ville jeg betale huslejen for April og Maj, nu jeg var her.
Vi kom til aftalte tid, og han var der. En af de få her , der kender tiden. Det var dejligt at få det ordnet, og han var glad for at han kan stole på mig, dejligt at høre at han ikke er bange for at han ikke skal få sine penge, selvom det somme tider trækker ud, som når jeg selv skal til Afrika.
Deefter skulle vi i Agape 1 for at sige farvel. Jeg havde lavet en masse billeder af alle de ting de har oplevet, mens jeg har været her. Det var en stor forbnøjelse at se hvor glade de var for at genopfriske disse ting de har oplevet, mens jeg har været her. Noget som de aldrig havde troet muligt, men nu var en realitet.Hvilken velsignelse at se disse glade børn, som ikke havde nogen chance, men nu har et godt hjem, en god mor til at lave mad, og tage sig af dem, en miraket at se og opleve.Disse børn struttede af glæde, de havde alle fået en masse nyt tøj og sko. De havde fået nye sofamøbler, et sponsorrat fra Lieons Klub i Thisted. Hvor vidunderlig.
Men også der var det hård at sige farvel, for alle parter. Jeg fik breve med fra alle børn, men brevene fra skolen vidste ingen noget af. Steven tager det ikke særlig seriøs.
Så var det direkte til Mirakelcentret, hvor jeg/vi ville i kirke den sidste aften inden jeg skulle rejse.
Det var virkelig en fantastisk Gudstjeneste, så vidunderlig. En amerikaner talte, jeg tror han her Matinus. En uhøjtidlig mand i brand for Jesus.En vidunderlig gudstneste der næsten ingen ende ville tage.Vidunderligt.
Så var det hjem og ligesom blive helt færdig til aflevering, da det nu var sidste nat i Kampala for denne gang. Det er virkelig hårdt at sige farvel.Godnat.